Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

Raske børn bliver syge af farvestoffer i slik og mad 

Nyhedsavisen | 16.04.2008 | 2. sektion | Side 9 | 550 ord | artikel-id: e0f7dffb 

Skadeligt * Tusindvis af raske, danske børn risikerer at blive syge, hvis ikke politikerne forbyder farvestoffer i slik og mad. Det 

viser en ny, omfattende undersøgelse. 

Af Anna Rossman Thejsen anro@avisen.dk 

Har dit barn svært ved at sidde stille eller problemer med at koncentrere sig i skolen, kan der være god grund til at gå slikskabet efter i sømmene. 

En omfattende britisk undersøgelse slår nemlig fast, at de såkaldte azo-farvestoffer i slik og læskedrikke kan gøre ellers helt raske børn så forstyrrede, at 

de hverken kan passe deres skole eller leve et normalt liv. 

»Vi har nu fuldstændigt klare beviser på, at en blanding af forskellige farvestoffer kan påvirke børns adfærd negativt. De effekter, vi ser af farvestofferne, er 

store nok til, at vi kan sige, at de udgør en trussel mod børns helbred,« siger professor Jim Stevenson, som har stået i spidsen for forskerne på 

Southampton Universitet i Storbritannien, der står bag undersøgelsen. 

Tusindvis kan helbredes 

Forskerne går så langt som til at sige, at over 100.000 britiske børn mellem 3 og 12 år ville kunne undgå at ende som ADHD-patienter (tidligere kendt som 

DAMP, red.), hvis de europæiske myndigheder forbød de kunstige farvestoffer. 

Hvis de britiske tal passer på den danske virkelighed, svarer det til, at over 10.000 danske børn kunne undgå at blive alvorligt syge, hvis farvestofferne 

forsvandt fra supermarkederne. Og endnu flere ville kunne undgå at få mindre problemer med koncentrationsbesvær i skolen og at blive stemplede som 

forstyrrede eller sløve. 

Fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Sofie Krogh Holm, kalder det dybt uansvarligt, at farvestofferne stadig er tilladt: 

»Det er ubegribeligt, at vi tillader de syntetiske farvestoffer, når der er en risiko ved at anvende dem, og de ingen anden funktion har end at sminke maden. 

Især når vi igen og igen får dokumenteret, at helt små mængder af farvestoffer ændrer børns adfærd negativt.« 

Hun understreger, at der findes masser af alternative, naturlige farvestoffer. 

S: Brug for indgreb 

Mens Storbritannien arbejder på et totalforbud i EU, har den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) indtil videre afvist at gøre det samme. Medlem 

af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) er helt uenig med ministeren: 

»Med alt det, vi ved om deres skadelige virkninger, er det rystende, at vi tillader den slags. Hvis ikke kommissionen er villig til at gå ind at forbyde det her 

og nu, påtager de sig ansvaret for dårlig skolegang og helbred for vores børn.« 

Hun samler lige nu underskrifter i Parlamentet, som skal lægge pres på EU-kommissionen for at forbyde farvestofferne. 

Snart ude af butikkerne 

Farvestofferne kan stadig købes i stort set alle supermarkeder, men der er ved at ske noget i de hjemlige butikker. I september sidste år kom en anden 

omfattende undersøgelse om den negative sammenhæng mellem farvestoffer og børns hyperaktivitet, og det fik industrien og en række detailkæder i 

Danmark til at love Forbrugerrådet gradvist at fjerne en række af de omstridte farvestoffer fra deres produkter - blandt andet har Faxe Kondi allerede mistet 

sin grønne farve. 

»Vi har længe anbefalet vores medlemmer at udfase farvestofferne, og de færreste danske produkter indeholder faktisk de farvestoffer i dag, det drejer sig 

primært om importerede produkter, og det er snart også sporadisk, hvor mange der er af dem,« siger Astrid Bork Andersen, konsulent i 

FødevareIndustrien, som repræsenterer 230 fødevarevirksomheder i Danmark. 

Også indkøbsdirektør i Lidl, Dan Lykholt, lover, at forbrugerne snart bliver helt fri for de kunstige farver. 

»Det kan være lidt svært at sige præcist, hvornår butikkerne får udsolgt produkterne, men senest til august er de helt væk,« siger han.

Offentliggjort 16. juli 2003 22:30 / Opdateret 17. juli 2003 12:10 

Børn under usundt bombardement fra TV 

Af MORTEN ZAHLE 

Samtlige fødevarereklamer på TV 2 rettet mod børn reklamerer for produkter, der er for fede eller søde. 

JP-Xtra 

Relaterede artikler 

• Stemning for 

stramning af 

reklameregler (16/07) 

Tegning: Rasmus Sand Høyer 

Klik på tegningen for at se en større 

version. Tegning: Rasmus Sand 

Høyer 

Der er ikke meget hjælp at hente i TV-reklamerne for de stadig flere børn, der 

kæmper mod overvægt. En undersøgelse, som Forbrugerinformationen 

offentliggør i dag, viser, at de fødevare-reklamer i TV 2, der er rettet mod 

børn, udelukkende reklamerer for usunde produkter. 

Mens det "kun" er to ud af tre reklamer henvendt til voksne, der forsøger at 

sælge usunde produkter, lokker samtlige reklamer til børn med fødevarer, der 

enten er for søde, for fede - eller begge dele. 

»Det er dybt problematisk, da mange børn i forvejen spiser usundt og drikker 

for meget sodavand. De har absolut ikke behov for presset fra TV-reklamer,« 

siger Gitte Laub Hansen, der er ernæringsekspert i Forbrugerinformationen. 

Forbrugerinformationens undersøgelse bygger på en optælling af 

reklamevisninger for fødevarer på TV 2's landsdækkende flade fra oktober 

2002 til marts 2003 og er en opfølgning på en undersøgelse fra 2000. Den 

tidligere undersøgelse viste, at 1485 ud 1600 reklamer for fødevarer 

henvendt til børn reklamerede for usunde produkter. Det svarer til 93 pct. 

Siden er det blevet endnu værre. Nu er andelen af usunde reklamer oppe på 

100 pct. 

I den nye undersøgelse er antallet af reklamer for fødevarer ganske vist 

faldet til en tredjedel. Det skyldes ifølge kilder i reklamebranchen dels 

konjunkturerne, dels at den foregående undersøgelse blev lavet på et andet 

tidspunkt af året. Men fødevareproducenternes interesse for børnene er 

usvækket. 

Sodavand bekymrer 

Ud af 3100 reklamevisninger for fødevarer er 536 direkte henvendt til børn, og samtlige vil have børnene til at 

spise noget usundt. Reklamerne er samlet på ganske få annoncører, der til gengæld udsætter børnene for et 

massivt bombardement af budskaber om velsignelserne ved at købe Danonino-yoghurt, Guldkorn fra Quaker 

Oats, Happy Meal fra McDonald's, Kellogg's Frosties og Bamseboller med chokolade fra Kohberg. Og så er 

reklamer for slik og chokolade og sodavand endda ikke talt med. Årsagen er, at de også henvender sig til 

voksne. Tæller man dem med, når antallet af usunde produkter nye højder, nemlig 931 visninger i løbet af seks 

måneder. 

»Sodavand er en af vores største bekymringer i øjeblikket. Selv om reklamerne ikke henvender sig direkte til 

børn, bliver børnene påvirket af dem,« siger professor, overlæge dr. med. Bjørn Richelsen, der er formand for 

Ernæringsrådet.

I løbet af de seneste 30 år er forekomsten af fedme blandt børn og unge i Danmark tredoblet, og det anslås, at 

omkring 200.000 børn og unge i dag er så overvægtige, at det truer deres helbred. Et problem som TVreklamerne 

ikke ligefrem bidrager til at bekæmpe. 

Guldkorn fra Quaker Oats har et tårnhøjt sukkerindhold og er med 194 visninger i den pågældende periode også 

den reklame, der blevet eksponeret mest. 

Men markedschef Christian Linde, Quaker Oats, mener ikke, at det er fødevareproducenternes problem. 

»Det er ikke vores opgave at pådutte familierne, hvad de skal spise,« siger Christian Linde. 

morten.zahle@jp.dk 

Offentliggjort 24. juni 2003 11:02 / Opdateret 24. juni 2003 12:01 

Det feder at spise foran PC'en 

Af KENNETH MILLING 

Hvis du spiser under stress, reagerer kroppen med det samme. Kroppen vælger at lagre maden i stedet 

for at lade dig få gavn af den. 

29 forskere fra både Europa, USA og Canada har sammen med franske Danone Vitapole Research analyseret 

sig frem til, at personer der spiser under stress har en markant større ophobning i fedtdepoterne end folk, der 

spiser i ro og mag. 

Forskerne har blandt andet studeret personer, hvis arbejde primært foregår ved en computer. Disse personer er 

ofte stressede, uden at de lægger mærke til det. De springer måske morgenmaden over, frokosten indtages ved 

computeren (hvis overhovedet), mens aftensmaden klemmes ind mellem forskellige aktiviteter. 

I kroppen kan dette adfærdsmønster kun tolkes på én måde - der er fare på færde. 

Urmenneskets krop reagerede så at sige med at gå på nødblus, når den blev stresset. Kroppen sparede på 

energien og lagde den på lager til senere. Det er et sindrigt system af stresshormoner, som sender beskeder til 

tarmfloraen om at sende energien i "depot", der er skyld i dette. 

Når næringsstofferne i maden ryger direkte i depot, får man ikke den energi, der skal til, for at klare en 

arbejdsdag. Det betyder ofte, at man sidst på dagen føler sig sulten, træt og i nogle tilfælde svimmel. 

Forskerne konkluderer, at man bør spise sin frokost i kantinen i ro og mag. Alternativt bliver man fed, træt og 

ikke særlig effektiv på jobbet, hvis man spiser foran skærmen. 

kilde: http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=1883976/www.bt.no 

3000 børn ryger for meget hash 

Hashrygerne bliver yngre og flere.

• Superhash kan give psykoser 

• Skolebørn køber hash i hele landet 

• Unge ryger sig skæve i skolen 

Print siden | Send siden 

Mette og Pia på 14 år tager toget fra 

Sydsjælland til København for at købe 

hash på Christiania. Foto: Maria 

Hedegaard 

AF TINA HANNBERG, POUL F. NIELSEN OG BIRGER A. 

ANDERSEN 

»Vi er taget til København, fordi vi skal i biografen, men vi skal 

selvfølgelig også købe hash - det gør vi altid, når vi er her.« 

Mette og Pia på 14 år er fra Sydsjælland, og efter et par timers togtur 

skynder de sig til Christiania, hvor de ved, at det ikke er noget 

problem at købe hash til weekendens forbrug. 

Pigerne er et billede på den nye og alvorlige tendens, hvor stadig 

yngre og stadig flere bruger fritiden med joints og hashpiber. 

Misbrugerne kommer fra hele landet og fra alle samfundslag. 

Mette og Pia ser meget unge ud, men det betyder intet, for de 

bevæger sig hjemmevant blandt de bugnende hashboder i 

Pusherstreet, og ingen løfter så meget som et øjenbryn. 

»Vi har røget hash, siden vi var 13 år, og det er ikke et problem for os 

at købe. Pusherne har aldrig spurgt om alder. De er ligeglade, så det 

er nemt nok,« siger pigerne, da B.T. møder dem på en af Christianias 

caféer. 

De smilende imødekommende piger ryger jævnligt hash. Nogle gange 

flere gange om ugen. Og de er langt fra de eneste på deres alder.

I går fortalte B.T., hvordan et stigende antal børn helt ned til 12-13årsalderen 

ryger sig skæve. 

Den ulovlige røg kan på flere skoler købes i frikvarteret og 

klassekammeraterne ryger også. 

»Man kan helt sikkert skaffe det på skolen, men vi køber andre steder. 

Enten på Christiania eller også bare hos venner. Man spørger bare lidt 

rundt, hvem der har noget,« siger Mette og Pia, der begge går i 8. 

klasse på en skole i det sydsjællandske. 

Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse fra 2002 viser, at 24 

procent af de 15-16 årige har prøvet at ryge hash og ifølge 

misbrugsekspert, Henrik Rindom fra Hvidovre Hospitals psykriatiske 

afdeling har et stort antal unge et omfattende misbrug. 

En årgang 7.-9. klasser svarer til 150.000 danske skolebørn og ryger 

bare to procent jævnligt hash, er der tale om 3000 børn, hvor 

hashtågerne er en stor del af dagligdagen. 

»3000-4000 jævnlige rygere vil ikke undre mig, og det er alt for 

mange. 

Når vi taler jævnligt, taler vi om unge, der er skæve tre-fire gange om 

ugen, og vi ville jo aldrig acceptere, at unge drak sig fulde fire dage 

om ugen,« siger misbrugsekspert, Henrik Rindom. 

Fire gange om ugen ryger Mette og Pia på 14 år endnu ikke, men de 

vælger at bruge den frostklare eftermiddag på Christiania fremfor en 

tur på Strøget. 

»Vi hænger bare ud nogle timer, og så tager vi hjem igen. I dag tager 

vi først en tur i biografen, og så skal vi hjem og ryge med vennerne. 

Det er ikke en egentlig fest - vi ryger bare. Nogle gange ryger vi 

joints og andre gange bon. Det kommer helt an på, hvad folk har,« 

siger pigerne og fniser lidt. 

I dag har de to 14-årige valgt to joints i fine lilla hylstre til 

aftenhyggen. Pigerne er glade, for hver joint kostede kun 30 kroner. 

»Det er lidt forskelligt, hvor mange penge vi køber for, men i 

gennemsnit bruger vi nok omkring 100 kroner om måneden. 

I stedet ryger vi bare, hvad vores venner har købt,« siger Mette og

Pia, der undlader at fortælle forældrene, at en del af lommepengene 

ryger i Christiania-pushernes lommer. 

»Jeg tror, min mor har fattet mistanke, men det er bestemt ikke noget 

vi taler om,« siger Pia og ser for første gang alvorlig ud. 

Mette og Pia er opdigtede navne. B.T. er bekendt med pigernes 

rigtige navne. 

Lagt på www.bt.dk lørdag den 1. februar 2003, kl. 02:59 

Vi er europamester i slik 

Af Peter Suppli Benson 

Nu er det jo ingen skade til at have en sød tand. Men måske har danskernes trang til søde sager 

efterhånden nået et niveau, hvor folkesundheden er ved at komme i fare. En stor britisk 

undersøgelse slår i hvert fald fast, at hver dansker efterhånden spiser så mange søde sager, at 

den søde tand er godt og grundigt i fare for at bliver ædt op af Karrius og Baktus. 

Ifølge en analytiker passer det kolde 

klima perfekt til slikspisning. - Foto: 

Niels Hougaard 

Ifølge den britiske undersøgelse er danskerne nemlig det 

folkefærd, der konsumerer mest slik af alle i Europa. Hver dansker 

spiser marcipanbrød, chokolade, lakrids, vingummi og tyggegummi 

for knapt 380 kroner om året - og vi taler vel at mærke alle 

danskere, fra spædbarnet til den tandløse olding. 

Men hvordan kan det være, at vi danskere råæder de enorme 

mængder? 

»Det kolde klima passer perfekt til slikspisning, ikke kun fordi 

indbyggerne bruger mange timer i shoppingcentre og i biografen, 

hvor slikspisning er naturligt. Men også fordi danskerne forsøger at 

være lidt gode ved sig selv og spiser slik for at klare sig gennem 

vinterdepressionen«, siger analytiker John Band fra Datamonitor, 

der har lavet undersøgelsen. 

Hos Danmarks største slikproducent, Toms Gruppen, der blandt andet står bag kendte 

varemærker som Anton Berg, Pingvin, Gajol og Bon Bon, lyder salgs- og marketingdirektør Bo 

Lundberg ikke overrasket, da Politiken fortæller ham om danskernes europamestertitel. 

»Slik og chokolade er meget populært i Danmark og i resten af Norden i øvrigt. Vi kan se, at især

vingummi og lakrids vinder markedsandele, og for os er det godt, fordi vi står med nogle stærke 

varemærker. En af de tendenser, vi ser lige nu, er, at flere og flere går op i, hvad de putter i 

munden og derfor køber sukkerfrit«, siger Bo Lundberg fra Toms. 

Danmarks Statistik opgør hvert år, hvor meget slik hver enkelt husstand køber i Danmark. Ifølge 

specialkonsulent Bo Møller købte gennemsnitshustanden i 2000 chokolade for 1.914 kroner og 

anden slik, det er typisk vingummi, bolscher og lakrids for 1.291. Fem år tidligere, i 1995, købte 

hver hustand chokolade for 871 kr. og anden slik for 1.078. 

(8. mar 2003 kl. 19:45) 

Offentliggjort 7. juni 2003 23:12 / Opdateret 8. juni 2003 17:17 

Halvdelen af danske unge har dårlig sæd 

Op imod halvdelen af de unge danske mænd har så ringe sæd i pungen, at de kan få problemer med at få 

børn. Mange må vente længere på den ønskede familieforøgelse, andre vil slet ikke kunne sætte børn i 

verden. 

Det viser de første tal fra det overvågningsprogram, regeringen satte i værk i 2000 i forsøget på at forstå, hvorfor 

det står så dårligt til med danskernes sædkvalitet, skriver Berlingske Tidende. 

Men selv om overvågningen cementerer alvoren i problemet og først lige er kommet fra start med de første 

afrapporteringer, er programmet allerede blevet kraftigt beskåret. Miljøstyrelsen har skåret en tredjedel af 

pengene væk fra programmet. 

Det betyder, at forskerne må droppe en sammenligning af sæd fra mænd i henholdsvis København og Aalborg, 

som ellers var sat i gang. De første tal fra den del af projektet antød, at de unge i Nordjylland havde endnu 

dårligere sæd end københavnerne. 

Et resultat, som forskerne på Rigshospitalet nu ikke kan få undersøgt nærmere. 

Det ærgrer lederen af overvågningsprogrammet, læge Ph.D. Niels Jørgensen, Rigshospitalet. 

»Amerikanske forskere har fundet, at mænd i landbrugsområder har dårligere sæd end mænd i byerne. Derfor 

er det relevant at få undersøgt, om der også er regionale forskelle i Danmark. 

Sådan en undersøgelse kunne måske have gjort os klogere på, om miljøfaktorer kunne forklare regionale 

forskelle. En sammenligning af sæd fra flere egne af landet var netop også en forudsætning for bevillingen til 

overvågningsprogrammet,« siger Niels Jørgensen. 

Underdirektør i Miljøstyrelsen, Helge Andreasen siger, at overvågningsprogrammet er beskåret som led i en 

almindelig omprioritering af midlerne til miljø- og sundhedsområdet. 

»Samlet set går der faktisk flere penge til området. Men vi har skåret i bevillingerne til sædovervågning for bl.a at 

få penge til etablering af et allergicenter. 

Mænds sædkvalitet ligger desuden i periferien af Miljøstyrelsens gebet. Når det gælder hormonforstyrrende 

kemikaliers eventuelle medansvar for skader på kønsudvikling, går vores penge primært til undersøgelser af fisk

i vandmiljøet. Det er her, vi finder den bedste dokumentation for, at de hormonforstyrrende stoffer kan gøre 

skade,« siger Helge Andreasen. 

Flere småpiger tager p-piller 

Antallet af piger mellem 10 og 14 år, som får p-piller, er næsten fordoblet siden 1998. 

»Fuldstændig vanvittigt«, mener børne- og ungelæge Vibeke Manniche. Nej, det 

handler om ansvarlighed, svarer de praktiserende lægers formand. 

Af Elisabeth Astrup 

I de seneste fem år er antallet af piger mellem 10 og 14 år, som får p-piller, næsten fordoblet. 

Således fik 2.701 piger recept på præventionspillerne i 1998, mens tallet steg til 4.308 i 2002. 

Det viser nye tal fra Lægemiddelstyrelsen. 

'Fuldstændigt vanvittigt 

Den udvikling bekymrer børne- og ungelæge Vibeke Manniche. 

»Det er fuldstændig vanvittigt. Vi ved, at tidlig brug af p-piller giver øget risiko for brystkræft, og 

desuden er piger i den alder ikke færdigudviklede. Ofte er pigerne gået tidligt i pubertet og derfor 

ikke særlig høje. Ved at give dem p-piller risikerer vi, at de stopper med at vokse tidligere, end 

naturen havde planlagt det«, siger hun. 

Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen, glæder sig derimod over udviklingen. 

»Både forældre, skoler og læger er blevet bedre til at informere om prævention. Og indsatsen 

resulterer for eksempel i et rekordlavt aborttal«, siger han. 

'Giver god mening' 

Overlæge Charlotte Wilken-Jensen, som er faglig leder af Foreningen Sex og Samfunds 

præventionsklinik, ser heller ingen problemer. 

»Hvis pigerne er seksuelt aktive, giver det god mening at udlevere p-piller til dem, så vi undgår 

uønskede graviditeter i en alt for tidlig alder. Det kræver selvfølgelig, at de praktiserende læger 

tager en samtale med pigerne, men den samtale tager lægerne også altid«, siger hun. 

Forældrenes ide 

Vibeke Manniche oplever, at læger føler sig pressede af bekymrede forældre. 

»Der findes mødre, som er hysterisk bange for, at deres piger skal blive gravide, og derfor 

insisterer de på, at lægerne skal udskrive p-piller. Problemet er, at både mange mødre og læger 

tilhører en p-pillegeneration, som har aversioner overfor kondomer, og den holdning smitter af«, 

siger Vibeke Manniche.

»Der er ikke tvivl om, at det ikke altid er pigerne, der har fået ideen. Men jeg mener, det er 

udtryk for ansvarlighed, at forældre ikke ønsker, at deres barn bliver gravid i så ung en alder«, 

siger Jørgen Lassen. 

Selv om flere børn tager p-piller, er der intet, der tyder på, at den gennemsnitlige seksuelle 

debutalder falder, oplyser Charlotte Wilken-Jensen. 

Næstbedste kan være det bedste 

Jørgen Lassen er enig i, at kondomet er et godt præventionsmiddel for unge, men hæfter sig 

samtidig ved den usikkerhed, der er forbundet med de unges brug. 

»Det er for nemt at stille idealer op om, at kondomer er den bedste prævention for unge, for det 

næstbedste kan i praksis vise sig at være det bedste, hvis det er det, der rent faktisk bliver 

anvendt«, siger Jørgen Lassen. 

Forskere: Vitaminpiller virker 

Af Kaare Skovmand 

Den er lille, nem at spise og koster ikke alverden. Vitaminpillen. Men hjælper den nu også? Det 

spørgsmål har en gruppe amerikanske forskere besluttet sig for at opklare, og i tidsskriftet Annals 

of Internal Medicine står svaret nu at læse: Ja - i hvert fald for nogle mennesker. 

Det er mennesker med type 2-diabetes, tidligere benævnt 

gammelmandssukkersyge og en af de hurtigst voksende 

patientgrupper i verden, forskerne fra North Carolina har fokuseret på. 

Snydepille gav klart billede 

Efter at have givet de 130 deltagere enten en snydepille eller en vitamin-mineralpille hver dag i et 

år, tegnede der sig et meget klart billede af, hvem der fik fornøjelse af pillen - type 2-diabetikere i 

alderen 45-64 år. 

Gevinsten var betragtelig. Blandt de diabetikere, der fik en virkningsløs snydepille, kunne 93 pct. 

rapportere en eller flere infektioner i årets løb. 

Men i vitaminspisergruppen var tallet blot 17 pct. Selv den forsigtigste videnskabsmand vil kalde 

den forskel for markant. 

»Når denne undersøgelse i så markant grad kan forebygge infektioner hos personer med diabetes 

2, skyldes det nok, at disse mennesker løber en særligt høj risiko for at have en såkaldt subklinisk 

mangel på både vitaminer og mineraler, også fordi kroppen på grund af sukkersygen har et øget 

behov. Selv om de måske ikke har egentlige mangelsymptomer, er deres immunforsvar blevet 

svækket over for infektioner«, siger læge Jerk W. Langer, medlem af regeringens arbejdsgruppe 

for kosttilskud. 

Gode spisevaner 

Ifølge Jerk W. Langer antager man, at op mod halvdelen af alle voksne danskere tager en daglig 

vitaminpille, især om vinteren.

»Men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvorvidt det overhovedet hjælper i øvrigt raske 

mennesker, der blot spiser rimeligt fornuftigt. Næsten ingen danskere er i egentlig vitaminmangel. 

Men meget tyder på, at vi trods fornuftige spisevaner ligger i underkanten med eksempelvis Bvitaminet 

folinsyre og D-vitamin, og at det kan være med til at fremkalde blodpropper og 

knogleskørhed. Og selv en let vitaminmangel kan svække immunforsvaret og dermed føre til 

infektioner, f.eks. hyppige forkølelser«, påpeger han. 

Forskerne, hvis finansielle støtte til projektet i parentes bemærket er kommet fra en uafhængig 

velgørende fond, mener deres undersøgelse kan få store konsekvenser. De peger på, at 

luftvejsinfektioner og influenzaagtig sygdom er uhyre almindelige og tegner sig for en stor andel 

af de tabte arbejdsdage i den industrialiserede verden. 

»Hvis vore resultater kan bekræftes af en større undersøgelse, kan en vidtspredt indførelse af 

denne form for forebyggelse få en massiv økonomisk effekt og kunne lette byrden af lidelser i vort 

samfund«, skriver de. 

(5. mar 2003 kl. 22:30) 

Skolebørn på dope 

PÅ MANDAG begynder de fleste børn i skolen igen efter sommerferien. Med i 

skoletasken eller rygsækken vil mange af dem foruden en småmuggen madpakke og 

skolebøgerne have en lille æske med et præparat, der på det frie narkomarked 

kunne indbringe dem summer, der var nok til at finansiere en uges slikforbrug. 

’Ritalin’ hedder det. Det er recept-pligtigt og udskrives med stadig større hast. De 

seneste seks år er antallet af danskere på Ritalin tredoblet. Og nu kommer det 

skræmmende: Gennemsnitspatienten er 13 år, og den aldersgrænse er på vej ned. 

Også unger i børnehaveklassen og i folkeskolens yngste klasser er begyndt at tage 

pillen. 

VI TALER OM nervemedicin, der gives til de alleryngste i samfundet, for at de kan 

opføre sig ordentligt i skolen, i familien, og hvor de ellers færdes. Stoffet gives især 

til de såkaldte DAMP-børn, de hyperaktive, der er svære at styre i børnehaven, 

skolen og privat. Det er en diagnose, stadig flere børn får stillet. Hvorfor, er der 

ingen, der kan forklare, men et bud kunne være, at forholdene på 

daginstitutionerne, hvor vi jo parkerer vores børn, er blevet så pressede, at 

aggressionerne florerer og flytter med op i folkeskolen. Et andet gæt kunne være, at 

netop institutionsmiljøet ikke er egnet til småfolk, der er vildbasser fra naturens 

hånd. Hvad var der mon blevet af Pippi Langstrømpe på Blå Stue? 

ET ER GÆTTERIER, noget andet facts. Officielle statistikker hævder, at 10 pct. af 

samtlige danske skolebørn er så urolige, at de ødelægger undervisningen. Allerede i 

børnehaveklassen har syv procent så mange problemer, at en stribe af psykologer 

og støttepædagoger må træde til, og to pct. af en årgang skønnes at være DAMPbørn, 

der så er modne til Ritalin-pillerne. 

DET ER IKKE noget kønt billede af de vilkår, vores samfund tilbyder de opvoksende 

generationer. Måske var det på tide at spørge, om vi har indrettet os rigtigt, når det 

gælder familielivet og børnenes opvækst. Alle mennesker med psykiske lidelser kan 

have god brug for medicin, og det gælder også børn. Men det er ikke rart at skulle

sende ungerne dopede i skole. 

Ny søgning | Liste | Print | Hjælp 

Artikel: 1 af 18 

Y3086514 

Sunde børn dropper kriminalitet 

Politiken 14 juli 2002, 1 . sektion side 4 

Polinfos databaser indeholder lige nu 7.078.484 artikler 

På Midtbyens Ungdomsskole i Århus har man længe brugt sund mad som 

et vigtigt middel til at hjælpe udsatte unge tilbage på ret køl. Ifølge 

lærer Frede Bräuners erfaringer starter ungdomskriminalitet ofte med 

en dårlig kost i hjemmet. 

Af Thomas Hoffmann 

I Århus sidder en håndfuld skolelærere og er glade for de engelske 

forskningsresultater, som viser, at sund kost begrænser unges kriminalitet. 

Resultaterne er offentliggjort med fanfarer i British Journal of Psychiatry, men de 

overrasker ikke lærerne på Midtbyens Ungdomsskole. 

I øjeblikket har skolen 35 elever i 8.-10. klasse. Eleverne er socialt udsatte børn, 

som alle har forpligtet sig til hver dag at spise morgenmad og frokost i deres 

forsøg på at få et lidt bedre liv. 

Sodavand og slik er bandlyst; i stedet får eleverne vitamintilskud. 

»Det forandrer simpelthen de unge mennesker radikalt. De får det meget bedre, 

og de registrerer det også selv. De kan bedre koncentrere sig, og det er en 

forudsætning for at klare sig godt i skolen. Vi kunne aldrig drømme om at køre 

stedet her uden«, siger lærer Frede Bräuner. 

MADPAKKEN MED 

Ungdomsskolen er for børn mellem 14 og 18 år med eksempelvis vanskeligheder 

i folkeskolen eller problemer på hjemmefronten, men Frede Bräuner er ikke i 

tvivl om, at dårlig ernæring kan skabe kriminalitet blandt unge i samfundet 

generelt. 

»Hvis lille Peter er meget sulten midt på dagen, men ikke har en madpakke med, 

skriger kroppen på blodsukker. Så kan det være, han går til købmanden og 

stjæler - det er meget almindeligt, og sådan starter kriminaliteten ofte. Man 

kunne spare bunkevis af ressourcer, hvis man i samfundet tog fat på de områder 

her. Man hælder milliarder ud på området, men går helt galt i byen. 

Man d. 4 . august 200

Grundlæggende omsorg og ernæring, dét er vejen frem«, mener Frede 

Bräuner. 

Bräuner har arbejdet på ungdomsskolen i 17 år og har blandt andet skrevet 

bogen 'Kost og adfærd: indlæringsevner'. 

»HÆVN FOR NEDERLAG« 

»Der er mange aspekter i det. Hvis man er usund og lever usundt i 

barndommen, så risikerer man også at blive et underskudsmenneske, og de har 

meget svært ved at lære at forstå andre mennesker og svært ved at forstå andre 

menneskers ulykke. Man synes, det er normalt at kunne, men den evne mangler 

de, fordi de er underskudsmennesker, blandt andet fordi de får dårlig kost. 

Deres kriminalitet er en form for hævn for alle de nederlag, de har haft«, mener 

Frede Bräuner. 

Midtbyens Ungdomsskole ligger ikke inde med konkrete tal på deres positive 

erfaringer. 

Forskerne bag forsøget i ungdomsfængslet i England kan ikke give noget 

endeligt svar på, hvad der helt præcis gør de unge mindre kriminelle, men 

vitaminpillerne i forsøget indeholdt udvalgte næringsstoffer, som er vigtige for 

hjernens produktion af stoffer som seratonin og dopamin, som har indflydelse på 

menneskets humør. 

thomas.hoffmann@pol.dk 

Stednavne: 

Dk Uk Århus 

Emneord: 

Kosttilskud Kriminalprævention Ungdomskriminalitet 

Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse. 

En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne 

links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte. 

Y3086478 

Kosttilskud bremser kriminalitet 


Kosttilskud til unge kriminelle sænker den generelle kriminalitet med en 

fjerdedel og voldelige episoder med næsten 40 procent, viser engelsk 

undersøgelse. Professor i ernæring ønsker en dansk kortlægning. 


En engelsk undersøgelse viser, at man kan sænke kriminaliteten betydeligt, let 

og billigt ved blot at give de kriminelle lidt flere næringsstoffer i kosten. 

Undersøgelsen er lavet af et hold forskere fra blandt andet Oxford University på 

en lukket institution for kriminelle unge i England og er støttet af det engelske 

indenrigsministerium. 231 mænd på 18-21 år blev fulgt i ni måneder for at 

kortlægge kriminaliteten blandt dem og over for personalet på institutionen. 

Efter de ni måneder fik halvdelen af de unge piller og olie med vitaminer,

mineraler og fedtsyrer, mens den anden halvdel fik piller og olie uden 

næringsindhold. Denne periode varede også i ni måneder. Ved forsøgets slutning 

var kriminaliteten dalet med 26 procent blandt de unge, som spiste vitaminer. 

Den grove, voldelige kriminalitet alene faldt med 37 procent. Mængden af 

kriminalitet i gruppen af unge, som fik piller uden næringsstoffer, var den 

samme som før. 

»Det er meget interessant«, mener professor Kim Fleischer Michaelsen fra 

Forskningsinstituttet for Human Ernæring ved Landbohøjskolen. 

»Forsøget er lavet efter et meget stærkt design. De har blandt andet trukket lod 

om, hvem der skulle deltage, og de, som har undersøgt forsøgspersonerne, har 

ikke selv vidst, hvad de unge har fået af tilskud«, siger Kim Fleischer, som har 

speciale i børneernæring. Han er enig med de engelske forskere i, at resultatet 

sandsynligvis vil være endnu tydeligere i befolkningen generelt end på en lukket 

institution, hvor de indsatte får regelmæssige måltider. 

»Der er store perspektiver i det, for det er sandsynligt, at nogle i befolkningen 

har dårligere dækning af vitaminer og mineraler, og hos dem er effekten nok 

endnu stærkere«, vurderer Kim Fleischer. Han opfordrer regeringen til at kigge 

nærmere på sammenhængen mellem kosttilskud og kriminalitet. 

»Der skal flere resultater til, før vi med sikkerhed kan sige, om det er vitaminer, 

mineraler eller fedtsyrer, som giver en effekt. Man skal bestemt følge op på 

sådanne studier«, siger professoren. 

Han vurderer, at et kosttilskud sandsynligvis også vil have effekt på adfærd i 

andre aldersgrupper. 

Resultatet af den engelske undersøgelse overrasker ikke lærer Frede Bräuner, 

der til daglig arbejder med besværlige unge på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. 

Her er kosten selve kernen i at få de unge på ret køl. 

»Vi har kørt et madprojekt for socialt udsatte unge i mange år, og vi kan mærke 

på dem, at når de får sundere mad, ændrer de adfærd. De bliver roligere og er 

ikke så aggressive. Det er min klare fornemmelse, at det gælder både deres 

omgang med mennesker og kriminalitet«, siger Frede Bräuner, som har 

arbejdet på skolen i 17 år. 

De engelske forskere har nu udvidet forsøget fra ungdomsinstitutionen for at 

finde ud af, om vitaminer har samme effekt på kriminalitet i befolkningen 

generelt. 

thomas.hoffmann@pol.dk 

Stednavne: 

Dk Uk 

Emneord: 

Kosttilskud Kriminalprævention Ungdomskriminalitet 




Y2539009 

Fedmeepidemi: Fedmes sociale slagside

Politiken 14 martf 2002, 1 . sektion side 8 

Den eksplosivt voksende fedme herhjemme har en foruroligende social 

slagside. Det er nemlig i vid udstrækning de socialt ringest stillede, der 

er overvægtige. Og i de områder af landet, hvor folk har det laveste 

uddannelsesniveau, og flest er uden arbejde, er der flere fede end i de 

rige regioner. 

Af Thomas Hundsbæk og Tonie Yde Mørch 

Når Svend Aage Madsen kigger ud ad vinduet fra sit kontor på Rigshospitalet i 

København, skuer han lige ned på den trafikerede Tagensvej, der markerer 

overgangen mellem Østerbro og Nørrebro. 

Umiddelbart ligner de to sider af Tagensvej hinanden, men den sociale 

sammensætning i de to kvarterer er markant forskellig. På Østerbro bor der flere 

med en længevarende uddannelse og et bedre job end på Nørrebro- siden. 

Den sociale forskel lader sig også læse i en anden undersøgelse lavet af 

Københavns Kommune sidste år: i antallet af fede. Undersøgelsen viser, at der 

bor dobbelt så mange fede på Nørrebro som på Østerbro. 

»Der er en kæmpe social ulighed, når det handler om overvægt - og fedme. 

Der er en tendens til, at andelen af folk med en kortvarig uddannelse og 

arbejdsløse er mere fede. Fedme er ved at blive et nyt parameter for, hvem der 

tilhører under- og overklassen i Danmark«, siger chefpsykolog Svend Aage 

Madsen fra Rigshospitalet, der beskæftiger sig med fede børn og deres familier. 

FORUROLIGENDE 

Selv om eksperterne ikke er helt enige om, hvorvidt det er fedme, der forringer 

folks sociale status, eller om det er folks sociale kår, der gør dem fede - så er 

der markante sammenhænge mellem både uddannelse, jobstatus, spisevaner og 

fedme. Faktorer, der får et foruroligende perspektiv, fordi hver anden dansker i 

dag er overvægtig - hver tiende i sådan en grad, at de går under betegnelsen 

fede. 

Københavns Kommune er langtfra enestående. Ifølge nye tal fra Statens Institut 

for Folkesundhed er der på landsplan også en stor forskel i fordelingen af fede 

danskere - en fordeling, der også følger amternes ledighedsgrad, 

uddannelsesfrekvens og velstand. 

I et af landets tykkeste amter, Nordjyllands Amt med 11,4 procent fede, er der 

dobbelt så mange arbejdsløse og halvt så mange med en længerevarende 

uddannelse som i Frederiksborg Amt, der med sine 8,1 procent fede er et af 

landets tyndeste. 

Samme resultat når man frem til i landets øvrige amter. Inge Lissau, der er 

seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, peger på, at tallene endnu 

ikke er analyseret, men at de taler for sig selv: I gruppen af folk med under 10 

års uddannelse er 14,1 procent fede, mens tallet kun er 6 procent for dem med 

en længerevarende uddannelse. 

Andelen af fede blandt arbejdsløse og førtidspensionister er også høj. 

»Andre undersøgelser viser samme mønster. En dansk undersøgelse fra 1999 

viser, at svært overvægtige unge mænd opnår lavere social status end 

normalvægtige. En lignende finsk undersøgelse konkluderer, at det specielt er 

blandt kvinder, at overvægt er associeret til arbejdsløshed og fedme«, siger Inge 

Lissau.

Der er flere grunde til, at fedme og social status følges ad. Blandt andre 

spisevaner. Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 1995 viser, at der er en 

tendens til, at folk med kortere uddannelse og dårlig social status generelt spiser 

mere fedtholdigt og usund mad end de højtuddannede. 

»Højtuddannede er formentlig bedre til at tage budskaber til sig, fordi de har et 

større overskud og ressourcer til at gå op i sund livsstil«, siger bromatolog Sisse 

Fagt fra Fødevareministeriet. 

SOM FAR SÅ SØN 

Spisevaner er som alle andre livsstilsfaktorer også dybt præget af social arv. 

Selv om der endnu ikke findes statistikker over, hvor mange danske børn der er 

overvægtige, anslås det, at mindst to børn i en dansk skoleklasse er for tykke. 

Børn og unge spiser i stigende grad usundt, hvilket her i Politiken i går fik flere 

ernæringseksperter til at råbe vagt i gevær, fordi kimen til overvægt og fedme 

lægges i de tidlige barneår. 

Netop arvefølgen er ifølge lærer og forfatter Frede Bräuner, der i 16 år har 

arbejdet med socialt dårligt stillede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, 

essensen i det danske fedmeproblem. 

»Fedme skaber en under- og en overklasse - ikke omvendt. Folk er dårligt 

stillede, fordi de er fede. Danskernes dårlige spisevaner bevirker, at vi svigter 

vores børn ernæringsmæssigt. Mange børn er i dag fejlernæret, og når et barn 

er det, får det svært ved at koncentrere sig og får indlæringsproblemer - både 

bogligt og socialt. Når man er svag begge steder, er man en taber og bliver 

udstødt. Og er man først blevet fed, er det svært at komme ud af det igen som 

voksen - og mange fastholdes således i en lav social klasse«, siger Frede 


thomas.hundsbaek@pol.dk tonie.y.morch@pol.dk 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 

Fedme Social_Status 




Y2538946 

Fedmeepidemi: Fedme giver ny underklasse 

Politiken 14 martf 2002, 1 . sektion side 1 

Det er primært de socialt ringest stillede, der er overvægtige, viser ny 

undersøgelse. Sundhedseksperter mener, at fedmen i sig selv skaber 

tabere og resulterer i en lagdeling af samfundet. 

Af Thomas Hundsbæk og Tonie Yde Mørch 

Nordjyderne er tykkere end nordsjællænderne, specialarbejderne er tykkere end

evisorerne og de fattige er tykkere end de rige. 

Nye tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Institut for 

Folkesundhed viser, at der er en foruroligende sammenhæng mellem 

uddannelsesniveau, jobstatus, spisevaner, velstand og fedme. Den sociale 

slagside giver sig til udtryk i, at det i høj grad er de ringest socialt stillede og 

lavtuddannede, der er overvægtige. 

»Der er en klar social dimension i fedmen. Den rammer mest hos dem, der i 

forvejen er dårligst stillede, og det bidrager til en meget tydelig lagdeling af 

samfundet. Fedme trækker også en række negative sideeffekter med sig i form 

af sygdomme og problemer med at passe sit arbejde«, siger formand Arne 

Astrup fra Ernæringsrådet, der betegner tendensen som »foruroligende«. 

Politiken skrev i går om den eksplosive stigning i antallet af overvægtige 

herhjemme. Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige - hver tiende så 

meget, at de kategoriseres under betegnelsen fede. 

Netop blandt de meget fede er de sociale slagsider mest tydelige. Tal fra Statens 

Institut for Folkesundhed viser, at hver syvende person, der ikke har anden 

uddannelse end folkeskolen er fed. Blandt de højtuddannede er det kun hver 17. 

FEDE ARBEJDSLØSE 

Samme tendens ses, når man kigger på jobsituation, arbejdsløshed og 

førtidspension. Eksempelvis er der dobbelt så mange fede blandt arbejdsløse 

som blandt mellemfunktionærer. 

Samtidig er folk betydeligt federe i de fattigste egne som Nordjylland og 

Bornholm end i det rigere Nordsjælland og København. I hovedstaden kan man 

endda se, at antallet af fede stiger markant fra gade til gade og fra kvarter til 

kvarter, alt efter hvor mondænt området er. 

Lærer og forfatter Frede Bräuner, som i 16 år har arbejdet med dårligt stillede 

og fede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, mener, at det stigende antal 

fede vil få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. 

