I det faste interviewformat ’I vælten’ møder vi et menneske fra medie- eller kommunikationsbranchen, som af den ene eller den anden grund er aktuel.

Denne gang er det vejrvært Peter Tanev, som har rejst land og rige rundt for at dække de seneste måneders ekstreme vejr-fænomener.

Vi har lige haft nogle måneder med meget vildt vejr. Hvordan har det været at dække?

”Vi har haft meget mere travlt på TV 2 Vejret. Men det har også været nogle spændende dage. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at når man arbejder med vejret, så lever man for de dage, hvor der sker noget. Det er de dage, hvor det er vigtigt at ramme så præcist som muligt, fordi det virkelig har betydning for danskerne. I forhold til når man står en oktoberdag i syv grader, frisk vind og finregn og fortæller, at morgendagens vejr bliver det samme.”

Hvor usædvanligt har vejret på det seneste været?

”Vejret er usædvanligt i forhold til alle de rekorder, vi ser. Og vi ser kun varme- og våd-rekorder. Den her kolde periode, vi havde i januar, var ikke engang tæt på noget af det koldeste, vi har oplevet. Til gengæld slår vi næsten hele tiden nye rekorder med det våde og det varme vejr. Så der er ingen tvivl om, at vejret er usædvanligt. Det er i høj grad, fordi klimaet har forandret sig.”

Bør klimaforandringer fylde mere i vejrdækningen, end de gør i dag?

”Ja. For det er en af de største udfordringer, Jorden står over for. Vi dækker klimaet meget på TV 2, og vi vil gerne dække det mere, men vi skal finde den rette form. For det kan godt være, vi synes, det er vigtigt at fortælle om, men hvis folk ikke vil læse det, så må vi finde en anden måde at formidle det på. Vi skal gøre det mere nært for folk. Det håbefulde skal også mere ind i vejrdækningen. Vi ved godt, vi er fucked. Vi ved godt, at jorden er varm. Jeg tror, vi skal fokusere mere på, hvordan vi løser det, og hvad vi kan gøre.”

Bør alle vejrnyheder sættes ind i en klimakontekst?

”Nej, for det er ikke alle vejrnyheder, der har en klimasammenhæng. Man skal også passe på med at pakke alt ind i klima, for der er jo stadig bare helt almindeligt vejr.”

Hvordan endte du på TV 2?

”Jeg har altid interesseret mig for vejret, siden jeg var helt lille. Alle konfirmationsgaver og julegaver, det var vejrbøger. I blå bog var det altid noget med: ’Få en vejrudsigt hos Peter’. Det har altid været drømmen at arbejde med vejret. Så da TV 2 Vejret begyndte at sende i 1994, havde jeg en veninde fra gymnasiet, som havde set jobopslaget i Politiken. Jeg sendte et brev og et videobånd, og efter en længere proces startede jeg på TV 2.”

Hvad fascinerer dig ved vejret?

”Mange af mine sommerferier brugte jeg i Bulgarien, hvor min far er fra. Der oplevede jeg kæmpe uvejr og tordenvejr. Så jeg tror, det er en fascination af vejrets ekstremer, men også det, at vi er de små. Vejret er bare større end os.”

Du har været vejrvært på TV 2 siden 1996. Hvordan har vejrdækningen ændret sig?

”Der er kommet mere og mere vejr i nyhederne. I midten af 90’erne var der en vejrudsigt klokken 18.54. I dag laver vi omkring 60 vejrudsigter i løbet af en dag på et toholdsskift. Vejret har fået en større vigtighed i nyhedsfladen og er blevet meget mere digitaliseret de sidste 10 år.”

I dag har de fleste danskere jo en vejrapp i lommen. Hvorfor er der overhovedet brug for vejrmeldinger på tv og nyhedssites?

”Det vejr, du kan få i en app, er maskinproduceret. Der er ikke en meteorolog, der har set det igennem. Jeg tror, det har en betydning, at der er nogen, der har formidlet og analyseret det til dig. At der er et menneske, der fortæller dig, hvorfor vejret ser ud, som det gør. For 10-15 år siden var man måske ”bare” vejrmanden. Men med klimaforandringer og det meget uforudsigelige, ekstreme vejr har vi fået en større rolle som eksperter.”

Kan man dække vejret for meget?

”Man kan ikke dække vejret for meget, hvis du spørger mig. Og vi kan se, der er en stigende digital interesse, når vi for eksempel laver lynanalyser og går live. Men det er klart, at folk godt kan nå et mæthedspunkt. Det er heller ikke første gang, jeg hører det spørgsmål. Men antallet af vejrudsigter er bare fulgt med den måde, vi bruger platforme og nyhedsmedier på. Folk forventer, at de kan tænde for fjernsynet og inden for 20 minutter få at vide, hvad der er sket politisk, udenrigspolitisk – og hvordan vejret bliver i dag. Nyhederne i 60’erne kom jo også kun en gang på tv og en gang i avisen.”

Men er der virkelig behov for 60 vejrudsigter på en dag?

”Nu skal du jo huske på, at den første vejrudsigt kommer kl. 6 om morgenen. Og nummer 20, det er måske kl. 14 om eftermiddagen, så det er også forskellige vejrudsigter, som er tilpasset brugeren. Der er sikkert også mange af vejrudsigterne, som er forholdsvis ens på dage, hvor der ikke sker så meget, men der er også dage, hvor der er stor udvikling.”

Komiker Frederik Cilius kaldte for nylig TV 2’s vejrdækning apokalyptisk. Giver I den for meget gas?

”Tro mig, vi gør alt, hvad vi kan for at formidle vejret så præcist som muligt. Men dermed ikke sagt, at du ikke kan finde en overskrift et eller andet sted, hvor vi ikke ramte plet. Men det kan godt irritere mig lidt, når den der kritik kommer uden eksempler. Muligvis sidder Frederik Cilius et eller andet sted i en lejlighed i København og kigger på de her varsler og står ikke i Østjylland i vand til knæene.”

– Foto: Michael Drost-Hansen