Loppemarkeder og dyrt design i København

København er fyldt med design, brugskunst og antikviteter. På loppemarkederne i København og omegn kan du sagtens gøre en god handel, men vil du hellere have fingrene i det nyeste design, er byen også garant for det.

Artiklens øverste billede
Frederiksberg loppetorv. Foto: VisitDenmark

Frederiksberg Loppetorv

På Frederiksberg er der udendørsloppemarked helt fra april til oktober. Markedet er meget populær blandt borgerne på Frederiksberg, men københavnerne strømmer til torvet ved Frederiksberg Rådhus. Der er meget tøj til salg til både børn og voksne. Men du kan også finde meget andet under parasollerne. Det kan være f.eks. legetøj, køkkengrej og møbler. Og hvis du ikke lige finder det, du leder efter, kan du i stedet stille sulten ved at snuppe en hotdog ved pølsevognen eller se på ænderne i dammen, der ligger tæt ved loppemarkedet.

Åbningstider:

  • Lørdag i perioden den 12. april til den 18. oktober kl. 8 til 15.
Bag Frederiksberg Rådhus
 
2000 Frederiksberg
 

 

Gentofte Loppemarked

Gentofte Loppemarked er helt ideelt placeret lige ved Charlottenlund Station, hvilket gør, at det er utroligt let at komme til markedet fra København med S-tog. På markedet er det private, der lejer en stadeplads og sælger ud af ting og sager fra loft og kælder. Det betyder også, at priserne i forhold til andre loppemarkeder er overkommelige. Gentofte Loppemarked har åbent hver søndag, uanset om det regner, sner eller er høj sol. Du skal dog huske at medbringe masser af kontanter, for det er ikke muligt at betale med kort.

Åbningstider:

  • Søndag i perioden den 13. april til den 12. oktober kl. 8 til 14.
Bregnegårdsvej
 
2920 Charlottenlund
 

 

Loppemarked på Carlsberg

Carlsberg loppemarked. Foto: Niels Dejgaard/Flickr

Loppemarkedet på den grund, hvor det nu nedlagte Carlsberg-bryggeri ligger, er Københavns nye store loppemarked. Markedet holder til i den tidligere tappehal, der går under navnet Tap1. På markedet sælges der alt fra tøj og bøger til møbler og nips. På loppemarkedet kan du være heldig at gøre et rigtigt kup. Der er tidlig adgang for såkaldte earlybirds, og det kan gøre dine chancer for at gøre et loppefund endnu større. Det koster dog lidt mere end den sædvanlige entré at få lov til at komme først ind i den hellige hal.

Åbningstider:

  • Lørdag den 11. oktober kl. 10 til 17.
  •  
  • Søndag den 12. oktober kl. 10 til 17.
  •  
  • Lørdag den 8. november kl. 10 til 17.
  •  
  • Søndag den 9. november kl. 10 til 17.
Ny Carlsbergvej 91
 
1760 København V
 

 

Normann Copenhagen

Normann Copenhagen. Foto: Jakob Munk-Stander

Hvis du interesserer dig for design, må du ikke snyde dig selv for at tage ud i Normann Copenhagens store showroom på Østerbro. 1.700 m2 er indrettet til at vise det nyeste inden for design. Og det er ikke kun Normann Copenhagens egen kollektion, der bliver vist frem. Du kan også se nærmere på udvalgte varer fra nogle af de bedste designere i verden. Normann Copenhagen designer skandinavisk inspireret interiør. I showroomet er alt på nær søjlerne holdt i hvidt. På den måde træder produkterne virkelig frem.

Åbningstider:

  • Mandag til fredag kl. 10 til 18.
  •  
  • Lørdag kl. 10 til 16.
Østerbrogade 70
 
2100 København Ø
 

 

Lyngby Loppetorv

Lyngby Loppetorv er et af Storkøbenhavns hyggeligste loppemarkeder. Markedet huser 60 stande hver søndag gennem sommeren. Typisk er der et stort udvalg af børnetøj, voksentøj, sko og diverse ting til boligen. De fleste stande ejes af lokale beboere, så der er ikke så mange professionelle kræmmere. Det er godt for dig, for de professionelle har en tendens til at have lidt højere priser. Ved nogle af staderne bliver der endda solgt kaffe, te, juice, morgenbrød og hjemmebagte kager. Så selv om du går tomhændet hjem, kan du godt være mæt.

Åbningstider:

  • Søndag i perioden den 27. april til den 5. oktober kl. 8 til 14.
Kastanievej
 
2800 Kgs.Lyngby
 

 

Kortkartellet

Kortkartellet. Foto: PR

Kortkartellet er en butik dedikeret til æstetik, typografi, design og Danmark. Kortkartellet har på meget kort tid vundet københavnernes hjerter med plakater med typografiske bykort i et minimalistisk design. Kortkartellet har kort fra hele Danmark, men flest af København og de enkelte bydele, som f.eks. indre by, Valby, Ørestad, Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg. Byerne, gaderne og pladserne, som Kortkartellet har valgt at pryde plakaterne med, er udvalgt enten af kærlighed til stedet, fordi det har et velklingende navn eller en smuk typografisk struktur.

 

Åbningstider:

  • Tirsdag til fredag kl. 12 til 17.
  •  
  • Lørdag kl. 11 til 15.
Toldbodsgade 53
 
1253 København K
 

 

CasaShop

CasaShop. Foto: Glaceáu Vitaminwater

CasaShop er et slaraffenland for design-nørder og -aficionadoer. Den højloftede butik på 400 m2 er fyldt med skønne designsager. Møbler og lamper fra især Italien og Spanien optager meget af pladsen i butikken, og det er en stor fornøjelse at gå rundt blandt de originale varer. Der findes også en del danske varer, som f.eks. møbelklassikere fra Fritz Hansen, der står for produktionen af Arne Jacobsens Ægget og Svanen. Men CasaShop er også fyldt med lidt skæve ting og er i det hele taget et meget inspirerende sted at gå på opdagelse.

Åbningstider:

  • Mandag til torsdag kl. 10 til 17.30
  •  
  • Fredag kl. 10 til 18.
  •  
  • Lørdag kl. 10 til 15.
Store Regnegade 2
 
1110 København K
 

 

Illums Bolighus

Illums Bolighus. Foto: Lars Plougmann/Flickr

I Illums Bolighus er der et stort udvalg af dansk og udenlandsk design samlet under ét tag. Her kan du finde møbler, lamper, ting til køkken og bad, keramik, porcelæn, sølv og glas. Man kan med rette kalde det et lille tempel for moderne design. Bolighuset er en del af Royal Copenhagens række af forretninger på Amagertorv, der også tæller Georg Jensens sølvarbejde, Holmegaards mundblæste glas og det håndmalede porcelæn fra Royal Copenhagen. Adressen på Strøget er ikke til at komme udenom, hvis du er på jagt efter design.

Åbningstider:

  • Mandag til fredag kl. 10 til 19.
  •  
  • Lørdag kl. 10 til 18.
  •  
  • Søndag kl. 11 til 17.
Amagertorv 10
 
1160 København K

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.