»Fedme skaber en under- og en overklasse. Folk er dårligt stillede, fordi de er 

fede. Vores usunde spisevaner bevirker, at vi svigter vores børn 

ernæringsmæssigt. På den måde skaber vi tabere, fordi fejlernærede og fede 

børn har svært ved at klare sig både bogligt og socialt. De bliver udstødt og vil 

formentlig blive ved med at tilhøre en lavtuddannet og lav socialklasse som 

voksne«, siger Frede Bräuner. 

tonie.y.morch@pol.dk thomas.hundsbaek@pol.dk 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 

Fedme Social_Status 




Y2538677

Citathistorie fra Politiken: Fedme skaber ny underklasse 

Ritzaus Bureau 13 martf 2002 kl. 2203 

Nordjyderne er tykkere end nordsjællænderne, specialarbejderne er tykkere end 

revisorerne og de fattige er tykkere end de rige. Nye tal fra en endnu ikke 

offentliggjort undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at der er en 

foruroligende sammenhæng mellem uddannelsesniveau, jobstatus, spisevaner, 

velstand og fedme, skriver Politiken torsdag. 

Den sociale slagside giver sig til udtryk i, at det i høj grad er de ringest socialt 

stillede og lavtuddannede, der er overvægtige. 

»Der er en klar social dimension i fedmen. Den rammer mest hos dem, der i 

forvejen er dårligst stillede, og det bidrager til en meget tydelig lagdeling af 

samfundet. Fedme trækker også en række negative sideeffekter med sig i form 

af sygdomme og problemer med at passe sit arbejde«, siger formand Arne 

Astrup fra Ernæringsrådet, der betegner tendensen som »foruroligende«. 

Politiken skrev i går om den eksplosive stigning i antallet af overvægtige 

herhjemme. Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige - hver tiende så 

meget, at de kategoriseres under betegnelsen fede. Netop blandt de meget fede 

er de sociale slagsider mest tydelige. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed 

viser, at hver syvende person, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen er 

fed. Blandt de højtuddannede er det kun hver 17. 

Samme tendens ses, når man kigger på jobsituation, arbejdsløshed og 

førtidspension. Eksempelvis er der dobbelt så mange fede blandt arbejdsløse 

som blandt mellemfunktionærer. 

Samtidig er folk betydeligt federe i de fattigste egne som Nordjylland og 

Bornholm end i det rigere Nordsjælland og København. I hovedstaden kan man 

endda se, at antallet af fede stiger markant fra gade til gade og fra kvarter til 

kvarter, alt efter hvor mondænt området er. 

Lærer og forfatter Frede Bräuner, som i 16 år har arbejdet med dårligt stillede 

og fede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, mener, at det stigende antal 

fede vil få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. 

»Fedme skaber en under- og en overklasse. Folk er dårligt stillede, fordi de er 

fede. Vores usunde spisevaner bevirker, at vi svigter vores børn 

ernæringsmæssigt. På den måde skaber vi tabere, fordi fejlernærede og fede 

børn har svært ved at klare sig både bogligt og socialt. De bliver udstødt og vil 

formentlig blive ved med at tilhøre en lavtuddannet og lav socialklasse som 

voksne«, siger Frede Bräuner. 

(Denne historie er formidlet af Ritzaus Bureau på vegne af andre) 




Y2179076

Børnekostprojekter delvist spildt 

Ritzaus Bureau 5 februar 2002 kl. 1315 

De godt 20 mio. kr. som Børnekostpuljen sidste år nåede at dele ud til forsøg 

med madordninger på danske skoler og daginstitutioner, er delvist spildt. Den 

overordnede idé med projektet var, at man skulle støtte et begrænset antal 

forsøg med madordninger, som bagefter skulle evalueres grundigt, så alle kunne 

få gavn af erfaringerne. 

Men nu, hvor kassen er smækket i, og puljen er ved at lukke og slukke, er der 

ingen umiddelbare udsigter til, at de 57 projekter, som man nåede at sætte i 

gang, kommer til at påvirke de danske børns generelle sundhed, vurderer 

fuldmægtig i Børnekostpuljen Ursula Rahbek Jensen. 

- Pengene er selvfølgelig ikke helt spildt, da de enkelte skoler forhåbentligt får 

noget ud af det, men hvis erfaringerne skal bearbejdes ordentligt og formidles 

videre, så alle kan få gavn af det, så koster det penge, siger hun. 

Børnekostpuljen nåede langt fra at bruge de bugetterede 50 mio. kr. 

sidste år, da den blev fanget af regeringens generelle udgiftsstop den 12. 

december. 

Da puljen blev oprettet, var den planlagt til at eksistere i tre år med et budget 

på 50 mio. kr. hvert år. 

Børnekostpuljen har modtaget mange skuffede reaktioner fra skoler og 

institutioner, da det stod klart, at puljen skulle lukke. 

- Interessen for at lave madordninger på skolerne har været overvældende. 

Der er kommet hundredvis af ansøgninger, og mange har gjort et stort 

forarbejde. Af ansøgningerne fornemmer man en udbredt bekymring for 

børnenes kostvaner. Lærerne og pædagogerne kan se, at børnene ikke spiser 

ordentligt, og at det påvirker børnenes adfærd og indlæring negativt, siger 

Rahbek Jensen. 

Lærer Frede Bräuner, der netop har udsendt bogen "Kost, adfærd, 

indlæringsevne", mener, at bekymringerne er mere end velbegrundede. 

- De dårlige kostvaner har bredt sig til børn fra alle sociale lag. 

Situationen er blevet meget værre på få år. De usunde vaner er blevet moderne 

og flere og flere børn lever næsten udelukkende af slik, chips, kager, cola, 

smøger og bajere. Hvis vi ingenting gør, risikerer vi at ødelægge en hel 

generation både fysisk og psykisk, siger Bräuner, der mener udviklingen ikke 

kan vendes, uden at skolerne og fritidshjemmene påtager sig et ansvar. 

- Det er meget svært for forældrene at styre det her alene, når børnene er i 

andre voksnes varetægt i op til ti timer om dagen, siger han. 

Ritt Bjerregaard (S) har foreslået, at Børnekostpuljen bliver friholdt fra 

regeringens sparekniv. Forslaget er til førstebehandling tirsdag. 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 

Børn Ernæring 



links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.

Y2505230 

Fejlernæring skaber tabere 

Flensborg Avis 2 februar 2002, side 23 / RITZAU 

Sundhed. Børns sociale funktion hænger nøje sammen med, hvad de får at 

spise, fremgår det af dagens kronik. 

Af Carl Emil Falbe-Hansen 

Maja på 11 år er ofte sur om morgenen, hvor hun tit kommer op at skændes 

med de andre familiemedlemmer, navnlig sin lillebror. 

Hun spiser næsten ingen morgenmad - et stykke tørt brød eller en lille smule 

cornflakes. I skolen spiser hun sjældent hele sin madpakke, men køber til 

gengæld ofte en tør bolle og en kakaomælk i kantinen. 

Det første Maja gør, når hun kommer hjem, er at flå køleskabsdøren op i håb om 

at finde nogle hurtige kulhydrater. Det bedste, hun ved på det tidspunkt af 

dagen, er saftevand, jordbæryoghurt og franskbrød med pålægschokolade. Kan 

hun ikke få det, bliver hun sur og gal og plager om at få lov til at gå hen til 

bageren efter "noget at hygge sig med". 

Maja er ofte umulig resten af eftermiddagen indtil aftensmaden, hvor hun som 

regel spiser meget. Herefter har hun et par gode timer og laver sine lektier. Men 

senere på aftenen starter problemerne igen. Selv om Maja er træt, har hun 

svært ved at falde til ro og er næsten umulig at få i seng i ordentlig tid, og om 

morgenen er hun næsten ikke til at få op. Majas adfærd påvirker hele familien 

negativt. Forældrene skændes ofte om, hvad der er galt med Maja, og hvem der 

er skyld i problemerne. 

Det handler om mad 

Ifølge Frede Bräuner, der netop har udgivet bogen "Kost, Adfærd og 

Indlæringsevne", er Maja et meget typisk eksempel på et barn, der lider af for 

lavt og ustabilt blodsukker, og som derfor er i fare for at havne i en alvorlig ond 

cirkel, der kan ødelægge hendes muligheder i uddannelsessystemet og føre til et 

tidligt misbrug af tobak og alkohol. Maja er et af mange eksempler i bogen, som 

er hentet fra virkeligheden. 

I 16 år har Frede Bräuner været lærer på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, 

som er en slags endestation for de børn, der ikke kan trives i folkeskolen. På 

landsplan er der ca. 100 lignende skoler med i alt 3000-4000 elever, som 

statistisk set er næsten sikre på at ende på bunden af samfundet. Bräuner 

mener imidlertid at have fundet ud af, hvordan man på en forholdsvis enkel 

måde kan hjælpe de fleste af børnene til igen at blive normale og velfungerende 

børn. 

Det handler om mad. 

I dårlig form 

Frede Bräuner lagde hurtigt mærke til, at langt de fleste børn, der kom til

skolen, var i fysisk dårlig form. Det blev meget tydeligt på en tur til Færøerne, 

hvor det var meningen, at børnene skulle med på vandreture. Det blev en fiasko, 

for børnene magtede det ikke. Ofte gik de nærmest i chok, fordi det ikke altid 

var muligt at få fat på sodavand og slik. 

Frede Bräuner opdagede, at en meget stor del af de børn, der endte på 

Midtbyens Ungdomsskole, havde et stort overforbrug af sukker og næsten ikke 

spiste almindelig sund mad. Iagttagelserne førte til, at han gik i gang med et 

omfattende selvstudium, som igen førte til, at Midtbyens Ungdomsskole indførte 

et mad- og sundhedsprogram for skolens elever. Sund morgenmad, frokost og 

vitamintilskud blev et obligatorisk krav. Virkningerne var slående og overraskede 

skolens lærere positivt. 

Flere fejlernærede 

- Det viste sig, at mange af de symptomer som f.eks. koncentrationssvigt, 

hyperaktivitet, aggressivitet, nervøsitet og apati, som vi før tolkede som 

psykiske, i overvejende grad var symptomer på dårlig ernæring. Elever, der før 

var trætte, urolige og negative, blev pludselig mere positive og aktive i 

hverdagen. Andre vendte 180 grader i forhold til adfærd og indlæring, fortæller 

Bräuner, som mener, at antallet af fejlernærede børn i Danmark er stigende. 

- Det hænger bl.a. sammen med en massiv fejlinformation. Der er opstået en 

forestilling om, at det nærmest er lige meget, hvad børnene spiser. Mange tror, 

at slik og sodavand er harmløst, bl.a. fordi Ernæringsrådet i årevis har påstået, 

at sukker nærmest er sundt. Men sukker er langtfra harmløst, siger Bräuner, 

som mener, at der er en direkte sammenhæng mellem sukkernarkomani og et 

stigende alkoholmisbrug blandt de helt unge. 

- Alkohol har omtrent den samme virkning på blodsukkeret som hvidt sukker, og 

derfor skifter mange sukkernarkomaner colaflasken ud med ølflasken i 

weekenderne, siger Bräuner, som også mener, at den uheldige udvikling skyldes 

en stigende ligegyldighed blandt forældrene kombineret med en generel 

uvidenhed om, hvor skadeligt alkohol er for børn og unge. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højest 14 til 21 genstande om ugen bliver 

bevidst misforstået af de unge og tolket som en opfordring til at drikke, mener 

han. 

To enkle råd 

For at undgå, at børnene og for den sags skyld også forældrene udvikler et 

sukkermisbrug og i det hele taget får en forkert og mangelfuld kost, har Frede 

Bräuner to enkle råd. 

- Hvis man vil ændre kostvaner, så skal man ændre indkøbsvaner. 

Hvis huset er fuld af usunde ting, så bliver de også spist, og man kan være 

sikker på, at børnene finder dem, specielt hvis de er ved at udvikle en 

sukkerafhængighed. Man skal derimod sørge for, at der altid er fri adgang til 

frugt, grøntsager eller nødder, men ikke franskbrød, kager, saftevand, sodavand 

og yoghurt. Men det er ikke nok, at man tilbyder sund mad. Det skal være et 

krav til børnene, fuldstændig ligesom vi kræver, at de går i skole og laver deres 

lektier. Omsorg og mad hænger sammen, siger Bräuner, som frygter, at den 

stigende fejlernæring også hænger sammen med, at den grundlæggende omsorg 

for hinanden og derfor også for vores børn er blevet svækket. 

- Da jeg var barn, sagde min mor: "Sæt dig nu ned, så skal jeg finde noget mad,

for du må da være sulten". Og så gav hun mig noget ordentlig sund mad, der 

samtidig så lækker ud. Der lå følelser og omsorg i det. Jeg har indtryk af, at 

tonen har ændret sig. 

I dag siger man måske: "Hvis du er sulten, så gå ud og find noget i køleskabet." 

Men det duer bare ikke. Kosten er alt for vigtig til, at vi kan lægge ansvaret over 

på børnene eller teenagerne. 

Derfor er det også helt afgørende, at skole og fritidshjem tager deres ansvar 

alvorligt, når børnene er i deres varetægt, siger han. 

En meget vigtig bog 

Bogen "Kost, Adfærd og Indlæringsevne", som udkom 15. januar på forlaget 

KLIM, har efterskrift af lægen og sundhedskonsulenten, Carsten Vagn-Hansen. 

- Det er en meget vigtig bog. En hel generation af børn og unge er på vej til at få 

ødelagt deres og andres liv på grund af sygdomme, der ville have kunnet undgås 

ved at spise en sund, naturlig og varieret kost af god kvalitet. Solidaritet med og 

kærlighed til hele denne generation af fejl-, under- og overernærede børn og 

unge skal først og fremmest udtrykkes ved, at alle arbejder sammen for at sikre 

dem en god ernæring og advarer dem mod misbrug af enhver art, skriver 

Carsten Vagn-Hansen. 

Carl Emil Falbe-Hansen er journalist på Ritzaus Bureau. 




Y2108354 

Fejlernæring skaber sociale tabere 

Ritzaus Bureau 21 januar 2002 kl. 0443 

Maja på 11 år er ofte sur om morgenen, hvor hun tit kommer op at skændes 

med de andre familiemedlemmer, navnlig sin lillebror. Hun spiser næsten ingen 

morgenmad - et stykke tørt brød eller en lille smule cornflakes. 

I skolen spiser hun sjældent hele sin madpakke, men køber til gengæld ofte en 

tør bolle og en kakaomælk i kantinen. 

Det første Maja gør, når hun kommer hjem, er at flå køleskabsdøren op i håb om 

at finde nogle hurtige kulhydrater. Det bedste hun ved på det tidspunkt af dagen 

er saftevand, jordbæryoghurt og franskbrød med pålægschokolade. Kan hun ikke 

få det, bliver hun sur og gal og plager om at få lov til at gå hen til bageren efter 

"noget at hygge sig med". 

Maja er ofte umulig resten af eftermiddagen indtil aftensmaden, hvor hun som 

regel spiser meget. Herefter har hun et par gode timer og laver sine lektier. Men 

senere på aftenen starter problemerne igen. Selv om Maja er træt, har hun 

svært ved at falde til ro og er næsten umulig at få i seng i ordentlig tid, og om

morgenen er hun næsten ikke til at op. 

Majas adfærd påvirker hele familien negativt. Forældrene skændes ofte om, 

hvad der er galt med Maja, og hvem der er skyld i problemerne. 

Ifølge Frede Bräuner, der netop har udgivet bogen "Kost, Adfærd og 

Indlæringsevne", er Maja et meget typisk eksempel på et barn, der lider af for 

lavt og ustabilt blodsukker, og som derfor er i fare for at havne i en alvorlig ond 

cirkel, der kan ødelægge hendes muligheder i uddannelsessystemet og føre til et 

tidligt misbrug af tobak og alkohol. 

Maja er et af mange eksempler i bogen, som er hentet fra virkeligheden. 

I 16 år har Frede Bräuner været lærer på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, 

som er en slags endestation for de børn, der ikke kan trives i folkeskolen. På 

landsplan er der ca. 100 lignende skoler med i alt 3000-4000 elever, som 

statistisk set er næsten sikre på at ende på bunden af samfundet. Bräuner 

mener imidlertid at have fundet ud af, hvordan man på en forholdsvis enkel 

måde kan hjælpe de fleste af børnene til igen at blive normale og velfungerende 

børn. 

Det handler om mad. 

Frede Bräuner lagde hurtigt mærke til, at langt de fleste børn, der kom til 

skolen var i fysisk dårlig form. Det blev meget tydeligt på en tur til Færøerne, 

hvor det var meningen, at børnene skulle med på vandreture. Det blev en fiasko, 

for børnene magtede det ikke. Ofte gik de nærmest i chok, fordi det ikke altid 

var muligt at få fat på sodavand og slik. 

Frede Bräuner opdagede, at en meget stor del af de børn, der endte på 

Midtbyens Ungdomsskole, havde et stort overforbrug af sukker og næsten ikke 

spiste almindelig sund mad. Iagttagelserne førte til, at han gik i gang med et 

omfattende selvstudium, som igen førte til, at Midtbyens Ungdomsskole indførte 

et mad- og sundhedsprogram for skolens elever. 

Sund morgenmad, frokost og vitamintilskud blev et obligatorisk krav. 

Virkningerne var slående og overraskede skolens lærere positivt. 

- Det viste sig, at mange af de symptomer som f.eks. 

koncentrationssvigt, hyperaktivitet, aggressivitet, nervøsitet og apati, som vi før 

tolkede som psykiske, i overvejende grad var symptomer på dårlig ernæring. 

Elever, der før var trætte, urolige og negative, blev pludselig mere positive og 

aktive i hverdagen. Andre vendte 180 grader i forhold til adfærd og indlæring, 

fortæller Bräuner, som mener, at antallet af fejlernærede børn i Danmark 

stigende. 

- Det hænger bl.a. sammen med en massiv fejlinformation. Der er opstået en 

forestilling om, at det er nærmest er lige meget, hvad børnene spiser. Mange 

tror, at slik og sodavand er harmløst, bl.a. fordi Ernæringsrådet i årevis har 

påstået, at sukker nærmest er sundt. Men sukker er langtfra harmløst, siger 

Bräuner, som mener, at der er en direkte sammenhæng mellem 

sukkernarkomani og et stigende alkoholmisbrug blandt de helt unge. 

- Alkohol har omtrent den samme virkning på blodsukkeret som hvidt sukker, og 

derfor skifter mange sukkernarkomaner colaflasken ud med ølflasken i 

weekenderne, siger Bräuner, som også mener, at den uheldige udvikling skyldes 

en stigende ligegyldighed blandt forældrene kombineret med en generel 

uvidenhed om, hvor skadeligt alkohol er for børn og unge. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om højest 14 og 21 genstanden om ugen bliver 

bevidst misforstået af de unge og tolket som en opfordring til at drikke, mener 

han.

For at undgå, at børnene og for den sags skyld også forældrene udvikler et 

sukkermisbrug og i det hele taget får en forkert og mangelfuld kost, har Frede 

Bräuner to enkle råd. 

- Hvis man vil ændre kostvaner, så skal man ændre indkøbsvaner. Hvis huset er 

fuld af usunde ting, så bliver de også spist, og man kan være sikker på, at 

børnene finder dem, specielt hvis de er ved at udvikle en sukkerafhængighed. 

Man skal derimod sørge for, at der altid er fri adgang til frugt, grøntsager eller 

nødder, men ikke franskbrød, kager, saftevand, sodavand og yoghurt. Men det 

er ikke nok, at man tilbyder sund mad. Det skal være et krav til børnene, 

fuldstændig ligesom vi kræver, at de går i skole og laver deres lektier. Omsorg 

og mad hænger sammen, siger Bräuner, som frygter, at den stigende 

fejlernæring også hænger sammen med, at den grundlæggende omsorg for 

hinanden og derfor også for vores børn er blevet svækket. 

- Da jeg var barn, sagde min mor: "Sæt dig nu ned, så skal jeg finde noget mad, 

for du må da være sulten". Og så gav hun mig noget ordentlig sund mad, der 

samtidig så lækker ud. Der lå følelser og omsorg i det. 

Jeg har indtryk af, at tonen har ændret sig. I dag siger man måske: 

"Hvis du er sulten, så gå da selv ud og find noget i køleskabet." Men det duer 

bare ikke. Kosten er alt for vigtig til, at vi kan lægge ansvaret over på børnene 

eller teenagerne. Derfor er det også helt afgørende, at skole og fritidshjem tager 

deres ansvar alvorligt, når børnene er i deres varetægt, siger han. 

At regeringen har besluttet at afskaffe den pulje til forsøg med madordninger på 

skolerne, som den forrige regering havde oprettet, kalder Frede Bräuner en 

katastrofe. 

- Argumentet om at børnenes kost ikke er det offentliges ansvar er meget 

dårligt. For det første er puljen beregnet til forsøg og til at skabe 

opmærksomhed om problemerne, den er ikke ment som en permanent ordning. 

For det andet gjorde det vel ikke noget, at vi som samfund udviste en fælles 

ansvarlighed i forhold til vores børns sundhed. Er det virkelig et politisk mål, at 

alle skal sejle deres egen sø, spørger Bräuner, som samtidig peger på, at 

Børnekostpuljen på 50 mio. om året er en ualmindelig økonomisk god 

investering. 

- Jeg tror ikke på, at man kan finde en bedre investering. Jeg er ikke i tvivl om, 

at størstedelen af de ca. fire mia. kr., vi i dag bruger på specialundervisning og 

skolepsykologer, kunne spares, hvis børnene ikke var fejlernærede. Det er stort 

set umuligt at finde et velnæret barn med sunde kostvaner, som samtidig har 

omfattende adfærds- og indlæringsproblemer. 

Derfor viser det sig også, at hverken specialundervisning eller 

psykologbehandling har nogen synderlig effekt, simpelthen fordi det som regel er 

noget helt andet, der er problemet, nemlig kosten. Jeg siger ikke, at ernæring 

kan løse alle problemer, men uden den rigtige ernæring løser man ingen 

problemer, siger Frede Bräuner, som samtidig peger på, at fejlernæring og 

misbrugsproblemer er dokumenterede årsager til en lang række fysiske og 

psykiske sygdomme. 

- Det er lidt paradoksalt, at regeringen vil give sygehusene 1,5 mia. 

kr. ekstra og samtidig udviser en total ligegyldighed i forhold til befolkningens 

sundhed. Jeg er bange for, at ekstraregningerne bliver meget større i fremtiden, 

ikke kun til sygehusene, men f.eks. også til fængslerne. Flere undersøgelser i 

både USA og Europa har dokumenteret en markant sammenhæng mellem 

fejlernæring og kriminalitet, siger Bräuner og peger på, at den traditionelle

opfattelse af, at det er dårlige sociale forhold, der er årsagen til dårlig ernæring, 

ikke holder. 

- På Midtbyens Ungdomsskole får vi børn fra alle samfundslag, også fra meget 

velhavende hjem. Sådan som jeg ser det, skyldes deres problemer i overvejende 

grad, at en forkert ernæring har startet en hel række af onde cirkler, som vil 

medføre stadig mere massive sociale problemer, hvis de onde cirkler ikke bliver 

brudt. Men det har jeg fundet ud af, at de kan. Det er derfor, jeg har skrevet 

bogen, siger Bräuner og opfordrer skolebestyrelserne til gøre noget ved sagen, 

også selv om der ikke længere er nogen pulje, man kan søge midler fra. 

- Smid sodavandsautomaterne ud og indfør gode madordninger. De fleste 

forældre vil gerne vil betale for noget, der gavner deres børns sundhed og 

skolegang. Specielt hvis de samtidig kan slippe for besværet med madpakkerne, 

siger han. Hvis man mangler inspiration og gode ideer, kan man finde hjælp på 

Frede Bräuners hjemmeside: webkost.dk. 

Bogen "Kost, Adfærd og Indlæringsevne", som udkom 15. januar på forlaget 

KLIM, har efterskrift af lægen og sundhedskonsulenten, Carsten Vagn-Hansen. 

- Det er en meget vigtig bog. En hel generation af børn og unge er på vej til at få 

ødelagt deres og andres liv på grund af sygdomme, der ville have kunnet undgås 

ved at spise en sund, naturlig og varieret kost af god kvalitet. Solidaritet med og 

kærlighed til hele denne generation af fejl-, under- og overernærede børn og 

unge skal først og fremmest udtrykkes ved, at alle arbejder sammen for at sikre 

dem en god ernæring og advarer dem mod misbrug af enhver art, skriver 

Carsten Vang-Hansen. 

Personer: 

Bræuner_Frede_Lærer 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 


Titler på bøger, film m.m.: 

Kost_Adfærd_Og_Indlæringsevne 




Y0880773 

Børns kost: De spiser sig ud af problemerne 

Politiken 25 maj 2001, 1 . sektion side 4 

I tre år har Midtbyens Ungdomsskole i Århus haft obligatorisk 

morgenmad og frokost for eleverne. Det har betydet, at de unge er 

blevet mindre aggressive, bedre til at koncentrere sig og har øget 

indlæringen. 

Af Jens Holger Laursen 

De går under betegnelsen 'vanskelige børn'. De 42 unge i alderen 13-18 år på 

Midtbyens Ungdomsskole i Århus er alle henvist af Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning. De er med andre ord opgivet af skolesystemet. 

Flere har skiftet skole mere end ti gange. Ofte fordi de er blevet smidt ud. 

Siden 1998 har Midtbyens Ungdomsskole haft obligatorisk morgenmad og 

frokost for eleverne. Med overbevisende resultater. 

Fra den ene dag til den anden oplevede lærerne, at de unge mennesker pludselig 

kunne sidde stille og koncentrere sig. Sygefraværet faldt. Og der blev markant 

færre konflikter - både indbyrdes mellem eleverne og i forholdet til lærerne. 

»Det er rystende, så nemt det er. At lave noget mad og give dem det«, siger en 

af hovedkræfterne bag projektet, lærer Frede Bräuner, og forklarer: 

»Langt hovedparten af eleverne her er fejlernærede. De har i stor udstrækning 

levet af cola, slik og kager. Når børn lever sådan, bliver de rastløse, trætte og 

ukoncentrerede. De kommer ind i en osteklokke, hvor de ikke kan kommunikere 

med omverdenen. Derfor nytter det ikke at give dem specialundervisning og 

sende dem til psykolog, for det kan de ikke tage imod« siger han og 

understreger: 

»Man løser ikke alle problemer med mad, men man løser ingen uden«. 

Det kan 16-årige Anita Lund skrive under på. Hun skiftede skole ti gange, før 

hun endte på Midtbyens Ungdomsskole. 

»Før jeg startede her, kunne jeg næsten ikke læse. Ingen af de mange 

læsekurser, jeg havde været på, kunne hjælpe mig. Nu har jeg gået her i snart 

tre år, og jeg har fået lært at læse«, fortæller Anita Lund Hun er ikke tvivl om 

hvorfor: 

»Før levede jeg meget usundt. Jeg havde vel for 20 kroner slik med i skole hver 

dag, og jeg drak 2-3 liter cola om dagen. Jeg havde aldrig madpakke med, så 

jeg gik omkring kiosken eller spiste noget junk-food. 

Jeg var tit sulten og altid træt. Og dengang var jeg ekstremt hidsig og 

hyperaktiv. Nu er det anderledes. Jeg kan koncentrere mig, og jeg er ikke hidsig 

mere. Det er helt klart, fordi jeg får noget ordentligt at spise«, siger Anita Lund, 

der efter et sabbatår vil tage en HF-eksamen. 

MAD ER OMSORG 

Frede Bräuner møder som altid på skolen klokken otte. Han bærer på en pose 

med madvarer. Han har været på indkøb aftenen før. Tunsalat, økologisk 

rugbrød, jægerpølse. Han går ud i køkkenet for at forberede morgenmaden. 

»Hvornår har nogen sidst sagt: Sæt dig ned, så finder jeg noget mad til dig, du 

må være sulten. Der er masser af omsorg i den sætning. En omsorg, som er ved 

at forsvinde. Der er i hvert fald ingen af eleverne her på skolen, der nogensinde 

har hørt det hjemme«, siger han, mens han skærer brødet til sit hold på fem 

elever. 

Dengang var jeg ekstremt hidsig og hyperaktiv. Nu er det anderledes. Jeg kan 

koncentrere mig, og jeg er ikke hidsig mere« anita lund, 16 år»Hvad jeg mener 

er, at ud over at det rent fysisk og psykisk har en effekt at få noget at spise, så 

er det også nemmere at komme i kontakt med ungerne ved at vise dem den 

omsorg, det er at lave morgenmad til dem«. 

17-årige Jesper Dahl har også fået glæde af madprojektet. 

»Jeg lavede mange dumme ting. En masse ballade. Jeg var flabet og ligeglad. 

Jeg kedede mig i skolen. Det sagde mig ikke noget. Min mor gav mig madpakke 

med hver dag, men den endte i skraldespanden, og jeg spiste ikke morgenmad. 

Jeg fik som regel ikke noget at spise, før jeg kom hjem. Jeg var aldrig helt klar i 

hovedet. Alting var sådan uforståeligt«, fortæller han.

»Jeg blev smidt ud af min skole og endte her, hvor jeg har gået i 9. og 10. 

klasse. Jeg har gået i metalværkstedet, og jeg vil gerne på teknisk skole 

bagefter og blive mekaniker«, siger Jesper Dahl. 

Endnu en formiddag går, og det nærmer sig spisetid. 

Klokken 11.15 står eleverne i kø ved rullebordet i skolekøkkenet. På mindre end 

et minut er fade og skåle tømt for kartoffelbåde og salat. 

På bordene står fade med hakkebøffer og sovs. Det er også hurtigt væk. 

Ungerne er sultne her sidst på formiddagen. De skovler maden i sig. 

jens.holger.laursen@pol.dk 

Billedtekst: 

Mange burgere og pommes frites kan give børn problemer med koncentration og 

temperament. - Modelfoto: Ricky John Molloy 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 





Y0356834 

Kritik af århusiansk skolemad 

Ritzaus Bureau 15 januar 2001 kl. 1404 


Den århusianske skolemadsordning, som mange andre kommuner er i færd med 

at kopiere, er slet ikke værd at efterligne. Maden er for dårlig og for dyr, og 

ordningen ændrer ikke ved det sørgelige faktum, at alt for mange børn er 

fejlernærede. 

Kritikken kommer fra skolelærer Frede Bräuner, der har mange års erfaring 

med fejlernærede børn på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. 

Midtbyens Ungdomsskole blev oprettet for 25 år siden specielt for 

adfærdsvanskelige børn. Da skolens personale på et tidspunkt begyndte at 

interessere sig for børnenes kostvaner, viste det sig, at langt de fleste af 

børnene fik en helt forkert kost. Mange levede stort set af slik, chips og 

sodavand. Som konsekvens heraf indførte skolen en obligatorisk madordning, 

som betød, at alle eleverne både fik et solidt morgenmåltid og frokost på skolen. 

- Madordningen havde den virkning, at de fleste børn totalt ændrede adfærd, 

fortæller Frede Bräuner til Ritzau. - Fra at være urolige, ukoncentrerede og 

uinteresserede i undervisningen, forvandlede børnene sig til at være veloplagte 

og koncentrerede. Pludselig havde de lyst til at gå i skole, fortæller Frede 


De forbløffende resultater inspirerede Bräuner til at studere sammenhængen 

mellem kost og adfærd, og i øjeblikket arbejder han på en bog om emnet.

Bräuner er overbevist om, at mindst halvdelen af de ca. tre mia. kr., som det 

danske samfund hvert år bruger på specialundervisning i folkeskolen, kunne 

spares, hvis blot alle børn fik den kost, de havde brug for. Men det gør de ifølge 

Bräuner desværre langtfra, og det bliver værre og værre, hvilket også kan 

aflæses af udgifterne til specialundervisning, som stiger og stiger. Situationen er 

ifølge Bräuner ikke bedre på de 51 århusianske folkeskoler, som er med i den 

meget omtalte og roste århusianske madordning, - Et væsentligt problem ved 

ordningen er, at den ikke er obligatorisk. 

Børnene skal selv have penge med og selv gå ned i kantinen og købe maden. De 

børn, som har været fejlernæret hele deres liv, vil blive ved med at købe slik og 

sodavand, som de hele tiden har gjort, fordi et stort sukkerforbrug er meget 

vanedannende. Derfor har de brug for en meget mere radikal hjælp, hvis det 

skal have en effekt, siger Frede Bräuner. 

Hvert tredje barn på de 51 Århus-skoler benytter sig hver dag af tilbuddet om at 

købe mad på skolen. Ordningen hviler økonomisk i sig selv. Råvarerne bliver 

indkøbt i fællesskab, og maden bliver tilberedt på 12 af de 51 skoler, som har 

faciliteter til det og derefter bragt ud til de øvrige skoler. 

Køkkenkonsulent Annie Christiansen, som er koordinator for hele ordningen, 

lægger vægt på, at maden både er ernæringsrigtig og samtidig har karakter af 

fastfood, fordi det er det, børnene helst vil have. 

- Meget af det, vi laver, ligner en slags grillmad, men samtidig er det 

ernæringsmæssigt rigtigt sammensat, siger hun til Ritzau. - Det dyreste, vi har, 

er en kæmpeburger til 11 kr. En af de store favoritter er en skål tomatsuppe 

med masser af nudler og grøntsager og et stykke flute for otte kroner. Men der 

er mange andre populære ting. Fælles for det hele er, at det er sund mad, siger 

hun. 

Frede Bräuner har været ude og se på sagerne på flere af skolerne, og han er 

ikke imponeret. 

- Jeg forstår godt, at der ikke er flere børn, der bruger ordningen. 

Hvis børnene skal være ordentlig mætte, så skal de bruge 20-30 kr. 

eller mere. Der er f.eks. alt for få kalorier i en lille skål tomatsuppe. Den 

såkaldte kæmpeburger er en tør klump, som tit ender i skraldespanden. Jeg er 

bange for, at den århusianske madordning er værre end ingenting. Mange 

fortravlede forældre er fristede til at springe over, hvor gærdet er lavest og giver 

derfor deres børn penge med i stedet for en god madpakke. Resultater er børn, 

der går rundt og er halvsultne, siger Bräuner. 

Annie Christiansen mener, at kritikken er forfejlet. 

- Det ville da være ønskeligt, hvis alle skoler kunne have sådan en ordning, som 

man har på Midtbyens Ungdomsskole, men det kan jo ikke lade sig gøre. Det 

ville kræve store offentlige tilskud og det er jo et politisk spørgsmål. Det er klart, 

at store drenge ikke kan klare sig med tomatsuppe for otte kroner. Det er klart, 

at det koster mere at blive mæt for de store børn end for de små, siger Annie 

Christiansen. 

Bräuner kritiserer også den århusianske ordning for at gå på kompromis med 

børnenes dårlige vaner. 

- Det dur ikke, at børnene har mulighed for at købe deciderede usunde ting som 

juice, kakaomælk, franske hotdog og is. Kommunen roser sig af, at en tredjedel 

af børnene bruger ordningen, og at den løber rundt økonomisk, men målet med 

en sådan ordning må da være, at børnenes ernæringstilstand bliver bedre, og 

det er der på ingen måde tale om, siger Frede Bräuner.

Annie Christiansen erkender, at der er lang vej endnu, men hun mener dog, at 

den århusianske madordning er et stort skridt på vejen. 

- Hvis man skal ændre på dårlige kostvaner, kommer man ikke udenom at 

informere både børnene og forældrene. Information er en vigtig del af hele vores 

koncept. Vi gør meget ud af at vejlede børnene, når de handler i kantinerne. De 

får ikke bare lov til f.eks. at købe en masse kakaomælk, og vi opfordrer dem til 

at købe frugt hver dag. Jeg kan se, at vi kan opdrage børnene til gode 

spisevaner. Jeg tror, at de århusianske børn er blevet mere bevidste om, hvor 

vigtigt det er, at de får sund mad. Det kan vi bl.a. se på de enorme mængder af 

frugt, vi sælger i kantinerne. Til sammenligning sælger vi næsten ingen is, siger 

hun. 

Både Annie Christiansen og Frede Bräuner er meget tilfreds med, at regeringen 

har sat 150 mio. kr. af til at støtte forsøg med skolemadsordninger. Ingen af 

dem forstår, at initiativet, som kommer fra Enhedslisten, er stødt på massiv 

kritik fra de borgerlige partier. 

- Jeg synes, det er meget forbløffende f.eks. i betragtning af, at alle politikere 

gerne vil bruge astronomiske beløb på IT-udstyr til folkeskolerne. Der er heller 

ingen problemer med at skaffe penge til specialundervisning og psykologhjælp, 

men hvordan man forebygger, at det går galt, det er der stort set ingen, der 

interesserer sig for, siger Bräuner. 

Han mener, at danske forældres generelle interesse for kostens betydning for 

deres børn er rystende lille. 

- Mange forældre er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, hvad deres børn 

går og fylder sig med. Det er i virkeligheden et udtryk for mangel på omsorg, 

som vi ser i alle sociale lag. Det er langtfra kun blandt de økonomisk dårligst 

stillede. Jeg har lige besøgt en skole i et af de dyre kvarterer i Århus, og billedet 

er fuldstændig det samme. Børnene vader rundt med deres colaflasker, som om 

det var et sukkerdrop, siger Bräuner. 

Hvis man skal opnå en forbedring af børnenes ernæringstilstand, så mener 

Bräuner, at hver eneste skole skal have sin egen obligatoriske madordning, 

sådan som det er tilfældet på Midtbyens Ungdomsskole. 

- Man skal selvfølgelig sørge for at have et køkken og en kantine, men ellers er 

det rystende enkelt. Børn har simpelthen brug for et solidt måltid midt på dagen, 

hvis de skal trives optimalt. 

Vi laver f.eks. lasagne, oksesteg med kartofter, spaghetti med kødsauce og 

lignende normale solide middagsretter. Der er altid masser af grøntsager til, 40 

pct. af kalorierne skal komme fra frugt og grøntsager. Vi har valgt at give 

ernæringen topprioritet, og vi har fået investeringen mangefold igen i form af 

sunde børn med masser af energi. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig nogen 

bedre investering, siger Bräuner. 

Stednavne: 

Dk Århus 

Emneord: 

Ernæring Folkeskole Mad 




Z9269554

Baggrund: Sukker gør børn aggressive 

Ritzaus Bureau 19 september 2000 kl. 1547 


Børns overforbrug af sodavand og slik er ikke alene et problem i forhold til 

børnene fysiske udvikling, men en forkert kost kan også have alvorlige negative 

virkninger på børnenes psyke, mener kostkonsulent Jonna Deibjerg. 

- Mange børn bliver hyperaktive, aggressive og uligevægtige, hvis de får for 

meget sukker. Når man taler om, at der er så mange umulige og ukoncentrerede 

børn i dag, så er jeg overbevist om, at det ofte hænger sammen med dårlige 

kostvaner, siger Jonna Deibjerg til Ritzau. 

Jonna Deibjerg, som oprindeligt er apoteksassistent, begyndte at interessere sig 

for ernæring, da det viste sig, at hendes søn led af allergi overfor 

mælkeprodukter og gluten. Det førte til en stilling i Astma- og Allergiforbundet, 

hvor Jonna Deibjerg i 12 år arbejdede som diætrådgiver. De seneste 13 år har 

hun arbejdet som selvstændig kostkonsulent. I løbet af årene er Deibjerg blevet 

mere og mere opmærksom på sammenhængen mellem kost og psyke. 

- I dag er jeg ikke i tvivl om, at vi alle sammen bliver mere eller mindre psykisk 

påvirket af det, vi spiser. Kosten er meget vigtigere, end de fleste regner med. 

Hvis vi f.eks. får for meget hvidt sukker, så kan det for mange mennesker føre 

til et for lavt blodsukker, som let gør os trætte, irritable og lettere deprimerede. 

Det er ting, der får os til at fungere dårligt socialt og som svækker vores evne til 

at koncentrere os og lære nyt. 

Jeg er sikker på, at mange vanskelige børn kunne hjælpes, hvis de fik en bedre 

morgenmad med mindre sukker, og hvis der ikke var adgang til cola-automater 

på skolen, siger hun. 

Jonna Deibjerg undrer sig over, at den etablerede lægeverden interesserer sig så 

lidt for sammenhængen mellem kosten og vores psyke. 

- Når folk kommer til lægen, så bliver de spurgt om rygevaner og alkoholvaner, 

men aldrig om kostvaner. Det er meget underligt, at man interesserer sig så lidt 

for kosten, da der jo faktisk findes undersøgelser, der tyder på, at kosten har 

meget stor betydning, siger hun. 

Hun henviser til den amerikanske psykolog Alexander G. Schauss, der har vakt 

opsigt med sine undersøgelser af bl.a. forholdet mellem kriminalitet og 

kostvaner. Schauss har desuden lavet undersøgelser om kostens betydning for 

børns indlæringsevne. Undersøgelserne konkluderer, at mange børn opnår en 

dramatisk forbedring, når de få ændret de dårlige kostvaner. 

Alexander G. Schauss mener bl.a. at have bevist, at der er en sammenhæng 

mellem hyperaktivitet og overfølsomhed overfor konserveringsmidler. 

Lærer Frede Bräuner, som i 15 år har arbejdet på Midtbyens Ungdomsskole i 

Århus er heller ikke i tvivl om kostens betydning for børnenes sociale adfærd. 

På Midtbyens Ungdomsskole kommer de børn, der er så adfærdsvanskelige, at 

de ikke kan gå på en almindelig folkeskole, men Frede Bräuner har sammen 

med sine kolleger fundet et middel, der markant ændrer børnenes adfærd. 

- Det er et helt generelt problem for næsten samtlige børn, der kommer her, at 

de er fejlernæret. De lever stort set af slik og grillmad og sodavand. Ligeså snart 

de begynder at spise sund mad, så bliver de normale, positive børn. Vi kan 100 

procent bekræfte Alexander Schauss' undersøgelser, fortæller Frede Bräuner til

Ritzau. 

Når børnene møder kl. 8.15 på Midtbyens Ungdomsskole starter dagen med 

morgenmad og skolen serverer også frokost for børnene. 

- Når de bliver fyldt op med sund mad, så får vi pludselig nogle helt andre børn. 

