Livet her

Velbesøgt bagagerumsmarked i Bindslev

28. juni 2017 kl. 08:51

14 private sælgere fandt lørdag formiddag vej til Dagli’Brugsens parkeringsplads for at sælge mange spændende private genstande.

Den første sælger mødte allerede op kl. 0815 på parkeringspladsen for at klargøre sin salgsbod.

Flemming Andersen, formand for butiksbestyrelsen i Dagli’Brugsen Bindslev fortæller:

- Vi havde spærret et område af parkeringspladsen af til formålet. Hver bod havde en p-plads, hvorfra de kunne sælge deres private ting.

Få sekunder efter at markedet åbnede kl. 10 var de første kunde allerede i gang med at gøre en god handel. Der var mulighed for at købe mange forskellige ting som for eksempel møbler, legetøj, billeder, porcelæn, reb, bøger og DVD var blot mange af de genstande, der blev solgt.

- Markedet har været en stor succes. Sælgerne har været meget tilfredse med, at Brugsen har stillet parkeringspladsen til rådighed. Mange af dem har opfordret os til at afholde et tilsvarende arrangement senere på året. Alle sælgerne har oplyst, at de har haft et større eller mindre salg i dag, oplyser Flemming Andersen og fortsætter:

- Næste lørdag er det børn i alderen 8-15 år, der får mulighed for at sælge deres gamle legetøj, tøj med videre på et loppemarked. Børnene skal have lov til at få en oplevelse af, hvordan det er at være sælge i nogle timer. De kan selv bestemme prisen - nok i samarbejde med deres forældre - men ellers er loppemarked helt på deres præmisser.

Annonceret indhold

Nyeste