Oversvømmelser fortsætter gennem Europa

• I fredags fortalte jeg her i morgenoverblikket om de oversvømmelser og jordskred, der havde overvældet de tyske delstater Rheinland-Pflaz og Nordrhein-Westfalen og dele af Belgien. Det er vi nødt til at snakke om igen. For siden er regnen blevet ved. De voldsomme regnmængder, der medfører de store skader, bliver ved med at komme – bare længere sydpå. I Tyskland var der mandag aften 165 omkomne i de store vandmasser. Der er omkommet mere end 190 personer i hele Vesteuropa (Berlingske).

• Nu rykker vandmængderne østpå, og i det vestlige Europa kan de se vandstanden falde og se skaderne, uvejret har medført. Fra flere sider er der blevet talt om klimaforandringer, når vandstanden er over 14 meter højere end det normale Amsterdam-niveau (The Economist).

• Det har fået Danske Beredskaber (der er en samling af de forskellige beredskaber rundt i kommunerne) til at påpege, at de ikke er klar til at håndtere lignende oversvømmelser herhjemme, hvis de store vandmasser skulle nå til Danmark. Derfor har beredskaberne bedt om ressourcer til at øve sig, hvis de alvorlige vandmasser skulle nå til Danmark (TV2).

• Noget af kritikken efter de store mængder vand har ramt Holland, Belgien og Tyskland, er, at de europæiske advarselssystemer for oversvømmelser, havde advaret flere dage før oversvømmelserne. Alligevel var befolkningen i de ramte områder angiveligt ikke klar over, at vandet var på vej. Det rejser et relevant spørgsmål, om vores systemer er klar til mere ekstreme vejrfænomener, hvis de kommer som en naturlig konsekvens af klimaforandringer fra nu af? Også herhjemme i Danmark (DR).

Både Storbritannien, USA og nu også EU beskylder Kina for at stå bag et gigantisk cyberangreb tidligere i år

• Tilbage i marts måned i år kom Microsoft med en opdatering udenfor deres ellers meget faste skema for opdateringer af deres systemer. Det gjorde de, fordi de havde fundet fire huller i deres software Microsoft Exchange, de var nødt til at lukke. Microsoft Exchange er en platform, virksomheder kan bruge til emails. Hullerne gav nemlig adgang for ubudne gæster i systemet. Det viste sig, at 30.000 virksomheder og organisationer på verdensplan var blevet ramt af et hackerangreb (Finans).

• Både EU, Storbritannien og USA peger nu altså på Kina som synderen. I går mandag har det amerikanske justitsministerium sigtet fire kinesiske statsborgere for hackerangrebet, der ifølge Washington har truet den nationale sikkerhed, samtidig med at de beskylder Beijing for afpresning. Hackerangrebet bliver kaldt spionage, og de fire kinesere, der er sigtet, er tre sikkerhedsembedsmænd og en kontrakt hacker. Hackerangrebet afslørede angiveligt handelshemmeligheder indenfor luftfart, forsvar, uddannelse, sundhed, farmaci og søfartsområdet (The Guardian).

• Det er værd at bide mærke i, at Storbritannien, USA og EU alle sammen skærper tonen og peger offentligt på Kina som ansvarlige for hackerangrebet. Når Kina udpeges offentligt, bliver hackerangrebet altså taget alvorligt i USA, EU og Storbritannien. Omvendt kommer udtalelserne uden yderligere sanktioner mod Kina. Hvilket er modsat, hvad der blev gjort overfor Rusland efter SolarWinds-angrebene (som også var et hackerangreb, vi har beskrevet her på Zetland). Det sker på trods af, at eksperter mener, at Microsoft-angrebet var mere alvorligt end SolarWinds-angrebet. Det kan have noget at gøre med, at man vurderer, at Kina er mere modtagelig overfor internationalt pres, end Rusland er. Her til sidst skal det selvfølgelig nævnes, at Kina tidligere har afvist alle beskyldninger om at stå bag hacking (BBC).

Det skal du også vide

Stormen på Kongressen har affødt sin første dom. Det drejer sig om en 38-årig mand, der tilbage i juni erklærede sig skyldig i at have forhindret Kongressens arbejde tilbage 6. januar, hvor The Capitol i Washington blev bestormet. Det skete som bekendt, da Kongressen skulle bekræfte valgresultatet fra det amerikanske præsidentvalg fra november. Siden er omkring 540 mennesker blevet sigtet for menneskestormen på Kongressen, hvor fem mistede livet. Nu er den første dom faldet, og den lyder på otte måneders fængsel (Washington Post).

Sygeplejerskerne udvider strejken – igen. Det gør de for anden gang for at øge presset på de løn- og vilkårsforhandlinger, der er igang mellem Dansk Sygeplejeråd, regionerne og Kommunernes Landsforening. Det er yderligere 225 sygeplejersker, der skal strejke, og det vil særligt påvirke sygehusene. I Nordjylland vil den udvidede strejke lukke for stort set al planlagt kirurgi, og i Midtjylland er det det fri sygehusvalg, der påvirkes. De 225 sygeplejersker tilslutter sig de 5.000 sygeplejersker, der allerede er en del af strejken. Fordi strejker skal varsles mindst fire uger i forvejen, vil de ekstra strejkende stoppe med at arbejde fra 17. august (TV2).

Rigspolitiet får den mest mulige alvorlige kritik. Tilbage i 2019 blev det klart, at Rigspolitiet havde fundet en fejl i det system, de brugte til at hente teledata til straffesager. Altså blandt andet data, der fortæller, hvor din mobiltelefon har været ud fra telemaster på et givent tidspunkt – og som er blevet brugt som bevismateriale i adskillige straffesager. Siden har Rigspolitiet påtaget sig opgaven at gennemgå 10.000 sager igen for at se, om bevismaterialet var fejlbehæftet. Nu har Datatilsynet kommet med deres alvorligst mulige kritik af Rigspolitiet for deres omgang med personoplysninger (TV2).