Vi har lige fået en pige, som er blevet smidt ud af fem forskellige skoler på grund 

af hyperaktivitet og aggressioner. Før kunne hun overhovedet ikke koncentrere 

sig om noget som helst, nu arbejder hun koncentreret hele dagen. Hun har 

aldrig fået morgenmad derhjemme og aldrig haft en madpakke med i skole, men 

det er der ingen, der har interesseret sig for. Det er chokerende at konstatere, at 

vi i år 2000 har glemt, at det er vigtigt, at børn får noget at spise. I stedet 

sender man de hyperaktive børn til psykologer og læger og fylder dem med en 

masse medicin, siger Frede Bräuner. 

Han er overbevist om, at det er kostproblemerne, der ofte er den direkte årsag 

til unges kriminelle løbebane. 

- Når børn begynder at stjæle, er det altid slik de stjæler. Det gør de af den 

simple grund, at de er sultne og mangler nogle kalorier. På den måde lærer de 

at stjæle og vil senere også stjæle alle mulige andre ting, som de har brug for. 

Mange begynder også at ryge og drikke, simpelthen fordi de er sultne og 

fejlernærede. Når de i skolen ikke er i stand til at koncentrere sig og ikke kan 

klare de opgaver, der bliver stillet, så opstår der konflikter, barnet får ødelagt sin 

i forvejen dårlige selvværdsfølelse og bliver aggressiv og så kører rouletten. Men 

vi har altså opdaget, at den onde cirkel kan brydes bare ved at give dem noget 

ordentlig mad at spise, siger Frede Bräuner, som er sikker på, at erfaringerne 

fra Midtbyens Ungdomsskole kan bruges på alle skoler i hele landet. Hvis ellers 

der er politisk vilje til det. 

- Problemet er, at vi kæmper imod meget stærke økonomiske interesser. 

Sukkerproducenterne og medicinalindustrien bruger mange penge på at påvirke 

både de politiske partier og de såkaldte eksperter. Ligesom lægen Tage Voss 

sagde, at rygning ikke er skadeligt, sådan er der mange, der direkte 

modarbejder folkesundheden, siger han. 

SF's forslag om højere afgifter på sodavand kalder Frede Bräuner "et skridt i 

den rigtige retning". 

Personer: 

Deibjerg_Jonna_Kostkonsulent 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 

Ernæring Slik 




Z5855939 

Sukkernarkomaner 

Aktuelt 15 april 2000, 1 . sektion side 5 

På Midtbyens Ungdomsskole i Århus er Coca Cola og slik bandlyst.

Skolen mener, at der er en klar sammenhæng mellem søde sager og 

uregerlige unge. 

Af Malene Haakansson 

Sukkernarkomaner er ikke et fremmed begreb på Århus Midtbys Ungdomsskole. 

Her havner unge, som den almindelige folkeskole i kommunnen ikke kan klare. 

De unge, som går i 8-10 klasse, har indlæringsvanskeligheder og en aggressiv 

adfærd. 

Lærene på skolen mener, at en af årsagerne til de mange problemer er, at de 

unge er sukkernarkomaner. 

'De unge, som havner her, lever af sukkerprodukter. Jo mere sukker de får 

igennem cola og slik, jo mere kræver deres krop. De unge spiser ikke almindelig 

mad, og det resulterer i, at de bliver ukoncentrerede og aggressive,' siger 

folkeskolelærer Frede Brauner, som har undervist på skolen i 15 år. 

For tre år siden gjorde skolen det obligatorisk for de unge at deltage i morgen- 

og middagsspisning, og det har hjulpet på de unges kostvaner og opførsel. 

'Vi ser næsten ikke mere en Coca Cola på skolen. De unge bliver nu mætte af 

rigtig mad. 

Vi har også set markante ændringer i deres opførsel. De unge hænger ikke 

længere over bordene i undervisningen. Koncentrationen er steget, og deres 

aggressivitet er faldet. Det er for eksempel ikke længere nødvendigt at holde 

dem, når der opstår en konflikt.'Frede Brauner understreger, at det er 

nødvendigt at tage de svage elever i hånden. 

'Det er tydeligt at se, at det er de svage elever, som falder igennem og har 

usunde kostvaner. De kan ikke selv håndtere, at det er nødvendig at spise sundt 

for at fungere optimalt.'Han mener, at Danmark overser et kæmpe problem ved 

ikke at forske mere i børn og unges ernæring. 

'Hovedparten af problemerne med børn i dag kan føres tilbage til deres 

kostvaner. Vores skole er et levende bevis på det.' 

Stednavne: 

Dk 

Emneord: 

Ernæring Slik 




Z3180961 

Fattig føde: Sukker-narkomaner 

Ekstra Bladet 5 juli 1998, Søndag side 22 

Af Claus Jessen 

Af Claus Jessen 

Mange børn er afhængige af sukker og fylder sig med colaer, slik og burgere, 

fordi de ikke får ordentlig mad hjemme.

De indtager op til 150 kilo sukker om året. I form af colaer og slik. 

Hertil kommer i kilovis af usund fast-food som burgere, pølser og pommes 

frittes. 

De er børn og unge i velfærdsstaten Danmark. Men de er også regulære sukker- 

og fastfood-narkomaner. Deres fejlernæring er så alvorlig, at de måske ikke selv 

vil være i stand til at avle børn. 

På Midtbyens Ungdomsskole i Århus forsøger lærer Frede Bräuner at lære de 

unge nogle bedre madvaner. Ifølge læreren er en fjerdedel af den danske 

ungdom mere eller mindre fejlernæret. 

- Du kan roligt kalde børnene for sukker-narkomaner. De indtager omkring 300- 

400 gram sukker om dagen. Det svarer til 150 kilo om året. 

- Et normalt voksent menneske indtager omkring 40 kilo sukker årligt. 

Børnene er simpelt hen blevet direkte afhængige af sukker og junk food, siger 

Frede Bräuner. 

FLASKET OP MED SAFTEVAND 

Midtbyens Ungdomsskole er opsamlingssted for nogle af Århus' hårdest socialt 

belastede unge. Der går 45 elever på ungdomsskolen og Frede Bräuner bruger 

hovedparten af sin tid i skolens køkken på at lære børnene at lave rigtig mad. 

- Mange af de unge er i bogstaveligste forstand flasket op med usund mad. De 

starter med at få saftevand i sutteflasken og senere drikker de selv op til flere 

liter colaer om dagen. 

- Børnene bruger simpelt hen sukkeret til at holde sig vågne på. Ellers er de 

utroligt sløve og uengagerede - netop fordi de mangler den sunde mad og den 

naturlige forbrænding i kroppen. 

Så snart deres blodsukker daler, så skal de have en cola eller noget slik, så de 

får en masse hurtig energi. Problemet er bare, at kroppen nærmest får et chok 

af al den energi, og at den er kortvarig. 

Efter en halv times tid dykker blodsukkeret meget brat og så sidder de unge og 

hænger igen, siger Frede Bräuner. 

KAN IKKE FØLGE MED 

Ifølge husholdnings-læreren er der en meget nøje sammenhæng mellem 

elevernes dårlige indlæring og deres katastrofalt dårlige madvaner. 

- Så snart børnene ikke er høje på sukker og måske også fedt fra burgerne, så 

mister de deres koncentration. De kan ikke lære noget i skolen. De kan ikke 

følge med i en tv-avis, læse en bog eller en avis. 

De sakker bagud og forstår ikke, hvorfor de bliver tabere. Deres kammerater 

gider ikke at være sammen med dem. 

- Da de fleste af børnene samtidig kommer fra socialt belastede hjem, hvor far 

og mor ikke støtter dem, så går det galt, siger Frede Bräuner. 

Umiddelbart skulle man tro, at de fejlernærede børn alle er meget fede. 

Men sådan forholder det sig ikke ifølge Frede Bräuner. 

ER TRÆTTE OG ORKER INTET 

- Mange af børnene er faktisk ekstremt tynde. Og der er dobbelt så ofte 

problemer hos indvandrer-familier som hos danske familier. Mange af børnene er 

naturligvis meget kede af deres situation. De ved godt, at der er et eller andet 

galt. De er svimle og utilpasse. De tror, at de er ved at blive skøre. Når de går til 

lægen, så får de bare nogle piller.

- Ofte får de penicillin. Men de mangler bare almindelig sund mad med vitaminer 

og mineraler. De danske læger er slet ikke opmærksomme på, at mange unge i 

den grad er fejlernærede. I lærerbøgerne står der jo, at vitamin-mangel ikke er 

noget problem i den rige, vestlige verden. 

- Mange af børnene er også utroligt dovne. De gider ikke at røre sig eller dyrke 

idræt. De bruger simpelt hen hele deres energi på at slæbe sig rundt. Se bare 

her. Mens vi har talt sammen, så er tre af eleverne sunket sammen. De orker 

ikke noget. De er trætte. Det er rystende - de er jo kun 16 år gamle. 

- Det er virkelig skræmmende perspektiver. Jeg frygter, at vi er ved at tabe en 

fjerdedel af den danske ungdom på gulvet. De bliver fejlernærede, de får aldrig 

et job og deres levetid vil blive forkortet væsentligt. 

- Samtidig vil de få en masse sygdomme som allergi, hjerte/kar-sygdomme og 

depressioner på grund af vitamin-mangel. 

VOKSNE GIDER IKKE LAVE MAD 

- Hvem svigter? - Det er der mange, der gør. Forældrene slipper alt for nemt om 

ved problemet. De gider ikke lave ordentligt mad til børnene og sørge for, at de 

får noget motion. Lærerne og lægerne svigter også. De tør ikke give forældrene 

ren besked: Dit barn er fejlernæret, og det skal du gøre noget ved. Lægerne 

deler bare medicin ud. 

- Så er der Sundhedsstyrelsen og de offentlige myndigheder. De har travlt med 

at lave kampagner mod alkohol. Men de tør åbenbart ikke lave en kampagne 

mod fastfood-industrien, som jeg synes i den grad svigter. 

McDonald's og Burger King er ligeglade med, om den mad, de laver, er sund 

eller ej. De vil bare tjene penge. CocaCola laver halvliter-flasker, fordi de godt 

ved, at så sælger de mere. Jeg er 40 år. Da jeg var dreng, fik jeg måske en lille 

sodavand tre-fire gange om året. Det drikker mange af de unge hver dag. Det 

ender rivende galt, hvis ikke vi griber ind nu. 

- Vi kan godt forbedre de unges madvaner. Det kan jeg jo se her i køkkenet. De 

unge skal simpelt hen propmættes med god og sund mad. Så skubber de 

langsomt den dårlige mad til side. 

Hvis vi ikke griber ind nu, så kommer alle disse fejlernærede unge til at koste 

sundhedsvæsenet milliarder af kroner om nogle få år, siger Frede Bräuner. 

fattig føde 

Stednavne: 

Danmark 

Emneord: 

Fedme Ernæring 




Z5175074 

Et ikke helt almindeligt skolekøkken

Aktuelt 24 marts 1998, side 12 

Krydderurter bliver røget, og sodavand bliver drukket, mens frokosten 

tilberedes på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. 

Af Vibe Halbirk 

Lærerne har dækket morgenbordet, så det står klart, når eleverne på Midtbyens 

Ungdomsskole i Århus begynder skoledagen kvart over otte. Nogle sludrer og 

spiser. Andre sidder stille og hænger uden at røre maden. Christian siger ikke et 

ord. Hans morgenmad er en halv liter cola. I dag er det Christian, Erik, Jesper og 

Kazim, der laver frokost til resten af skolen. De skal udskære og hakke en 

kæmpe okse-kødklump på 10 

kilo, som skolen får hver dag fra EU's overskudslager. Menuen står på pizza og 

salat. Jesper har åbnet sin første halve liter sodavand. 'Jeg spiser ikke så meget 

her på skolen. Jeg kan ikke lide bøffer, og vi får altid bøffer,' siger Jesper med et 

skævt blik til kødklumpen. Christian sidder uden for køkkenet og ryger. Lærer 

Frede Bräuner lader ham sidde. 

UPOPULÆR OKSEKLUMP 

Arbejdet med oksekødet er ikke populært. Jesper, Erik og Kazim skiftes til at stå 

og file lidt. De går til og fra, alligevel bliver kødklumpen langsomt mindre i løbet 

af formiddagen. 'Frede, kan man aldrig få job, hvis man ikke har en ren 

straffeattest,' spørger Kazim. 'Jo, Per Stig Møller, ham der næsten blev 

statsminister, har ikke en ren 

straffeattest. Han har kørt spritkørsel,' svarer lærer Frede Bräuner. Kazim har 

en betinget dom på to år for vold. Han har brækket næsen på en jævnaldrende. 

'Jeg har været så dum, mand. Men enhver på min alder kan komme op og slås. 

Hvorfor ringe til politiet,' spørger Kazim. 'Frede, giver du ikke en sodavand,' 

plager Erik. 'Har du brug for at få blodsukkeret op,' spørger Frede. 

Erik hører ikke efter, når lærerne siger, at det er usundt at drikke for meget 

sodavand. 'Læreren på metalværkstedet har køleskabet fyldt med sodavand, så 

vi køber af ham,' fortæller han. 'Vi har ikke helt fået koordineret pædagogikken,' 

indrømmer Frede Bräuner. 

USTYRLIG KØDHAKKER 

'Før vi begyndte at servere mad, var der seks syv stykker på skolen, der spiste 

frokost. Nu spiser de alle sammen,' siger Frede Bräuner. 'Åhr, advr. Jeg fik kød 

i hovedet.' Erik står ved hakkemaskinen. 'Hvor vammelt det her. Frede for 

helvede, kødet det flyder op i stedet for ned,' klager Erik over den ustyrlige 

hakkemaskine. Christian er kommet ind i køkkenet og dækker et pænt bord med 

foldede servietter i glassene. 

Pludselig hopper han ud af vinduet med en stor slagterkniv. Da han hopper ind 

igen har han et bundt grene med til bordet. Jesper har åbnet sin anden halve 

liter sodavand. Erik har sat sig. Gnider sig i øjnene. Hænger ind over bordet. 

OREGANO-RYGEREN 

Der kommer 20 kilo pasta og oreganoposer så store som hovedpuder ind af 

døren. 'Hey Frede, er det farligt at ryge oregano.' spørger en af drengene. 'Jeg 

har prøvet det,' svarer en anden. 'Det smager af blade.' Lidt efter kommer en 

kraftig krydret lugt fra toilettet. Oreganorygeren kommer lettere rødøjet tilbage 

og sætter sig med en slikpind. 'Det gælder hele tiden om at kigge efter de

signaler, de unge udsender,' siger Frede Brauner. 'Jeg kan se, når deres 

blodsukker daler. Så falder de 

helt sammen. Så skal de bare sidde lidt i fred. Så kommer de selv tilbage lidt 

efter. Man skal ikke bebrejde dem, at de altid er trætte. Deres krop kan 

simpelthen ikke mere,' siger Frede Bräuner. Klokken er halv tolv, det er 

mandag, og Kazim er gået helt i stå. 'Frede, please, jeg er så skide træt. Jeg har 

ondt i hovedet.' Lidt efter er Kazim desperat af træthed, og han får lov til at gå 

hjem. Mandagen er den værste dag, fortæller Frede Bräuner. Efter en hel 

weekend 

med bajere, colaer og slik er der ikke meget energi tilbage. 




Z5175058 

Afhængige af sukker 


Sukker og fejlernæring hører til de største problemer for unge, der 

bliver smidt ud af skolen. Det mener lærerne på Midtbyens 

Ungdomsskole i Århus, der har sat morgenmad og frokost på 

skoleskemaet. 

Af Vibe Halbirk 

Til morgenmad får Kazim cornflakes og sodavand. Til frokost spiser han en 

dessert: is med jordbærsovs eller fløderand. Hver dag køber han to bounty og 

cirka hver anden dag en pose familieguf på 500 gram. Aftensmaden består af 

kylling og pomfritter fra grillen. 'Min mor vil gerne have, at jeg skal være 

tykkere,' siger Kazim, der er slank som en jagthund.'Så hun stikker mig tit nogle 

penge og siger, at jeg 

skal købe en burger.' Kazim er 15 år. Han går på Midtbyens Ungdomsskole i 

Århus, fordi han er blevet smidt ud af folkeskolen. Folkeskolen kalder Kazim og 

hans kammerater for adfærdsvanskelige. Lærerne på Midtbyens Ungdomsskole 

mener, at ordentlig mad, forståelse og omsorg kunne løse de fleste af de unges 

problemer. 

FROKOST PÅ SKEMAET 

Frede Bräuner mener, at det går galt i skolen, fordi ingen er opmærksomme på 

problemer med ernæringen. Lærerne giver en elev, der sidder og hænger en 

skideballe. 'Læreren tager en konflikt, hvor eleven ikke har overskud, bliver 

uvenner, smider eleven på kontoret, og så videre. Lærere, pædagoger og - især 

psykologer - fejlfortolker elevens signaler. Der er ingen, der overvejer, 

om eleven er fejlernæret og mangler alle de vigtigste vitaminer og mineraler.' 

De unges blodsukker skøjter op og ned, så de enten er hyperaktive eller 

udmattede og ekstremt pirrelige, nærtagende og voldelige. Det er også svært for 

de unge at holde fast i en opgave og fuldføre tingene. Frede Bräuner mener, at

fejlernæring er et generelt problem, der begynder, når eleverne dropper 

madpakken, og selv køber frokost. 

På Midtbyens Ungdomsskole har man nu sat morgenmad og frokost obligatorisk 

på skemaet. Og det har hjulpet. 'Hvor vi før kunne undervise eleverne 10 

minutter på en dag, hvis vi var heldige, kan vi nu undervise dem en time.' 

RUSTEN KROP 

Frede Bräuner mener, at de unge er dobbelt ramt. Mange har psykiske 

problemer. De har næsten alle været igennem flere skoleskift og har problemer 

derhjemme. Som om det ikke var nok, har de unge en fejlernæret krop uden 

kræfter og overskud. 'En krop, der er fuldt af mangler, kan man jo ikke arbejde 

med. Det svarer til at køre op ad et bjerg på en gammel cykel med rusten kæde 

og uden luft i dækkene,' siger Frede Bräuner. 'De unge har ikke kræfter til at 

bearbejde de tanker, de går rundt med. Og 

de kan ikke koncentrere sig i skolen, derfor er de fleste på et 

tredjeklassesniveau.' 'Jeg prøvede at spise det samme som de unge i to dage. 

Jeg var ved at besvime,' siger lærer Frede Bräuner. Han har beregnet, at de 

unge på skolen i gennemsnit indtager knap et halvt kilo sukker om dagen. De 

unge har mange hudproblemer og allergier. Tandkødet bløder, når de 

børster tænder. De er svimle og har blodmangel. Og først og fremmest lider de 

af en enorm træthed, som de fordriver ved at indtage store mængder slik og 

sodavand. 'Det er blodsukkeret - nogle stærke indre kræfter - der bestemmer 

deres måde at spise på. Som hos en narkoman. Kroppen dikterer, at den vil 

have cola. Det får blodsukkeret op lynhurtigt. Vi har nogle elever, der hælder 

sukker i sodavanden for at få den til at smage af noget,' siger Frede 

Bräuner. 'Jeg synes, at jeg bliver i godt humør, når jeg spiser slik,' siger Kazim. 

Han siger at han er træt, men det er ikke, fordi han ikke har sovet i nat. 'Når jeg 

er træt, drikker jeg sodavand. Så kommer jeg op på dupperne,' siger han. 




Z5162422 

Dårlig mad giver problembørn 


Cola, øl og junk food gør mange skolebørn ukoncentrerede og trætte. 

Nogle lever endda så usundt, at de har symptomer på fejlernæring. 

Af RB 

En daglig menu på to liter cola, wienerbrød, junk food, bajere, slik og kaffe med 

masser af sukker er et af de største problemer for unge rødder med 

adfærdsproblemer. De får sukker, men ingen vitaminer og mineraler, og det gør 

dem syge, aggressive og ude af stand til at koncentrere sig. Derfor er 

ungdomsskolelærer Frede Brauner fra Midtbyens Ungdomsskole i Århus 

begyndt 

at servere både morgenmad og varm mad for de unge, fortalte han ved

Forbrugerstyrelsens temadag om unges spisevaner. Frede Brauner 

understregede, at spisevanerne selvfølgelig ikke er de unges eneste problem - 

de har masser af nederlag, psykologbehandlinger og skoleskift bag sig. Men det 

er svært at rette op på deres tilværelse, hvis man ikke giver dem noget 

ordentligt at spise. Ifølge Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse om de 

unges spisevaner, 

som blev fremlagt på mødet, er der for meget sukker i mange unges kost. Mens 

ungdomsskoleeleverne kommer op på at indtage over 452 gram sukker om 

dagen - fire gange den normale dagsdosis - er fem procent af drengene i 

Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse oppe på 200 gram. Hos pigerne, som i 

gennemsnit vejer mindre end drengene, indtager fem procent over 167 gram, 

fortalte akademiingeniør i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Niels Lyhne. 

Også i midtergruppen ligger sukkerindtaget for højt. 

FEJLERNÆRING 

'Men forbruget er meget ujævnt fordelt, og derfor må der være nogen, der får 

alt for meget sukker. Jo mere sukker, der er i kosten, jo mindre vitaminer og 

mineraler,' sagde han. Derfor rammes de unge i Midtbyens Ungdomsskole af 

deciderede symptomer på 

fejlernæring, mente Frede Brauner. Røde øjne, som følge af mangel på Avitaminer, 

blodmangel på grund af B-vitaminmangel, blødende tandkød, når de 

børster tænder og ikke mindst træthed, som de kun kan jage væk ved at indtage 

sukker i store mængder. 'Vi har nogle, der putter sukker i colaen, for at få den til 

at smage af noget,' lød det lakonisk fra ungdomsskolelæreren. De unge kan ikke 

koncentrere sig, når deres blodsukker skøjter op og ned. 

Enten er de trætte,når det er lavt, eller også er de hyperaktive, når de lige har 

hældt en liter cola på tanken. 

BRIAN ER TRÆT 

'Efter at vi er begyndt at servere god mad for de unge, har vi i det mindste en 

time hver formiddag, hvor de kan modtage undervisning. Før havde vi ikke 

engang ti minutter, sagde Frede Brauner. 

Det undrer ham ikke, at de unge, som har levet femten år på en lignende menu, 

højst er på niveau med tredie klasse-elever, både fagligt og intellektuelt. De har 

aldrig kunnet koncentrere sig om at lære. 'Der er alt for lidt fokus på, hvad de 

unge spiser. Når Brian hænger ind over bordet og er træt, så tilbyder jeg ham 

noget mad i stedet for at skælde ham ud. Han èr træt. Men får han noget mad 

og en pause, vender han tilbage efter et kvarter og klarer hele opvasken,' sagde 

Frede Brauner. 




Z2762665 

Unge adfærdsvanskelige af dårlig kost 

Ritzaus Bureau 11 marts 1998 kl. 1510

En daglig menu på to liter cola, wienerbrød, junk food, bajere, slik og kaffe med 

masser af sukker er et af største problemer for unge rødder med 

adfærdsproblemer. De får sukker, men ingen vitaminer og mineraler, og det gør 

dem syge, aggressive og ude af stand til at koncentrere sig. 

Derfor er ungdomsskolelærer Frede Brauner fra Midtbyens Ungdomsskole i 

Århus begyndt at servere både morgenmad og varm mad for de unge, fortalte 

han ved Forbrugerstyrelsens temadag om unges spisevaner. 

Frede Brauner understregede, at spisevanerne selvfølgelig ikke er de unges 

eneste problem - de har masser af nederlag, psykologbehandlinger og skoleskift 

bag sig. Men det er svært at rette op på deres tilværelse, hvis man ikke giver 

dem noget ordentligt at spise. 

Ifølge Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse om de unges spisevaner, som 

blev fremlagt på mødet, er der for meget sukker i mange unges kost. 

Mens ungdomsskoleeleverne kommer op på at indtage over 452 gram sukker om 

dagen - fire gange den normale dagsdosis, er fem procent af drengene i 

Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelse oppe på 200 gram. Hos pigerne, som i 

gennemsnit vejer mindre end drengene, indtager fem procent over 167 gram, 

fortalte akademiingeniør i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Niels Lyhne. 

Også i midtergruppen ligger sukkerindtaget for højt. 

- Men forbruget er meget ujævnt fordelt, og derfor må der være nogen, der får 

alt for meget sukker. Jo mere sukker, der er i kosten, jo mindre vitaminer og 

mineraler, sagde han. 

Derfor rammes de unge i Midtbyens Ungdomsskole af deciderede symptomer på 

fejlernæring, mente Frede Brauner. Røde øjne, som følge af mangel på Avitaminer, 

blodmangel på grund af B-vitaminmangel, blødende tandkød, når de 

børster tænder og ikke mindst træthed, som de kun kan jage væk ved at indtage 

sukker i store mængder. 

- Vi har nogle, der putter sukker i colaen, for at få den til at smage af noget, lød 

det lakonisk fra ungdomsskolelæreren. 

De unge kan ikke koncentrere sig, når deres blodsukker skøjter op og ned. Enten 

er de trætte - når det er lavt - eller også er de hyperaktive - når de lige har 

hældt en liter cola på tanken. 

- Efter at vi er begyndt at servere god mad for de unge, har vi i det mindste en 

time hver formiddag, hvor de kan modtage undervisning. Før havde vi ikke 

engang ti minutter, sagde Frede Brauner. 

Det undrer ham ikke, at de unge, som har levet femten år på en lignende menu, 

højst er på niveau med tredie klasse-elever, både fagligt og intellektuelt. De har 

aldrig kunnet koncentrere sig om at lære. 

- Der er alt for lidt fokus på, hvad de unge spiser. Når Brian hænger ind over 

bordet og er træt, så tilbyder jeg ham noget mad i stedet for at skælde ham ud. 

Han ER træt. Men får han noget mad og en pause, vender han tilbage efter et 

kvarter og klarer hele opvasken, sagde Frede Brauner. 

Stednavne: 

Danmark 

Emneord: 

Ungdom Ernæring




Z2637468 

Sagen er hakkebøf 

Politiken 29 januar 1998, 1 . sektion side 6 

Af Anette Kjærgaard 

Af Anette Kjærgaard 

Opgør med slik, kager og sodavand. 

- Har I købt cola, råber en lille, spinkel pige i høje sko til madholdet ude i 

køkkenet. Det er spisefrikvarter, og hun er mødt op til fællesspisning på 

Midtbyens Ungdomsskole i Århus. 

Dagens menu - bestående af hakkebøf med bagt kartoffel, salat og 

béarnaisesauce - skal mindske de unges lyst til at proppe sig med store 

mængder sukker i form af slik, kager og sodavand. 

Flere års observationer af elevernes vaner har nemlig vist, at de konsumerer alt 

for store mængder slik og fast-food i løbet af en dag, og det går ud over 

koncentrationsevnen. 

Det vil ungdomsskolen i Århus nu ændre på ved at tilbyde de unge et dagligt 

morgen- og frokostmåltid. Håbet fra skolens side er, at det vil mindske de unges 

trang til søde sager, så de får større udbytte af undervisningen. 

ET KILO SUKKER DAGLIGT 

Gennem de sidste to år har lærer på ungdomsskolen Frede Braüner fulgt de 

unge for at få et billede af deres madvaner - eller mangel på samme. 

Han fortæller, at en enkelt elev var oppe på at spise et kilo sukker dagligt, fordi 

han fyldte sig med cola, slik, chokolade og kager. 

Han er nået frem til, at langt de fleste af eleverne propper sig med så meget 

sukker og junk-food, at de får både fire og fem gange så meget sukker som 

gennemsnitsdanskeren, der spiser knap 40 kilo rent, hvidt sukker om året. 

RINGE KONCENTRATION 

Det går ud over elevernes evne til at koncentrere sig, og de bliver rastløse, 

pirrelige og konfliktskabende, mener Frede Braüner. 

Derfor skal de unge nu lokkes til at spise morgenmad og frokost i en obligatorisk 

madordning, så der bliver mindre plads til sukker. 

Frede Braüner udpeger blodsukkeret som problemets kerne. Når man spiser for 

meget sukker, går der uorden i blodsukkerbalancen, og der opstår mangel på 

vitaminer og mineraler i kroppen i så alvorlig grad, at det går ud over elevernes 

indlæring. Han er overbevist om, at mange af eleverne er afhængige af sukker. 

- Netop fordi sukker kvikker hurtigt op ved at få sparket blodsukkeret op i 

omdrejninger, er det farligt. Lige så hurtigt blodsukkeret stiger, lige så hurtigt 

falder det, når man er på de hurtige kulhydrater. Det skaber en ond cirkel, for 

når blodsukkeret falder, bliver man sløv og må have endnu et skud sukker for at 

komme op i omdrejninger igen.

Samtidig suger sukker energi ud af kroppen, fordi det fjerner sultfornemmelsen, 

så der ikke bliver plads til andre næringsstoffer, siger Frede Braüner. 

FEJLERNÆREDE ELEVER 

- De fleste af vores elever er fejlernærede. De er svimle og ekstremt trætte. 

Nogle af dem orker ingenting og er ved at falde i søvn hen over bordet i klassen, 

fortæller han. 

Kazim Kekec på 15 år synes, at al den snak om slik og sund kost er noget 

sludder. Han er bare glad for slik. 

- Hvis jeg prøver at holde mig fra slik, så bliver jeg helt sliktosset, siger Kazim, 

som sagtens kan konsumere to liter sodavand, et halvt kilo slik og op til fire 

studenterbrød om dagen. Dertil kommer næsten ti teskefulde sukker i de daglige 

to kopper te. 

En ny, dansk undersøgelse fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet underbygger 

Frede Braüners iagttagelser. Kostvanerne hos 400 danske skolebørn i alderen 

syv til ti år blev undersøgt, og resultaterne viste, at børnenes daglige forbrug af 

sukker fra 50 til godt 100 gram fratager dem lysten til at spise tilstrækkelige 

mængder sund mad. 

Den omtalte mængde sukker svarer til at drikke mellem en halv og en hel liter 

sodavand. 

TO LITER SODAVAND 

Flere af de unge, Politiken har talt med på Midtbyens Ungdomsskole, fortæller, 

at de nemt kan drikke op til to liter sodavand om dagen. 

- Vores elever er bare et eksempel på en generel problemstilling hos de unge i 

samfundet i dag. Problemet findes overalt på landets skoler, hvor der ofte 

sælges junkfood i kantinen, siger Frede Braüner. 

I aftes dannede tolv ungdomsskoler med dagundervisning i Århus Amt en 

arbejdsgruppe med det formål at få en udvikling i gang på området. Det skete 

på en konference i Silkeborg, hvor sammenhængen mellem de unges kost og 

adfærd blev diskuteret. 

Stednavne: 

Danmark Århus 

Emneord: 

Mad Ernæring 




Ny søgning | Liste | Print | Hjælp

Børn bliver, hvad de spiser 

Af Ritt Bjerregaard, MF (S) 

Danske Kommuner 

15. januar 2003 

Alt for mange børn spiser fed og dårlig mad. Resultatet er fede og fejlernærede 

børn. Det resultat kan man leve med eller lade være. Jeg vælger at lade være! For 

selvom det i sidste ende er forældrenes ansvar, at deres børn får noget ordentligt at 

spise, er det et aktuelt samfundsproblem, at børnene fodres med underlødig kost. 

Konsekvenserne er dårlig indlæring i skolen, helbredsproblemer og social 

udstødelse. Derfor fremsætter Socialdemokraterne nu et forslag i Folketinget, om at 

sætte 75 millioner kroner af til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad til børn. 

Børn, der ikke får noget ordentligt at spise, kan ikke koncentrere sig. Hjernen 

arbejder simpelthen ikke ret godt eller ret længe på en halv liter cola og en 

kanelsnegl. Det betyder skønne spildte ressourcer i skolen, fordi børnene ikke får 

lært det, de skal. Ordentlig mad er en forudsætning for ordentlig indlæring. Derfor er 

vi nødt til at tage problematikken med fejlernærede børn alvorligt. 

Vi ved også, at forkert ernæring i skolealderen medfører stor risiko for 

følgesygdomme i voksenalderen. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det 

ikke betale at lade stå til. De penge, vi skal bruge på at forebygge forkert ernæring i 

skolealderen, vejes rigeligt op af de penge vi sparer på sygdomsbehandling senere 

hen. Det er billigere at forebygge end at helbrede. 

Endelig hænger mad og ernæringstilstand nøje sammen med børnenes livskvalitet. 

Børn, der får sund og nærende mad, har mere overskud og energi. Børn, der lever 

på tomme kalorier og vitaminforladte sukkerbomber, bliver sløve og indelukkede. 

De sociale omkostninger for tykke børn er også til at tage at føle på. Mange tykke 

børn bliver mobbet og holdt uden for. Og nogle er endda så tykke, at de ikke magter 

at tage del i leg og skole på lige vilkår med de andre børn. 

Hvis ikke vores børn får en god og alsidig kost kan det have fatale konsekvenser. 

Overvægtighed er et begreb vi kender, men at skulle karakterisere vores børn som 

sukkernarkomaner eller fugleunger er nyt. Desværre kan vi lige så godt begynde at 

vænne os til det. Kost- og adfærdsvejleder Frede Bräuner har med en række 

skræmmende eksempler i sin bog Kost – adfærd – indlæringsevne vist hvilken 

effekt dårlig ernæring får på børn. En række af børnene har vidtgående indlærings- 

og adfærdsmæssige problemer, manglende social kompetence, dårlig 

koncentrations- og indlæringsevne, ringe nysgerrighed og lyst til at lære – blot for at

nævne et par af konsekvenserne ved dårlig ernæring. 

Man kan naturligvis ikke løse alle samfundets problemer via god ernæring, men 

som Frede Bräuner selv konkluderer: ”Ernæring løser ikke alle problemer, men man 

løser ingen uden!”. Vi bliver med andre ord nødt til at reagere nu. 

Hvad gør regeringen? Fødevareministeren har taget initiativ til at oprette en 

hjemmeside og et rejsehold, der skal inspirere skoler og institutioner til at servere 

god mad for børnene. Det er et fint initiativ, men det kan ikke stå alene. Det er ikke 

realistisk at tro, at kommunerne, som i forvejen er hårdt trængte af skattestop og 

stramme budgetter, har det økonomiske og ressourcemæssige overskud til at tage 

ministerens fine idéer til sig. Hvis vi mener det alvorligt, må der følge penge med. 

Problemerne løser ikke sig selv, og derfor er det også nødvendigt med en reel 

politisk prioritering af området. 

Enkelte kommuner forsøger prisværdigt at være bannerførere i forsøg med 

skolemad. Senest har Københavns Kommune meldt at fra 2005 kan alle de 

københavnske skolebørn købe et billigt måltid mad på deres skole. Ideen er, at det 

ikke må koste mere end råvarerne til en madpakke, så for 10 - 15 kroner kan 

børnene droppe de medbragte madder og spise på skolen. Der kører lignende 

projekter andre steder i landet. Fyns Amt har netop startet et toårigt projekt 

sammen med 10 kommuner. I Århus kan eleverne på alle byens skoler købe mad 

og i Ballerup, Roskilde og Horsens er de også godt i gang. Alle disse initiativrige 

kommuner bør opnå anerkendelse for deres forsøg. Og de bør ikke alene støttes 

politisk, men også økonomisk. 

Derfor fremsætter Socialdemokraterne nu et forslag, som sikrer 75 millioner kroner til 

forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad til børn. Med de penge sætter vi handling bag 

de flotte ord om bedre mad til børn. Vi har ikke brug for tom snak, vi har brug for handling. 

Jeg håber folk ude i kommunerne, på skoler og institutionerne vil tage godt imod initiativet 

og få sat skub i en masse initiativer og forsøg med madordninger. 

Den ny fattigdom 

Af Karen Jespersen, medlem af Folketinget (S) 

Ajourført: 20. november 2002 - Artikler -> 2002 -> 20 november Hyletone i FVM 

Ringe livskvalitet, lavt selvværd og usund levevis går ofte hånd i hånd. Det er vor tids ny fattigdom, 

skriver Karen Jerspersen. Det stiller helt nye krav til vores sundhedspolitik.

REGERINGENS rådgivende udvalg for en ny sygehusstruktur har netop offentliggjort sin rapport. Her foreslår 

det en ny struktur med større og mere specialiserede sygehuse, der skal fremme produktiviteten i behandlingen 

af syge. En vigtig problemstilling. Men man tager fejl, hvis man tror, at hele svaret på sundhedsproblemerne 

findes i rapportens forslag til ny struktur. 

Hvis indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er i tvivl, så skal han læse Frede Bräuners bog 

"Kost, adfærd og indlæringsevne". Her vil han få en rystende beskrivelse af fremtidens store sundhedsproblem: 

Sundhedsskadelige levevaner. Men også et bud på, hvad vi kan gøre. 

Frede Bräuner beskriver, hvordan unge mennesker, der er opgivet af alt og alle, kommer på ret køl. En 

afgørende del af indsatsen er en total omlægning af deres selvødelæggende levevis med pizza, cola og smøger. 

En stabil hverdag med ordentlig mad får de unge til at falde til ro og tage imod undervisning. Frede Bräuners 

unge mennesker er kun et af mange eksempler på, hvordan selvødelæggende levevaner udgør et nyt stort 

problem med vidtrækkende konsekvenser: Alt for mange cigaretter, stoffer, alkohol, usund mad og manglende 

motion får en lang række sygdomme til at brede sig faretruende. F.eks. er det vurderingen, at vi bruger mindst 5 

pct. af vores sundhedsudgifter på sygdomme, der følger af overvægt, f.eks. sukkersyge. 

Men elendig livsstil er ikke kun ødelæggende for helbredet. Som eksemplet med de unge mennesker viser, så 

går det også ofte hånd i hånd med ringe livskvalitet: Dårlige skolekundskaber, destruktiv adfærd og udelukkelse 

fra samfundet. 

Vor tids klasseskel 

Selvødelæggende levevis og socialpsykologiske problemer er ved at indtage pladsen som det, der kendetegner 

vor tids nye klasseskel, eller den moderne tids fattigdom, fattig på livskvalitet og selvværd. 

Usund levevis er selvfølgelig udbredt i alle sociale grupper. Men problemerne optræder gennemgående mest 

hos dem, der i øvrigt har sociale problemer. Og socialpsykologiske problemer optræder også i nyt omfang hos 

mennesker, der ikke er præget af materiel fattigdom. 

Det problem bliver slet ikke taget alvorligt nok i vores sundhedspolitik. 

Jeg tror, en vigtig del af svaret kunne være lokale sundhedscentre. 

Sundhedscentrene kan samle tilbud om bl.a. indsats for sund kost, motion, rygeafvænning, alkoholafvænning, 

hjælp mod anoreksi og fedme. Her skal arbejdes på tværs af faggrænser. Og der skal tænkes i 

socialpsykologiske baner: Hvordan styrkes livsmodet, selvværdet og handlekraften? 

Forebyggelse 

Det er simpelthen ikke nok at helbrede de allerede syge mennesker. Vi skal gøre meget mere ud af at 

forebygge, at de bliver syge. Og det skal være forebyggelse i en ny og bredere forstand, der ikke kun giver gode 

råd, men som styrker det enkelte menneske til at tage ansvaret for sin egen tilværelse. Det offentlige skal ikke 

overtage menneskers ansvar for deres levevis. Den enkeltes ansvar skal tværtimod styrkes, men der er brug for 

at opbygge menneskelige ressourcer til at gøre det - helt i tråd med Frede Bräuners erfaringer. Det vil vi kunne 

med sundhedscentrene. Her skal den ny fattigdom bekæmpes.

Dennis og morgenmaden 

Af Niels Chr. Hansen, redaktør 

Spisevaner. ”Vis mig hvad du spiser, og jeg skal sige dig, hvem du bliver.” Det er i grove træk 

parolen for den pædagogik, som Midtbyens Ungdomsskole i Århus bruger, når de skal reparere 

de unge, der er smidt ud fra kommunens andre skoler 

Klokken er knap middag på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, og kantinen summer af liv. Den åbne 

buffet bugner af salat, tærter og godt brød. Karafler med vand er linet op på bordene, og de unge 

hugger i sig af den gode mad og de små vitaminpiller. Lærere og elever spiser godt efter en formiddag 

med undervisning. 

Og hvad kan man så lære af det? 

Man kan lære ti gange mere, end hvis man havde spist chips og slik skyllet ned med cola – eller hvis 

man slet ikke havde fået noget at spise. Det er den hjertegribende, enkle sandhed bag skolens 

pædagogik: Uden mad og drikke duer helten ikke. Der fodres hjerneceller. 

Men det skulle tage en del år, før så enkel en opdagelse fik konsekvenser for måden at drive skole på. I 

15 år havde skolen stort set ingen form for madordning. Man forventede, at eleverne selv sørgede for at 

spise morgenmad hjemmefra, og at de medbragte en madpakke. Oh, skønne, spildte kræfter. De drak 

kaffe med masser af sukker, åd kager fra bageren og spiste posevis af slik skyllet ned med cola. 

I de følgende år høstede de erfaringer på den langsomme måde via tilbud om morgenbolle og frokost til 

i dag at have obligatorisk morgenmad, frokost, mellemmåltider, multivitaminpille og idrætsaktiviteter, 

der øger aktivitetsniveauet – alt sammen fulgt af skolelæge og sundhedsplejerske. 

Og fulgt op af enestående resultater på bundlinien for enhver skole: Forbedret adfærd og 

indlæringsevne.

Dårlig kost giver tabere 

Frede Bräuner har været lærer på skolen i 17 år, og det skulle stort set tage lige så lang tid at komme til 

den enkle, darwinistiske erkendelse: ”Jo mere usundt børnene spiser, jo mere urolige er de – og hvis du 

har dårlige spisevaner, havner du i et dårligt miljø. Hvis du ikke spiser noget ordentlig mad, kan du 

ikke koncentrere dig. Du kan ikke klare en hel dag nogen steder, uden at du knækker sammen rent 

fysisk. Hvis du har det sådan, havner du på samfundets bund. Så bor du ude på de steder, hvor de andre 

også bor. Du kan selvfølgelig også sige, at dine spisevaner er et produkt af, hvor du kommer fra, men 

dybest set handler det om, at vi har en stor gruppe, som taber, fordi de har nogle dårlige kostvaner.” 

Vil det sige, at I standser en social deroute ved at bruge god mad som modgift? 

”Det er selvfølgelig utopisk,” indrømmer Frede Bräuner. ”Men hvis alle i samfundet blev født og 

opvoksede velnærede, ville vi på længere sigt få udryddet 95% af vores sociale problemer. Vi ville 

stadig have nogle med dårligere evner end andre, men alle mennesker ville kunne fungere. Det, der i 

virkeligheden gør, at mange mennesker ikke fungerer, er dårlige kostvaner.” 

