Unicef

Foto fra Unicef, UNICEF/NYHQ2012-0095/Olivier Asselin, Demokratiske Republik Congo 2012

Unicef

Mission

FN's børnefond UNICEF mener, at pleje og omsorg for børn er det grundlæggende princip for menneskeligt fremskridt. UNICEF er en global organisation, der arbejder i næsten 190 lande med det formål at opbygge en verden, hvor alle børns rettigheder realiseres. Nogle af målene på UNICEFs lange liste er blandt andet at redde millioner af børns liv ved hjælp af interventioner med lave omkostninger, forhindre menneskehandel og udnyttelse af børn samt hjælpe med at eliminere overførsel af HIV/AIDS mellem mor og barn. Med de enorme omvæltninger i det digitale miljø har UNICEF også interesseret sig for digitalt medborgerskab og sikkerhed.

Det ønskede de at gøre

Organisationens afdeling for sociale og offentlige medier (Social and Civic Media Section), som hører hjemme i UNICEF's hovedkvarter i New York, har til formål at engagere aktørerne i en dybere dialog om børnerettighedsspørgsmål, gøre lokalsamfund i stand til at skabe positive forandringer i hele verden og dele viden om brug af digitale metoder, der kan bruges i større målestok på tværs af organisationen.

Hvordan gjorde de det?

Hos UNICEF er værktøjerne, som Google til nonprofitorganisationer stiller gratis til rådighed, en metode for organisationen til at dele viden og indsigt og udbrede optimale løsninger via internettet og sociale medier, herunder Google+. For nylig benyttede UNICEF rækkevidden i Google+ Hangouts til at skabe kontakt mellem aktivister, bloggere og studerende for at drøfte vigtige spørgsmål, der berører Den Demokratiske Republik Congo, som f.eks. polio, børnesoldater og kønsbaseret vold. Mia Farrow, goodwill-ambassadør for UNICEF, var vært ved dette Google+ Hangout.

Findes der en bedre måde at fortælle en global historie om at hjælpe børn end ved at sætte kontorer i forskellige regioner rundt om i verden i forbindelse og knytte historier sammen omkring et særligt emne, i dette tilfælde polio?

Gerrit Beger, direktør, Social and Civic Media Section, Division of Communication, UNICEF

UNICEF gav onlinefællesskaberne et kig ind i dedikerede kollegaers liv og fortsatte indsats, der strakte sig over mere end 12 tidszoner. Ikke alene var UNICEF i stand til at udnytte goodwill-ambassadøren Mia Farrows fantastiske indsats, men også til at vise kollegernes engagement i Indien, Pakistan og Den Demokratiske Republik Congo.

Virkede det?

Sammen med Google+ trak UNICEF organisationens vidtstrakte fællesskab ind i samtalen og gav dem mulighed for at tale direkte med UNICEF. Deltagere fra hele verden fik svar på deres spørgsmål og deltog i en dialog af global størrelsesorden, som hidtil var umulig. Beger bemærker desuden, at Mia Farrow deltog fra Congo, hvilket beviser, at det er muligt at involvere flere lande, som hidtil ikke har været i stand til at deltage fuldt ud i initiativer via de sociale medier.

Dette Hangout skabte opmærksomhed og demonstrerede det imponerende arbejde, der bliver gjort. Det blev nævnt 1.044 gange på nettet (for det meste på Twitter), inden begivenheden fandt sted. Andre FN-agenturer har med inspiration fra dette Hangout afholdt eller har planer om at afholde deres egne Hangouts. Og UNICEF vil snart være vært for Hangouts, der dækker andre emner som for eksempel digitalt medborgerskab og sikkerhed.

Få flere oplysninger om disse fantastiske nonprofitorganisationer