Tidevandstallerken, Hvid fra Atelier Marée Håndlavet og håndglaseret tallerken fremstillet af hvid porcelænsler med hvid glasur. Porcelænet er brændt ved høje temperaturer, og har derfor en styrke, som er perfekt til hverdagsbrug. Kvinderne bag Atelier Marée har kendt hinanden siden barndommen, hvor de voksede op omkring Vadehavet ved Ribe - et område hvor tidevandet former naturen på magisk vis. Anne og Kathrine er idag bosat tæt på Aarhus, hvor de fra deres fælles atelier håndlaver unikke kopper, tallerkener og skåle af den fineste porcelænsler, med glasurer der leder tankerne hen på delikate akvarelfarver. Marée betyder tidevand på fransk, og mønstrene i det smukke porcelæn er skabt med inspiration fra hjemstavnen, hvor naturen er præget af ebbe og flod, og det fint rillede aftryk bølgerne efterlader, når vandet trækker sig tilbage. Mål: Ø: 17,5 cm. Den smukke tallerken tåler opvaskemaskine.