Dårlige kostvaner giver ifølge Frede Bräuner fysisk og psykisk underskud. Noget så banalt som at 

bevæge sig gør ondt på kroppen, fordi man har dårlig kondition. Man får blodmangel, som bevirker, at 

bare det at rejse sig fra en stol giver svimmelhed. Derfor vil man forsøge at undgå alt, der har med 

fysisk aktivitet at gøre - det er ubehageligt for kroppen. 

Frede Bräuner sammenligner følelsen med den fornemmelse, man har, når man har influenza med 40 i 

feber. Man bliver passiv og forsøger at klare tilværelsen på en anden måde igennem passivitet og lette 

løsninger. Man går ikke ud og køber ind og laver mad, for det er for besværligt. Man tager en taxi hen 

til grillbaren og køber et eller andet – ”og det gælder, hvad enten du kommer fra middelklassen, eller 

du kommer fra arbejderklassen eller et indvandrermiljø. Hvis du har de dårlige kostvaner, er 

symptomerne nøjagtigt ens. En af fyrene, der lige gik ud af døren,” siger Frede Bräuner og nikker efter 

ham, ”kommer fra et ganske velfungerende hjem, men han har alle de symptomer, fordi han spiser 

noget elendig mad. Det betyder sikkert, at han havner på bunden af samfundet, fordi han har nogle 

dårlige kostvaner, og ikke fordi han kommer fra et godt miljø.” 

An apple a day keeps the prison away 

En opsigtsvækkende, ny undersøgelse giver Midtbyens Ungdomsskole ret i sine antagelser. Den er 

foretaget af et hold forskere fra Oxford University på en lukket, engelsk institution for kriminelle unge. 

De fulgte over 200 mænd mellem 18 og 21 år i ni måneder for at kortlægge deres adfærd. Efter de ni 

måneder fik halvdelen af de unge piller og olie med vitaminer, mineraler og fedtsyrer, mens den anden

halvdel fik piller og olie uden næringsstoffer. Denne periode varede også i ni måneder, og ved 

forsøgets slutning var kriminaliteten dalet med 26% blandt de unge, som spiste kosttilskud, og den 

grove, voldelige adfærd faldt med 37%. Kriminaliteten i den ”næringsløse”, anden halvdel var den 

samme som før. 

Frede Bräuner: ”God mad vil ikke kunne løse alle problemer. Du er stadig nødt til at bruge pædagogik 

og psykologi, men for eksempel er unge mennesker, der kommer i fængsler, svækkede. Hovedparten af 

grundene til, at de begår kriminalitet, er, at de ikke kan få penge på anden måde. Det er 

underskudsmennesker, som ikke kan klare at have et arbejde, og derfor laver de kriminalitet og 

kommer i spjældet. Dér burde man genoprette dem rent fysisk. Man burde lave en kostplan for dem, 

hvor man gav dem god, sund mad og fyldte dem med vitaminer og mineraler. Så ville man kunne skabe 

forudsætningerne for at gøre dem klar til at gå ud og klare samfundet bagefter. Men man gør det 

modsatte: Man lader dem sidde og drikke cola, og man giver dem noget vacuumpakket lortemad, og 

derved fastholder man dem i den rolle, de er i. De kommer aldrig nogen sinde videre i systemet.” 

Hvad er det, der sker i hovederne på dem, når de får ordentlig kost? 

”Pludselig fungerer hjernen. Hjernen består jo af milliarder af nerveforbindelser og processer, som 

fungerer på irrationel facon, hvis du ikke får de næringsstoffer, du har brug for. For eksempel tænder 

du meget let af og bliver aggressiv. For at styre dig selv må du have de stoffer, og dem får du gennem 

kosttilskud, der gør, at du opfører dig bedre.” 

Midtbyens Ungdomsskole kan ikke som de engelske forskere videnskabeligt måle, hvad der sker med 

de århusianske unge, når de får mad med vitaminer og mineraler, men lærernes fornemmelse er, at de 

løser omkring halvdelen af de unges problemer med kosten. 

”Det er svært at lave den beregning,” siger Frede Bräuner, ”men forskellen på at få god mad eller ej 

kan være, at man sidder og hænger hele dagen, eller at man sidder og arbejder hele dagen - det er 

mange ”procent” og kan i virkeligheden ikke gøres op på den måde - det er 180 grader!” 

Forsøger at snakke problemerne væk 

I det moderne, individualisk orienterede samfund er vi kommet bort fra at se så enkelt på asocial 

opførsel. Problemer, mener vi, er samlet i ”komplekser” og ”problematikker”, som vi anser for at være 

af social, psykologisk og pædagogisk art. 

”Det mest komiske er,” mener Frede Bräuner, ”at i mit system læser vi bøger og render på kurser og 

konferencer, hvor vi hører noget overfladisk, psykologisk snak om emnet, som ikke rykker en 

millimeter. Tværtimod vokser problemerne, og intet bliver løst nogen steder. Den metode, der ikke 

virker, bruger man igen og igen, og man fatter ikke, hvorfor det ikke virker. Man tror, at behandleren 

ved at sende nogle ord ud i luften kan helbrede klienten. Det kan man ikke med disse fejlernærede 

børn, for de forstår slet ikke, hvad man siger til dem: De forstår ikke ordene, de forstår ikke begreberne,

og de kan ikke omsætte ordene, de hører, til noget brugbart. De er ikke i stand til at modtage hjælp, 

fordi de er så dårligt funderet rent ernæringsmæssigt.” 

”Desuden er psykologer, pædagoger og lærere – alle i mit fag – opdraget med, at problemer har noget 

med psykiske, sociale og samfundsmæssige forhold at gøre. Hvis du har et problem, tror vi, at vi kan 

snakke dig fra det. Vi må kunne drøfte tingene med dine forældre, så vi kan snakke os frem til en 

løsning. Hvis du er urolig, må vi finde årsagen til det. Det kan være, at din far forlod din mor engang. 

Vi forsøger at snakke og snakke og snakke og vil løse problemerne på det abstrakte plan – men om 

Dennis har fået morgenmad eller ej, fokuserer vil slet ikke på.” 

Kosteksperter uenige 

Det er jo en revolutionerende ”opdagelse”! Hvorfor har det ikke slået an? Hvad står i vejen for 

udbredelsen? 

”Det, der står i vejen for at fortælle, at kosttilskud hjælper mod kriminelle, er, at det går stik imod, hvad 

autoriserede eksperter siger,” fortæller Frede Bräuner. ”Ernæringsrådet, som er den højeste myndighed 

inden for området, har en formand, der hedder Arne Astrup, og han og rådet siger, at det ikke er 

nødvendigt at spise vitaminpiller. Han siger, at vi får rigeligt med vitaminer og mineraler i den mad, vi 

får, hvis vi i øvrigt spiser varieret kost – men omvendt siger han ikke, at hvis vi ikke får varieret kost, 

har vi brug for vitaminpiller. Han håner folk, der anbefaler vitaminpiller. Han har sagt, at sukker 

nærmest er sundt og slanker – man skal passe på fedt, men sukker er ok. Det er holdningen i det 

officielle system. Så kommer den engelske undersøgelse, men den bliver bare ignoreret, fordi dens 

resultater går imod, hvad de normalt præker. De etablerede eksperter holder bare mund med den slags 

undersøgelser og håber på, at de bliver glemt. Når jeg kommer med min bog, siger man, at det lyder 

spændende – og så lukker man ørerne, så det bliver afsindigt svært at trænge igennem.” 

Efter Frede Bräuners mening ved vi på rygraden, at han har ret i sine påstande: ”Hvis vi laver et forsøg 

på en arbejdsplads, hvor vi beder halvdelen af medarbejderne om at leve af junkfood, cola og slik i tre 

måneder og samtidig giver den anden halvdel ordentlig mad – og så stiller spørgsmålet ”Hvem ville 

klare sig bedst?”, ville ingen være i tvivl. Det er så simpelt. Hvis nu de får det dårligt og ondt i maven 

og kaster op, hvad er så årsagen? Alle ville være enige om at mene, at det var fordi de ikke fik ordentlig 

mad.” 

Vi insisterer på at lave en ”omvendt Darwin” og siger, at når unge mennesker har det dårligt, må det 

være fordi, de har nogle sociale problemer. ”Men jeg siger nej. Eksperter undrer sig gang på gang over, 

at den sociale arv ikke bliver brudt. Men hvordan kan man forestille sig, at en stor befolkningsgruppe 

kan være i stand til at kæmpe sig op af dyndet og komme på niveau med resten af befolkningen, så 

længe de udelukkende lever af sodavand, hvidt franskbrød, øl og smøger? Det er den gængse 

opfattelse, at mennesker har ringe kostvaner, fordi de tilhører en lav social klasse. Jeg vil vende den 

om: Mennesker tilhører en lav social klasse, fordi de har ringe kostvaner!”

Vi angriber problemet ud fra akademiske modeller, mener Frede Bräuner, og vi siger, at Dennis har 

problemer, fordi hans forældre er blevet skilt, han har en fortravlet hverdag med et stort pres hvilende 

på sig. 

Men det kunne også være fordi, Dennis ikke har fået morgenmad ... og frokost ... og aftensmad ... i 

mange år. 

Piger har kondi som 60-årige 

Måske er maven lige stor nok, men er det nu så galt, som man vil 

gøre det til? Ekspert: Det er katastrofalt og et alarmsignal til 

samfundet. 

AF ERLING ANDERSEN 

Sådan er reaktionen fra fire 

gymnasiepiger på Esbjerg 

Gymnasium, efter at det er kommet 

frem i en kondital-undersøgelse, at de 

16-19 årige gymnasiepiger i Ribe Amt 

har en kondi, som svarer til 60-åriges. 

»Jeg har taget et par kilo på og vil 

gerne tabe mig lidt. Jeg må også 

indrømme, at jeg spiser meget slik. 

Det er jo fristende, og desuden ved jeg 

fra mit job hos McDonald’s, at unge 

mennesker spiser mange burgere. Men 

jeg synes nu ikke, det er så rart, at vi 

bliver sammenlignet med 60-årige,« 

siger Line Grønfeldt Olsen, 18-årig 

gymnasieelev. 

Print siden | Send siden 

KONDITION: Line 

Grønfeldt Olsen: »Jeg 

tænker på at tabe mig lidt, 

men så galt er det nu heller 

ikke.« Foto: Brian 

Rasmussen 

Hun ville gerne have mere idræt i 

gymnasiet, men går nu ikke så meget 

op i det med kondi-tallet. Da hun fik målt formen ved en konditest, lå 

hun midt imellem alle de andre. Men tankerne går mere omkring 

fester og den slags, og så selvfølgelig eksamen, siger hun. 

Kendsgerningen er, at gymnasiepigernes kondi-tal på de seks 

gymnasier er gået ned fra 35 til 31, og det kalder Bengt Saltin, leder 

af Center for Muskelforskning, for kastastrofalt og et alarmsignal til

samfundet. 

Lars Iversen fra sundhedsafdelingen i Ribe Amt slår fast, at pigerne 

med de foruroligende lave kondital kan have udsigt til et kortere liv, 

fordi hjertekar-sygdomme, sukkersyge og andre livsstils-betingede 

lidelser pludselig kan banke på. 

»Jeg synes, at det er langt ude, hvad man påstår. Jeg har svært ved at 

tro på det. De fleste, som jeg kender, er rimelige til at holde sig i 

form,« siger Anne Louise Lodberg, 18. Hun lå også i middel, da hun 

blev testet og vil ikke have noget imod nogle flere idrætstimer. 

Kristina Lagoni, 18, er stolt af sit kondital. Det ligger på 43. Hun 

føler helt oplagt, at man får det bedre, når man kommer ud at røre sig. 

Derfor dyrker hun både boksning og basketball og tager sig ofte en 

løbetur for at komme i bedre form. 

»Og så kan man jo også være bekendt at spise en plade chokolade 

ekstra,« som hun siger. Hun var før gymnasietiden på idrætshøjskole 

og på en tur til USA. »Det er mit indtryk, at problemet i USA er langt 

større,« siger hun. 

Er danske teenagepiger for dovne? Og er vi på vej mod amerikanske 

tilstande med alt for fede teenagere? »Jeg synes nu ikke, det er så 

slemt. Jeg synes mere, jeg lægger mærke til det i de yngre årgange,« 

siger Anne Louise Lodberg. 

Bengt Saltin påpeger, at en undersøgelse i 1980erne viste, at pigerne 

havde et kondital i gennemsnit på 43. Han synes, det er alarmerende, 

at pigernes kondital er faldet så meget i Ribe Amt. »Kvinder er i 

markant højere risiko for tidligere kroniske sygdomme, når de når ned 

på et kondital omkring 30,« siger han 

Lone Munk, også 18 år, erkender, at det kan være et problem at gøre 

noget ved konditallet. »Vi sidder jo meget foran TV og computeren. 

Men på det seneste er vi begyndt at spise lidt sundere i familien. Det 

er også vigtigt,« siger hun. 

Lagt på www.bt.dk fredag den 9. maj 2003, kl. 20:59

Autisme: Johns vej tilbage til livet 

Jyllands-Posten 17 oktober 2004, 2 . sektion side 6 

John var 11 år, autist og overbevist om, at fremmede bakterier ville gøre 

det af med ham. Han var til sidst så invalideret af tvangstanker og - 

handlinger, at han levede isoleret fra alt og alle. Det viste sig, at John 

ikke kunne tåle den mad, han fik. Efter en streng diæt er han vendt 

tilbage til et normalt liv. 

Af Edith Rasmussen 

John har travlt. Han er ti år, går i 4. klasse og er i gang med sin 

yndlingsbeskæftigelse, rollespil, og har netop skåret liggeunderlaget ud til et 

sværd, der skal omvikles med gaffatape. Det er svært, og sværdet ser lidt sjusket 

ud, men det gør ikke noget, for det passer til rollen, han har tænkt på. Og han 

har travlt. Pludselig står læreren foran ham og peger på sværdet. »Det kan du 

gøre meget bedre, John. Det ser sjusket ud,« siger han. »Det gør ikke noget,« 

svarer John distræt og fortsætter med sit sværd. »Jo, prøv nu lige at se her.« 

Læreren forsøger at hjælpe ham. »Nej, det gør ikke noget,« gentager John 

irriteret. Han har jo fortalt, at det ikke er sværdets udseende, der betyder noget. 

Han fortsætter sit arbejde. Læreren giver ikke op. »John, hør nu her. Nu laver du 

det lige om, så det bliver pænt,« kommer det vredt fra læreren, der er ved at 

miste tålmodigheden og derfor har hævet stemmen. Ja faktisk føler John, at han 

står og råber ham ind i ansigtet, og den høje lyd får det til at slå klik. Inden han 

ved af det, havner hans flade hånd på lærerens kind. Allerede på halvvejen når 

han at tænke, at det her er helt galt. Men først da han ser lærerens forbløffede og 

forskrækkede øjne, forstår han, at handlingen ikke står til at ændre. Forud var 

gået en tid med mange konflikter. Med lærerne. Med de andre elever. Faktisk gik 

der ikke en dag, uden at John havde slået én af de andre til blods. Ikke fordi han 

ville. Han ønskede bare at være i fred. Ofte stillede han sig lidt af vejen, men de 

fandt ham alligevel og begyndte at råbe og kalde ham grimme ting. Nogle gange 

stod der over ti, som råbte dumme John, grimme John, eller det, der var værre. 

Det værste var dog, når hans mor, som dengang var sekretær på skolen, stod for 

tur. Smatso, havde de råbt om hende, inden han havde pandet en af dem. John 

var autist. Havde Aspergers Syndrom og var derfor et nemt drilleoffer. Der skulle 

ikke så meget til, før han reagerede. Han hadede høje lyde og råb og blev hurtigt 

kendt som voldelig. Selv i de situationer, hvor John ikke havde haft del i 

problemet, blev han let syndebuk. Til sidst hadede han skolen. Så det var ikke 

ham, der begræd, at den sluttede brat efter den dag, han slog sin lærer. 

Ville selv bestemme 

Tidligere havde John været meget glad for at gå i skole. Skolestarten fik han i 

privatskole i Hillerød, hvor han klarede sig rigtig godt, selv om han allerede 

dengang fyldte meget i sin klasse. Han havde sin egen mening og ville selv 

bestemme. Men så fik hans mor kræft og blev skilt fra hans far. John flyttede 

med mor til Vestsjælland. Her brugte skolen andre pædagogiske principper. 

Strukturen var ikke så fast, og Johns handicap blev mere og mere synligt. 

Derhjemme kunne hans mor, Marianne, blive rigtig irriteret over, at John aldrig 

kunne huske de ting, hun bad ham om. Det begyndte at blive påfaldende, at kun 

den første besked blev udført. Resten faldt ud af Johns hukommelse. John holdt 

op med at gå til fodbold, og hans motorik blev gradvis dårligere. På trods af hans 

gode intelligens fik han svært ved at følge med i skolen, og han hørte aldrig, hvad 

lærerne forklarede. I stedet udtænkte han sine egne regneprincipper, som på 

trods af deres indviklede opbygning førte ham til de rigtige resultater. Han læste 

meget tidligt og havde allerede læst adskillige tunge bøger om astronomi, inden 

han fyldte 10. Men han kunne ikke finde ud af at stave og skrive. Marianne 

undrede sig desuden over, at hun efterhånden ikke længere kunne få øjenkontakt 

med ham, ligesom hun hverken fik kram eller kys. Det virkede nærmest som om,

andre mennesker ikke interesserede ham. Han hilste ikke længere, når han kom 

ind i et lokale, hvor der sad andre. Allerhelst satte han sig ind på sit værelse i 

fred bag computeren. Marianne havde længe været klar over, at der var noget 

galt. Hun havde af skolepsykologen fået at vide, at det var hende, der var 

problemet. Når hun fik styr på sit liv, ville John også få det bedre. Men hun følte, 

at hun havde fået styr på sit liv. Hun drev egen virksomhed, havde eget hus og 

følte sig ovenpå igen efter skilsmissen. 

Aspergers Syndrom 

Da hun til sidst følte sig tvunget til at hjemtage John fra skolen uden at have 

noget alternativt tilbud til ham, kontaktede hun selv en privatpraktiserende 

psykolog, som efter seks konsultationer stillede diagnosen: Aspergers Syndrom. 

Marianne afleverede diagnosen til kommunen, og John genoptog skolegangen 

med løfte om, at man ville tage hensyn til hans handicap. Intet var dog forbedret. 

Syndromet blev værre, og hans overfølsomhed over for lyde blev uudholdelig. 

Skoledagen var efterhånden én stor konflikt, og John holdt sig helst inde på 

biblioteket for sig selv. Til sidst kom han i slagsmål med en anden dreng, der blev 

så ilde tilredt, at han måtte til læge. Marianne måtte igen holde John hjemme fra 

skole. Det endte med, at John blev anbefalet en af amtets specialskoler i Holbæk. 

Det accepterede både John og Marianne, selv om det betød, at John skulle med 

en taxa klokken kvart i syv hver morgen for at nå i skole klokken 8.15. 

Stemningen var god 

De første måneder på specialskolen havde John det godt. Lærerne var klar over, 

hvordan autistiske børn skal behandles, og stemningen var god. Han gik i klasse 

med tre andre autistiske børn, som hver især kunne bidrage med deres speciale, 

hvor de i viden var uovertrufne. John var meget optaget af at spille rollespil og 

blev støttet af lærerne i at introducere det på skolen. Efter sommerferien 

begyndte det at gå ned ad bakke. De lærere, som John var blevet glad for, var 

blevet skiftet ud. Samtidig kom Marianne i konflikt med skolen, fordi hun selv 

havde sat John på en diæt, som skolen ikke ville bakke op om. John ligger i sin 

seng og tager tilløb til at stå op. På bordet ved siden af ham står en bakke med 

madrester fra dagen før. På gulvet ligger hans tøj spredt, og oppe på skabet står 

alt det, der er til afgiftning. John må ikke røre ved det, før der er gået tre døgn. 

Så vil bakterierne ikke længere være levende og forgifte ham. Det har han 

besluttet. Han kigger hen på sine tøfler, der står en meter fra sengen. Han kunne 

ikke komme tættere på i går aftes, fordi der lå for meget tøj og spærrede. Tøjet 

kan han ikke samle op, fordi det er blevet forgiftet af gulvet. John spekulerer på, 

hvordan han bedst kommer i tøflerne uden at røre gulvet. Han er efterhånden 

blevet ekspert i at hoppe ned i dem. Hvis bare mor kunne komme ind og hjælpe 

ham med at rydde op. Men det må hun ikke. For hun har nogle andre bakterier, 

som han ikke kan tåle. Derfor må hun heller ikke skifte hans sengetøj, røre ham, 

eller sidde på hans seng, når hun siger godnat. John ved godt, at hans 

tvangstanker er forrykte. Naturligvis dør han ikke af at træde på gulvet. Men hvis 

han forsøger at tvinge sig selv til det, bliver stemmen inden i ham bare endnu 

stærkere, og hans fornuft sættes ud af spil. Han bliver nødt til at følge stemmen 

for at få fred. John var nu hårdt angrebet af OCD, (Obsessiv-Compulsive 

Disorder) der giver sig udslag i tvangstanker og handlinger. Han var fuldstændig 

invalideret, og Marianne anede ikke sine levende råd. Det var begyndt nogle 

måneder tidligere med, at han ustandselig vaskede hænder. Og en håndvask var 

ikke bare at skylle hænderne under hanen. Nej, først blev de sæbet ind, og så 

blev de vasket grundigt den ene vej, skyllet, sæbet ind og så den anden vej og til 

sidst blev håndledene sæbet grundigt ind og vasket. Hvad Marianne ikke vidste, 

var, at det skete mindst hvert kvarter, og at det var derfor, Johns hænder 

efterhånden var blodige. Marianne vidste heller ikke, at John mindst 100 gange 

måtte stå op af sin seng for at tjekke, om han havde husket at lukke for vandet 

på badeværelset. Men efterhånden kunne han ikke længere skjule sine 

tvangshandlinger. Hver dag måtte han i bad i mindst to timer. Og Marianne 

kunne se, at han brugte et helt stykke sæbe hver gang. Han begyndte også at

klage over Mariannes bakterier og formente hende adgang til sit værelse. Hun 

måtte kun skifte sengetøjet, når han ikke så det. Men hun skulle skifte det hver 

dag. En dag kom han ind på værelset, mens hun stod med dynen. Han blev bleg 

og gik fuldstændig i chok. Hun måtte lægge det gamle sengetøj på igen og gå ud. 

Og senere liste ind og skifte. John var godt klar over, at det var skingrende skørt, 

men kunne ikke handle anderledes. 

Marianne blev skræmt 

Tvangshandlingerne var taget til i styrke, efter at Marianne havde indledt en 

streng diæt, hvor John ikke længere måtte få bl.a. mælkeproteiner, gluten, 

sukker, stivelse og æggehvidestoffer. Hun havde kort tid forinden været til et 

foredrag, hvor professor på Oslo Rigshospital, Karl Reichelt, fortalte om positive 

forskningsresultater i Norge med diæt til autistiske børn. Marianne tændte på 

teorien, fordi Johns far er gluten-allergiker, og John derfor ikke fik gluten de 

første 6 år af sit liv. Hun kunne pludselig se en sammenhæng i sygdommens 

udbrud og hans start på en anden kost, da de flyttede fra faderen. Men 

tvangshandlingerne havde nu nået en styrke, som skræmte hende, og hun kunne 

ikke hente støtte hos hverken familie eller behandlere. John gik ikke længere i 

skole og havde fuldstændig isoleret sig på sit værelse med sin computer. 

Marianne var ved at opgive, da hun fik kontakt til et universitet i USA, hvor man 

forsker i diæt og autisme. Her fik hun at vide, at det er normalt, at 

symptomerne forværres under de første måneder af en diæt. Jo større 

forværring, des større chance er der for, at diæten vil virke. Bedringen ville 

indfinde sig meget pludseligt, sagde de. Marianne blev opfordret til at prøve at 

provokere John i en af hans tvangshandlinger for at se, hvor langt han var 

kommet. 

Drengen gik i chok 

En dag gik hun uopfordret ind på hans værelse og satte sig på hans seng. 

Drengen gik i chok. Han krøb sammen i fosterstilling ovre i et hjørne og råbte 

klagende: min seng, min seng! I flere timer kunne han ikke røre sig, fordi han 

ikke kunne komme forbi det sted, hvor hun havde siddet. Marianne står i 

køkkenet og vasker op. Det er i slutningen af maj måned, og den sidste stribe lys 

i horisonten er forsvundet. Klokken er 11, og hun kan høre John på badeværelset. 

Vandet løber. Det gør det så tit, for John plejer at bruge meget tid på at vaske 

sig. Pludselig går døren op, og han træder ud på gulvet. Uden tøfler. Han går hen 

over gulvet, som han panisk har påstået, forgifter ham. Marianne holder vejret. 

Hun tør ikke sige noget. Gad vide, hvornår han selv opdager det, når hun at 

tænke, inden han kommer gående over imod hende. Lige da han passerer hende, 

kigger han skråt op på hende med et triumferende blik. Pludselig forstår hun. Det 

er med vilje, han ikke har tøflerne på! Lettelsen føles som en stor varm klump i 

brystet. Tårerne begynder at trille ned over Mariannes kinder. John er nu 12 år. 

Turen hen over gulvet havde John glædet sig til. Han havde nu bekæmpet de 

sværeste tvangstanker så som at kontrollere, om vinduerne var lukket og vandet 

løb. Stemmen i ham var blevet svagere og kunne nu næsten overvindes. Og han 

havde glædet sig til at se Mariannes reaktion. Han havde hele tiden været klar 

over, hvor svært moderen havde haft det, men havde bare ikke kunnet gøre 

noget ved det. Nu var det overstået. Han følte ikke længere, at han befandt sig 

inde i en glasklokke. Nu glædede han sig til, at de igen kunne sidde og snakke 

almindeligt sammen og være glade. En dag, da de sad og talte sammen, spurgte 

Marianne: »Hvad ønsker du dig mest i hele verden, John?« John var ikke i tvivl: 

»At vide alt og vinde en million!« Så ville Marianne have, at han skulle vise 

interesse for hende og spørge, hvad hun ønskede sig mest. Hun svarede: »Jeg 

ønsker mig mest i hele verden, at jeg igen kan sætte mig på kanten af din seng 

og få et godnatkram.« Nogle dage senere havde de besøg af Leon, der er en god 

ven. Ved sengetid kom Leon ud til Marianne og sagde, at hun godt måtte gå ind 

på Johns værelse. John havde en overraskelse til hende. Inde på værelset lå John 

allerede i sengen. Han pegede på sengekanten og sagde: »Du må godt sætte dig 

her. Men du får ikke noget kram, for det kan jeg ikke endnu.« Fem måneder var

der gået, siden han startede på den strenge diæt: Ingen pasta, ris, kartofler, 

brød, mælkeprodukter, æg mm. Kun vand at drikke. Der skal fantasi til at tænke 

sig til et måltid uden nogen af disse ting. Selv om Marianne havde brugt meget 

tid på at tilberede de ting, han måtte spise, havde han tabt sig. Han lignede en 

overgang nærmest et skelet og blev meget hurtigt udmattet. Men John havde 

selv været indstillet på at gennemføre diæten. Han havde det så dårligt allerede 

dengang for fem måneder siden, at han næsten ville gøre hvad som helst for at få 

det bedre. Faktisk insisterede han på at tage de mistænkte ting helt væk fra 

kosten øjeblikkeligt, selv om han skulle have været på nedtrapning først. Han 

kunne slet ikke forestille sig at putte det i munden, hvis det virkelig var det, der 

gjorde ham syg. 

Genvandt kontrollen 

Efterhånden genvandt John kontrollen over sit eget liv. Han begyndte at kunne 

koncentrere sig om at lære, og Marianne hjalp ham med at genoptræne 

muskelmasse og motorik og træne hans sociale indfølingsevne, som var 

forsvundet under hans sygdom. Det var ikke noget problem at holde diæten. 

Alene tanken om, hvad forkert kost kunne medføre, var nok til, at John var endog 

meget omhyggelig med, hvad han puttede i munden. John var nu 13 år og havde 

efterhånden fået det så godt, at han gerne ville i skole igen. Men det skulle vise 

sig at være et problem. Hvis John ikke ville tilbage til specialskolen, havde man 

ikke noget tilbud til ham. Marianne og John måtte helt til tops med en klage til 

Undervisningsministeriet, hvor de fik foretræde for klagenævnet, der skulle 

bedømme Johns muligheder for at klare sig i en almindelig folkeskole. Han bestod 

med glans, og tre måneders kamp endte med, at amtet fik pålæg om at betale 

for Johns skolegang på den privatskole i Hillerød, hvor han begyndte i sin tid, og 

hvor han havde nogle gode oplevelser at huske tilbage på. Efter næsten et års 

kamp kunne Johns nye liv begynde. -- Efterskrift: I dag er John 15 år og går i 9. 

klasse på en almindelig skole, hvor han klarer sig fint. På trods af diagnosen 

Aspergers Syndrom (autisme) og med OCD, som er udprægede tvangstanker og 

-handlinger, er han blevet en glad dreng, som skridt for skridt erobrer det 

normale liv, han i flere år var afskåret fra. Ingen kan se på John, hvad han har 

gennemlevet. Hver dag sine sejre. Som da han første gang fik penge med og selv 

tog bussen ind til byen for at købe sig et par nye bukser. Eller de flotte karakterer 

ved 8. klasses årsprøver, for slet ikke at tale om den praktikplads på Niels Bohr 

Instituttet, som han har søgt - og fået! Johns mor, Marianne Jäger, har stadig 

kampe, der skal kæmpes. Manglende forståelse og accept af alternative 

behandlingsmetoder har nærmest ruineret hende. Hun måtte lukke sit 

regnskabsfirma, og det første år modtog hun ingen hjælp fra kommunen, så hun 

måtte tage lån i huset. Efter en klage til amtet, lykkedes det omsider at få støtte 

fra kommunen. Marianne har fået lønkompensation for at passe sin søn, hun har 

fået tilskud til diætkost og fået betalt de mange urin- og blodprøver, som er 

nødvendige. Nu skal hun i gang med at finde en levevej. Hun vil gerne uddanne 

sig, så hun kan hjælpe andre i samme situation og bruge de erfaringer, hun har 

fået.

Madsminke gør børn hyperaktive 

Sæby Folkeblad 19 september 2007, 1 . sektion side 24 

Af Hanne Lauritsen Grøn Guide 

Ny forskning offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift, 

The Lancet, viser, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige 

farve- og tilsætningsstoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at 

koncentrere sig og lære i skolen. Alle de omtalte stoffer er forbudt i økologiske 

fødevarer. 

- Fødevareindustrien burde droppe alle disse stoffer. Men regeringen og lokale 

politikere behøver ikke vente på industrien, for der findes allerede et økologisk 

alternativ for skoler og daginstitutioner, som betyder, at vi ikke behøver udsætte 

vores børn for unødvendig kemi i maden, siger Paul Holmbeck, direktør i 

Økologisk Landsforening. 

Økologisk Landsforening opfordrer fødevareindustrien og regeringen til at handle 

på baggrund af den nye forskning. 

Det er især farvestoffer og det meget anvendte konserveringsmiddel 

natriumbenzoat (E211), der står for skud. 

Et af de væsentligste principper i den økologiske fødevareproduktion er at skabe 

rene fødevarer med naturlig holdbarhed og farve. 

- De økologiske producenter - i modsætning til andre i fødevareindustrien - 

hverken vil eller må skabe fødevarer med unaturlig lang holdbarhed. Høj 

råvarekvalitet og godt håndværk gør de kemiske krykker helt unødvendige, siger 

Paul Holmbeck. 

- De nye forskningsresultater bekræfter os i vores meget restriktive holdning til 

tilsætningsstoffer. Det nye er, at der ud over sundhedsmæssige fordele ved de 

økologiske krav også er adfærds- og læringsmæssige fordele ved at spise 

økologisk ¿ især for børnene. Økologisk mad i skoler og daginstitutioner bør være 

en selvfølge. 

Farvestoffer, der gør børn hyperaktive: Hindbærbrusen er 

død 

24timer København 14 september 2007, 1 . sektion side 14 

Udskældte farvestoffer ryger ud af sodavand 

Enhver forælder med respekt for sig selv ved, at der skal stå hindbærbrus på 

ungernes fødselsdagsbord, hvis det skal blive en rigtig fest. 

Men det er slut. Hindbærbrusen er død. Taget af hylden i Netto, for den 

indeholder nemlig de udskældte azo-farvestoffer, som ifølge britiske forskere gør 

børn hyperaktive. 

Af samme grund har Bryggeriforeningen givet hinanden håndslag på at stoppe 

produktionen af sodavand med azo-farvestoffer fuldstændig. 

Azo-farve stadig tilladt 

Men du risikerer stadig hyperaktive børn til børnefødselsdagen. Det er nemlig 

ikke kun i de røde og gule sodavand, de trælse farvestoffer optræder. 

»Myndighederne tillader stadig brugen af azo-farvestoffer. Som producenter 

ønsker vi at producere de varer, som forbrugerne efterspørger og føler sig sikre 

ved. Derfor imødekommer vi nu et voksende forbrugerønske,« siger Niels Hald, 

direktør i Bryggeriforeningen. 

En helt rolig børnefødselsdag er du altså ikke sikret, selv om sodavanderne nu 

bliver 'afgiftet'. Azo-farvestofferne er nemlig puttet i rigtig mange andre af 

fødselsdagsbordets godter. Så når du svinger indkøbskurven op til

ørnefødselsdagen eller aftenhyggen, ender du hurtigt med slik og kager, som er 

farvet sjove med op til flere azo-farvestoffer. Og det er ikke gjort med det. Hvis 

din teenager sprutter lidt mere end sædvanligt, kan du måske finde svaret på 

bunden af den gule Bacardi Breezer, som den unge har slukket tørsten med. Den 

indeholder nemlig også farvestoffer med hyperaktiv effekt. 

Mail til Forbrugerrådet 

De mange aktivitetsbomber på supermarkedernes hylder får nu Forbrugerrådet til 

at opfordre forbrugerne til at maile ind, når de støder på varer med azofarvestoffer. 

»Vi vil gerne have, at producenter og forhandlere går samme vej som 

Bryggeriforeningens medlemmer og fjerner de problematiske farvestoffer,« siger 

fødevarepolitisk medarbejder Sofie Kragh Holm. 

tea.sletved@24timer.dk 

Fakta 

E102 - Tatrazin 

E104 - Quinolin gult 

E110 - Sunset Yellow FCF 

E122 - Azorubin 

E124 - Ponceau 4R 

E129 - Allura Red AC 

Finder du et eller flere af disse stoffer, kan du sende en mail til Forbrugerrådet 

hyperaktiv@fbr.dk, hvor du skriver varens navn, butikkens navn og 

tilsætningsstoffets nummer. 

Fiskeolie kan hjælpe ADHD-børn 

Politiken 09 november 2007, 1 . sektion side 15 

Hyperaktivitet. Kosttilskud med fiskeolie kan hjælpe børn, der har fået diagnosen 

ADHD - eller DAMP. 

Det viser svenske undersøgelser, skriver Dagens Nyheter, og det får den danske 

ekspert i ADHD, dr. med. Per Hove Thomsen fra Århus Universitetshospital til at 

betegne forskningen som spændende og lovende. 

»Fiskeolier og omega3 fedtsyrer har været i kikkerten tidligere i forbindelse med 

behandling af ADHD. Hidtil har vi ikke kunnet dokumentere effekter på ADHDsymptomerne 

men kun, at fiskeolie havde en positiv indvirkning på 

indlæringsevnen hos ADHD-børn«, siger Per Ove Thomsen. 

»Det har altså ikke været vist før, at fiskeolie kan have en effekt på de tre ADHD 

kerne-symptomer hyperaktivitet, opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Er 

det tilfældet, er fiskeolie jo et meget appetitligt alternativ til anden behandling af 

ADHD-symptomerne«, siger han men understreger samtidig, at han ikke kender 

de konkrete forskningsresultater. 

»Normalt står børn og forældre i kø for ADHD-behandling. Nu kan de selv 

beslutte, om de vil prøve med kosttilskud og også selv se, om det har nogen 

effekt«, siger psykolog Sven Östlund, der er en af forskerne bag undersøgelsen, 

til Dagens Nyheter. 

I alt har 75 børn i alderen 8 til 18 år medvirket i undersøgelsen. De har alle fået 

diagnosen ADHD, der tidligere blev kaldt DAMP. 

Halvdelen af børnene fik kosttilskud i form af seks fiskeoliekapsler med et højt 

indhold af omega-3 fedtsyren EPA, mens den anden halvdel fik et placebo i form 

af almindelig olivenolie. 

Efter et halvt år kunne forskerne konstatere, at 47 procent af de børn, der fik 

fiskeolie, viste tegn på bedring. 

Den svenske undersøgelse er endnu ikke publiceret i et medicinsk tidsskrift. 

soren.dilling@pol.dk

Emneord: 

PSYKISKE_SYGDOMME ERHVERV 

DAMP-barnet der blev rask 

Nordjyske Stiftstidende Hjørring 25 august 2007, 3 . sektion side 11 

FORVANDLING: En streng diæt gav Kasper Eriksen ro i sindet - men kampen var 

hård 

Af Lars Hofmeister lars.hofmeister@nordjyske.dk 

FREDERIKSHAVN: I et hus i Søndergade i Frederikshavn sidder Kasper og kigger 

på mig. Han er rolig, koncentreret og lyttende. 

Ved bordet sidder også Kaspers forældre, og hvis forbipasserende kiggede ind 

gennem vinduet, ville de tænke, at her sidder en gennemsnitsfamilie og ser fotos 

fra årets telttur i Sverige. 

Men gennemsnitlig er ikke et dækkende ord for familien Eriksen, der har været 

flere trængsler igennem end de fleste. 

Da Kasper Eriksen var syv år, fik han diagnosen DAMP. 

Kaspers forældre - Ellen og Johannes Eriksen - kæmpede imidlertid deres helt 

egen hårde kamp mod det etablerede behandlersystem, og i dag har 20-årige 

Kasper fået den indre ro tilbage og har et normalt liv. 

En børnevaccination 

Ellen Eriksen er tidligere børnesygeplejerske, og hun er overbevist om, at Kaspers 

¿DAMP¿ skyldes en børnevaccination, hvor ¿et eller andet gik galt¿ i Kaspers 

krop. 

Baggrunden for denne mistanke skal ses i, at kun en uge efter vaccinationen blev 

Kasper syg med blandt andet akutte vejrtrækningsproblemer - og problemerne 

fortsatte de næste tre år. 

Trommehinden sprang adskillige gange, han havde tit høj feber, og Kasper måtte 

også døje med blandt andet mellemørebetændelse, falsk strubehoste, astmatisk 

bronkitis, lungebetændelse, helvedesild og mavepine. 

Lægerne kunne imidlertid ikke finde noget unormalt ved Kaspers helbredstilstand. 

- Det var meget svært for os at se på. Kasper var jo på mange måder en 

svækling, og vi tog aldrig nogen steder uden Panodil og næsedråber, siger Ellen 

Eriksen. 

Samtidig var Kasper hyperaktiv. Han kunne kun sidde ved spisebordet nogle få 

sekunder af gangen, og han kunne finde på at banke sit hoved gentagne gange 

ind i væggen og var i det hele taget ulykkelig, når han skulle sidde stille. 

I børnehaven har han fortsat besvær med at koncentrere sig. Han undgår 

aktiviteter med de andre børn, og pædagogerne konstaterer samtidig, at Kasper 

konstant er sulten og endda kan finde på at spise de andre børns madpakker. 

Da han begynder i 1. klasse, konstaterer en skolepsykolog, at Kasper har 

damplignende symptomer, og senere stillede en børnelæge den endelige 

diagnose: ADHD - som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. 

Ifølge Ellen Eriksen er en ADHD-diagnose det, som vi oftest kender som en 

DAMP-diagnose i Danmark. 

- Vi var selvfølgelig bange for, hvad der skulle blive af Kasper. Ifølge statistikken 

er der mange DAMP- og ADHD-børn, der senere i livet er indblandet i misbrug og 

kriminalitet, siger Johannes Eriksen. 

Udover de mange bekymringer over fremtiden, var der også meget at forholde 

sig til nu og her. 

Lærerne i Kaspers skole måtte nemlig konstatere, at de ikke magtede ham, og 

derfor - efter et skoleskift - blev Kasper tvangsflyttet over i amtets såkaldte 

DAMP-klasse i Frederikshavn. 

- Jeg synes ikke, Kasper egnede sig til at gå i den klasse, men der var ikke noget 

at gøre. Han kunne ikke få lov til at gå i en almindelig skole, selv om han

fungerede godt socialt, siger Ellen Eriksen 

Sammen med sin mand tog hun for alvor kampen op mod de gængse 

behandlingsmetoder, og den tidligere børnesygeplejerske nægtede at acceptere, 

at hendes søn skulle indtage Ritalin som et led i behandlingen. 

Ifølge Ellen Eriksen er Ritalin den hyppigst anvendte medicin ved 

opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelse. 

- Problemet er, at Ritalin er beslægtet med amfetamin, og derfor kan stoffet være 

vanedannende og har diverse bivirkninger, siger Ellen Eriksen. 

Det afgørende skridt i forløbet kommer ikke fra Danmark, men fra Australien. 

Hjælp fra Australien 

Via Ellen Eriksens bror kom familien i 1996 i kontakt med den australske 

kinesiolog Cameron Dawson, der boede i Melbourne. 

- Vi havde hørt, at han var fantastisk til at hjælpe børn med 

indlæringsvanskeligheder, og på Dawsons anbefaling satte vi Kasper på en streng 

diæt, fortæller Ellen Eriksen. 

Kasper måtte ikke få gluten, mælk, sukker og æg, og udover at den dengang 10årige 

Kasper naturligvis var rasende over aldrig at måtte få sukker, satte 

diæterne og den alternative behandling også sindene i kog andre steder. 

En skolepsykolog, der var tilknyttet Damp-klassen i Nordjyllands amt, stiller sig 

meget tvivlende over for den alternative behandling og er dybt forarget over, at 

Kasper udsættes for en streng diæt og samtidig skal have naturmedicin (citron 

dråber, vitaminer og mineraler) flere gange om dagen. 

Helt urimeligt 

I et brev, dateret 17. juni 1997, skriver psykologen blandt andet. 

