Yankie bar kage – en sikker vinder

19 sep

Her er en usædvanlig kageopskrift som min kone har lært mig.

Den er usædvanlig fordi den indeholder ingredienser man normal ikke kommer i en kage:

Herudover er den formodentligt den nemmeste kageopskrift der findes.

På trods af enkeltheden er den en sikker vinder – og du skylder dig selv at gi’ den en chance.

Min egen erfaring siger mig, at næsten alle kan lide den.

Ingredienser

  • 8 Yankie bar
  • 50 gram smør
  • 6 spiseskefulde lys sirup
  • 200 gram Rice Krispies

Fremgangsmåde

Kom Yankie barerne, sirupen og smørret i en gryde:

Smelt nu disse 3 ingredienser ved svag varme indtil du har en lind og ensartet masse. Sørg for at “splatte” de sidste klumper ud med bagsiden af en træske (plastik er for bøjeligt og metal kan ødelægge gryden).

Tag gryden af blusset/pladen og hæld Rice Krispies oveni. Du vil med det samme tænke at der er for mange af dem, men efterhånden som du får vendt dem rundt i den flydende masse vil du opdage, at den er god nok. Det er vigtigt at ALLE Rice Krispies bliver brune:

Hæld herefter massen over på en alu-bakke (ca. A4 størrelse), som du forinden har foret med bagepapir:

Lad massen sætte sig en halv times tid – og sæt så bakken ind i køleskabet en times tid.

Herefter er kagen stenhård og kan skæres ud med en stor kniv i stykker på 5×5 cm.

Velbekomme!

6 kommentarer to “Yankie bar kage – en sikker vinder”

  1. Kenneth 5. august 2013 hos 08:02 #

    Må lige sige, dette var en kæmpe lækker succes! MUMS den var sørme god. Min kone plejer faktisk at lave noget lignene i forvejen, dog med marsbarer, tynd bund og med flødeskum og syltede pærer ovenpå. Men dette var mere i min boldgade rent smagsmæssigt 😀 Tak! Glæder mig til at prøve resten af dine opskrifter af 😀 Næste projekt bliver onion rings til mine spareribs 🙂

    • Henrik Brandt 9. august 2013 hos 13:04 #

      Hej Kenneth !

      Tak for feedback.

      Lyder da heller ikke værst det din kone laver 🙂

      Henrik.

  2. Molly 15. januar 2014 hos 22:21 #

    I gryden ser det ud som om du har skiftet Yankie barerne ud med Twinkies????

    • Henrik Brandt 15. januar 2014 hos 22:22 #

      Hej Molly,

      Nej – det er faktisk helt almindelige Yankie bars 🙂

      Henrik.

  3. Christina 7. oktober 2014 hos 21:40 #

    Det er en super kage. Jeg har lige linket til din opskrift da jeg ikke kunne finde den jeg oprindelig brugte

Skriv en kommentar