GoogleAnalytics

Sociale konverteringer

Det har altid været svært at påvise investeringsafkastet fra sociale medier, selv for erfarne onlinemarketingfolk. Sådan er det ikke længere. Rapporten Konverteringer gør det muligt at måle effekten af marketing i sociale medier og viser tydeligt disse mediers indvirkning på din virksomhed.

Sociale konverteringer

Oversigt

Rapporten Konverteringer viser konverteringsfrekvenserne og den pengemæssige værdi af konverteringer, der finder sted takket være besøg fra sociale netværk. Vi knytter disse besøg til dine mål og e-handelstransaktioner. Du vælger de mål, der er vigtige for din virksomhed, hvorefter du kan se, hvordan de sociale medier hjælper dig med at nå dine mål.

Hvorfor bruge rapporten Konverteringer?

Med så mange marketingkanaler og -programmer er det vigtigt, at du forstår deres indvirkning på dine mål, så du kan træffe velovervejede beslutninger om din strategi i de sociale medier.

  • Du kan se de sociale mediers indvirkning på dine mål i enkle rapporter, der er klar til brug
  • Se, hvilket indhold der skaber konverteringer hos dine målgrupper i de sociale medier
  • Vis rapporter med resultater til centrale aktører for at understrege værdien af de sociale medier

Hvordan fungerer det?

  • Rapporten Konverteringer bruger henvisningskilden og knytter den direkte til de mål og den e-handelssporing, du har defineret
  • Rapporten udspecificerer bidraget fra de sociale medier som dine kunders sidste henvisningskilde (de kan f.eks. være kommet til dit website direkte fra et socialt website), og rapporten kan også udspecificere de tilfælde, hvor et socialt website har været involveret længere oppe i konverteringskæden.

Hvor kan jeg finde den?

Du kan finde rapporten Konverteringer på fanen Standardrapportering under Trafikkilder > Socialt > Konverteringer.