¿Undertegnede forholder forældrene, at jeg finder det helt urimeligt, at Kasper 

udsættes for så mange prøvelser uden at vide, om det hjælper, og uden at der er 

lægelig indikation derfor. Jeg foreslår, at forældrene i en periode at lægge alle 

behandlinger på hylden og lade Kasper spise, hvad han har lyst til og se, om han 

bliver glad og godt tilpas.¿ 

Men trods den sønderlemmende kritik fra skolepsykologen, holdt Kaspers 

forældre fast i den alternative behandling, der også medførte et besøg hos 

Cameron Dawson klinik i Melbourne, hvor Kasper blev undersøgt. 

Efter undersøgelsen konstaterede Dawson, at Kasper havde taget skade af en 

kighostevaccination, hvilket som nævnt altid har været Ellen Eriksens opfattelse. 

Under opholdet i Australien modtog Kasper kinesiologiske behandlinger og 10 

kiropraktiske behandlinger og fik samtidig besked på at fortsætte diæten hjemme 

i Danmark. 

For at genoprette balancen i krop og hjerne blev Kasper derudover behandlet 

med lyd - det såkaldte Corrective Sounds (på dansk - Vibrationel Kinesiologi). 

Midt i al denne virvar af alternativ behandling og kritik fra myndighederne 

kommer der samtidig en ny og vigtig ændring i Kaspers liv. 

Amtets DAMP-klasse bliver nedlagt. I stedet beslutter Kaspers forældre at flytte 

ham til Rudolf Steinerskolen i Hjørring, der har en helt anden tilgang til indlæring, 

og på den nye skole er den absolut største succesoplevelse, at Kasper lærte at 

læse i løbet af kun to måneder. 

I det hele taget tog Kaspers udvikling en stor positiv drejning derefter. 

- Der var tale om en åbenbaring, og jeg kan huske, hvor stolt og glad jeg var, da 

jeg lærte at læse, siger Kasper Eriksen, der ellers ikke husker ret meget fra sin 

periode som DAMP-barn. 

Kontrollen genoprettet 

Men fakta er, at tre år efter mødet med Cameron Dawson bliver der endelig ro i 

Kaspers krop, energi er der masser af, og koncentrationen er i fokus. 

I sjette klasse begyndte Kasper at spille på elbas i Frederikshavn Musikskole, og 

efter afsluttet 9. klasse på Rudolf Steiner Skolen valgte han at tage 10. klasse på 

Vester Thorup Musik og Drama efterskole i Fjerritslev. Efter 10. klasse blev han 

optaget på musiklinjen på Produktionsskolen i Nørresundby. Dernæst blev han 

optaget på et treårs MGK (musik grundkursus) på Hjørring Musikskole.

Kasper er nu startet på det tredje år på MGK og har til hensigt at søge optagelse 

på Musikkonservatoriet til næste år. 

Rundt om sundt: DAMP-børn mangler magnesium 

Politiken 25 marts 2006, 6 . sektion side 12 

Af Red. 

En fransk undersøgelse synes at pege på, at et flertal af de urolige og hyperaktive 

DAMP-børn, også kaldet børn med ADHD, mangler magnesium, skriver Vitalrådet. 

I en lille undersøgelse viste det sig, at børnene ved undersøgelsens start i 

gennemsnit kun havde cirka fire femtedele af den magnesium i cellerne, som 

normale voksne har. Derfor fik de dagligt i 1-6 måneder et tilskud af 6 mg 

magnesium og 0,8 mg B6-vitamin per kilo legemsvægt. Alle børnene viste 

angiveligt bedring i form af øget koncentrationsevne og opmærksomhed. 

Debat: Du gør hvad du spiser 

Politiken 13 maj 2006, 3 . sektion side 1 

Forskningen viser en direkte forbindelse mellem junkfood og voldelig adfærd. Vi 

fører en hård kurs mod kriminalitet, men blæser på årsagerne til den. 

Af George Monbiot, kommentator, The Guardian 

Fører tv-kiggeri til kriminalitet? Forestillingen om, at mennesker går ud og 

efterligner den vold, de ser i fjernsynet, er genstand for en evindelig diskussion 

blandt kriminologer. 

Her vil jeg beskæftige mig med en mere løjerlig og måske også mere interessant 

teori: Hvis kriminaliteten virkelig breder sig fra flimmerkassen til virkeligheden, 

så er det ikke programmernes skyld, men snarere alt det ind imellem 

udsendelserne. Teorien går ud på, at volden udspringer af alle de reklamer, der 

viser os idylliske billeder af et familieliv, som er klinisk renset for mørke sider. 

Lad mig indlede min sælsomme argumentation med en undersøgelse, der blev 

offentliggjort i det seneste nummer af lægetidsskriftet Archives of Pediatrics and 

Adolescent Medicine. Her fremlægges empirisk dokumentation for tesen om, at 

børn, der ser mere tv end andre, spiser mere af den mad, der fremhæves i tvreklamerne. 

»Hver ekstra times tv-kiggeri«, hedder det, »kædes sammen med et 

ekstra indtag af 167 kilokalorier om dagen«. 

De fleste af disse ekstra kalorier kommer fra junkfood: sodavand, chips, kager, 

slik, burgere og paneret kylling. Der kan også konstateres en sammenhæng 

mellem tv-kiggeri og lavere indtagelse af frugt og grøntsager, hedder det i 

rapporten. 

Der er ikke længere seriøs diskussion om, hvad en sådan tv-kost gør ved 

kroppen. Den britiske regering udsendte i sidste måned en undersøgelse, der 

viser, at antallet af skolebørn, som i klinisk forstand er svært overvægtige, er 

næsten fordoblet på ti år. I dag tilhører 27 procent af pigerne og 24 procent af 

drengene mellem 11 og 15 år denne kategori, og det betyder, at de er langt mere 

udsatte for at få diabetes og for at dø, inden de fylder 50. 

Et nok så interessant spørgsmål er, hvad tv-kosten gør ved menneskets hjerne. 

Der findes efterhånden snesevis af undersøgelser, som viser, at denne kost er 

lige så skadelig for hjernen som for hjertet og bugspytkirtlen. Der ser blandt 

andet ud til at være en sammenhæng mellem dårlig mad og voldelig og asocial 

adfærd. 

De mest opsigtsvækkende resultater blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of 

Nutritional and Environmental Medicine i 1997. Forskerne havde gennemført et 

kontrolleret dobbelt blindforsøg i et fængsel for forhærdede ungdomsforbrydere 

mellem 13 og 17 år. Mange af de pågældende drenge manglede bestemte 

næringsstoffer. I forhold til de daglige mængder, som den amerikanske regering

anbefaler, indtog de kun 63 procent af den fornødne jern, 42 procent magnesium, 

39 procent zink, 39 procent B12-vitamin og 34 procent af den anbefalede 

mængde folat. 

Forskerne behandlede halvdelen af drengene med kapsler indeholdende de 

manglende næringsstoffer, mens den anden halvdel fik placebo. De rådgav 

desuden alle forsøgspersonerne om, hvordan de kunne forbedre deres kost. 

Antallet af voldelige episoder, der skyldtes personer i kontrolgruppen (de, der fik 

placebo), faldt med 56 procent, mens faldet i forsøgsgruppen var på 80 procent. 

Blandt de personer i kontrolgruppen, der afviste at forbedre deres kost, var der 

intet fald i voldeligheden. Forskerne gennemførte desuden EEG-undersøgelser af 

personerne for at måle den elektriske aktivitet i hjernen på dem, og efter 13 uger 

med kosttilskud var de unormale mønstre aftaget betydeligt. 

En lignende undersøgelse, der blev offentliggjort i British Journal of Psychiatry i 

2002, viste, at antallet af disciplinære forseelser blandt yngre indsatte i et 

fængsel faldt med 26 procent, når de fik et tilskud af de vitaminer, mineraler og 

fedtsyrer, som de manglede. I kontrolgruppen af tilsvarende personer, som ikke 

fik noget kosttilskud, kunne man ikke konstatere noget fald. 

Et forskerhold i Finland gennemførte en tilsvarende undersøgelse og 

konstaterede, at samtlige 68 voldsforbrydere, som de undersøgte, led af reaktiv 

hypoglykæmi: en unormal tolerance over for glukose forårsaget af overdreven 

indtagelse af sukker, kulhydrater og stimulanser som koffein. 

Hovedforfatteren til undersøgelsen fra 2002, Bernard Gesch, sagde i marts i år til 

tidsskriftet Ecologist, at »dårlige kostvaner i dag er en sikrere indikator for 

kommende voldelig adfærd hos en person end vedkommendes tidligere voldelige 

adfærd (...) Ligeledes er en diagnose for psykopati, der tidligere blev betragtet 

som en sikrere indikator end en persons kriminelle fortid, stadig langt efter det, 

man kan forudsige blot ved at kigge på, hvad personen spiser«. 

Hvorfor skulle det komme som en overraskelse, at der er en forbindelse mellem 

kost og adfærd? Ud over at det har fysiologiske virkninger at spise for meget 

sukker - det må være åbenlyst for enhver, der har deltaget i en børnefødselsdag 

- så kan hjernen, der er afhængig af præcise biokemiske processer, ikke fungere 

ordentligt uden de rette råstoffer. De vigtigste af disse råstoffer synes at være 

umættede fedtsyrer (særlig af typen omega 3), zink, magnesium, jern, folat og 

B-vitaminerne. Det er præcis de samme stoffer, som fangerne i undersøgelsen fra 

1997 havde størst mangel på. 

Jo mere junkfood, man spiser, desto mindre plads har man til fødevarer, der 

indeholder de stoffer, som hjernen har brug for. Det betyder ikke, at de 

producenter, der reklamerer for fødevarer, bærer hele skylden for forringelsen af 

vores kost. Som det fremgår af Graham Harveys nye bog 'We Want Real Food', så 

har det industrialiserede landbrug, der er baseret på kunstgødning, i høj grad 

været med til at sænke mineralindholdet i grøntsager, og kvaliteten af mælk og 

kød også er blevet ringere. Vi kan heller ikke konkludere, at dårlig kost er den 

eneste årsag til kriminalitet og antisocial adfærd. Men de undersøgelser, jeg har 

læst, tyder på, at enhver regering, der hævder at tage kriminalitet alvorligt, bør 

begynde at slå ned på annoncørerne. 

På europæisk niveau er sammenhængen endnu tydeligere. EU's mediekommissær 

holdt for nylig en tale for en gruppe tv-chefer og fortalte om sine planer om at 

tillade product placement i europæiske tv-programmer. 'Product placement' 

betyder, at annoncørerne skal have lov til at promovere deres produkter i selve 

programmerne og ikke blot i reklameblokkene imellem dem. Hun var utilfreds 

med, at EU-parlamentet havde kritiseret hendes forslag. »I bliver nødt til at 

kæmpe for det«, sagde hun til tv-cheferne. »Jeg vil gerne understrege, at jeg har 

brug for jeres opbakning i denne sag«. 

Javist. Og skide være med årsagerne til kriminalitet. 

Oversættelse Tonny Pedersen



Kosttilskud til unge kriminelle sænker den generelle kriminalitet med en fjerdedel 

og voldelige episoder med næsten 40 procent, viser engelsk undersøgelse. 

Professor i ernæring ønsker en dansk kortlægning. 


En engelsk undersøgelse viser, at man kan sænke kriminaliteten betydeligt, let og 

billigt ved blot at give de kriminelle lidt flere næringsstoffer i kosten. 



indenrigsministerium. 231 mænd på 18-21 år blev fulgt i ni måneder for at 

kortlægge kriminaliteten blandt dem og over for personalet på institutionen. Efter 

de ni måneder fik halvdelen af de unge piller og olie med vitaminer, mineraler og 

fedtsyrer, mens den anden halvdel fik piller og olie uden næringsindhold. Denne 

periode varede også i ni måneder. Ved forsøgets slutning var kriminaliteten dalet 

med 26 procent blandt de unge, som spiste vitaminer. Den grove, voldelige 

kriminalitet alene faldt med 37 procent. Mængden af kriminalitet i gruppen af 

unge, som fik piller uden næringsstoffer, var den samme som før. 




om, hvem der skulle deltage, og de, som har undersøgt forsøgspersonerne, har 














Resultatet af den engelske undersøgelse overrasker ikke lærer Frede Bräuner, der 

til daglig arbejder med besværlige unge på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Her 

er kosten selve kernen i at få de unge på ret køl. 




omgang med mennesker og kriminalitet«, siger Frede Bräuner, som har arbejdet 

på skolen i 17 år. 



generelt 

Teenagere ser alt for lidt til solen 

Nordjyske Stiftstidende 15 marts 2007, 1 . sektion side 12 

Mange 14-15-årige opholder sig tilsyneladende så meget i skyggen, at de 

risikerer D-vitaminmangel.

De får simpelthen ikke sol nok til at opretholde kroppens optimale niveau af Dvitamin. 

Derved kan de på længere sigt risikere at blive ramt af knogleskørhed, 

fordi D-vitamin er nødvendigt for, at kroppen kan optage kalk fra kosten. 

En kost- og helbredsundersøgelse blandt 145 8. klasses elever i Vejle har 

overraskende afsløret, at 80-90 pct. af eleverne havde et alt for lavt Dvitaminniveau. 

Selv om sommeren 2006 hørte til en af de bedre, hvad solskinstimer angår, så 

havde de alligevel ikke nok på D-vitaminkontoen, da de i september fik taget en 

blodprøve som led i et kostforsøg. 

Sund kost virker 

Forsøget gik ud på at måle, hvorvidt et enkelt dagligt sundt måltid gør børn 

sundere. Til det brug fik halvdelen af eleverne udleveret et dagligt frokostmåltid, 

mens resten måtte nøjes med deres madpakke. 

Overlæge Henrik Hey fra Vejle Sygehus, der har ledet undersøgelsen, fortæller, 

at resultatet var målbart allerede efter en to måneders periode. Elever, der fik 

den sunde kost fik bl.a. en højere blodprocent og et højere indhold af flere 

proteiner, der har betydning for bl.a. udvikling af muskulaturen. Desværre viste 

det sig også, at ni ud af ti får for lidt D-vitamin. D-vitaminet lå lavest i 

kontrolgruppen, der ikke fik det daglige, sunde måltid. 

- Selv om der er D-vitamin i f.eks. fede fisk, kan man ikke spise sig til et normalt 

D-vitamin niveau. Det kan kun solens stråler fremkalde, siger Henrik Hey. 

Han fortæller, at ca. 25 pct. af børnene fra Vejle-forsøget har lige så lavt Dvitaminniveau, 

som man normalt finder hos tilslørede indvandrerkvinder. 

Sol med måde er sundt 

Overlæge Henrik Hey tror, det hænger sådan sammen: 

- Det er som om, vi er blevet solforskrækkede her i landet. Børn bliver smurt ind i 

solcreme og dækket til med tøj fra de er helt små. Selvfølgelig skal man tage 

risikoen for hudkræft alvorligt. Men 15-30 minutter i solen og almindelige 

udendørsaktiviteter skader ikke. 

Piller: Hovedpine, mavepine, nervøsitet og stress: Det 

dopede Danmark 

Information 13 juli 2007, 2 . sektion side 34 / 35 

Snup da bare en pille. Vi søger i stigende grad at løse problemer med et hurtigt 

medicinsk fix. Især forbruget af stærk medicin blandt unge stiger, men ingen 

kender konsekvenserne af, at vi i stigende grad bruger medicin til at forbedre 

vores liv 

Af Lise Richter 

Julie Amby er en helt almindelig medicinforbruger. Som astmabarn har hun brugt 

en maske med binyrebarkhormon en gang om dagen. I dag 24 år gammel nøjes 

hun med at tage de stærke hormoner, når der er optræk til et astmaanfald. Hun 

får også små doser antidepressiv medicin. Det virker smertestillende, men gør 

hende også sløv og tør i munden. Sat op over for smerte og kronisk hovedpine 

efter et biluheld, så foretrækker hun dog medicinen. Når hovedpinen alligevel 

indtræffer, så står den på Panodiler et par gange om ugen. En halv sovepille kan 

hun godt finde på at tage et par gange om måneden. Piller, som hun har fået af 

sin mor. Det giver en tryghed at have pillerne liggende, når søvnen ikke vil 

indfinde sig. 

Hovedpine, mavepine, nervøsitet, stress og søvnbesvær - en ting er sikkert: 

medicin skal der til. Lige fra sovemedicin til lykkepiller og hovedpinepiller. Alt 

sammen skylles ned i den skønneste orden, for vi vil ikke længere finde os i så 

meget fra kroppens side. 

Blandt de 11 til 15-årige er medicinforbruget fordoblet fra 1988 til 2006, viser en 

undersøgelse fra Københavns Universitet (KU). Det stigende medicinforbrug

landt de helt unge bekymrer forskere og fagfolk, fordi alle undersøgelser tyder 

på, at det er i teenageårene, at ens medicinforbrug gennem resten af livet bliver 

grundlagt. 

"Der er jo mange muligheder for at løse problemer med søvnbesvær, hovedpine, 

mavepine og nervøsitet. Du kan gå en tur eller tage en snak med dine forældre 

eller venner, men piller er blevet en mere almindelig løsning, og det er måske 

ikke altid den bedste måde at løse problemer på," siger sociolog Bjørn Holstein 

fra Folkesundhedsvidenskab på KU, der er en af forskerne bag undersøgelsen af 

børns og unges medicinforbrug. Årsagerne til det øgede medicinforbrug blandt de 

11 til 15-årige skal ifølge Bjørn Holstein ikke findes i, at de har det mere skidt. 

Faktisk er forekomsten af unge med symptomer som hovedpine, mavepine, 

søvnbesvær og nervøsitet faldende. 

Medicin for normale tilstande 

Peter La Cour, der er psykolog og forskningsadjunkt på Sociologisk Institut, KU, 

mener, at vi i stigende grad tager medicin for at regulere helt normale tilstande 

som eksamensangst, kærestesorg og stress. Og det smitter af på børns og unges 

holdning til medicin. 

"Langt de fleste problemer hos børn og unge kan faktisk bedre løses gennem 

terapi. Det er uhyggeligt, at det er blevet så udbredt at bruge også stærk 

medicin, når vi ved meget lidt om langtidsvirkningerne af at tage 

personlighedsforandrende stoffer midt i en vækstperiode. Stofferne er simpelthen 

alt for nye på markedet," siger Peter La Cour. Hans undersøgelser af, hvad der 

udløser en recept på lykkepiller, viser, at der er 80 procent chance for at tage 

fejl. Derfor er det fuldstændig diffust, hvad folk får medicin for. 

"Usikker diagnostik gør, at for eksempel lykkepiller bliver udskrevet til alt muligt 

andet end depression. På individplan hjælper den praktiserende læge selvfølgelig 

bare en person med nogle problemer, men det skaber et samfundsproblem, at alt 

for mange får medicin for helt naturlige psykiske og sociale problemer," siger 

Peter La Cour. 

Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov 

forklarer, at øget fokus på f.eks. depression har gjort det til en langt mere 

udbredt diagnose. 

"Lykkepiller giver samme effekt som kalktabletter hos 30 procent af de unge. Det 

siger lidt om, hvor stor psykisk effekt det har bare at få sat ord på problemerne," 

siger Per Hove Thomsen. Han er enig i, at terapi virker langt bedre i længden og 

mindsker risikoen for tilbagefald senere i livet. 

Medicin på nettet 

Det er de praktiserende læger, der udskriver 90 procent af al medicin i Danmark. 

Næstformand for Foreningen af Praktiserende Læger, Henrik Dibbern, mener, at 

lægerne generelt er tilbageholdende med at udskrive medicin til børn og unge, 

men grænsen for, hvornår man skal bruge medicin ved symptomer som 

depression eller stress, er ofte et spørgsmål om forhandling mellem læge og 

patient. 

"Vi vil gerne begrænse brugen af medicin blandt børn og unge, men tærsklen for, 

hvad befolkningen som helhed vil finde sig i, før de vil have medicin, er blevet 

mindre, og det smitter også af på børn og unge. Men hvis jeg nægter at udskrive 

receptpligtig smertestillende medicin til en 18-årig, så er der jo også mange 

andre måder at få medicin på end hos lægen," siger Henrik Dibbern med 

henvisning til medicinkøb på internettet. 

Børn og unge får ikke kun medicin fra lægen, men også fra forældrenes 

medicinskab. Og det medicinforbrug kan ikke aflæses i nogen statistikker. 

En undersøgelse fra Odense Kommune blandt elever i 7.- 9. klasse fra november 

sidste år viste, at ni procent havde taget medicin mod søvnløshed inden for den 

sidste måned. 

"Det overraskede os, at så mange børn tager medicin mod nervøsitet og 

søvnproblemer, for hvor får de den slags medicin fra?" siger sundhedsfaglig 

konsulent i Odense Kommune Mette Ladegaard. Tal fra Lægemiddelstyrelsen

viser, at kun 125 børn mellem 10-14 år fik udskrevet sovemedicin i 2005. Derfor 

må der være en del forældre, der åbner for medicinskabet, mener Mette 

Ladegaard og kalder det helt uacceptabelt, at forældrene deler ud af deres egen 

medicin. 

"Konsekvenserne ved, at børn og unge får en opfattelse af kroppen som en 

maskine, der bare skal virke, er, at de glemmer at kigge på deres livsstil og gøre 

noget aktivt ved deres sundhed," siger Mette Ladegaard. 

Medicinsk markedsføring 

Medicin er blevet mere tilgængelig overalt i vores dagligdag. Markedsføringen af 

lægemidler er også intensiveret. Det er ikke lovligt at markedsføre receptpligtig 

medicin i Danmark. Derfor har det primært været lægerne, der har været udsat 

for markedsføring af lægemidler, men i dag er der langt flere kreative metoder, 

når det gælder markedsføring af lægemidler. Mange af de videnskabelige 

undersøgelser af lægemidler, der står i fagtidsskrifter, er finansieret af 

medicinalindustrien, forklarer Henrik Dibbern. 

Også det øgede fokus på, at angst, tristhed og rastløshed er sygdomme, der 

skyldes, at der mangler et kemisk stof i hjernen, mener Peter La Cour, handler 

om vellykket markedsføring. 

"Det er jo den ypperste løgn, at angst og depression på linie med sukkersyge er 

en fysisk sygdom, som handler om, at patienten mangler et stof i hjernen. De 

kemiske forandringer, der måtte være, kommer jo af psykiske og sociale 

påvirkninger, men når de bliver gjort til en sygdom i hjernen, så prøver vi at løse 

psykiske og sociale problemer medicinsk. Og det kan kun blive til 

symptombehandling med ufatteligt store offentlige omkostninger," siger Peter La 

Cour med henvisning til, at det offentlige støtter receptpligtig medicin med 

mange millioner om året. 

Medicinsk trend 

Medicinforbruget vil vokse endnu mere i fremtiden, mener lektor i 

samfundsfarmaci Claus Møldrup på Københavns Universitet, der har forsket i 

vores forhold til medicin. 

"Børn og unge er bare et spejl af de voksne. Den omgang, vi har med medicin 

som voksne, smitter af på deres opfattelse af risici eller mangel på samme. Vores 

mere lemfældige brug af medicin gør også, at de unge er mere risikovillige over 

for at bruge medicin," siger Claus Møldrup. 

Moderne medicin giver langt færre bivirkninger end tidligere, men Claus Møldrup 

mener dog også, at vores billede af risikoen ved medicin er præget af, at vi ikke 

har de samme store skandaler på nethinden, som man eksempelvis havde i 

60'erne, hvor kvalmemedicin til gravide gav misdannede børn. Derfor er faren 

ved medicin i dag blevet mere uhåndgribelig. 

"Selv om lægen eller apotekeren siger, at der kan være en risiko forbundet med 

medicin, så er det for de fleste ikke særlig overbevisende, fordi det er 

andenhånds ikke-erfaringer. Hverken lægen og apotekeren har selv prøvet det," 

siger Claus Møldrup og fortsætter: 

"Vi udsætter os selv for store ricisi også ved almindelige lægemidler. På den 

måde er menneskeheden hele tiden med i et stort medicinsk forsøg. Godt nok er 

lægemidlerne testede, men det er ikke ensbetydende med, at medicinalindustrien 

ved alt om effekten af dem. Dels fordi lægemidler ikke altid bliver brugt efter 

hensigten, dels fordi nogle af virkningerne først kan ses på længere sigt." 

Men vi er også mere villige til at tage chancen end nogensinde før, fordi vi i 

forvejen lever et liv fyldt med klimakatastrofer, kemikalier og kunst, mener Claus 

Møldrup. Vi tager chancen for at gøre vores liv bedre. Derfor er medicin i dag 

langt fra kun forbeholdt de syge eller lavere sociale klasser, hvor 

medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at 

man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen 

eller humøret. 

"Det er i høj grad blevet accepteret at bruge medicin til at forbedre sit liv. Det er 

de højtuddannede, de yngre generationer og folk i byerne, der bruger medicin på

den måde, og det gør, at det ikke er så tabuiseret at bruge medicin, men snarere 

en trend," mener Claus Møldrup. 

Julie Amby har et afslappet forhold til medicin, men har også forbehold, fordi hun 

er vokset op med en mor, der tog medicin mod alt. 

"I dag stræber jeg efter at gå den naturlige vej først, men hvis det ikke virker, så 

tager jeg medicin," fortæller hun. 

Grænsen for pillespiseriet, går for hende ved nervemedicin. 

"Jeg synes, det er skræmmende, fordi du risikerer at miste kontrollen over dig 

selv i forhold til medicinen, men det er da helt legitimt at gøre det, hvis det kan 

hjælpe en. Medicin er ikke noget tabu overhovedet i min omgangskreds, men selv 

om der er en meget åben holdning, så skal alting selvfølgelig være med måde," 

siger Julie Amby. 

Medicindebat 

Hvor meget vil vi dope os selv for at præstere bedre? Peter La Cour efterlyser 

mere samfundsdebat om vores forhold til medicin. 

"Misbrug er det relevante ord, når det gælder medicinforbruget i dag. Ikke for at 

træde på folk, der har det svært eller er syge, for vi kan ikke alle sammen være 

fuldblods biodynamiske individer, der ikke spiser piller, men vi har glemt den 

gyldne middelvej. Hvis vi kommer igennem vores livskriser på piller, så ender vi 

med en overfladisk tilstand, hvor vi ikke kan løse helt almindelige problemer uden 

en pille. Vi barnagtigøres kan man sige. Og det er en helt anden slags 

afhængighed end en kemisk craving, som vi endnu ikke kender omfanget af," 

siger Peter La Cour. 

Claus Møldrup er enig i, at vi bør tage stilling til det øgede medicinforbrug, fordi 

det påvirker hele samfundsudviklingen. Når vi peger fingre ad Bjarne Riis' 

dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til cykelsportens 

verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå 

succes med det, mener Claus Møldrup og fortsætter: 

"Fra sundhedsmyndighedernes side er det som om, medicin er op til den enkelte. 

Men hvis vi bruger mange ressourcer på de raske, som tendensen går i retning 

af, så er der færre ressourcer til de syge. Det er som om, ingen tør tage den 

diskussion. Lægemiddelindustrien har jo for længst opdaget, at der et kæmpe 

købestærkt marked i det her, så de vil helt sikkert satse mere på livsforbedrende 

medicin, så vi måske i fremtiden kan blive mere kreative, mere socialt 

omgængelige og yde mere på arbejdet bare ved at tage en pille. Men 

spørgsmålet er om det er der, vi vil hen?" 

Skolemad giver glade børn 

Fyens Stiftstidende 23. maj. 2005 

MÆT: Madordning forklarer, at svenske børn klarer sig godt i skolen 

Der er intet mærkeligt i, at finske og svenske børn klarer sig langt bedre i skolen 

end de danske børn. Hovedforklaringen er de svenske og finske 

skolemadordninger. 

Det mener lærer og sundhedskonsulent Frede Bräuner, der i mange år har 

studeret sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne. 

I den nylig offentliggjorte internationale PISA-undersøgelsen af skolebørns faglige 

niveau, klarer Sverige og Finland sig langt bedre end Norge og Danmark, og 

Frede Bräuner er ikke i tvivl om, at den væsentligste forklaring er kosten. 

- I Sverige og Finland har man obligatoriske madordninger i folkeskolerne, mens 

man ikke har det i Norge og Danmark, siger han. 

Glade hjem fra skole 

At skolemaden virkelig gør en forskel, bekræfter ægteparret Cristina og Torben

Juul. For halvandet år siden flyttede de sammen med deres fire børn fra Nivå i 

Nordsjælland til Kvidinge i Skåne. 

Det viste sig hurtigt, at de lave bil- og huspriser ikke var de eneste gevinster ved 

at flytte til Sverige. 

- Der har været mange positive overraskelser og faktisk ingen dårlige, fortæller 

Torben Juul. 

- Særligt for børnene har det været godt. Vi var lidt nervøse for, hvordan det ville 

gå med de to ældste i en ny skole med nye kammerater og et andet sprog, men 

det er gået helt fantastisk. De har aldrig været så glade for at gå i skole i 

Danmark, som de er her, siger han. 

Forklaringen på børnenes begejstring for skolen hænger ifølge Torben Juul, ikke 

mindst sammen med den obligatoriske svenske skolemadsordning, som går 

igennem hele skolesystemet lige fra vuggestuen til gymnasiet. 

- De får dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig godt mætte, og det gør 

en kæmpe forskel. Der er ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi de går 

sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, heller ikke i de sidste timer om 

eftermiddagen. 

- I Nivå skulle vi altid være klar med mad, når vores ældste søn Jens kom hjem 

fra skole. Han var både træt og sulten. Nu kommer han veloplagt hjem og har 

lyst til at gå i gang med lektierne med det samme. Det er en helt utrolig 

forandring, fortæller Torben Juul. 

Bryder social arv 

Frede Bräuner synes ikke, det lyder utroligt. 

- Kosten har en helt afgørende betydning, og det glæder ikke kun for 

indlæringsevnen. Når man i Finland og Sverige også er langt bedre til at bryde 

den negative sociale arv, så tror jeg også det hænger sammen med den 

obligatoriske skolemad. 

- Det gælder især i forhold til indvandrere, som ikke har traditioner for 

madpakker og som ofte har store problemer med at sortere i det store udbud af 

usunde madvarer. Mange indvandrer bliver flasket op med sød yoghurt, og når de 

kommer i skole, får de penge med, som de bruger på slik og sodavand. Det er 

ikke bare slemt, det er storeslemt., siger Frede Braüner. 

I lande med obligatorisk skolemad er billedet helt anderledes. 

- Den sunde skolemad giver børnene et stabilt blodsukker, der er en 

forudsætning for, at de har det godt og kan koncentrere sig om undervisningen, 

men samtidig skaber det en følelse af fællesskab, når man spiser sammen. Det 

udvikler respekt for hinanden og skaber integration, siger Frede Braüner. 

Sundhed: Mønsterbrydere: En families forvandling 

Politiken 15 september 2007, 6 . sektion side 16 

Før var de sløve, overvægtige og irritable. Nu har de sløjfet den elendige mad, 

sat motionen i system og fået et helt andet liv. 

Af Bodil Hauge 

Kan man leve uden spaghetti, sukker, hvidt brød, mælk - og fjernsyn? Det kan 

være svært at forestille sig, medmindre man flytter på landet, iklæder sig 

havregrødsfarvet genbrugstøj og lægger afstand til hele den moderne verden. 

Men den provokerende sandhed er, at det godt kan lade sig gøre. Det beviser 

journalist Ninka-Bernadette Mauritson med sin nye bog, 'Kernesund familie - 

sådan!'. 

Det hele begyndte, da familiens ældste søn, Bertram, fik diagnosen infantil 

autisme. Han var angst og aggressiv, ville ikke sove om natten og var svær at 

komme i kontakt med. Han gik i en særlig institution for autistiske børn og havde

ingen venner. Hans forældre var trætte, pressede, overvægtige og skændtes 

ofte. Overskud til lillebror Melvin var der ikke meget af. 

For dog at gøre noget begyndte Ninka-Bernadette Mauritson at søge oplysninger 

om sygdommen på internettet. Her stødte hun på anbefalinger af, at man lagde 

kosten om. Det gik familien så i gang med. På det tidspunkt spiste de som 

masser af andre børnefamilier - hvidt brød, pasta, sodavand, pizza, kager og slik i 

betragtelige mængder. Forandringen begyndte i det små, siden blev det farvel til 

tilsætningsstoffer, gluten (og dermed rug, hvede, havre og byg), sukker og 

mælkeprodukter. 

I dag trives Bertram, han er roligere og kan begå sig blandt andre. 

»Kan man få et barn ud af autismen ved at tage spaghetti, mælk og sukker ud af 

hans kost? Ja, har jeg lyst til at råbe til alle forældre med adfærdsvanskelige 

børn«, skriver hun. 

Det skal siges, at familien også satte ind på andre fronter. De trænede Bertram 

efter Doman-metoden, et træningsprogram, som også anvendes til 

hjerneskadede børn, og som er forholdsvis tidskrævende. Parret skiftedes til at 

træne med drengen og til at arbejde for deres firma. De sørgede også for, at han 

fik motion og søvn, og de satte fjernsynet væk, da det gjorde ham urolig. 

For nemheds skyld spiste resten af familien den samme mad, som Bertram skulle 

have. Så ikke nok med, at Bertram fik det bedre, det gjorde resten af familien 

også. Forældrene tabte de overflødige kilo, fik pænere hud og mere energi. 

Hardcore eller gylden middelvej 

Foruden familien Mauritsons egne erfaringer indeholder bogen flere andre cases, 

som lever efter de samme hovedprincipper, men i forskellig dosering. Journalist 

Katrine Brygmann Salomon beskriver, hvordan hun måtte have hjælp af en 

sukkerafvænner: 

»For mig er sukker et drug. Hundrede procent. Jeg ved godt, at det ikke er sådan 

for alle. Der er nogle, der ikke er sukkerafhængige. Jeg har veninder, der kan 

tage et enkelt stykke chokolade og så holde sig fra sukker en hel måned. Hvis jeg 

får en muffin, vil jeg have hele bageren«. 

Beretningerne er ganske forskellige, og der er gode råd og tip til både dem, der 

ønsker at tage hele turen, og dem, der ønsker en mildere omlægning. Her er 

både en 'hardcore' udgave af sukkernedtrapningen og en 'gylden middelvej'. 

Bogens bageste del rummer opskrifter, tip til naturmedicin og kosttilskud, 

adresser på forhandlere (mange af dem på nettet) og en 'I gang-guide'. Den 

ernæringsmæssige side af sagen står ernæringsterapeut Thorbjörg Hafsteinsdottir 

for. 

Ninka-Bernadette Mauritsons mand, Morten, har skrevet kapitlet om motion. Som 

ung var han eliteløber: 

»For mig blev sportslejre en passion og sundt sammenhold vigtigere end de øl, 

smøger og stoffer, som ellers var en del af folkeskolefællesskabet«. 

Men så en dag var han tyk, ugidelig og utilfreds med sig selv. Hans egen far har 

altid løbet, og han ville gerne give glæde ved løb videre til sine børn. Så han 

begyndte at træne igen og fik efterhånden resten af familien med. Bogen 

indeholder et træningsprogram og tip til træning med børn. 

Hellere én ting ad gangen 

Forfatteren lægger ikke skjul på, at det kræver blandt andet tid, ildhu og 

planlægning at ændre vaner, og somme tider er det bare svært. Ikke mindst, 

fordi man nemt kommer til at lægge sig ud med omgivelserne, hvis man ikke vil 

have kage og ikke vil have børnene til at spise slik. Også på dette område er der 

masser af gode råd til, hvad man kan svare/gøre alt efter temperament og 

humør. 

Hun og manden går stadig til fester - og drikker alkohol: 

»Det er vigtigt at give slip på fornuft og kontrol en gang imellem og te sig 

tosset«.

Ninka-Bernadette Mauritson var ved at gå ned af stress, fordi hun multitaskede 

som en gal - og som mange andre kvinder. Det var ikke nok at lave mad. Hun 

skulle helst nå at vaske tøj og besvare mail imens. Resultatet var, at hun blev 

udmattet og sur på sin familie over, at de ikke hjalp hende; ikke gav hende, hvad 

hun havde brug for. 

En dag slog hun bremsen i og begyndte at gøre én ting ad gangen. Hun tillod sig 

også at tage sig tid til at dyrke den motion, hun havde brug for. Det gjorde både 

hende og resten af familien gladere. 

Også på det psykologiske område er der nemlig sket meget, efter at familien blev 

sund. Ustabilt blodsukker på grund af de mange hurtige kulhydrater, de indtog, 

gjorde dem nemlig ikke bare sløve og slaskede, men også pirrelige og sløve, 

mener hun.

Coca Cola står bag EU-kostråd 

Dagligliv Emner: Forskning Leveråd Mad Mærkning Sundhed 

Knap halvdelen af de kosteksperter, der arbejder for at forbedre europæernes sundhed, er betalt af nogle 

af de største fødevarevirksomheder. 

Af Miriam Zesler 

Print 

Send 

Det er i høj grad storindustrien selv, som Coca Cola, Procter & Gamble, Heinz og Kraft, der leder undersøgelserne, der skal føre til nye og bedre kostråd. 

- Foto: MARTIN LEHMANN 

EU har nedsat en arbejdsgruppe, der gennemgår alverdens næringsdeklarationer for at skille 

sund fra usund og dermed hjælpe den skrantende europæiske sundhed positivt på vej med 

nye kostråd. 

Men det er i høj grad storindustrien selv, som Coca Cola, Procter & Gamble, Heinz og Kraft, der 

leder de undersøgelser. 

For i arbejdsgruppen får halvdelen af forskerne penge fra instituttet International Life Sciences 

Institue (ILSI), der er grundlagt af blandt andet førnævnte producenter i 1978. 

Tætte økonomiske bånd til industri 

ILSI har modtaget 100 millioner euro over fire år fra EU-Kommissionen for at fremlægge nye 

kostråd og vejlede om tilsætningsstoffer i mad. 

Det er ikke kendt, hvem der sidder i rådene, men mindst ti af de 21 kosteksperter fra EU-panelet, 

har tætte økonomiske forbindelser til industrien. Det viser et notat, som den svenske avis Svenska 

Dagbladet er kommet i besiddelse af. 

Har andre interesser end folks bedste 

Det er kritisabelt, mener medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne Dan Jørgensen. 

»Selvfølgelig er det vigtigt, hvem der sidder i organet, for det kan påvirke, hvilke råd der bliver 

givet. For Coca Cola har nok andre interesser end dem, der er de bedste for befolkningen«, siger 

Dan Jørgensen til Nyhedsavisen. 

EURRECA, som kostråds-projektet hedder, er tænkt som et partneskab mellem erhversliv, 

forbrugere og videnskaben. Men der er ingen fælles europæiske repræsentanter for forbrugerne med 

i EURRECA. 

Det er en fejldisponering 

Svenska Dagbladets notat har givet den svenske EU-parlamentariker Åsa Westlund anledning til at 

afkræve Kommissionen et svar om EURRECA. 

»De, som laver kostråd, skal ikke selv tjene penge på kostråd. Det er en fejldisponering. Skal man 

have fremgang med kostråd, skal rådene vinde befolkningernes tillid. Ellers er arbejdet 

meningsløst«. 

»EURRECA er oprettet og koordineret af ILSI, der er en organisation, som 

verdenssundhedsorganisationen WHO har kritiseret skarpt«, siger Åsa Westlund.

Kom med din kommentar

Citathistorie fra metroXpress: farvestoffer skader børn 

Ritzaus Bureau | 06.09.2007 kl. :42 | 404 ord | artikel-id: e0b235f8 

//OBS! Anvendelse af Ritzaus citattjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene nedenfor (se bunden af denne meddelelse) 

Britiske myndigheder råder nu forældre til at fjerne farvestoffer fra kosten til børn, skriver metroXpress 

Den er god nok. En række tilsætningsstoffer i maden gør børn hyperaktive. Sådan lyder konklusionen fra en stor undersøgelse, der i dag offentliggøres i 

det medicinske tidsskrift The Lancet. Det skriver metroXpress i dag. 

Mistanken har eksisteret længe, og sammenhængen er flere gange forgæves søgt dokumenteret. Men i det nye forsøg påviser de britiske forskere, at børn 

bredt set reagerer på at spise bestemte tilsætningsstoffer . Mange børn i forsøget blev markant mere urolige og havde sværere ved at koncentrere sig, når 

deres kost indeholdt tilsætningsstofferne. Adfærdsproblemerne gik blandt andet ud over børnenes skolegang, men også hjemme blev nogle mere urolige. 

På baggrund af undersøgelsen har det britiske Food Standards Agency, der svarer til vores fødevarestyrelse, allerede besluttet at æn-dre sine 

kostanbefalinger.»Hvis et barn viser tegn på hyperaktivitet eller ADHD (tidligere kendt som damp, red.), kan det gavne børnene at fjerne de mistænkte 

farvestoffer fra kosten,« siger forskningschef Andrew Wadge fra Food Standards Agency til metroxpress. 

Både Food Standards Agency og lederen af forsøget, professor Jim Stevenson fra universitetet i Southampton, understreger, at tilsætningsstoffer ikke 

forklarer alle tilfælde af hyperaktivitet.»Vi ved, at der er mange faktorer, men her er i det mindste en, som børnene kan undgå,« siger professor Jim 

Stevenson. 

I Forbrugerrådet er fødevarepolitisk medarbejder Sofie Krogh Holm foruroliget over resultaterne:»Det viser, at den kemi-cocktail, vi serverer for vores børn, 

har en negativ effekt på deres adfærd og ikke mindst indlæringsevne. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt får undersøgt, præcis hvilke stoffer der er skurkene.« 

De farlige farverDe undersøgte farvestoffer, E102, E104, E110, E122, E124 og E129, hører til gruppen af såkaldte azofarvestoffer. • De findes især i slik, 

sodavand og is. Også konserveringsmidlet E210, benzosyre, har været med i det miks, de undersøgte børn har fået 

**** DETTE STOF ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE **** 

//Betingelser for aflevering til Ritzaus citattjeneste: 

- Stof på Ritzaus citattjeneste er udsendt på ansvar af det citerede/afsendende medie. 

- Stof til Ritzaus citattjeneste skal afleveres som færdigredigeret citathistorie (inkl. kildehenvisning) i en sådan form, at Ritzaus abonnenter frit og uredigeret 

kan anvende hele teksten med kildehenvisning. 

//Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste: 

- Et citat må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for. 

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie citatet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der anvender materialet - også hvor afsender måtte have 

glemt at inkludere kildehenvisning ved aflevering. 

