Chac Mool er det udtryk, der bruges til at henvise til en bestemt form for præ-colombiansk mesoamerikansk skulptur, der skildrer en tilbagelænet figur med hovedet vendt 90 grader forfra, der understøtter sig selv på albuerne og understøtter en skål eller en skive på maven. Disse figurer symboliserede muligvis dræbte krigere, der bar ofre til guderne; skålen på brystet blev brugt til at holde ofre, herunder pulque, tamales, tortillas, tobak, kalkuner, fjer og røgelse. I et aztekisk eksempel er beholderen en cuauhxicalli (en stenskål til at modtage ofrede menneskelige hjerter). Chacmools var ofte forbundet med offersten eller troner. Aztec chacmools bar vandbilleder og var forbundet med Tlaloc, regnguden. Deres symbolik placerede dem på grænsen mellem de fysiske og overnaturlige riger som mellemled med guderne. Den chacmool form for skulptur dukkede først op omkring det 9. århundrede e.Kr. i Mexicodalen og den nordlige Yucatán-halvø.