Apps, der fungerer sammen med Google Cloudprinter
De apps, der er anført her, fungerer sammen med Google Cloudprinter. Når du sender et udskriftsjob, kan du se det via administrationssiden for Google Cloudprinter.

På alle enheder

Google Chrome
Du kan udskrive alle åbne faner i Chrome-browseren til Google Cloudprinter. På Chromebooks er Cloudprinter standardindstillingen for udskrivning.
Mobilapps fra Google
Hvis du åbner Gmail eller Google Drev via browseren på din telefon, kan du udskrive alle mails, dokumenter, regneark eller andre Drev-filer ved hjælp af Google Cloudprinter. Med funktionen print2docs kan du også gemme en hvilken som helst fil på din Drev-konto for en sikkerheds skyld.

På din Android-enhed

PrinterShare™ Mobile Print
Mobile Print er en Android-app, der understøtter flere former for udskrivning, herunder Google Cloudprinter. Den kan udskrive billeder, websider, kalenderbegivenheder, kontaktpersoner, sms-beskeder, mails, dokumenter fra Google Docs og andre filer.
Fiabee
Fiabee er en app til synkronisering i skyen, der giver dig mulighed for at udskrive dokumenter på Google Cloudprinter via Android- eller Chrome-apps.
Google Cloudprinter
Cloudprinter er den officielle Android-app til at udskrive til Google Cloudprinter fra dine Android-enheder. Når den er installeret, kan du dele dine dokumenter, billeder eller PDF-filer med appen, vælge din printer samt foretrukne indstillinger for udskrivning og trykke på Udskriv. Det er alt, du skal gøre. Åbn appen for at se dine senest sendte udskriftsjobs, se deres aktuelle status og vælge downloadede filer, du vil udskrive.

På din iOS-enhed

PrintCentral Pro
PrintCentral Pro er en iOS-app, der giver dig mulighed for at udskrive til en række tjenester, herunder Google Cloudprinter. Med PrintCentral Pro kan du udskrive mails og vedhæftede filer, kontaktpersoner, websider, sms-beskeder og meget mere.

På din Mac eller Windows-pc

Alle webbrowsere
Du kan udskrive uden at forlade browseren på alle websider, der har knappen "Udskriv" med Google Cloudprinter-logoet.
Google Cloudprinter til Windows
Med Google Cloudprinter er det nemt at udskrive til dine cloudprintere fra alle apps i Windows. Du skal bare installere printeren og udskrive, som du normalt ville gøre det fra andre apps.

Til virksomheder og uddannelsessteder

Forbindelse til Google Cloudprinter
Forbindelse til Google Cloudprinter er en selvstændig version af den forbindelse, der er indbygget i Chrome. Den forbinder dine gamle printere til Google Cloudprinter, så du kan få forbindelse til dem, uanset hvor du er. I modsætning til Chrome-forbindelsen kører den selvstændige forbindelse som en Linux- eller Windows-tjeneste, så den er mere robust og nemmere at administrere i virksomheds- og uddannelsesmiljøer.
uniFLOW
uniFLOW er et professionelt, sikkert system til administration af udskrivning og scanning, der giver organisationer mulighed for at styre og administrere udskriftsprocessen. uniFLOW har funktioner til regnskab, budgetstyring, jobplanlægning og sikker udskrivning, der fungerer med alle printere. Dermed kan brugere sende jobs via Google Cloudprinter, Windows- og Mac-klienter, mail eller mobilenheder.
PaperCut
PaperCut registrerer og styrer udskriftsjobs fra alle enheder, der understøtter Google Cloudprinter. Alle dine PaperCut-administrerede printere bliver Google Cloudprinter-kompatible, og brugerkonti tilknyttes ved hjælp af Google-identiteter.