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

LiV i SkoLEn 1 • 2008 

64 

Dennis´dag i skolen 

Af Frede Bräuner, lærer 

Danske elever ville samlet set kunne forbedre 

deres indlæringskapaciteter til det dobbelte, 

og uroen, adfærdsmæssige problemer og 

stressniveauet i skolen ville blive reduceret 

til det halve, hvis der i skoler og institutioner 

blev indført obligatorisk kost, slikforbud, 

daglig motion og udgangsforbud i frikvartererne. 

I belastede områder vil forbedringerne 

være mere markante. 

Dennis, 15 år, er meget træt om morgenen; blodsukkeret 

er i bund, og moren skal bruge lang tid 

på at få liv i ham. Han brokker sig over alt og alle, 

nægter at spise morgenmad og slæber sig i skole. 

Han lægger sig tungt hen over bordet, og når 

læreren træder ind i klassen, råber han højt: ”Vi 

gider ikke lave matematik; vi vil se film; hvorfor 

ser vi aldrig film på den her rådne skole?” Dennis 

forlader klassen for at gå på toilettet, men går i 

stedet til kiosken, hvor han stjæler en cola. Han 

tømmer halvdelen af colaen i nogle få slurke, 

blodsukkeret stiger kraftigt, og han udnytter 

den nyvundne energi til at fange nogle piger 

på gangen. Læreren skælder ud og råber ”Slap 

af Dennis!” En halv time tidligere havde læreren 

ellers sagt ”Vågn op Dennis!” Dennis tager rastløs 

plads i klassen og regner 7 opgaver forkert, 

mens han højlydt brokker sig. Han går igen ’sukkerkold’, 

men redder situationen ved at tømme 

resten af colaen, blodsukkeret stiger, hvilket gør,

” ” Rostionulla feugiam, volendit alit nibh eummy 

Dennis tager rastløs plads i klassen nonseniam og regner exer 7 iure opgaver magnim forkert, vel ea faccum dolore 

mens han højlydt brokker sig.” magna facil dio od el ullaor.” 

at han lige magter at regne de næste 7 opgaver 

forkert. Midt på dagen er Dennis helt færdig. 

Han ligger igen hen over bordet og tigger om 

at få fri. Resten af dagen går med brok og ballade 

og en lur i ny og næ. ingen bekymrer sig 

om, at Dennis drikker 2-3 liter cola om dagen, at 

han dagligt indtager store mængder slik og kager, 

og at han i weekenderne drikker øl og sprut 

i lange baner. ingen steder står der skrevet, at 

Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, 

otte gange maksimumgrænsen. Man er åbenbart 

ligeglad med, at hans indtag af vigtige næringsstoffer 

som vitaminer og mineraler er på 

nulpunktet. 

Maja spiser 100-200 gram sukker om dagen 

Maja, 6 år, lever stort set af sød yoghurt, chokolade 

og kakaomælk. ingen bemærker, at Maja 

dagligt konsumerer omkring 100-200 gram sukker, 

hvilket svarer til ca. 70 kg om året – 3-4 

gange pigens kropsvægt. næringsstoffer 

som vitaminer og mineraler får 

hun til gengæld meget lidt af, højst 

20 % af de anbefalede mængder. 

Men man bekymrer sig om, at 

Dennis konstant er rastløs, forstyrrer 

undervisningen og virker 

provokerende på alt og 

alle, og man bekymrer sig om, 

at Maja er overvægtig, rastløs, 

at hun græder meget og har 

koncentrationsbesvær. 

op mod 5 % af alle danske 

børn har, som Dennis, symptomer 

på ADHD. Gennem de 

Frede Bräuner er uddannet folkeskolelærer 

og ansat på Midtbyens 

Ungdomsskole i Århus. Han beskæftiger 

sig med sammenhængen mellem 

kost, adfærd og indlæringsevne 

og har sammen med kolleger indført 

obligatorisk madordning på skolen. 

seneste 10 år er antallet af børn, der modtager 

vidtgående specialundervisning, steget med 

48 procent, hvilket betyder, at omkring 25.000 

børn har et særligt behov for undervisning. 

Selv om 20 % af skolens budget bliver anvendt 

til specialundervisning, forlader omkring hver 

femte elev skolen uden at kunne læse eller skrive 

tilfredsstillende. 

Behandlersystemet kæmper en desperat kamp 

Behandlersystemet går i gang. Dennis ender 

efter 5 skoleskift på en specialskole, mens Maja 

må gå børnehaveklassen om. Dennis og Maja 

vil resten af deres liv cirkulere rundt i forskellige 

kostbare og virkningsløse behandlingstilbud, 


65


66 

” Dennis indtager 400 gram sukker om dagen, otte gange maksimumgrænsen.” 

hvor behandlersystemet vil kæmpe en desperat 

kamp med bind for øjnene. Den sociale arv vil 

fortsætte i det uendelige, mens eksperterne vil 

undre sig. 

Bertel Haarder har bemærket den uheldige udvikling 

og har valgt at angribe problemerne ved 

at overdænge skolen med handleplaner, nationale 

test, bureaukrati og overvågning i bedste 

DDR-stil. Mange lærere har valgt at forlade skolen 

før tid. opgaven med at udfylde op til 200 

handleplaner er ofte dråben, der får det hele til 

at flyde over. Da Haarder sidst var ved magten, 

fik han aflivet mange ildsjæle i folkeskolen ved 

at presse lærere ned i perfide og ufleksible arbejdsplaner. 

Gad vide hvad Haarder finder på i 

en eventuel tredje regeringsperiode? 

Men hvordan kan Bertel Haarder og systemet 

forestille sig, at Dennis og Maja ville kunne kæmpe 

sig op af dyndet og komme på niveau med 

resten af befolkningen, så længe de er overvægtige, 

har vitamin- og mineralmangel, og så 

længe deres blodsukker skøjter op og ned i takt 

med det store sukkerindtag? 

Masser af medicin 

Forskning og erfaringer fra hele verden viser, at 

netop mangel på vigtige næringsstoffer reducerer 

elevers indlæringskapaciteter væsentligt. Et 

ustabilt blodsukker svækker hele organismen 

og dermed hjernens funktioner. i mere end 40 år 

har mange vidst, at tilsætningsstoffer gør børn 

hyperaktive. Men først i 2007 har ny forskning, 

offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige 

tidsskrift, The Lancet, vist, at børn, 

der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige 

farve- og tilsætningsstoffer, bliver mere 

hyperaktive og får sværere ved at koncentrere 

sig og lære i skolen. Myndighederne har i årevis 

ignoreret disse forhold, men søger i stedet at 

løse problemerne med medicin. Fra 1997 til 2006 

er forbruget af Ritalin til børn i 10-14-års alderen 

13-doblet, og omsætningen på Ritalin-markedet 

steg i den periode fra halvanden million kroner 

til over 36 millioner kroner. i USA får op mod 5 

mio. børn Ritalin. 

Sund skolemad virker 

omvendt har det vist sig, at sund kost og forbud 

mod slik i hverdagen øger elevernes indlæringsevne 

og reducerer adfærdsmæssige problemer, 

herunder symptomer på ADHD, væsentligt. 

En svensk undersøgelse viser, at elever, der dagligt 

spiser et fornuftigt måltid, også er dem, der 

klarer sig bedst fagligt og socialt. i Finland og 

Sverige, hvor alle børn får mad i skoler og institutioner, 

brydes den sociale arv. i Danmark producerer 

vi derimod flere og flere sociale problemer.


Selv om 20 % af skolens budget nonseniam bliver anvendt exer iure til specialundervisning, magnim vel ea faccum forlader dolore 

omkring hver femte elev skolen magna uden at facil kunne dio od læse el eller ullaor.” skrive tilfredsstillende.” 

En stor engelsk undersøgelse viste, at en gruppe 

fanger, der fik mad og vitaminer, reducerede deres 

voldelige adfærd med 38 %. Tænk, hvis noget 

så enkelt som mad og vigtige næringsstoffer ville 

kunne reducere den negative adfærd i skolen tilsvarende. 

En undersøgelse fra Vejle, foretaget af overlæge 

Henrik Hey fra Vejle Sygehus, viste, at sund mad 

i skolen skaber både mere energiske og sundere 

elever. Eleverne fik i to måneder adgang til frugt 

midt på formiddagen og salat, kylling, gulerødder 

og andet sundt i spisefrikvarteret. Da man 

sammenlignede blodprøverne fra før og efter, 

viste det sig, at der efter to måneder var flere proteiner, 

såkaldte æggehvidestoffer, i blodet, og de 

er med til at fremme vækst og opbygning af de 

unges celler. Desuden fandt man en højere blodprocent, 

hvilket betyder, at der bringes mere ilt til 

hjernen. Derudover fandt man også flere stoffer, 

der øger muskelmassen og stofskiftet. Endelig viste 

undersøgelsen, at næsten alle elever havde Dvitaminmangel, 

hvilket skyldes en kombination 

af dårlige kostvaner og mangel på sollys. 

i England har Jamie oliver på tv dokumenteret, 

hvordan elever oplevede markante forbedringer 

med sund skolemad. i Danmark har vi set på tv, 

hvordan Chris MacDonald med kost og motion 

kunne forvandle mere velfungerende gymnasieelever. 

Den svenske model 

En dansk familie, der flyttede med deres børn fra 

nivå til Skåne, oplevede den helt store forskel. 

”Børnene har aldrig været så glade for at gå i skole 

i Danmark, som de er her,” siger faderen, Torben 

Juul. Forklaringen på børnenes begejstring 

for skolen hænger ifølge Torben Juul ikke mindst 

sammen med den obligatoriske svenske skolemadsordning, 

som går igennem hele skolesystemet 

lige fra vuggestuen til gymnasiet. ”De får 

dejlig varm mad hver dag i skolen. Alle spiser sig 

godt mætte, og det gør en kæmpe forskel. Der er 

ingen børn, der saboterer undervisningen, fordi 

de går sukkerkolde og ikke kan koncentrere sig, 

heller ikke i de sidste timer om eftermiddagen. i 

nivå skulle vi altid være klar med mad, når vores 

ældste søn Jens kom hjem fra skole. Han var både 

træt og sulten. nu kommer han veloplagt hjem 

og har lyst til at gå i gang med lektierne med det 

samme. Det er en helt utrolig forandring,” fortæller 

Torben Juul. (Ritzau 21.05.05) 

Fejlagtige politiske tiltag 

Danske politikere er åbenbart ikke modtagelige 

for gode argumenter og håndgribelige beviser. 

De hyppigste argumenter mod madordninger er 

mangel på ressourcer og holdningen ”at det må 

være forældrenes ansvar”. 

Samtidig fortsætter politikere i det uendelige 

med at hævde, at der ikke er en beviselig sammenhæng 

mellem forkert kost og manglende 

indlæringsevne. 

i 2001 valgte den nytiltrådte Vk-regering 

som noget af det første at spare børnekostpuljen, 

portalen ”spisesiden.dk” 

og evalueringen af projektet væk. 

Siden da har man støttet projekter 

med den ene hånd, mens man 

med den anden – bl.a. via besparelser, 

kommunalreform og skattestop 

– har lukket mange andre. Resultatet 

har været et skridt frem og ti tilbage. 


67


68 

” Bertel Haarder har valgt at overdænge skolen med handleplaner, 

nationale test, bureaukrati og overvågning i bedste DDR-stil.” 

i flere kommuner har man også valgt at spare 

maden væk i institutionerne. 

Dobbeltmoral og hykleri 

i 2007 bevilligede regeringen 20 mio. til et forsøg, 

der går ud på at dele fastfoodlignende mad 

ud til udvalgte skoleelever. Menuen består typisk 

af luftboller med noget ubestemmelig snask i. 

Budskabet, der handler om, at vi skal spise varieret 

og indtage mange grøntsager, gælder 

åbenbart ikke for skoleelever. Håbet er, at ”fastfoodordningerne” 

vil bide sig fast som forældrebetalte 

ordninger. initiativet er suppleret med 

en såkaldt sundhedsfremmende hjemmeside, 

som befolkningen kan klikke sig ind på. Samtidig 

tillader man, at børn og unge bliver udsat for 

sundhedsskadelig ”hjernevask” via tv-reklamer. 

Joachim Boldsen og håndboldlandsholdet har 

f.eks. ført sig frem i reklamer med budskabet om 

nødvendigheden af at spise nutella for at blive 

stjerner. idrætsverdenen følger trop. kantiner 

i haller og idrætsanlæg bugner af slik og junkfood. 

Team Danmark har indgået en sponsoraftale 

med McDonald’s. Dobbeltmoralen og hykleriet 

kender ingen grænser! 

Godt nok er de fleste sodavandsautomater fjernet 

fra landets folkeskoler, men til gengæld er 

forbruget af kakaomælk, milkshake og andre 

søde produkter steget. Mejerierne er her de helt 

store skurke. På kynisk vis ”smugler” de søde og 

fede produkter ind på skolerne via mælkeordningen. 

Det groteske er, at mejerierne årligt får 

milliontilskud fra EU til dette salg. På landets 

gymnasier, tekniske skoler og læreanstalter står 

der slik- og sodavandsautomater i kilometervis 

og forbruger store mængder strøm, så der altid 

kan leveres kolde sodavand, sukker og slik til 

ungdommen. 

Ernæringen er ikke barnets ansvar 

Da mange børn er hjemmefra i op til 10 timer 

om dagen, kan forældrene ikke tage det fulde 

ansvar. En obligatorisk madordning fratager ikke 

forældrene ansvaret, men alene ansvaret fra børnene. 

Den økonomiske begrundelse holder ikke. 

i Sverige kan eleverne bespises for 10 kr. om dagen, 

hvilket er 2000 kr. om året pr. elev. Samlet vil 

det årligt blot koste samfundet 2-2½ mia. at bespise 

alle skolebørn. kan et samfund, der årligt 

har et overskud på 50 mia., ikke klare den sølle 

udgift? Til sammenligning bruger EU årligt flere 

hundrede milliarder på landbrugsstøtte. Hvis politikerne 

virkelig ønsker beviser, kan de selv prøve 

at leve af pizzaer, guldkorn, slik og sodavand 

i et par måneder. når deres politiske formåen og 

dømmekraft så er reduceret til under det halve, 

har de beviserne. Så, kære politikere: kom i gang 

med forsøget. Mens der i samfundet og skolen 

stilles mange faglige og personlige krav til børn 

og unge, forholder man sig aldeles passivt til 

deres ernæring og sundhed. Majas medbragte 

madpakke ender i skraldespanden, hvorefter 

hun må stille sig op i køen foran skolens kiosk for 

at købe kakaomælk og ostestænger.


Elever, der dagligt spiser et fornuftigt nonseniam måltid, exer iure magnim vel ea faccum dolore 

klarer sig bedst fagligt og socialt.” magna facil dio od el ullaor.” 

Obligatorisk fællesspisning 

Mens svenske og finske elever – der klarer sig 

fagligt bedst i undersøgelser – sidder og spiser 

rigtig mad sammen med deres lærere, bliver 

Dennis udsat for omsorgssvigt, når han sammen 

med kammeraterne får lov at gå til kiosken for at 

stjæle cola og slik. Samtidig roser skolen sig af 

sin gode kantine, hvor laveste ernæringsmæssige 

fællesnævner gælder, for i selvforvaltningens 

navn må børn selv vælge, om de vil ødelægge 

sig selv med dårlig ernæring eller lade være. Spis 

din madpakke eller drik en cola eller køb et pizzastykke 

i kantinen, ansvaret er dit, og vi blander 

os ikke. Det må bunde i mangel på elementær 

viden om ernæring, når netop denne model har 

fået vind i sejlene. Skal børn have en chance for 

at klare de kolossale krav, de stilles overfor, må 

det fundamentale, det ernæringsmæssige, være 

i orden. En ordentlig madordning sørger for, at 

alle børn sikres tilstrækkelig ernæring og beskyttes 

mod underlødige produkter som slik, sodavand, 

kager, kakaomælk, toastbrød og franske 

hotdogs. Fællesspisning skal på skoleskemaet 

og bør være en obligatorisk del af hverdagen. 

Spar lærere for bureaukratisk bøvl og lad dem i 

stedet spise sund mad sammen med eleverne. 

Der skal tillige indføres forbud mod usunde reklamer 

på tv. Staten bør i stedet fylde pladsen ud 

med reklamer for sund livsstil. 

Dobbelt indlæring, halvt uro 

Danske elever ville samlet set 

kunne forbedre deres indlæringskapaciteter 

til det dobbelte, 

og uroen, adfærdsmæssige 

problemer og stressniveauet 

i skolen ville blive reduceret 

til det halve, hvis der i skoler 

og institutioner blev indført 

obligatorisk kost, slikforbud, 

daglig motion og udgangsforbud 

i frikvartererne. i be- 

lastede områder vil forbedringerne være mere 

markante. i tilgift ville tiltagene kunne bidrage til 

forebyggelse af en lang række af de velfærdssygdomme, 

som Danmark desværre har en kedelig 

verdensrekord i. 

Hvis jeg nu kunne frembringe de endegyldige 

håndgribelige beviser på disse påstande, ville 

politikerne så vågne? Jeg tvivler! 

Men økonomien skal ikke skille os ad. Send mig 

bare en regning på 2000 kr. årligt eller lav et træk 

i børnechecken eller træk mig ekstra i skat. Jeg 

er såmænd ligeglad, blot mit barn får den rigtige 

ernæring. Det er jo kun småpenge, det handler 

om. 

Frede Bräuner er forfatter til bogen ”Kost - adfærd 

- indlæringsevne” og medforfatter til bogen ”Hvad 

fylder vi i børnene”. Læs mere om bogen og find oplysninger 

om foredrag om emnet på 

www.webkost.dk 

LiV i SkoLEn 3 1 • 2007 2008 

67 69

Du bliver fed af for lidt søvn 

Sov godt. ikke kun for at blive frisk til næste dag, men også for at undgå overvægt og hjertekarsygdomme. 

30. maj 2008, 14:00 Af Helle Lho Hansen 

- Sover du mindre end du har behov for, stiger risikoen for at du bliver overvægtig, siger Poul Jennum, der er læge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. 

I en stor amerikansk undersøgelse har man gennem 20 år fulgt 1.1 mill. menneskers søvn og levetid. Resultaterne viser, at de der sover 6-7 timer lever længst. I mens kortsoverne, de der 

får under 5-6 timers søvn hver nat, har større risiko for at få hjertekarsygdomme. 

Når du sover, omsætter kroppen energi. I vågen tilstand foregår processen meget langsommere. 

- Sover du ikke, er du mere tilbøjelig til at få overskud af sukker og fedtstoffer, siger Poul Jennum. Det øger risikoen for at få sukkersyge og hjertekarsygdomme. 

- Derfor er det lige så vigtigt at sove, som det er at spise sundt og motionere, siger Poul Jennum. 

Det er ikke kun voksne, der skal huske at gå i seng i ordentlig tid. En amerikansk undersøgelse blandt før skolebørn afslører at børn, der sover to timer mindre, end de har behov for har 50 

pct. større risiko en deres kammerater for at blive overvægtige. 

Kombineret med en svensk undersøgelse der viser, at børn, der har tv på børneværelset, sover to timer mindre end deres jævnaldrende, burde det inspirere forældre til at inddrage 

fjernbetjeningen. 

hlh@bt.dk

Af Camilla Marie Tryk, erhvervspraktikant 

Offentliggjort 04.06.08 kl. 12:01 

Har din teenagerdatter eller pubertetssøn svært ved at høre efter og gøre, som du siger? Så kan et stykke frugt eller et glas 

mælk til morgenmad udrette mirakler, mener forskere. 

Forskerne dokumenterer også, at en sund morgenmad kan virke mod depression og angst. Det viser en australsk undersøgelse. 

Unge, der spiser en stor og god morgenmad, ligger højest på listen over teenagere med god adfærd, skriver sitet stuff.co.nz. 

”For hvert godt morgenmåltid, som en teenager får, forbedres den mentale sundhed,” siger forskeren og diætisten Therese O’Sullivan 

fra Telethon Institute for Child Health Research i Perth. 

En undersøgelse af flere end 800 australske studerende har konstateret, at en god morgenmad har en direkte sammenhæng med en 

bedre mental sundhed. 

Det var 14-årige piger og drenge, der indgik i undersøgelsen, og derfor fik analyseret deres morgenmad i løbet af tre dage. 

Undersøgelsen viste, at kun 25 pct. af de 800 studerende spiste en god morgenmad, der indeholdt mere end tre af de fem anbefalede 

fødevare-grupper: korn, frugt, grøntsager, mejeriprodukter samt kød (herunder bønner, nødder og æg). 

En banan til cornflakes 

”Det var ikke så vigtigt, hvilken fødevaregruppe de spiste mere af om morgenen, de skulle blot have tilføjet noget ekstra, som en banan 

til deres cornflakes. Det ville have gjort deres morgenmad mere komplet med vitaminer og mineraler,” siger forskeren Therese 

O’Sullivan 

Man har længe troet, at morgenmad generelt er afgørende for vores sundhed, men forskning har vist, at den er vigtigst i voksealderen, 

fordi unge ikke er i stand til at gemme på næringsstofferne effektivt. 

”Leveren gemmer næringsstofferne, men børn har en meget mindre lever, indtil de er fuldt udvokset, så det er derfor, de ikke kan 

opbevare næringsstofferne så effektivt,” siger diætisten til stuff.co.nz. 

”Derfor er det vigtigt at spise morgenmad hurtig efter, man er vågnet, for at få vitaminer og mineraler nok til at sikre hjernens funktion 

resten af dagen."

Print Artikel http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article838318.ece?service=print 

19. nov 2009 kl. 15:51 

Forskere: Grøntsager gør din hudfarve sexet 

En god diæt gør din hudfarve langt mere attraktiv end eksempelvis solarium. 

Af Jakob Sheikh 

Hudens farve afgørende for, om vi anser et ansigt for at være attraktivt eller ej. 

Nu er engelske forskere så kommet frem til, at hvide mennesker ser mest sunde og attraktive ud, når ansigtet 

er lyst med gullige og rosenrøde nuancer, skriver videnskab.dk. 

»Strengt taget kan man sætte lighedstegn mellem sundhed og et attraktivt udseende«, siger postdoc Ian 

Stephen fra University of Bristol i England til LiveScience. 

LÆS ARTIKEL Børnefamilier skipper det grønne 

»Før har man fokuseret meget på ansigtets form og hudens struktur, men en af ansigtets mest varierende 

kendetegn er hudens farve«, siger den engelske forsker. 

Gulerødder er vejen frem 

54 hvide forsøgspersoner blev af forskerne bedt om at ændre hudfarve på omkring 50 mande- og 

kvindeansigter på en computerskærm for at få dem til at se så sunde ud som muligt. 

Her viste det sig imidlertid, at deltagerne havde en tendens til gøre ansigterne lysere, mere gullige og skrue op 

for de rosenfarvede kinder. 

LÆS OGSÅ Du lever længere med frugt og grønt 

Forskerne mener, at præferencen for de gullige og gyldne nuancer hænger sammen med de naturlige 

pigmenter, som findes i frugter og grøntsager. Disse plantepigmenter menes at beskytte cellerne og styrke 

immunsystemet, så en hud, der er farvet en smule af pigmenter i eksempelvis gulerødder, er tegn på en sund 

krop. 

Solariet dur ikke 

At den rosenrøde nuancer virker forførende menes at hænge sammen med, at huden rødmer på grund af 

gennemstrømningen af blod og ilt. Det tyder således på et stærkt hjerte og sunde lunger - modsat eksempelvis 

rygere, diabetikere og folk med hjertefejl og færre blodkar i huden, der på den måde ser mindre rosenrød ud. 

At forsøgspersonerne foretrak lys hud viser også, at solariet ikke er nogen smutvej til sexet hud. 

»I vesten tror vi ofte, at solbadning er den bedste måde at forbedre vores huds farve. Men vores forskning 

tyder på, at det at leve et sundt liv med en god diæt faktisk kan være bedre,« siger Ian Stephen til 

LiveScience. 

Printet fra politiken.dk søndag 22. nov 2009 

Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug. 

Artiklen kan findes på adressen: http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article838318.ece 

1 af 1 22-11-2009 10:36

Hveranden får lidt D-vitamin 

Sundhedsstyrelsen tøver med at ændre anbefalingerne, selv om masser af danskere er i Dvitaminunderskud. 

Halvdelen af den danske befolkning har ikke tilstrækkelig med D-vitamin i kroppen. 

Det viser en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har 

gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere, skriver Berlingske Tidende. 

Tidligere var det især indvandrerkvinder og ældre, der led af D-vitaminmangel, men sådan 

forholder det sig ikke længere. 

Sol og kost er ikke nok 

De nye oplysninger får farmaceut Anne Schmedes og overlæge Henrik Hey, der har stået for 

undersøgelsen, til at foreslå Sundhedsstyrelsen at øge dens anbefaling om kosttilskud på 

maksimum ti mikrogram D-vitamin om dagen til 35 mikrogram om dagen. 

»Det, vi fandt ud af i undersøgelsen, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med Dvitamin, 

i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, 

var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op,« siger overlæge 

Henrik Hey. 

Kritisk lavt hos 40 procent 

En tilsvarende undersøgelse, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger i april 2008, viser 

samme tendens. Her testede praktiserende læge Ege Schultz 280 udvalgte patienter for deres 

D-vitamin niveau. 

Hos 80 pct. var det for lavt og hos 38 pct. kritisk lavt. 

»Vi blev meget overraskede over, at så mange »almindelige danskere« havde svær D-vitamin 

mangel,« siger Ege Schultz til skriver Berlingske Tidende. 

Vi spiser for lidt fisk 

Det lave D-vitaminniveau skyldes bl.a. mangel på sol og fisk. 

Fra maj til september danner solens stråler D-vitamin i kroppen, men det rækker ikke til et 

helt års forbrug. Og vi spiser for lidt fede fisk og andre D-vitaminholdige fødevarer. Derfor er 

en stor del af den danske befolkning i underskud med D-vitamin, der har betydning for 

knoglernes udvikling og styrke. Men det er ikke den eneste årsag til den store intersse for Dvitamin, 

fortæller Ege Schultz: 

»Siden 80'erne er der blevet forsket i D-vitaminets cancerforebyggende effekt. Der har været 

meget fokus på brystkræft, men D-vitamin har sandsynligvis også indflydelse på mange andre 

former for kræft,« siger læge Ege Schultz og nævner sukkersyge og sklerose som to andre 

sygdomme, D-vitamin sættes i forbindelse med. 

Mangler dokumentation 

Trods de nye undersøgelser, tøver Sundhedsstyrelsen med at ændre sine anbefalingerne.

»Vi mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt med dokumentation til at 

ændre på anbefalingerne. Men vi overvejer om andre grupper end dem, vi hidtil har haft 

fokus på, skal have en større dosis,« siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Christine Brot. 

Den anbefalede dosis er i dag 7,5 mikrogram D-vitamin om dagen og for særlige grupper 10 

mikrogram. En del af problemet er ifølge Christine Brot, at mange ikke engang får den 

anbefalede dosis. 

Printet fra politiken.dk Lørdag 17. maj 2008 

Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikkekommerciel 

brug. 

Artiklen kan findes på adressen: http://politiken.dk/tjek/article510204.ece

FLERE OPLYSNINGER OM EMNET: 

www.frugtfest.dk 

www.tjeksundheden.dk 

www.madpakkeservice.dk 

www.altomkost.dk 

www.6omdagen.dk 

www.alvin.dk 

www.forbrug.dk 

BØRNEHUSET 

KANINBJERGET 

KOSTPOLITIK

Kære forældre 

Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi 

i Kaninbjerget har en kostpolitik. Denne indebærer, at 

børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den 

tid de er i institutionen. Dette betyder, at vi vil 

begrænse sukker og fedtindholdet i deres mad. 

Som daginstitution har vi et medansvar for, at børnene, 

når de er her, er friske, mætte og glade. Så trives de 

bedst muligt. 

Madpakker 

Der er ting, vi ikke ønsker at se i børnenes madpakker: 

Slik, kage, sukkerholdige yoghurter, Knoppers, 

mælkesnitter, osv. Alle disse produkter betegnes som 

slik eller desserter. 

Mad skal være mættende! Hvis I er i tvivl om et produkt 

er på vores ”sorte liste”, så spørg hellere i børnehaven, 

så I ikke sætter jeres barn i den situation, hvor 

madpakken indeholder noget, som de ikke må spise. 

Alternativer kunne være: Rugkiks, gulerødder, 

agurkestave, ostestave, tomater. 

Forældre og personalet i Kaninbjerget har sammen et 

fælles ansvar for, at børnene har nogle gode og sunde 

kostvaner. Sund kost i barndommen er et vigtigt led i 

forebyggelse af fedme og sygdomme. Derfor opfordrer 

vi også jer forældre til at tænke over, hvad I serverer 

for jeres børn, når I er hjemme. 

Fastelavn 

Vi fejrer fastelavn næsten uden søde sager. Ideen fik vi 

fra hjemmesiden www.frugtfest.dk 

I tønden er der frugtstænger, popcorn og rosiner.

Jul 

Selv i den søde juletid tænker vi over hvad børnene 

tilbydes, bl.a. når vi bager småkager, laver konfekt og 

godteposen, som julemanden plejer at komme med. 

Når børn holder op i institutionen/fødselsdage 

Vi kan godt forstå, at mange har et ønske om at dele 

noget ud i børnehaven og vuggestuen, når der skal tages 

afsked, eller holdes fødselsdage. Så for vi f.eks. ikke 

skal have is og flødeboller gentagende gange op til en 

sommerferie, kan der vælges imellem at medbringe: 

• Bær efter årstiden, eks. jordbær eller vindruer 

• Frugtstænger 

• Nødder: pistacie, jordnødder, mandler, 

hasselnødder, etc. 

• Tørrede frugter: abrikos, figner, æbler, ananas, 

etc. 

• Rosinpakker 

• Ostehaps 

• Popcorn 

• Riskager 

• Saltstænger 

• Sunde kager, grovboller 

• Smoothies 

• Is uden farve- og tilsætningsstoffer 

• Pølsehorn, pizza 

Nye ideer til listen er altid velkomne, og samme forslag 

gælder også, når der fejres fødselsdag på stuerne, og 

når vi bliver inviteret på hjemmebesøg. 

Vi opfordrer så vidt muligt, at I understøtter vores 

kostpolitik.

Morgenmad 

Der er morgenmad i børnehaven fra kl. 6:30 – 7:45. 

Hvis barnet spiser morgenmad i børnehaven, tilbydes 

følgende: Havregryn, cornflakes og hjemmebagte 

grovboller, ost, smør og syltetøj 

I vuggestuen er der morgenmad fra kl. 6:30 – 8. 

Også her tilbydes: Havregryn, cornflakes, grovboller, 

men også øllebrød eller havregrød, ost, smør og syltetøj. 

Morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen, da 

kroppen skal samle energi og kræfter til hele dagen. 

Mælk og frugt 

Der serveres vand til børnenes madpakker. Derved 

undgås det, at de drikker sig mætte i mælk, og samtidig 

giver det en bedre fordøjelse. 

Om eftermiddagen serveres der mælk til frugten. 

Frugtforslag i børnehaven: Bananer, æbler, 

frugtstænger, appelsiner, pærer, kiwi, melon. Vi ønsker 

ikke drikkeyoghurt, juicebrikker og lign. (herunder også 

søde yoghurter generelt) 

I vuggestuen er der mælk og vand til frokost, og vand til 

frugt. Personalet tilbyder alle børn mindst 1 glas mælk 

hver dag. 

Vuggestuebørnene får ligeledes frugt om formiddagen, 

som forældrene tager med. 

Madplan for vuggestuen 

Vi har en køkkendame til at tilberede mad. Hun 

planlægger en ugeplan, som er varierende med hensyn til 

skiftende retter. Ved rugbrød er alle fødevarergrupper 

repræsenteret som pålæg: Kød, fisk, grønt, 

mejeriprodukt og indmad. 

I sommerperioden er der rugbrød mandag, køddag 

tirsdag, vegetar onsdag, fisk torsdag og rugbrød fredag. 

I vinterperioden er det suppe eller grød om mandagen.

Eftermiddagsmaden kan være rugbrødsstykker, frugt og 

grønsager, frugtgrød, og A-38. 

Vi har et madudvalg i vuggestuen, som består af 2 

repræsentanter fra vuggestuen og vores køkkendame. 

De mødes jævnligt for at tilpasse madplanen. 

Vi tilstræber os på at købe økologiske varer i det 

omfang, økonomien kan bære. 

4-6 personer. 

1 blad husblas 

1 vaniljestang 

2½ dl vand 

2½ dl mælk 

1½ dl sukker 

1 spsk. honning. 

VANILJESORBET 

Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 min. 

Flæk vaniljestangen på tværs og skrab frøen ud og kom 

det ned i en gryde. 

Tilsæt derpå vand, mælk, sukker, og honning samt 

vaniljestagen. 

Bring det i kog og tage vaniljestangen op, og tag det af 

varmen. 

Tag husblassen op af vandet og læg den ned i den varme 

blanding og rør det rundt til, det er smeltet. 

Si blandingen. Hvis man har en ismaskine, så kom 

blandingen op i den, ellers så sæt den ind i fryseren. 

Efter 20 minutters tid, tag den ud og pisk den sammen, 

gør det 2-3 gang med 20 minutters mellemrum.

16 stk. 

GULERODSMUFFINS 

510 gr. hvedemel. 

4 tsk. fuld bagepulver. 

1 tsk. fuld salt 

3 æg 

2 dl lunkent vand 

1 dl græsk yoghurt 

Knap 1 dl nøddeolie (ex. jordnøddeolie) 

300 gram fintrevet gulerødder. 

Man kan også vælge at komme bær i, så tager man 1 pose 

frosne bær el friske, efter eget valg. 

Hvis de er frosne, skal man lægge dem i en gryde og lige 

drysse lidt sukker hen over dem, og bare lige tø dem op 

ved svag varme. Prøv så meget som muligt kun at få 

bærrene op og ikke for meget saft. 

Rør alle de tørre ingredienser sammen og pisk alle de 

våde sammen, derefter vendes de to bladninger sammen. 

Der er til 16 muffins, så kom cirka en god spiseskefuld 

af den færdig dej op i en muffinform. 

Hvis der noget dej tilbage, kan det enten fordeles eller 

laves nogle flere. 

Stilles midt i ovnen ved 200 grader varmluft, i cirka 20 

min.

NØDDEBOLLER 

600 gr. fuldkornsmel. 

100 gr. havregryn. 

30 gr. hvedekim 

2 tsk. salt 

100 gr. hakket blandet nødder. 

30 gr. gær. 

4 dl. varmt vand. 

2 spsk. honning. 

4 tsk. rørsukker. 

4 spsk. jordnøddeolie. 

Bland fuldkornsmel, havregryn, hvedekim. Bland hakket 

nødder og salt i en skål. Rør gæren og sukkeret sammen 

med halvdelen af vandet, hæld derpå gærblandingen 

over i melet, og rør det sammen, tilsæt derpå honningen 

og olien og resten af det varme vand og rør det sammen. 

Dæk så dejen til, og lad den så og hæve i 10 min et 

varmt og tørt sted. 

Hæld derpå dejen ud og ælt den sammen. 

Lav nogle fine, runde boller, og lad dem stå og hæve i 30 

min et tørt og varmt sted. 

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 30 min. 

Denne opskrift kan også benyttes til kagemand, og så 

pyntes med tørrede frugter! 

Vær opmærksom på at børn under 1 år ikke må få 

nødder! 

½ kilo fuldkornsmel. 

1 tsk. salt. 

1½ tsk. kommenfrø. 

50 gr. margarine 

30 gr. gær 

1 spsk. rørsukker. 

1 liter vand. 

1 spsk. sirup (helst mørk) 

1 pisket æg. 

2 tsk. kardemomme. 

100 gr. rosiner. 

ROSINBRØD

Alle ingredienser arbejdes godt sammen. 

Dejen lægges i en smurt form, eller man kan også selv 

forme sit brød (i en stor eller to mindre forme). 

Del det så i to brød. 

Lad det stå og hæve i 20 min, og bag det derpå i 20-25 

min ved 200 grader. 

Hvis man skal gøre det lidt mere lækkert, så kan man 

pensle det med lidt sirup, lige når det kommer ud af 

ovnen. 

Denne opskrift kan også benyttes til kagemand, og så 

pyntes med tørrede frugter! 

25 gr. gær 

6 dl. lunken vand 

2 dl. grahamsmel 

2 spsk. olie 

½ tsk. salt 

400 gr. æbler groft revet 

½ dl. kanelsukker 

Ca. 17 dl. hvedemel 

ÆBLEBOLLER 

Æblerne skrælles og rives groft. Vend æblerne i 

kanelsukkeret. 

Gær og vand røres sammen. Resten af ingredienserne 

kommes i. 

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. 

Form bollerne og lad dem hæve i 30 min. 

Bag bollerne i ca. 20 min. 

Velbekomme!

Politiken | 02.03.2008 | PS | Side 4 | 891 ord | artikel-id: e0d59d89 

Sagens kerne Virker antidepressive midler? 

Budskabet må have virket ekstremt provokerende for folk, der bruger dem: I ugen der gik, 

fortalte forskere og danske organisationer, at antidepressive midler ofte ikke virker bedre 

på lette eller moderate depressioner end kalktabletter. Politiken spørger og svarer. 

Hver uge vil vi i Sagens Kerne tage et af ugens nyhedsemner op for at finde ud af, hvad 

sagen egentlig handler om 

Af Lars Dahlager 

Hvad er historien? Britiske forskere fra University of Hull afslørede tirsdag i en stor analyse 

af alle tilgængelige undersøgelser, at moderne antidepressive lægemidler godt nok virker – 

men ikke bedre, end hvis patienterne fik uvirksomme kalktabletter, det man kalder 

placebomedicin. 

Kun for folk med tunge depressioner synes pillerne at have en effekt – om end ikke en vildt 

imponerende effekt. 

»Med disse resultater må det siges, at der er ringe grund til at ordinere antidepressiv 

medicin til andre end de allersværeste tilfælde af depression«, sagde professor Irving 

Kirsch, der har stået bag den britiske undersøgelse. 

Undersøgelsen skabte furore i det meste af verden, især fra medicinalindustrien, der kaldte 

den for alvorligt begrænset og i modstrid med mange års kliniske erfaringer. Men i 

virkeligheden bekræfter undersøgelsen et billede, der siden begyndelsen af årtiet har 

dannet sig af den nyeste generation af antidepressive midler: De er ikke det mirakel, de blev 

lanceret som i slutningen af 1980’erne, hvor midler som Fontex blev beskrevet som 

vidundermidler. 

Pillerne fik herhjemme ligefrem øgenavnet ’lykkepille’. Det skyldtes, at pillerne – kaldet SSRI 

– øger mængden af stoffet serotonin i hjernen. Et stof, der er associeret med godt humør. 

Men det er efterhånden tydeligt, at hjernen ikke fungerer helt så simpelt. Hæmmer man med 

medicinske midler mængden af serotonin i hjernen, burde folk blive kede af det, men det 

gør de ikke , ligesom ’lykkepiller ’ i bedste fald er mange uger om at virke, selv om de hæver 

niveauet af serotonin med det samme. 

Mange forskere er i det hele taget gået væk fra den alt for simple ide om, at depressioner er 

udtryk for en kemisk ubalance i hjernen, der afspejler sig i sindet. Men forklaringer af den 

type markedsføres dog stadig i høj grad af medicinalindustrien. 

Hvis de ikke virker , hvorfor anbefaler forskerne dem så? 

Det gør de heller ikke nødvendigvis, i hvert fald ikke til lettere tilfælde af depression. Siden 

2004 har britiske myndigheder aktivt frarådet, at læger ordinerer antidepressive midler til 

milde depressioner, fordi »forholdet mellem gavn og risiko er så dårligt«, som det hedder i

anbefalingerne. SSRI-piller er trods alt ikke uden bivirkninger, heriblandt kvalme, madlede, 

impotens og især ved behandlingens start ironisk nok øget angst og flere selvmordstanker. 

Nu har Sundhedsstyrelsen herhjemme lavet nye, lignende retningslinjer, hvor det anbefales 

overhovedet ikke at behandle lette depressioner med andet end samtale, motion og støtte 

fra venner og familie. Moderate depressioner skal kun behandles med piller, hvis alle andre 

metoder som f.eks. såkaldt kognitiv terapi fejler. 

Men psykiatere har samtidig løbende forsvaret brugen af piller i behandlingen af depression 

og taler ofte om, at vi faktisk underbehandler depressioner herhjemme. Så budskabet til de 

praktiserende læger, der står for at ordinere stort set alle antidepressive midler herhjemme, 

har formentlig været blandet og forvirrende. I hvert fald udskrives pillerne nu til 273.000 

danskere, hvoraf en del givetvis ’kun’ har en depression i den lette ende. 

Men jeg kender da mange, som har god gavn af pillerne? 

Pillerne virker også for mange. Spørgsmålet er bare, om de virker bedre end placebo og 

bedre end f.eks. terapi. Nu er det notorisk svært at bedrive videnskab på depressioner, af 

den simple årsag at de fleste depressioner varer mellem tre og tolv måneder og altså går 

over af sig selv. 

Samtidig er sygdomme i sindet i sagens natur langt mere følsomme over for 

placeboeffekten – at ens tro på behandlingen gør, at man gør sig selv rask – end f.eks. brok 

eller psoriasis. Samtidig kan der også være stor forskel på folk: Nogle har effekt af pillerne, 

andre slet ingen. 

Har medicinalindustrien holdt noget skjult for os? 

Det nye britiske studie er interessant af en anden årsag: Forskerne måtte søge om 

aktindsigt via den amerikanske ’Freedom of Information Act’ for at få indblik i alle 

medicinalindustriens undersøgelser om antidepressiv medicin – især de negative. 

»At videnskabsmænd bliver nødt til at udnytte den lovgivning for at få adgang til 

informationer om piller, der udskrives til millioner af mennesker, er absurd«, skrev lægen 

Ben Goldacre, der driver webstedet Bad Science. 

Det viser sig nemlig, at stort alle undersøgelser, som viser, at medicinen ikke virker , er 

blevet undertrykt af medicinalindustrien, mens alle de undersøgelser, der viser, at 

medicinen virker , er blevet publiceret. Et andet hold af amerikanske forskere undersøgte 

for nylig alle de kliniske test af SSRI-medicin, som medicinalindustrien havde indsendt til 

amerikanske lægemiddelmyndigheder: i alt 70 studier. 

37 studier viste, at medicinen virkede, og af dem blev stort set alle – 36 studier – publiceret i 

medicinske tidsskrifter. 

33 studier viste, at medicinen ikke virkede. Af dem blev 11 studier publiceret på en måde, så 

det så ud, som om der var positiv effekt, mens 22 simpelthen ikke blev publiceret. 

Nu kan det være, at de negative studier var dårligt udførte. Men meget tyder på, at læger i 

nogen grad er blevet vildledt af en medicinalindustri, der med stor konsekvens har begravet 

negative forskningsresultater. Det kaldes publikationsbias og er et velbeskrevet fænomen:

Blandt de mere dramatiske eksempler var gigtpræparatet Vioxx, hvis producent forsøgte at 

skjule dødelige bivirkninger, og så var der naturligvis sagerne om 

antidepressionspræparaterne Fontex og Seroxat, hvis producenter skjulte, at midlerne i 

virksomhedernes egne forsøg gav betydelig øget risiko for selvmordsforsøg og 

selvmordstanker hos børn og teenagere. 

lars.dahlager@pol.dk 

Lykkepiller smadrer sexlivet 

Bivirkning * Op mod 300.000 danskere mister sexlysten, fordi de er på lykkepiller . Pillerne 

kan virke så dræbende på sexlivet, at det forværrer depressionen 

Af Per Thiemann peth@avisen.dk 

Godt nok dæmper pillerne depressionen, men de dæmper også lysten til sex. Faktisk kan 

de helt ødelægge sexlivet. 

Næsten 400.000 danskere er på såkaldte lykkepiller , og op mod 300.000 af dem har mistet 

lysten til sex, fået rejsningsproblemer eller døjer med problemer med at få orgasme. Op 

mod 600.000 danskere kan have fået smadret deres sexliv, da den manglende sexlyst i 

sagens natur både går ud over dem, der tager lykkepiller , og deres eventuelle partner. 

Pillerne kan give så store problemer i sexlivet, at de ophæver den positive virkning, pillerne 

ellers måtte have, forklarer overlæge Ellids Kristensen, leder af Rigshospitalets Sexologiske 

klinik og forfatter til bogen 'Sex og psyke'. 

»Det er et stort problem, og vi har ikke en oplagt løsning. Det vigtigste er, at man taler med 

sin behandler om det og ikke bare går med det selv. Man kan forsøge at skifte medicin, gå 

ned i dosis eller bruge medicintyper som Viagra, hvis der er rejsningsproblemer. Og så er 

det heller ikke alle, der skal blive ved med at tage medicinen,« siger Ellids Kristensen. 

Mister helt lysten 

Internettets debatfora vrimler med indlæg fra frustrerede danskere, som har fået ødelagt 

deres sexliv, efter at de begyndte at tage lykkepiller . 

»Jeg har overvejet at fravælge medicin af den grund, for uden mit seksuelle liv og den lyst 

og glæde, det giver mig, der ryger ligesom det fede og dejlige ved et samliv...øv,« lyder det 

fra 'Marie', som er en af de mange debattører på netportalen DepNet, der kæmper med 

sexproblemer, efter at hun er begyndt på lykkepiller . 

Det største problem ved pillerne er, at man kan miste selve lysten til sex og ikke kun de 

fysiske evner, forklarer overlæge Ellids Kristensen. 

»De ting, der plejer at give seksuel lyst, virker ikke på samme måde mere. Nogle oplever, at 

de slet ikke har lyst til sex, efter at de er begyndt at tage medicinen. Den næstmest udbredte 

bivirkning er problemer med at få orgasme - for nogle bliver det helt umuligt,« siger Ellids 

Kristensen.

384.000 danskere var i 2006 på lykkepiller , viser tal fra Apotekerforeningen. 50-70 procent 

af folk, som er på lykkepiller , også kaldet SSRI-præparater, har problemer med sexlivet, 

oplyser Institut for Rationel Farmakoterapi. 

Ledende artikel: Pille uden effekt 

Det normale liv skal ikke leves på piller 

LYKKEN ER IKKE en pille. Danskerne ligger i top med forbruget af antidepressiver, de såkaldte lykkepiller , og forbruget vokser langt hurtigere end i de 

lande, vi normalt sammenligner os med. Vi er blevet en nation på piller - uden effekt. En stor britisk undersøgelse har således netop konkluderet, at 

effekten af antidepressiverne er stærkt overdrevet. Prozac, et af de mest solgte produkter, virker således kun på stærkt deprimerede, mens almindelig 

tristhed ligeså godt afhjælpes med kalktabletter. Den patientgruppe, der får antidepressiverne, er mennesker, hvor placebo-effekten er stor, påpeger 

eksperter, men det er altså ingen undskyldning for det høje medicinforbrug. Snarere peger det enorme pilleforbrug i retning af, at lægerne udskriver medicin 

unødvendigt. Nogle har kaldt antidepressiverne for "livsstilsmedicin", og den netop offentliggjorte undersøgelse peger unægtelig i retning af, at medicinen i 

vid udstrækning bliver brugt til at regulere en normaltilstand, hvor man ikke helt er på toppen. Det ret almindelige liv, altså. Men ingen er tjent med, at helt 

almindelige liv må leves på piller. Lægemiddelstyrelsen har bebudet, at den vil se på sagen. Det manglede bare. 

bl

Madsminke gør børn hyperaktive 

Sæby Folkeblad 19 september 2007, 1 . sektion side 24 

Af Hanne Lauritsen Grøn Guide 

Ny forskning offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift, The Lancet, 

viser, at børn, der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige farve- og 

tilsætningsstoffer, bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i 

skolen. Alle de omtalte stoffer er forbudt i økologiske fødevarer. 

- Fødevareindustrien burde droppe alle disse stoffer. Men regeringen og lokale politikere 

behøver ikke vente på industrien, for der findes allerede et økologisk alternativ for skoler og 

daginstitutioner, som betyder, at vi ikke behøver udsætte vores børn for unødvendig kemi i 

maden, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. 

Økologisk Landsforening opfordrer fødevareindustrien og regeringen til at handle på baggrund 

af den nye forskning. 

Det er især farvestoffer og det meget anvendte konserveringsmiddel natriumbenzoat (E211), 

der står for skud. 

Et af de væsentligste principper i den økologiske fødevareproduktion er at skabe rene 

fødevarer med naturlig holdbarhed og farve. 

- De økologiske producenter - i modsætning til andre i fødevareindustrien - hverken vil eller 

må skabe fødevarer med unaturlig lang holdbarhed. Høj råvarekvalitet og godt håndværk gør 

de kemiske krykker helt unødvendige, siger Paul Holmbeck. 

- De nye forskningsresultater bekræfter os i vores meget restriktive holdning til 

tilsætningsstoffer. Det nye er, at der ud over sundhedsmæssige fordele ved de økologiske 

krav også er adfærds- og læringsmæssige fordele ved at spise økologisk ¿ især for børnene. 

Økologisk mad i skoler og daginstitutioner bør være en selvfølge. 

Farvestoffer, der gør børn hyperaktive: Hindbærbrusen er død 

24timer København 14 september 2007, 1 . sektion side 14 

Udskældte farvestoffer ryger ud af sodavand 

Enhver forælder med respekt for sig selv ved, at der skal stå hindbærbrus på ungernes 

fødselsdagsbord, hvis det skal blive en rigtig fest. 

Men det er slut. Hindbærbrusen er død. Taget af hylden i Netto, for den indeholder nemlig de 

udskældte azo-farvestoffer, som ifølge britiske forskere gør børn hyperaktive. 

Af samme grund har Bryggeriforeningen givet hinanden håndslag på at stoppe produktionen af 

sodavand med azo-farvestoffer fuldstændig. 

Azo-farve stadig tilladt 

Men du risikerer stadig hyperaktive børn til børnefødselsdagen. Det er nemlig ikke kun i de 

røde og gule sodavand, de trælse farvestoffer optræder. 

»Myndighederne tillader stadig brugen af azo-farvestoffer. Som producenter ønsker vi at 

producere de varer, som forbrugerne efterspørger og føler sig sikre ved. Derfor imødekommer 

vi nu et voksende forbrugerønske,« siger Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen. 

En helt rolig børnefødselsdag er du altså ikke sikret, selv om sodavanderne nu bliver 'afgiftet'. 

Azo-farvestofferne er nemlig puttet i rigtig mange andre af fødselsdagsbordets godter. Så når 

du svinger indkøbskurven op til børnefødselsdagen eller aftenhyggen, ender du hurtigt med 

slik og kager, som er farvet sjove med op til flere azo-farvestoffer. Og det er ikke gjort med 

det. Hvis din teenager sprutter lidt mere end sædvanligt, kan du måske finde svaret på 

bunden af den gule Bacardi Breezer, som den unge har slukket tørsten med. Den indeholder 

nemlig også farvestoffer med hyperaktiv effekt. 

Mail til Forbrugerrådet

De mange aktivitetsbomber på supermarkedernes hylder får nu Forbrugerrådet til at opfordre 

forbrugerne til at maile ind, når de støder på varer med azo-farvestoffer. 

»Vi vil gerne have, at producenter og forhandlere går samme vej som Bryggeriforeningens 

medlemmer og fjerner de problematiske farvestoffer,« siger fødevarepolitisk medarbejder 

Sofie Kragh Holm. 

tea.sletved@24timer.dk 

Fakta 

E102 - Tatrazin 

E104 - Quinolin gult 

E110 - Sunset Yellow FCF 

E122 - Azorubin 

E124 - Ponceau 4R 

E129 - Allura Red AC 

Finder du et eller flere af disse stoffer, kan du sende en mail til Forbrugerrådet 

hyperaktiv@fbr.dk, hvor du skriver varens navn, butikkens navn og tilsætningsstoffets 

nummer.

NYHEDS 

brev nr. 4 · 2006 

1 Sodavandsafgift ned - fedmen op 

2 Calciumtilskud og mælk i forebyggelse af osteoporose 

- en opdatering 

4 Det gode liv – med eller uden udrensning 

● Af Bjørn Richelsen, formand, professor, overlæge, dr. med. og Bente Kiens, næstformand, professor, dr.scient. & ph.d. 

Sodavandsafgift ned - fedmen op 

Sund livsstil bør også indtænkes i nye lovforslag. 

Der er bred enig om, at folkesundheden i Danmark 

skal forbedres for at afhjælpe de stigende 

problemer med overvægt og andre livsstilssygdomme. 

For at nå dette mål kræver 

det, at politikerne tager skeen i den anden 

hånd og satser på en langt mere ambitiøs 

forebyggelsespolitik, end det er tilfældet i dag. 

Danskernes sundhed og livsstil er resultatet 

af de sidste 40-50 års udvikling i samfundet 

med en betydelig reduceret fysisk aktivitet 

især i arbejdslivet samtidig med adgang til rigelige 

og billige fødevarer døgnet rundt. Kombinationen 

af lav fysisk aktivitet og let tilgængelighed 

af billige fødevarer spiller en betydelige 

rolle i udviklingen af fedme og andre 

livsstilssygdomme, hvilket har store samfundsmæssige 

konsekvenser. 

Der er primært tale om et samfundsmæssigt 

problem, som også kræver samfundsmæssige 

løsninger, hvis man vil ændre den uheldige 

udvikling. Skal der gøres noget effektivt, er 

det nødvendigt med en langt mere offensiv 

politik på området, og hvor fl ere virkemidler 

inddrages samtidig. For eksempel kan oplysningskampagner 

ikke stå alene, da de ofte ikke 

når ud til de grupper af befolkningen, hvor 

problemerne er størst. 

Skal der gøres noget reelt for at gøre det lettere 

og mere naturligt at leve sundt, er tiden 

inde til nytænkning og inddragelse af forskellige 

instrumenter samtidig. Nye områder, hvor 

det er oplagt at indtænke sundhed i samfundsmæssigt 

perspektiv, er for eksempel i 

forbindelse med trafi kplanlægning, nybyggeri, 

vareudbud, markedsføring og ny lovgivning, 

der skal være med til at fremme sund livsstil, 

herunder fysisk aktivitet. 

For så vidt angår ny lovgivning vil det være 

oplagt, at der indgår vurdering af den sundhedsmæssige 

betydning på lige fod med, at 

Motions- og Ernæringsrådet, Sydmarken 32D, 2860 Søborg, Telefon: 39 69 15 61, Fax: 39 69 15 81, www.meraadet.dk, E-mail: mer@meraadet.dk 

Redaktion, Bjørn Richelsen (ansvarshavende), Bente Kiens, Eva Gleje 

ISSN 1901-1470, Gengivelse af redaktionelt indhold, tilladt mod tydelig kildeangivelse. 

Grafi sk design og produktion, Boje & Mobeck as 

5 Giver proteinrige slankekure bedre langtidseffekter 

med henblik på vægttabet? 

6 ”Sikken voldsom trængsel og alarm...” 

8 Julemiddag og maratonløb 

der indgår økonomiske og miljømæssige vurderinger. 

Hvis det var et krav, var afgiften på 

sodavand ikke blevet sat ned. Denne afgiftsnedsættelse 

sker alene af hensyn til at reducere 

grænsehandlen og er et glimrende eksempel 

på, at det ikke er de sundhedsmæssige 

hensyn, som er i højsædet. 

Moms og afgifter er oplagte redskaber at inddrage, 

når det gælder ændring af vores adfærd, 

og fra energi- og miljøområdet ved vi, at 

det virker. Nedsættelsen af sodavandsafgiften 

står også i kontrast til de seneste udmeldinger 

fra WHO, som anbefaler medlemslandene at 

indføre afgifter for at få folk til at spise sundt. 

Skal vi opnå en forbedring af danskernes 

sundhedstilstand, er det ikke kun et spørgsmål 

om penge, men i lige så høj grad et 

spørgsmål om politisk mod og vilje til nytænkning 

og at satse på en offensiv, slagkraftig 

evidensbaseret forebyggelse.

● Af Bjørn Richelsen, formand, professor, overlæge, dr.med. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring 

Calciumtilskud og mælk i forebyggelse af osteoporose 

- en opdatering 

Ny forskning stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt store mængder calcium forbedrer knoglesundheden. 

Kroppen indeholder cirka 1 kg calcium, og 

over 99 % af al calcium befi nder sig i knogler 

og tænder. I mange år er et højt calciumindtag 

blevet betragtet som et vigtigt led i en god 

knoglesundhed sammen med tilstrækkelig 

indtagelse af D-vitamin og vægtbærende fysisk 

træning. Det har dog været svært at fastsætte 

en anbefaling for calciumindtag, fordi 

man ikke kender de kliniske symptomer på 

calciummangel, og fordi kroppen ser ud til 

delvist at kunne tilpasse sig et lavt calciumindtag 

ved dels at øge effektiviteten af calciumoptagelsen 

fra tarmen, dels at nedsætte 

calciumudskillelsen gennem nyrerne. Man 

kender således ikke det nøjagtige calciumindtag, 

hvorved man opnår den bedste knoglesundhed. 

Tilpasning til et lavt calciumindtag 

kræver dog, at man får D-vitamin nok. 

Anbefalingen i Danmark har i en lang årrække 

blandt andet været at drikke en halv liter 

mager mælk eller mælkeprodukt dagligt, fordi 

det er en god kilde til calcium, og fordi store 

mængder calcium styrker knoglerne, men er 

det nu også den evige sandhed? Man taler 

om et calcium-paradoks, fordi de lande, som 

har de højeste indtag af calcium, har den højeste 

forekomst af osteoporose. Omvendt har 

de lande, som har de laveste indtag af calcium, 

den laveste forekomst af osteoporose. På 

verdensplan kan de meget forskellige calciumindtag 

således ikke forklare variationerne 

mellem lande i risikoen for at få osteoporose, 

selv om dette ikke udelukker, at calciumindtag 

kan spille en rolle. 

2 

Osteoporose (knogleskørhed) er en sygdom 

karakteriseret ved tab af knoglemasse, 

der ofte viser sig ved en forøget 

risiko for knoglebrud. 

MOTIONS- OG ERNÆRINGSRÅDETS NYHEDSBREV NR. 4 2006 

Tabel 1. Det gennemsnitlige daglige indtag af mælkeprodukter og calcium samt 

calciumanbefalingen 

Indtag af 

mælkeprodukter 

(g/dag)* 

Børn og unge i Danmark indtager omtrent den 

anbefalede halve liter mælkeprodukt dagligt, 

mens de voksne kun indtager omkring en 

kvart liter mælkeprodukt (se tabel 1). På trods 

af, at de voksne ikke indtager den anbefalede 

mængde mælkeprodukt, har denne gruppe 

dog alligevel et højere indtag af calcium end 

det anbefalede daglige indtag. Således har 

alle aldersgrupper i den danske befolkning et 

højt gennemsnitligt indtag af calcium i forhold 

til de anbefalede mængder. Det betyder, at 

mælkeprodukter, herunder ost, ikke er den 

eneste vigtige kilde til calciumindtaget i Danmark. 

Andre fødevarer, som er rige på calcium, 

inkluderer grove kornprodukter, grove 

grøntsager samt enkelte fede fi sk (se tabel 2). 

Knoglevævet og osteoporose 

Knoglemineraltætheden bruges som et udtryk 

for knoglernes styrke og en lav mineraltæthed 

er en vigtig risikofaktor for osteoporose 

og de deraf følgende knoglebrud. 

Knoglevævet er konstant under forandring. 

Således sker der hele tiden både nedbrydning 

Calciumindtag 

(mg/dag) 

Anbefaling for 

calcium 

(mg/dag) 

Drenge 4-9 år 538 1117 600-700 

Drenge 10-17 år 542 1211 900 

Mænd 18-75 år 319 999 800 

Piger 4-9 år 476 995 600-700 

Piger 10-17 år 414 1026 900 

Kvinder 18-75 år 297 939 800 

* Er baseret på data fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse 2000-2002 og inkluderer alle slags mælk, diverse surmælksprodukter 

samt fl øde. 

og opbygning af knogler. Processerne med 

nedbrydning og opbygning kaldes også for remodellering 

af knoglevævet og er nødvendig 

for bl.a. vækst og reparation af knoglerne. 

Hos børn er opbygningen af knoglevævet større 

end nedbrydningen, hvilket er en forudsætning 

for vækst. Den maksimale knoglemasse, 

den såkaldte peak bone mass, er opnået omkring 

20-30-års-alderen, idet tidspunktet varierer 

mellem personer og mellem de forskellige 

knoglevæv i kroppen. Fra 30-års-alderen falder 

mineralindholdet langsomt frem mod menopausen 

for kvindernes vedkommende, herefter 

øges tabet markant. Summen af disse ændringer 

afspejler sig i risikoen for udvikling af osteoporose 

og knoglebrud som ældre, således at 

både opbygningen af knoglemasse i børne- og 

ungdomsårene samt mineraltabet efter 50-årsalderen 

er af betydning. 

Effekt af calcium på 

knoglemineralindholdet 

I en ny såkaldt metaanalyse fra den anerkendte 

Cochrane database (1,2) har man

undersøgt, hvorvidt calciumtilskud eller mælkeprodukter 

kan øge knoglevolumen hos børn 

med henblik på senere reduktion i risikoen for 

knoglebrud. 19 undersøgelser med i alt 2.859 

børn i alderen 3-18 år blev udvalgt på baggrund 

af forskernes krav til målemetode, varighed 

og kvalitet. 

Det gennemsnitlige calciumindtag forud for 

undersøgelserne varierede mellem 277 mg/ 

dag og 1.198 mg/dag med et middelindtag for 

de 19 undersøgelser på 794 mg/dag. Calciumdosis 

varierede mellem 300 og 1.200 mg/dag 

og stammede fra enten mælkeekstrakter eller 

kosttilskud. Perioden, hvori forsøgspersonerne 

indtog testmåltidet, varede mellem 8½ måned 

og 7 år. 

Resultaterne af metaanalysen viste en meget 

lille forbedring i knoglemineralindhold svarende 

til 1,7 % i gruppen, som havde øget calciumindtaget, 

og beregninger viste, at denne 

øgning kun ville resultere i en reduktion i risikoen 

for knoglebrud på højest 0,1- 0,2 % pr. 

år. Samtidig viste resultaterne, at mængden 

af calcium, som blev indtaget forud for undersøgelserne, 

ikke spillede en rolle for resultaterne. 

Dette betyder, at selvom calciumindtaget 

var under 582 mg/dag, hvilket er lavere 

end det anbefalede calciumindtag i Danmark, 

kunne man ikke observere en større effekt af 

at øge calciumindtaget på knoglemineralindhold. 

Tabel 2. Eksempler på fødevarer med et 

højt calciumindhold 

Fødevare Calciumindhold 

(mg pr. 100 g) 

Letmælk 123 

Ost Danbo 45+ 646 

Fiberbrød 190 

Havregryn 180 

Broccoli (rå) 100 

Grønkål (rå) 210 

Spinat (rå) 130 

Hvide bønner 

(tørrede) 

144 

Ørred (rå) 127 

Fuldkornsrugbrød 77 

Forfatterne til undersøgelsen konkluderer, at 

forbedringen i knoglemineralindhold og reduktionen 

i risiko for knoglebrud er af så lille 

en størrelse, at den ikke er af betydning for 

folkesundheden. 

I tidligere såkaldte epidemiologiske studier, 

hvor man har fulgt store grupper af voksne 

personer over en årrække, har man heller ikke 

fundet sammenhæng mellem calcium eller 

mælkeindtag og risikoen for knoglebrud (3,4). 

Tilsvarende har en samlet opgørelse (metaanalyse) 

af 6 store europæiske epidemiologiske 

undersøgelser, omfattende i alt 39.563 

personer i alderen 21 til 103 år, ikke kunnet 

påvise en sammenhæng mellem mælkeindtag 

og risikoen for knoglebrud (5). 

I et nyt stort amerikansk studie har man undersøgt 

effekten af calcium og D- vitamin på 

risikoen for knoglebrud blandt 36.282 postmenopausale 

kvinder i alderen 50-79 år. Forsøgspersonerne 

blev ved lodtrækning henvist til at 

indtage enten 1.000 mg calcium og 400 IU Dvitamin 

eller placebo i gennemsnitligt 7 år (6). 

Resultaterne af studiet viste en 1,06 % øgning 

i hoftens knoglemineralindhold, men der kunne 

ikke observeres nogen effekt på risikoen 

for hoftebrud i hele gruppen af forsøgspersoner. 

Hos kvinder over 60 år faldt antallet af 

hoftebrud imidlertid med 21 %, og hos de 

kvinder, der overholdt medicinindtagelsen, 

faldt antallet af brud med 29 %. En efterfølgende 

samlet metaanalyse (7), omfattende 

ovennævnte studie samt 5 andre studier, bekræftede 

da også, at calcium og D-vitamin tilsammen 

nedsætter risikoen for knoglebrud 

med gennemsnitlig 18 % hos ældre kvinder. 

Konklusion 

Der har i en lang årrække været stor fokus på 

vigtigheden af et højt calciumindtag i forhold 

til knoglesundheden, men danskernes indtag 

af calcium er tilstrækkeligt set i forhold til den 

anbefalede mængde. De nye undersøgelser 

tyder på, at fokus i oplysningen vedrørende 

knoglesundhed bør rettes mere mod andre 

faktorer i vores livsstil herunder, at det er afgørende, 

at man får tilstrækkeligt med D-vitamin 

og fysisk aktivitet. 

D-vitamin stammer fra forskellige kilder. 

Indtaget af D-vitamin i Danmark er lavt i 

forhold til de anbefalede niveauer. Således 

er gennemsnitsindtaget 2-3 µg/dag 

for børn og voksne, mens det anbefalede 

indtag er 7,5 µg/dag for begge grupper. 

Sollys dækker dog en del af behovet, fordi 

D-vitamin syntetiseres i huden, når 

denne udsættes for sollys. 

De væsentligste kilder til D-vitamin i den 

danske kost er følgende: 

41 % fra fi sk 

26 % fra kød 

10 % fra mælk 

9 % fra æg 

Referencer 

1. Winzenberg TM, Shaw K, Fryer J, Jones 

G. Calcium supplementation for improving 

bone mineral density in children (Review). 

The Cochrane Library 2006, issue 4. 

2. Winzenberg TM, Shaw K, Fryer J, Jones 

G. Effects of calcium supplementation on 

bone density in healthy children: a metaanalysis 

of randomised controlled trials. 

BMJ Online First. Published 15 September 

2006. p.1-6. 

3. Feskanich D, Willett WC, Stampfer MJ et 

al. Milk, Dietary Calcium, and Bone Fractures 

in Women: A 12-year prospective study. 

Am J Public Health 1997; 87: 992- 997. 

4. Owusu W, Willett WC, Feskanich D et al. 

Calcium intake and the incidence of forearm 

and hip fractures among men. J Nutr 

1997; 127: 1782-1787. 

5. Kanis JA, Johansson H, Oden A, et al. A 

metaanalysis of milk intake and fracture 

risk:low utility for case fi nding. Osteoporosis 

Int 2005;16:799-804. 

6. Jackson RD, LaCroix AZ, Gass M et al. 

Calcium plus vitamin D supplementation 

and the risk of fractures. N Engl J Med 

2006; 354:669-683. 

7. Boonen S, Bouillon R, Vanderschueren D, et 

al. Evidence for hip fracture risk reduction 

with calcium and vitamin D from a comparative 

meta-analysis of randomized controlled 

trials, including RECORD and WHI. J Bone 

Miner Res. 2006; 21 Suppl 1, S60. 


3


Det gode liv – med eller uden udrensning 

Hvis du vælger et liv som ”afgifter”, påstås det, at du undgår bl.a. træthed, stress, depression, dårlig ånde, vægtsvingninger, 

allergi og på sigt reduceres risikoen for livsstilssygdomme. Der savnes dokumentation for de påståede effekter. 

I en tid med stor fokus på sundhed, ernæring 

og velvære er befolkningen i høj grad modtagelig 

over for nye kure, som lover dem velvære 

og et langt og godt liv. Læger fortæller om 

patienter, som undgår udvalgte fødevarer, 

fordi det dikteres af diverse kost- og livsstilsterapeuter 

og som følge deraf udvikler mangelsymptomer. 

Man taler om, at raske mennesker 

udvikler livsstilsneuroser (1). 

”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” er et af 

de sidste skud på stammen i rækken af bøger 

om sundhed, ernæring og velvære (2). Bogen 

bygger på andre bøger og internetsider om 

samme fænomen med navne som ”Detox dit 

liv”, ”Udrensningskure” etc. Filosofi en bag 

fænomenet er, at kroppen udsættes for en 

masse giftstoffer, og at disse skal udrenses 

fra vores krop, for at vi (igen) kan opnå fysisk 

og psykisk balance. Fænomenet kaldes som 

anført også ”Detox”, som betyder udrensning 

og indebærer en total udrensning af både 

krop, sind, kost og livsstil (3). 

Dokumentation bag de påståede effekter 

Der fi ndes forskellige udrensningskure af forskellig 

varighed og sværhedsgrad, og det 

gennemgående er, at det er vigtigt først at 

nedtrappe og derefter helt undgå stimulanser 

som bl.a. kaffe, sukker, mælk og glutenholdige 

kornprodukter. Det påstås at disse stimulanser 

kan være årsag til træthed, oppustethed, 

uoplagthed, depression m.v. Der er en 

stor variation over, hvad der hører med til disse 

udrensningsskure, men i de fl este indgår 

også direkte tarmudrensning i form af tarmskyldning. 

Grøntsager og grøntsagsjuice udgør en stor 

del af kosten, og omdrejningspunktet i denne 

form for udrensning er at undgå giftstoffer i 

både kosten og miljøet. Derfor indeholder bogen 

”Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” et 

kapitel om forgiftningens ABC, et kapitel om 

sunde afgiftende fødevarer, et kapitel om 

4 


kost, som man bør undgå og et kapitel om gode 

urter og kosttilskud. 

Ved læsning om de mange gode og dårlige 

stoffer i vores fødevarer savner man generelt 

dokumentation bag de påståede effekter. Ved 

enkelte påstande, som eksempelvis en blodtrykssænkende 

effekt af kanel, refereres der 

til videnskabelig litteratur, men her er påstanden 

baseret på et enkelt forsøg med rotter. 

Denne effekt er ikke påvist i forsøg med mennesker, 

og det er tvivlsomt, hvorvidt de doser, 

der kan indtages gennem kosten, kan have en 

sådan effekt. 

Samtidig anbefales det at indtage kosttilskud, 

herunder C-vitamin, da det ifølge bogens forfattere 

har mange sygdomsforebyggende effekter. 

Ved disse påstande fi ndes ingen referencer. 

For få måneder siden udgav 

Motions- og Ernæringsrådet en rapport om 

antioxidanter, hvori man har gennemgået den 

videnskabelige litteratur, og resultaterne af 

gennemgangen viste, at der ikke er dokumentation 

for, at normalt spisende, raske mennesker 

opnår sygdomsforebyggende effekter 

ved at indtage tilskud af C-vitamin. Bogen indledes 

også med at påstå, at risikoen for livsstilssygdomme 

reduceres ved, at man afgifter 

kroppen. Dette synes ej heller dokumenteret. 

Det gode liv 

Dokumentation eller ej, så lægger livsstilen, 

som ”afgifter”, op til overvejelser om, hvad det 

gode liv er, for den enkelte. Er det gode liv systematisk 

at undgå de eventuelle såkaldte dårlige 

stoffer, som vi måtte udsættes for? Giver 

en sådan tilværelse mindre belastning af krop 

og sind, og giver det et godt og langt liv? Eller 

er det gode liv en tilværelse, hvor man accepterer, 

at vi omgås kemiske stoffer fra computere 

mv. og i øvrigt lever et afbalanceret sundt liv 

ved at følge kostrådene og motionere. 

Motions- og Ernæringsrådet kender ikke til 

svaret, men fi nder det beklageligt, at der fl o- 

rerer så mange udokumenterede påstande 

om gavnlige og skadelige virkninger af vores 

kost. Det er svært for den enkelte borger ikke 

at blive forvirret. 

Bogen afslutter med at opliste otte gode vaner, 

som forfatterne mener, der skal integreres, 

således at man kan følge den gode livsstil. 

Vanerne inkluderer blandt andet at spise 

masser af frugt og grønt, at spise sundt fedt 

fra eksempelvis nødder og olier, at spise kostfi 

bre, at slukke tørsten i vand og at dyrke motion. 

Disse vaner ligger godt i tråd med de otte 

offi cielle kostråd, og Motions- og Ernæringsrådet 

vil generelt anbefale danskerne at 

følge myndighedernes udmeldinger hvad angår 

kost og motion, da disse er baseret på solid 

videnskabelig dokumentation. Bogen er 

således et godt eksempel på, at der sker en 

blanding af veldokumenterede livsstilsråd 

med ammestue historier, hvilket kun kan give 

ophav til en god del forvirring. 

Konklusivt er der fagligt set ingen begrundelse 

for at gennemgå en afgiftningskur eller leve 

som ”afgifter” for at få et godt liv; men 

sund livsstil bl.a. ved at følge de 8 kostråd kan 

være med til at lægge rammerne for et godt 

liv. 

Referencer 

1. Lunde IM. Farlig kost og kurs? Ugeskr Læger 

2001;44: 6174. 

2. Færgemann AC, Borg B. Sund nu – afgiftning 

af krop og sjæl. København: Forlaget 

Olivia. 2006, 1. udgave, 1. oplag. 

3. www.detoxditliv.dk. 15.11.06


Giver proteinrige slankekure bedre langtidseffekter 

med henblik på vægttabet? 

Der foreligger relativt få studier, som har undersøgt effekten af proteinrige slankekure på vægten efter 1 år eller længere, og 

resultaterne af disse undersøgelser tyder ikke på en større vedvarende langtidseffekt af proteinrige slankekure i forhold til 

andre energireducerede kostformer. 

For mere end 25 år siden var slankekure med 

de såkaldte proteinpulvere meget populære 

med navne som NUPO, Cambridge-kuren og 

BliLet mv. Slankekure med et højt indhold af 

protein har i de senere år fået en ”revival” 

delvis på grund af den store medieinteresse 

omkring Atkins slankebøger, hvor denne kur 

netop består af en kost med højt proteinindhold 

(20-30 E%) sammen med et meget lavt 

kulhydratindhold. Årsagen til populariteten er 

formentlig et hurtigt vægttab, men dokumentationen 

for en slankende langtidseffekt i forhold 

til andre energireducerede kostformer er 

endnu uafklaret. 

Et af de studier, der ofte refereres til, når højprotein 

kost fremhæves som værende effektiv 

i behandlingen af fedme, er et dansk studie, 

hvor man har undersøgt effekten af en højprotein 

(25 E%) kost vs. en medium-protein 

(12 E%) kost (1). 

50 overvægtige personer i alderen 19-55 år 

med BMI mellem 26-34 kg/m 2 blev ved lodtrækning 

henvist til i 6 måneder at følge en 

kontrolleret høj-protein kost eller en mediumprotein 

kost. Forsøgspersonerne modtog i de 

efterfølgende 6 måneder kostvejledning hver 

anden uge med henblik på at følge den respektive 

kost, og de registrerede deres kost 3 

gange i den 6-måneders periode. Resultater- 

ne af kostregistreringerne viste, at forsøgspersonerne 

fulgte kosten. 

Høj-protein kost Medium-protein kost 

(E %) (E %) 

Protein 25-30 12-15 

Kulhydrat 40-45 55-60 

Fedt 30 30 

Kilde: (1,2) 

Figur 1. Ændringerne i kropsvægt i høj- og medium-protein gruppen. Kilde: (1). 

 

Resultaterne viste, at der efter 6 måneder var 

et signifi kant større vægttab i høj-protein 

gruppen end i medium-protein gruppen. 

Vægttabets størrelse var gennemsnitligt henholdsvis 

9,4 kg og 5,9 kg. Efter 12 måneder var 

der ikke forskel i vægttab mellem grupperne, 

og vægten var reduceret gennemsnitligt ca. 5 

kg i forhold til vægten før undersøgelsen. Højprotein 

gruppen havde et større fald i talje, 

talje/hofte-ratio samt i mængden af fedtvæv 

Tabel 1. Oversigt over sammensætningen af makronæringsstoffer i kost 

 

 

 

 

 

mellem organerne end medium-protein gruppen. 

24 måneder efter starten på undersøgelsen 

blev forsøgspersonerne kontaktet for at 

komme til en opfølgende måling, og her var 

der fortsat ingen forskel i vægttab mellem 

grupperne. Af de oprindelige forsøgspersoner 

mødte kun 44 % i høj-protein gruppen og 26 % 

i medium-protein gruppen op til målingen (se 

fi gur 1). 

I et andet studie har man undersøgt effekten 

af en høj-protein (30 E%) vs. en medium-protein 

(15 E%) energireduceret kost (2). 58 forsøgspersoner 

i alderen 20-65 år med et gennemsnitligt 

BMI i begge grupper på 34 kg/m 2 

blev ved lodtrækning henvist til at følge en af 

kosttyperne. De første 12 uger var kosten 

energireduceret og havde et energiindhold 

på cirka 6,5 MJ/dag, og de efterfølgende 4 

uger var kostens energiindhold cirka 8,3 MJ/ 

dag. De resterende 12 måneder af studiets 

varighed blev forsøgspersonerne instrueret i 

fortsættes næste side 


5

at følge den makronæringsstofsammensætning, 

som de var blevet opfordret til. Tabel 1 

viser en oversigt over sammensætningen af 

makronæringsstoffer i høj-protein og medium-protein 

kosten. 

Efter de 12 måneder var vægttabet i forhold til 

før undersøgelsen gennemsnitligt cirka 3-4 kg, 

og der var ikke forskel mellem høj-protein 

gruppen og medium-protein gruppen. 74 % af 

forsøgspersonerne gennemførte studiet, men 

allerede efter 6 måneder kunne man ikke observere 

forskelle mellem de to gruppers proteinindtag, 

hvilket indikerer, at forsøgspersonerne 

ikke har fulgt den respektive kost i et år. 

I et tredje studie har man sammenlignet effekten 

af forskellige kosttyper efter 1 år, herunder 

Zone kuren, som er en høj-protein kost 

(30 E%) (3). De øvrige kosttyper i studiet var 

en fedtholdig kost, en kaloriereduceret kost 

og en fedtreduceret kost. 160 forsøgspersoner 

i alderen 22-72 år med et BMI på 27-42 

kg/m 2 , blev inkluderet i forsøget og 40 forsøgspersoner 

fulgte høj-protein kosten. 

Resultaterne viste ligeledes, at der ikke var 

forskel på vægttabet mellem de forskellige 

6 


kosttyper. Det gennemsnitlige vægttab i højprotein 

gruppen var 3,2 kg, mens det var 2,1 

kg for den fedtholdige kost, 3,0 kg for den kaloriereducerede 

kost og 3,3 kg for den fedtreducerede 

kost. 65 % af forsøgspersonerne, 

som fulgte høj-protein kuren, gennemførte 

det 1-årige studie. 

Til trods for den store udbredelse af høj-protein 

kure, foreligger der således kun få studier, 

som har undersøgt langtidseffekten, og kun 

resultaterne af et studie peger på en gavnlig 

effekt på fedtmængden omkring taljen, men 

dette studie viste ingen forskelle mellem grupperne 

på vægttabets størrelse efter 1 år (1). 

Samlet set fi ndes der ved undersøgelser, som 

har en varighed på 1 år eller længere, ingen 

overbevisende ekstra vægttabseffekt af en 

energireduceret kost med høj protein i forhold 

til en energireduceret kost med en anden 

sammensætning af makronæringsstoffer. Denne 

konklusion er også i overensstemmelse 

med de mange undersøgelser over vægttabseffekten 

af Atkins kuren (høj protein og lavt 

kulhydrat), hvor resultaterne viser, at vægttabene 

er ens i de forskellige kostgrupper efter 

et års behandling (også omtalt i Motions- og 

Ernæringsrådets nyhedsbrev nr. 2, 2006). 

● Af Bente Klarlund Pedersen, rådsmedlem, professor, overlæge, dr.med. og Peter Gjerndrup Aagaard, cand.scient. i human fysiologi. 

”Sikken voldsom trængsel og alarm...” 

Der er således ikke klar videnskabelig dokumentation 

for, at der efter et år opnås et større 

vægttab ved en energireduceret kost med 

høj-protein frem for en kost med medium-protein, 

og samtidig er det generelt svært at opretholde 

at spise energireduceret over en årrække. 

I tilfælde af, at man ønsker at følge en 

energireduceret kost med henblik på vægttab, 

er det vigtigste derfor at vælge en kostform, 

som passer den enkeltes præferencer. 

Referencer 

1. Due A, Toubro S, Skov AR, Astrup A. Effect 

of normal-fat diets, either medium or high 

in protein, on body weight in overweight 

subjects: a randomised 1-year trial. Int J 

Obes 2004; 28: 1283-1290. 

2. Brinkworth GD, Noakes M, Keogh JB et al. 

Long-term effects of a high-protein, low- 

carbohydrate diet on weight control and 

cardiovascular risk markers in obese hyperinsulinemic 

subjects. Int J Obes 2004; 

28: 661-670. 

3. Dansinger ML, Gleason JA, Griffi th JL et 

al. Comparison of the Atkins, Ornish, 

Weight Watchers, and Zone Diets for 

weight Loss and Heart Disease Risk Reduction. 

JAMA 2005; 293: 43-53. 

Midt i de travle juleindkøb og for mange den mest stressede tid på året, er der gode nyheder. Hvis du dyrker motion regelmæssigt 

og er i god fysisk form, er der stor sandsynlighed for, at du bedre kan håndtere den stressede situation. Så er julen reddet. 

For nylig udgav European Heart Network en 

rapport (1) hvori det konkluderes, at der er 

overbevisende dokumentation for sammenhængen 

mellem psykisk arbejdsmiljø, stress 

og hjerte-kar-sygdomme. Gennemgangen af 

studierne afslørede, at stress er en uafhængig 

risikofaktor for udviklingen af hjerte-karsygdomme 

og for hjertesyges prognose. 

Stress angives i rapporten som værende på 

niveau med andre kendte risikofaktorer som 

fysisk inaktivitet, tobaksrygning, forhøjet kolesteroltal 

og forhøjet blodtryk. 

I Danmark er stress et stadig voksende problem. 

Arbejdsmiljøinstituttet angiver, at omkring 

10 % af danskerne i den arbejdsdygtige 

alder er ”meget stressede” (2). Imidlertid er 

det reelle tal formentligt langt højere, da de 

angivne 10 % er vurderet på et bestemt tidspunkt. 

Ser man på udviklingen over tid, vil andelen 

af ”meget stressede” mennesker derfor 

være meget højere, fordi det ikke er de samme 

10 %, der er ”meget stressede” hele tiden. Det 

skønnes derfor, at omkring halvdelen af befolkningen 

til tider vil være ”meget stressede”. 

Arbejdsmiljøinstituttet har følgende defi nition 

af stress: 

Tilstanden viser sig ved anspændthed og 

ulyst. Man er meget anspændt og parat 

til handling. Men samtidig føler man ulyst 

og har en negativ forventning til at kunne 

udføre en opgave eller sit job. Stress er 

ikke i sig selv en sygdom, men langvarig 

stress kan føre til sygdomme (7).

En væsentlig årsag til den stigende stress 

skal fi ndes i det såkaldte "grænseløse arbejde", 

hvor grænsen mellem arbejds- og privatlivet 

udviskes. Mobiltelefoner og trådløse internetforbindelser 

gør det muligt at arbejde, 

mens man kører til og fra jobbet, såvel som 

når man er hjemme. Ofte bruges også weekender 

og endda ferier på at svare på arbejdsrelaterede 

mails eller kontakte kunder. Med 

andre ord oplever hjernen, at man aldrig helt 

ligger arbejdet fra sig, eller giver den tid til at 

koble fra og restituere. 

Det er svært at måle stress direkte. Imidlertid 

forekommer der en række fysiologiske forandringer 

i kroppen, når den udsættes for 

stress. Typisk vil man hos stressede personer 

kunne måle en forhøjet koncentration af 

stresshormoner (kortisol og katekolaminer), 

der således kan fungere som markører for 

stress. En effekt af dette, er ofte en markant 

stigning i blodtrykket. Dertil kommer ændringer 

i sukker- og fedtstofskiftet samt koagulationssystemet. 

Samtidig observerer man ofte 

tydelige adfærdsændringer hos stressede 

personer. Eksempler på dette kan være øget 

tobaksrygning og alkoholforbrug, uhensigtsmæssige 

kostvaner og søvnmangel. I sig selv 

kan disse adfærdsændringer forværre de 

ovenfornævnte fysiologiske forandringer, og 

medføre at man kommer ind i en ond cirkel. 

Det endegyldige råd mod stress er at slappe 

af, og specielt at man får tilstrækkeligt af den 

dybe søvn. Men noget tyder desuden på, at 

udover en sund kost, undgå rygning og for meget 

alkohol, vil rigeligt med regelmæssig fysisk 

aktivitet have en gavnlig virkning mod stress. 

I et nyt amerikansk studie (3) undersøgte man 

sammenhængen mellem træningstilstand og 

mentalt velbefi ndende. De 5451 voksne forsøgspersoner 

(20-88 år) gennemførte en løbebåndstest 

til bestemmelse af deres kondition 

og udfyldte et spørgeskema, hvor de angav 

deres deltagelse i fritids- og sportsaktiviteter 

gennem de seneste 3 forudgående måneder. 

Forsøgspersonernes mentale velbefi ndende 

blev vurderet ud fra spørgeskemaer, der omhandlede 

forekomsten af depressive symptomer 

samt generelt psykisk velbefi ndende. 

Forsøgspersonerne blev opdelt i 3 grupper afhængigt 

af deres kondition målt ved løbebåndstesten. 

Yderligere foretog man en op- 

deling af forsøgspersonerne i 4 grupper på 

baggrund af deres selvrapporterede deltagelse 

i regelmæssige motionsaktiviteter (inaktive, 

utilstrækkeligt aktive, tilstrækkeligt aktive 

og meget aktive). 

Undersøgelsen viste, at jo bedre kondition 

forsøgspersonerne var i, og jo mere fysisk aktive 

de var, jo færre depressive symptomer 

oplevede de. Endvidere fandt man en tydelig 

ligefrem sammenhæng mellem kondition og 

fysisk aktivitetsniveau i forhold til generelt 

psykisk velbefi ndende. 

Om kredsløbstræning: 

Kredsløbstræning eller aerob træning, 

er træning hvor arbejdsintensiteten ikke 

overstiger den maksimale aerobe kapacitet, 

dvs. at energiomsætningen foregår 

under forbrug af ilt i den arbejdende muskulatur. 

En række klassiske eksempler 

på kredsløbstræning er løb, cykling, 

svømning, rulleskøjter og langrendsløb 

på ski. Ved regelmæssig kredsløbstræning 

vil man over tid opnå en forbedring 

af konditionen eller den maksimale iltoptagelseshastighed. 

Dette er et udtryk for, 

at kroppen bliver bedre til at optage, 

transportere og udnytte ilt under fysisk 

muskelarbejde. 

I et interventionsstudie (4) undersøgte en 

gruppe engelske forskere mere direkte effekten 

af fysisk træning på stress hos unge (13- 

17 år) mennesker. 60 forsøgspersoner blev 

fordelt i fi re grupper. Over en periode på 10 

uger gennemførte forsøgspersonerne i grupperne 

programmer bestående af henholdsvis 

kredsløbstræning med høj intensitet (70-75 % 

af maxpuls), kredsløbstræning ved moderat 

intensitet (50-60 % af maxpuls), udstræknings- 

og smidighedstræning, mens den sidste 

gruppe ikke trænede og dermed fungerede 

som kontrol. Før og efter perioden med 

træning, udfyldte forsøgspersonerne spørgeskemaer 

til bestemmelse af selvrapporteret 

stressniveau, angst og depression, samt gennemgik 

en steptest til bestemmelse af deres 

kondition på baggrund af pulsværdier. 

Gruppen, der udførte den høj intense kredsløbstræning, 

opnåede en række træningsadaptationer 

(lavere hvilepuls og forbedret 

diastolisk blodtryk), som var væsentligt bedre 

end i de øvrige grupper. Dette kunne indikere, 

at træningen havde størst effekt i denne 

gruppe. I forhold til selvrapporteret stressniveau, 

viste resultaterne af spørgeskemaerne, 

at gruppen der trænede høj intenst, oplevede 

en væsentlig mindre grad af stress efter træningen, 

såvel som at denne gruppe oplevede 

en mindre grad af angst efter træningen end 

de øvrige grupper. 

Resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at 

en relativ kortvarig træningsperiode, kan have 

en række gavnlige psykologiske effekter 

hos unge mennesker, og herunder reducere 

stress, især hvis træningen foregår ved høj 

intensitet. 

Et andet studie har omvendt vist, at hvis træningen 

foregår ved en moderat intensitet, kan 

det have en reducerende effekt på indikatorer 

for stress (5). Efter 12 ugers træning, havde 

forsøgspersonerne i en gruppe, der trænede 

ved moderat intensitet (40-50 % af maksimal 

iltoptagelse), et lavere hvileblodtryk og 

desuden et lavere blodtryk som respons på 

en stress test (Stroop) i forhold til en gruppe, 

der havde trænet ved høj intensitet (70-80 % 

af maksimal iltoptagelse). 

Typen af træning er tilsyneladende også afgørende 

for, om det har en positiv effekt på 

stress (6). Dette undersøgte man ved at lade 

en gruppe raske engelske politimænd gennemgå 

enten 10 ugers kredsløbstræning 

(n=28) eller 10 ugers styrketræning (n=24). 

Desuden var der en gruppe på 25 politimænd, 

der fungerede som kontrolgruppe. 

Før og efter træningsinterventionen gennemførte 

alle forsøgspersonerne en løbetest, som 

indikation for konditionen, og fi k målt blodtryk. 

Desuden besvarede de spørgeskemaer, 

der omhandlede stress på arbejdet, livskvalitet 

og psykisk helbred. 

Forsøgspersonerne, der havde gennemført 

kredsløbstræningen, havde som forventet, 

den største fremgang i kondition, indikeret 

ved den største præstationsfremgang ved lø- 

fortsættes næste side 


7

etesten. Denne gruppe havde desuden den 

største reduktion i blodtryk. Efter træningsperioden 

angav forsøgspersonerne fra gruppen, 

der havde dyrket kredsløbstræning væsentligt 

mindre arbejdsrelateret stress end både 

styrketrænings- og kontrol gruppen. Der var 

imidlertid ingen forskel i arbejdsrelateret 

stress imellem styrketrænings- og kontrolgruppen 

efter træningsperioden. 

Resultaterne fra dette studie antyder, at et 10 

ugers træningsprogram bestående af kredsløbstræning, 

og i mindre udstrækning et styrketræningsprogram 

af samme varighed, har 

en række gavnlige psykologiske effekter, og 

herunder kan reducere forekomsten af arbejdsrelateret 

stress. 

Sammenfattende er der altså en del der tyder 

på, at man kan reducere graden af stress, 

hvis man træner regelmæssigt og er i god fysisk 

form. Jo bedre træningstilstand man er i, 

● Af Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring og Peter Gjerndrup Aagaard, cand.scient. i human fysiologi. 

Julemiddag og maratonløb 

Så blev det atter jul, og familien sætter sig til 

bords for at indtage den herlige julemiddag 

(se tabel 1). 

Hvordan skal julemiddagen så omsættes? 

Ved en gennemsnitshastighed på 3 km i timen 

rundt om juletræet skal en person, der vejer 

62 kg, gå rundt om juletræet i ca. 13 1⁄2 time 

for at forbrænde al energien fra julemiddagen. 

Dette svarer til, at personen skal gå ca. 

40 km eller 4.000 gange rundt om træet, hvil- 

jo mindre er tilsyneladende graden af oplevet 

stress. Forskningsresultater peger i forskellig 

retning, hvad angår, om man skal træne ved 

en høj eller moderat intensitet for at undgå 

stress, men kredsløbstræning har tilsyneladende 

en bedre effekt end styrketræning. 

Så til trods for at julen står for døren, er der 

fortsat god grund til at afsætte tid til at løbe 

en tur eller tage en tur i fi tnesscenteret for ikke 

at blive alt for stresset. 

Referencer 

1. Theorell T, Kristensen TS, Kornitzer M, 

Marmot M, Orth-Gomér K, Steptoe A. 

Stress and cardiovascular disease. 2006. 

Brussels: European Heart Network. 

2. www.arbejdsmiljoviden.dk/Trivsel/Stress/ 

Defi nition.aspx 30.10.06. 

3. Galper DI, Trivedi MH, Barlow CE, Dunn 

AL, Kampert JB. Inverse association between 

physical inactivity and mental health 

ket næsten er den samme distance som et 

maratonløb, der er 42,195 km langt! 

Det er godt, at det kun er jul en gang om året, 

og det er vigtigt at huske, at det ikke er julemiddagen, 

der feder, men kost- og motionsvanerne 

over hele året. 

Motions- og Ernæringsrådet ønsker alle en 

glædelig jul og et godt nytår med masser motion 

og sund mad. 

Rapporter og nyhedsbreve kan læses og/eller bestilles på www.meraadet.dk 

in men and women. Med Sci Sports Exerc. 

2006;38:173-8. 

4. Norris R, Carroll D, Cochrane R. The effects 

of physical activity and exercise training 

on psychological stress and wellbeing 

in an adolescent population. J Psychosom 

Res. 1992;36 1:55-65. 

5. Rogers MW, Probst MM, Gruber JJ, Berger 

R, Boone JB Jr. Differential effects of 

exercise training intensity on blood pressure 

and cardiovascular responses to 

stress in borderline hypertensive humans. 

J Hypertens 1996;14:1369-75. 

6. Norris R, Carroll D, Cochrane R. The effects 

of aerobic and anaerobic training on 

fi tness, blood pressure and psychological 

stress and well-being. J Psychosom Res 

1990;34:367-75. 

7. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Trivsel/ 

Stress/Defi nition.aspx (01.11.06). 

Tabel 1. Oversigt over en typisk energiindtagelse 

ved julemiddagen. 

Fødevare Energi 

Andebryst 260 g 1305 kJ 

Brune kartofl er 175 g 1169 kJ 

Brun sovs 100 g 350 kJ 

Rødkål 100 g 337 kJ 

2 halve æbler i gele 300 kJ 

2 glas rødvin à 125 g 785 kJ 

Ris à la mande 150 g 1140 kJ 

Kirsebærsovs 100 g 725 kJ 

1 glas portvin 40 g 262 kJ 

5 stk. småkager 40 g 864 kJ 

2 små marcipanbrød 50 g 1025 kJ 

1 kop kaffe m. letmælk 45 kJ 

Totalt energiindtag 8307 kJ

24timer København | 18.02.2008 | Indland | Side 6 | 407 ord | artikel-id: e0d2d6e8 

Nul tolerance 

“De keder sig, føler sig frustrerede og synes ikke, samfundet vil vide af dem. 

Det er den forklaring, vi gang på gang får serveret, når studieværten på tv efter et indslag med brændende containere og biler og en udbrændt skole beder 

eksperter gøre os klogere på bølgen af ildspåsættelser i danske byer. 

Vi får at vide, at der bag de unge uromageres hærgen gemmer sig et opgør om ulovlig hashhandel, en reaktion på politiets visiteringer, en protest mod 

Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og medløberi fra voldsforherligende kredse i det autonome miljø. 

Der forekommer med andre ord at være så mange forskellige forklaringer på ildspåsættelserne, at løsningerne ikke ligger lige for. Man kan også spørge, 

om vi ville have været dette vanvid foruden, hvis der havde været fri hash, og Muhammed-tegningerne aldrig var blevet trykt. 

Næppe. 

Politiet forsøger, på sin vis fortjenstfuldt, at berolige befolkningen. Kig ud ad vinduet i stedet for på tv-skærmens dramatisering af virkeligheden. Det er trods 

alt ikke sådan, at hele landet står i brand. Vi har stadig med meget små grupper at gøre. I flere tilfælde er der tale om nytårsagtige drengestreger, der 

kommer helt ud af kontrol. 

Det er den samme dulmende analyse, eksperter på tv giver, når det handler om knivstikkeri og skyderi på åben gade. Jo, der har været skræmmende 

sager med dødelig udgang, men statistisk set er der ingen stigning i antallet af voldssager, selv om nogen af dem er blevet grovere. Også når det gælder et 

fænomen som pigebander, bliver vi mindet om, at der bag denne tendens gemmer sig socialt udsatte piger , som selv har det skidt. 

Det er kendetegnende for et civiliseret samfund, at vi leder efter de bagvedliggende årsager til voldelige konflikter, men forklaringer alene gør det ikke. Især 

ikke, hvis vi glemmer at tage ofrenes parti og undlader at sige utvetydigt fra over for forråelsen og ansvarsløsheden. 

Vi skal stå fast på retssikkerheden og ikke tro, at strengere straffe løser alt, men vi skal også passe på, at forstå-sig-på-kulturen ikke tager overhånd. 

Når skoler sættes i brand, når busruter indstilles, når beboere evakueres, og brandfolk bliver mødt med brosten, er det på høje tid med en konsekvent nul 

tolerance-politik over for ildspåsætterne. 

Der findes ganske enkelt ikke (bort)forklaringer eller undskyldninger, som er gode nok til at sætte andre menneskers liv på spil på den måde, vi har set det i 

den seneste uge. 

Vi skal passe på, at forstå-sig-på-kulturen ikke tager overhånd 

Billedtekst: 

Per Knudsen er journalist og forhenværende chefredaktør på Politiken 

Titel 

Stednavne 

Emneord VOLD BRANDE NARKOKRIMINALITET 

Personer 

Virksomheder 

Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig 

kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia 

indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.

Vejle: Politichef: Unge på stoffer er værst 

Vejle Amts Folkeblad | 16.02.2008 | 407 ord | artikel-id: e0d2a2a5 

Af Birgitta Andersen og Jakob Herskind 

Sidste fredag gik en 16-årig pige amok og slog en betjent tre gang i hovedet med en mobiltelefon på Børne og Unge Centeret ved Vejle Fjord. Episoden er 

det seneste lokale eksempel på, hvordan danskere i stigende grad vælger at ty til vold mod ordensmagten. Og ifølge vicepolitiinspektør og leder af Vejle 

Politi, Peter Thaysen, er det især stofpåvirkede unge, der langer ud efter hans betjente. - Vores oplevelse er, at det især er blandingsmisbruget som gør de 

unge helt utilregnelige. Når de både drikker og tager forskellige stoffer, så bliver de meget aggressive, og de er meget svære at neutralisere, siger Peter 

Thaysen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2005 blev anmeldt to episoder om vold mod politifolk fra Vejle. I 2006 var tallet steget til 10 anmeldelser. 

Kulturchok 

Peter Thaysen mener, at stigningen skyldes de unges manglende respekt for politiet. - De har den indstilling, at når politiet dukker op, så skal de diskutere 

og sætte sig imod alting - i stedet for blot at gøre, som der bliver sagt. Alt skal køre i deres retning, og når nogen så udstikker nogle regler, som ikke kører i 

deres retning, så får de et kulturchok og reagerer aggressivt. Man kan jo sige, at vi tager over, hvor det andet system - lærere og forældre - giver op. Vi 

overtager deres rolle som opdragere, for mange af de her unge har slet ikke lært, hvordan man skal opføre sig. 

Effektive peberspray 

Peter Thaysen understreger derfor, hvor vigtigt det er, at kommende betjente klædes på til at håndtere voldelige arrestanter. - Den uddannelse, de nye 

aspiranter får på politiskolen i dag, er meget bedre end før i tiden. Den ruster aspiranterne til at klare aggressive og voldelige arrestanter. Psykologer på 

skolen lærer de nye betjente at tale næsten enhver situation ned. Nu er der jo kommet mange piger og mænd, der ikke er store brød og over to meter høje, 

i politiet. De har måske ikke den naturlige, afdæmpende, fysiske effekt, som det store, brede brød har. Men det mentale overskud er et lige så godt 

redskab, mener vicepolitiinspektøren. Han fremhæver desuden pebersprayen, som et effektivt magtmiddel, der kan tage brodden af de værste slagsbrødre. 

- Den er især rigtig god til at dæmpe de aggressive stofmisbrugere, som går helt amok og slet ikke er til at få talt ned. Når stofferne går ind, så koger de jo 

hjernen helt ud, og så starter de bare armene som vindmøller, siger Peter Thaysen. 

Titel 

Stednavne DANMARK 

Emneord VOLD POLITI 

Personer 

Virksomheder 




Analyse: Ungdomskultur. Pigevold udtryk for afmagt 

Politiken | 15.02.2008 | Kultur | Side 8 | 1045 ord | artikel-id: e0d24398 

Før i tiden hørte man aldrig om pigebander og pigevold. I disse tider bliver det mere og mere almindeligt. Hvad sker der? 

Nina Wittendorff er ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Christina Ruben er SSP-konsulent i Ballerup Kommune. 

Af Nina Wittendorff og Christina Ruben 

I de seneste uger har vi flere gange været vidner til, at unge piger begår grove voldelige overfald på andre piger . Det er heldigvis et fåtal af piger , der 

reagerer på deres problemer med vold. Piger , der begår overfald som dem, vi har set i den sidste tid, har i forvejen en problematisk adfærd. Når vi ser en 

række voldelige overfald, der ligner hinanden, er det således ikke, fordi piger bliver inspireret til at begå vold. 

Men mange piger , der allerede har en udadreagerende adfærd, kan blive inspireret til at bruge vold i netop denne form, ligesom vi tidligere har set med 

fænomenet happy slapping . 

Pigernes adfærd sættes ofte i sammenhæng med en generel forråelse i ungdomskulturen. De bedømmes ud fra de vilkår, der gælder for mere 

velfungerende unge. Derved bliver pigerne ved med at være usynlige som individer, og der fokuseres udelukkende på, hvordan deres handlinger bør 

straffes. 

I FREMSTILLINGEN af de voldelige episoder fokuseres der ofte på et statistisk materiale, der viser en procentvis stigning i antallet af voldsdomme til unge 

piger . Men man glemmer at pege på to faktorer. 

For det første er der tale om en antalsmæssigt lille stigning i primært betingede domme over en periode på 10 år. 

For det andet skal tallene ses i sammenhæng med den såkaldte ’voldspakke’, der blev vedtaget i 2002 – et tiltag, som medførte en hårdere kurs over for 

unge, der begår vold. Når flere unge piger dømmes for vold, hænger det altså sammen med en lavere tolerance over for vold generelt. 

Men hvis vi skal ændre pigernes adfærd, må vi erkende, at straf ikke kan stå alene som løsning på problemerne. Det er vigtigt, at pigerne oplever, at deres 

handlinger ikke accepteres, og at de har konsekvenser. 

Men en entydig fokusering på straf og konsekvens nytter ikke på længere sigt, hvis der ikke også sættes fokus på, hvem disse piger er. Det betyder, at det 

er nødvendigt at undersøge de samfundsmæssige og individuelle livsvilkår, pigerne har. 

Når de voldelige episoder fremstilles i medierne, bliver der stillet forskellige forklaringsmodeller op, som handler om forandringer i ungdomskulturen. 

Der peges bl.a. på, at pigerne overtager drengenes handlemønstre, og at seksualiseringen af det offentlige rum skaber en ubalance i pigernes opfattelse 

af, hvad de skal leve op til i forhold til kvindelighed og sex. 

MEN KØNSROLLER og seksualisering af det offentlige rum er noget, alle unge må forholde sig til. Problemet for de såkaldte vilde piger er, at de ofte ikke 

har nogen voksne i deres nærhed, der kan hjælpe dem i deres identitetsdannelse og seksuelle selvforståelse. Derfor bliver det langt sværere for pigerne at 

forholde sig kritisk til mængden af ofte ekstreme indtryk og opbygge et balanceret selvbillede. 

Piger , der reagerer på deres problemer med vold, har ofte et særdeles problemfyldt liv bag sig og har derfor ikke de samme forudsætninger for at håndtere 

de generelle vilkår for ungdomslivet som mere velfungerende unge. Det er piger , der i mange tilfælde selv lever med volden tæt inde på livet, og som har 

været udsat for forskellige former for omsorgssvigt, både fra familien og fra samfundets side. De har ofte et meget lavt selvværd og har derfor svært ved at 

opfylde forventningerne om at mestre de generelle vilkår for og krav til ungdomslivet – herunder fremtidsplanlægning, selvrefleksivitet og fastholdelsen af 

sociale relationer. 

Mange såkaldte vilde piger lukker sig i første omgang inde i sig selv og udvikler selvskadende adfærd i form af spiseforstyrrelser, ved at skære i sig selv 

eller ved at udvikle et massivt forbrug af hash eller andre rusmidler. Det er altså først og fremmest en adfærd, der skader dem selv. Derfor er pigerne i 

mange tilfælde usynlige for omverdenen. Af frygt for at blive stemplet som svage og unormale gør de desuden alt, hvad de kan, for at skjule deres 

problemer. De er kort sagt bange for at blive afsløret som piger , der ikke mestrer de krav om succes, der lægges på unge af samfundets voksenverden. 

Hverken de synlige beviser på succes som uddannelse og karriere eller de indre oplevelser af personlig succes og af at kunne og være noget. 

NÅR AFMAGTEN bliver for meget, bliver volden en måde at kommunikere og synliggøre sig på. Pigerne tager en identitet på sig, der handler om at kunne 

slå fra sig og derved sætte grænser for, hvad de kan rumme. Men det er en negativ selvforståelse, der holder den enkelte pige fast i en marginaliseret 

position. 

Pigerne indgår desuden i venindefællesskaber med andre piger , der har samme problemer som dem selv. Deres fællesskaber virker stærke udadtil, men 

er internt præget af skrøbelige relationer, der brydes ved den mindste uoverensstemmelse. Men udadtil holder man sammen over for andre unge, der ikke 

indgår i venindekredsen. 

Derfor skal det understreges, at nogle af de overfald, vi for nylig har set, er relationsbetingede. Det vil sige, at pigerne overfalder andre piger , som de 

kender i forvejen, og hvor der allerede eksisterer en konflikt – ofte en konflikt, der virker banal for voksenomgivelserne. Men for pigerne bliver det afgørende 

at handle på konflikten, dels for at beholde positionen i et skrøbeligt venindefællesskab og samtidig få en oplevelse af, at de kontrollerer situationen. 

DET ER PÅ TIDE, at vi som samfund tager erfaringerne fra det socialpædagogiske arbejde til os og forankrer de indsatser, der hjælper i arbejdet med de 

udsatte piger : kønsspecifikke indsatser, hvor der arbejdes med at opbygge selvværd, sætte grænser og lære af egne erfaringer. 

Her ses pigerne som ressourcefulde unge, der har noget at bidrage med. Erfaringerne viser, at det er vigtigt med troværdige voksne, der følger disse piger 

over tid og lærer deres livshistorie at kende, så de har mulighed for at støtte den enkelte pige i hendes virkelighedsfortolkning og dannelse af en positiv 

identitet. 

Derved opbygges selvværdet, og pigerne bliver bedre til at passe på sig selv – og på andre. For det er, alt andet lige, nemmere at få øje på det værdifulde i 

andre mennesker, når man genkender værdien i sig selv. 

analyse@pol.dk 

Når afmagten bliver for meget, bliver volden en måde at kommunikere og synliggøre sig på. Pigerne tager en identitet på sig, der handler om at kunne slå 

fra sig og derved sætte grænser for, hvad de kan rumme 

Billedtekst: 

Knytnæveslag. Der har i den seneste tid været flere eksempler på, at bander af unge piger er gået løs på jævnaldrende ofre af samme køn. Men faktisk er 

de voldelige piger ofte selv tyngede af mange sociale problemer, bl.a. lavt selvværd. Foto: Erik Kragh

Titel 


Emneord VOLD UNGDOMSKRIMINALITET 

Personer 

Virksomheder 




Psykolog: - Vi har kun set toppen af isbjerget 

Sjællandske Næstved | 14.02.2008 | 1. sektion | Side 3 | 357 ord | artikel-id: e0d1fd2b 

NÆSTVED: Psykolog Freddie Høyer mener, at forældrene spiller en vigtig rolle, når unge piger helt ned til 12-års alderen 

udøver vold eller begår røveri. Pigerne mangler simpelthen normer og empati. 

Af Alice Bloch wSteffensen 

Alle har travlt. Måske især unge forældre, der skal passe to job, børn, venner, familie, fritidsinteresser, husdyr og alt ind imellem. Og det kan være en af 

årsagerne til, at vi ser flere og flere tilfælde af vold blandt børn og unge. Det mener psykolog Freddie Høyer. 

- Forældre kan jo sagtens være der, men samtidig være psykologisk fjerne, og er de det, vil barnet blive selvkørende. Barnet vil selv skulle finde ud af, hvad 

der er rigtigt og forkert, og så sker der et normskred, forklarer Freddie Høyer. 

Han sammenligner nutidens voldelige unge med tidligere tiders såkaldte »nøglebørn«. Et barn, som selv havde nøgle til boligen, og som tilbragte meget tid 

alene. 

- I dag har børn ofte flere sæt forældre på grund af skilsmisser, og barnet tilbringer tid i flere forskellige institutioner. Resultatet af for mange opdragere er 

faktisk lige så katastrofalt som manglen på opdragere, siger Freddie Høyer. 

- Vi har med stor sandsynlighed kun set toppen af isbjerget, når det kommer til vold blandt børn og unge. Årsagen er, at normskredet bliver værre 

generation for generation og munder ud i totalt selvoptagethed og mangel på kontrol, forklarer psykologen. 

Lange ventelister 

Freddie Høyer oplyser at han i sin praksis i Slagelse har børn helt ned til ni år, der har problemer med at skelne fantasi fra virkelighed. 

- De kan ikke forstå, at det gør ondt på kammeraterne, når de skubber dem ned fra toppen af rutschebanen for i Anders And-bladet rejser figurerne sig jo 

bare op igen, fortæller Freddie Høyer og slår fast, at det ikke er tegneserien, men børnenes mangel på empati (forståelse for andres følelser, red.), der er 

problemet. 

- Den form for empati skal man være i besiddelse af ved skolestart, forklarer han. 

De overfyldte sociale institutioner for børn under den kriminelle lavalder betyder, at sager som overfaldet af den 17-årige ofte ikke bliver behandlet til bunds. 

- De sociale myndigheder er nødt til at lade nogle sager passere uden straf, og så er det svært at komme videre uden gentagelser. Men jeg vil som 

udgangspunkt mene at alle børn og unges adfærd kan ændres. Ellers kunne vi jo lige så godt lægge os som psykologer. 

Billedtekst: Freddie Høyer mener, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det handler om vold blandt piger . - Tendensen er, at det bliver værre 

generation for generation, fordi manglen på normer bliver mere og mere udtalt, udtaler Freddie Høyer, som har praksis i Slagelse. Arkivfoto 

Titel 


Emneord VOLD RØVERIER 

Personer 

Virksomheder 




Voldspige voldtaget som syvårig 

Michelle fra pigebanden i Herning måtte se på, når stedfaderen tævede hendes mor 

Ekstra Bladet | 10.02.2008 | Reportage | Side 4 | 689 ord | artikel-id: e0d11ea5 

Af Peter Bresemann 

Det er svært at finde logikken i, at teenagepiger i flok bliver voldelige over for tilfældigt udvalgte piger . 

Ekstra Bladet har talt med de fleste fra pigebanden i Herning i et forsøg på at få indsigt i baggrunden for deres trang til at overfalde andre. Men når 

samtalen falder på deres barndom og opvækst, er grænsen overtrådt. Pigerne bliver mistroiske. 

Bortset fra Michelle, 18, der – som den ældste i flokken omkring busterminalen i Herning – kan se en mening i, at offentligheden får at vide, at der bag hver 

pigeskæbne gemmer sig en tragedie. 

Faderen smuttede 

Michelles historie er rystende. Hun blev som syvårig voldtaget af sin mors meget voldelige kæreste. Stedfaderen tyranniserede den lille piges opvækst i en 

grad, så hun dagligt med gru tænker tilbage. 

– Jeg blev svigtet af min mor, fra jeg var helt lille. Min far var alkoholiker og smuttede så. Derefter havde min mor svært ved at tage vare på mig. Nogle år 

efter fandt hun en kæreste, som var meget voldelig, fortæller Michelle lidenskabsløst, mens hun sidder i en bil sammen med Ekstra Bladet. 

Ville slå ihjel 

Michelles mor fik tæsk hver dag, mens pigen for det meste var vidne. Hun var da fem-seks år. Den nu 18-årige husker, at stedfaderen flere gange forsøgte 

at slå moderen ihjel. En gang ved at prøve på at smide hende ud af et vindue fra anden sal og andre gange med en kniv. 

– Min mor fik bl.a. revet hud af. Og da det ikke var nok, gik han over til mig. Da var jeg syv år. Det sidder stadig dybt inde i mig. Han slog og voldtog mig. 

Jeg var så bange, at jeg bare gjorde, hvad han sagde. 

De undslap 

For ti år siden lykkedes det mor og datter at undslippe. Forinden havde de flere gange boet på højskoler og krisehjem, hvor voldsmanden hver gang fandt 

dem. 

– Blandt pigerne beskytter vi hinanden. Vi har alle haft det rigtig svært. Mine oplevelser i barndommen sidder stadig inde i mig, og jeg har fortsat en vrede, 

fordi jeg så ham slå min mor og mig. Det fik mig til at tro, det var i orden at slå folk. 

Michelle har været en af de hårde og aggressive, der slog andre piger . Det skete også i de år, hun var på efterskole. 

Sparkede og trampede 

– Bare de var det mindste grimme eller havde noget forkert tøj på, skulle de bare have slag. Jeg fik det bedre med mig selv ved at rette vreden udad. 

– Hvad er det værste, du har gjort? 

– Det var nok, da jeg gjorde en pige bevidstløs og derefter sparkede og trådte på hende. 

Den unge kvinde er i dag meget bange for mænd. Hun har haft svært ved at åbne sig over for mennesker. Hun har haft kærester, men forholdene har aldrig 

holdt i længere tid. 

Skal være mor 

– Nu venter jeg barn, og det er begyndt at gå den rigtige vej for mig Jeg har set, hvad man ikke skal gøre over for sit barn. Men faderen vil ikke kendes ved 

det, så ham har jeg ikke noget med at gøre. 

Michelle kredser ofte rundt om tanken om at konfrontere sin stedfar med fortiden. For at få hævn. 

– Jeg er bitter og ville ønske, jeg en dag kunne se ham igen. Jeg vil gerne sige til ham, hvor meget han har ødelagt mit liv. 

bres@eb.dk 

Synd for Rikke 

Kærlige hilsner strømmer ind til 16-årige Rikke, som sidste fredag blev mishandlet af pigebanden fra Herning. En af Rikkes veninder, som ikke ønsker sit 

navn i avisen, har lavet en hjemmeside, hvor man kan give sin mening til kende eller blot sende en hilsen. 

Den 18-årige pige fra Herning har gået i skole med Rikke og har med egne ord selv været lidt af en balladepige, da hun var yngre. 

– Jeg vil gerne vise Rikke, at vi er mange, der tænker på hende. Det er forfærdeligt, hvad hun har oplevet, og jeg håber, hun kommer over det, siger 

veninden, som håber, at pigebanden får en hård straf. 

– Jeg har selv været i pigeslåskamp og ved, hvor stærk man skal være for at stå imod. Jeg håber, min hjemmeside kan være med til at vise, at 

pigebanderne ikke har nogen sympati overhovedet. 

Hjemmesiden har adressen 123hjemmeside.dk/SyndForRikke. 

bw 

Billedtekst: 

Michelle er den ældste i pigebanden fra Herning. Hendes opvækst med en voldelig stedfar er rystende. Dengang lærte hun, at det var normalt at slå andre. 

Indsat Ekstra Bladets dækning af de seneste tilfælde af pigevold. 





Foto: Andreas Szlavik

Titel 

Stednavne 

Emneord VOLD 

Personer 

Virksomheder 




Pigerne slår til i stigende grad 

FOKUS: Udstødte piger tyer hyppigere til vold - i Aalborg er situationen under kontrol 

Nordjyske Stiftstidende | 10.02.2008 | 1. SEKTION | Side 5 | 855 ord | artikel-id: e0d11ce3 

Af Claus Smidstrup claus.smidstrup@nordjyske.dk 

AALBORG: En flok piger i slagsmål i Mølleparken i Aalborg, mens andre filmede det med mobiltelefon, fik forleden en af NORDJYSKEs fotografer til at 

gribe ind. Det viste sig at være for sjov, og pigerne var nok, mener politiet, nogle af de mange folkeskoleelever, der i forbindelse med projektarbejde den 

forgangne uge har løbet politiet på dørene for at få noget at vide om vilde, voldelige piger . 

For nok har man i Aalborg siden sommerens Grøn Koncert været forskånet for fænomenet, men der er stor opmærksomhed på pigevolden, der i den 

forgangne uge fandt vej til avisforsider og nyhedsudsendelser. I onsdags skete det på Amager og forrige fredag i Herning: Piger i flok overfalder og 

mishandler en enkelt pige. I Herning var det syv piger fra 13 til 15 år, der i en time ydmygede en 16-årig pige på et offentligt toilet i Herning. De brændte 

hende med cigaretter, tissede på hende, brækkede sig i ansigtet på hende - og forklarede bagefter, at hun havde lånt noget, som hun ikke havde afleveret 

tilbage. 

En uhyggelig trend, siger en vicepolitiinspektør John Amdisen til Ekstra Bladet, der tegner og fortæller om ¿tøsetortur¿ og ¿voldsorgie¿. 

På NORDJYSKE har vi selv skrevet om pigebander, siden begrebet i 2001 blev danmarkskendt, da de berygtede Ninja-piger slog til ved et halbal i Løvel 

ved Viborg. Vi skrev om det i Arden 2001, Aars 2003, Skagen 2003, Dronninglund 2003, Aalborg 2004, Hirtshals 2004, Brønderslev 2005, Terndrup 2006, 

Skagen igen i 2007 og altså også Aalborg i 2007. Socialforskningsinstituttet undersøgte fænomenet i 2004 og fandt frem til, at to ud af tre kommuner 

kendte problemet med de vilde, voldelige piger . I 2006 fandt det frem til det danske filmlærred, da pigerne slog sig løs i ¿Råzone¿. 

Tallene taler 

Statistikkerne viser kynisk, at flere og flere piger dømmes for vold. Ugen har budt på mange forskellige tal, alt efter hvor lille man gør aldersgruppen, og om 

det handler om voldssager bredt set eller om domfældelser. Tallene viser dog det samme, der begås mere pigevold, men også, at der fortsat er ganske, 

ganske få voldelige piger . I 1996 blev der således registreret 25 voldsepisoder begået af unge piger mellem 15 og 17 år. I 2006 var antallet 137. I Aalborg 

var der i 2006 ni piger , der blev sigtet for vold, i 2007 20 - i hele Nordjylland var det knap 70 unge piger . 

Lige nu er der dog roligt. 

Lederen af voldssektionen ved Nordjyllands Politi, Jens Søgård, siger, at der i de 10 uger, han har siddet i sin nuværende stilling, har været én episode 

med voldelige kvinder, og de var over 18 år. 

Men politi og kommunale forebygningsfolk er opmærksomme. 

Det er der også al mulig grund til at være, påpeger forskere, der konstaterer, at pigevolden er en absurd forgrening af, at piger træder mere frem som 

selvbevidste individer. Hvad der for langt de fleste er et konstruktivt opgør med flinkeskolen, giver sig for nogle få - men stadig flere - udtryk i for eksempel 

voldelige overfald. Overfaldspigerne opnår at være i kontrol, at have magt over et andet menneske. De hævder deres ære, hævner sig. Begreber, der er 

udtryk for et skifte i ungdomskulturen, og selve overfaldsfænomenet er et udtryk for en øget polarisering af samfundet. At en gruppe - måske 15 til 20 

procent af en ungdomsårgang - har væsentlig dårligere muligheder for at få et godt liv end det store flertal. 

Udstødte unge 

Det er, viser statistik og forskning, hovedsagelig i den truede eller tabte ungegruppe, man finder de voldelige piger . Piger af forældre, der ikke har fået det 

til at lykkes. Piger , der har haft misbrug tæt inde på kroppen, vold, arbejdsløshed, fattigdom, omsorgssvigt. Alle ordene. Og ofte en dårlig skolegang oveni. 

Der er også tilfælde af voldelige piger i andre socialgrupper, men fællestrækket er fortsat forældre, der har svigtet. 

Forskernes billede hænger fint sammen med den virkelighed, som politi og socialarbejdere oplever. 

- For en special gruppe piger , de udsatte piger , er udviklingen vildt markant, sagde Allan Jacobsen fra Nordjyllands Politis ungdomsgruppe forleden til 

NORDJYSKE. Billedet bekræftes af andre politifolk - blandt andre lederen af det nordjyske politis præventive afdeling, politikommissær Preben Møller - 

som også fortæller, at situationen i Aalborg lige nu synes at være helt rolig. 

Det siger også Carsten Jakobsen, der er SSP-konsulent ved Aalborg Kommunes socialforvaltning. 

- Der er jo stor observans på de unges gøren og laden i Aalborg Kommune. Vi synes jo generelt, at vi er tæt på dem og giver dem mange tilbud i fritiden. 

Jeg tænker da, at jeg også ville have hørt om det, hvis situationen var spidset til, siger Carsten Jakobsen og nævner, at fænomenet heller ikke blev nævnt, 

da der onsdag var SSP-møde med politiet. 

- Men der er jo ingen statsgaranti for, at det ikke vil ske, og det er da klart, at vi har fokus på det, når det som nu popper op. Det har vi nu hele tiden, siger 

han og tror - uden at være skråsikker - på, at man i Aalborg høster gavn af, at man følger sine problemunge tæt. 

- Vi forsøger at være tydelige og nærværende voksne. Det er jo vejen ind, siger han. 

Billedtekst: Voldelige pigebander fylder stadig mere i medierne. Men lokalt er situationen under kontrol, mener Nordjyllands Politi.modelfoto: scanpix 

Titel 


Emneord VOLD FATTIGDOM 

Personer 

Virksomheder 




Kronik: Piger - vilde uden på, stille indeni 

Jyllands-Posten Vest | 09.02.2008 | 1. sektion | Side 11 | 1280 ord | artikel-id: e0d0f57a 

Af Christina C. Ruben, SSP-konsulent i Ballerup Kommune og Nina M. Wittendorff, ph.d. stipendiat ved Center for Ungdomsforskning, Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole 

Nu har medierne igen haft fokus på helt unge piger , der begår vold. Denne gang i forbindelse med grove overfald på andre unge piger . 

Denne kronik skal ikke ses som et forsøg på at nedtone den vold, der faktisk bliver begået, eller forklejne den smerte, som voldsofre udsættes for. 

Vores ærinde er at sige noget om, hvad der får de vilde piger til at reagere som de gør, hvad der kan gøres ved det, og hvorfor denne problematik vedbliver 

at forbavse omgivelserne. 

I mediernes udlægninger af problemets omfang henvises der ofte til et statistisk materiale, der umiddelbart kan virke voldsomt, idet det viser en procentvis 

stor stigning i antallet af domme. Der er dog tale om et forholdsvist lille antal domme, hvoraf de fleste er betingede. 

Det øgede antal domme skal desuden ses i lyset af den såkaldte voldspakke, der kom i 2002 - en stramning af lovgivningen, der efter vores mening 

reflekterer et samfundsmæssigt syn på straf som den eneste adfærdsregulerende løsning på voldelige overgreb. 

Pigernes adfærd aflæses kun i en strafferetslig kontekst, og ses derfor ikke som et udtryk for at de mangler alternative handlemuligheder. Derfor bliver 

pigerne først taget alvorligt, når deres adfærd går ud over andre end dem selv. 

Det hænger efter vores opfattelse sammen med såvel den lavere tolerance over for vold som de forventninger, der generelt er til unge og ungdomskulturen. 

Der skelnes ofte ikke mellem den almene ungdomskultur og de udsatte grupper af unge. 

Antallet af piger , hvis adfærd er præget af vold og/eller kriminalitet, sættes i offentligheden ofte ukritisk i forbindelse med den almene ungdomskultur. 

I vores samfund er ungdomslivet præget af en mangfoldighed i valgmuligheder, udfordringer og social dynamik. Som ung i dag skal man have det store 

forkromede overblik over såvel nutid som fremtid, man skal have styr på sig selv og man skal træffe en mængde valg, der får konsekvenser for en langt ud i 

fremtiden. 

I uddannelsessystemet forventes det, at de unge tidligere og tidligere vælger retning og derved tager beslutninger, de måske ikke umiddelbart kan se 

konsekvenserne af på længere sigt. 

De unge skal desuden have styr på sig selv i forhold til deres selvidentitet. De skal kunne forholde sig refleksivt til deres personlige udtryk, til krop, køn, 

seksualitet og til, hvilke fællesskaber de indgår i. Alle disse områder er præget af valgmuligheder. Dette anses for at være et positivt grundvilkår i vores 

samfund, og det forventes i høj grad, at de unge tager dette vilkår på sig og er succesfulde. De skal være i stand til at håndtere deres liv, tage beslutninger 

og agere fornuftigt, såvel som enkeltindivider som i forhold til de fællesskaber, de indgår i. De fleste unge har heldigvis gode forudsætninger for at klare 

dette og har det netværk og den voksenkontakt, der skal til for at få støtte i processen. 

Men idéen om selvbestemmelse giver samtidig nogle svære grundvilkår for de unge, hvis livssituation er præget af usikkerhed. Ikke alle unge har de 

samme forudsætninger for at vælge og tackle konsekvenserne af deres valg, som den almene ungdom der heldigvis udgør størstedelen af ungegruppen. 

De vilde pigers adfærd ses ofte ud fra de vilkår, som unge har generelt, og de bedømmes og kategoriseres ud fra nogle generelle forestillinger om, hvordan 

unge er, og hvordan de håndterer hverdagslivets vilkår. Pigerne har svært ved at opfylde de forventninger om selvstændigt at tackle tilværelsen, der 

lægges på unge af en voksen befolkning, der ofte har særdeles fasttømrede forestillinger om, hvad der er normalt accepteret opførsel for unge. 

De forestillinger kan så bruges til at definere og kategorisere de piger , der reagerer på deres problemer med vold og/eller aggression, kun som stående 

udenfor og derfor ikke som en gruppe unge, der kan bringes til at bidrage med noget positivt - hverken til den almene ungdomskultur eller til samfundet 

generelt. 

Hvis man skal nærme sig en løsning på de vilde pigers adfærd, må man forstå, at de har nogle helt andre problemer at slås med end andre unge, som 

regel funderet i et grundlæggende omsorgssvigt såvel fra familien som fra samfundet. 

Mange af pigerne har så lavt et selvværd, at det er svært for dem at møde samfundets forventninger på lige fod med andre, mere ressourcestærke unge, 

og de har overordentligt få succesoplevelser at se tilbage på. De isolerer sig ofte i grupper med andre piger , der har de samme problemer som de selv. 

I disse fællesskaber skaber de deres egne normer og regler for samvær. Her oplever pigerne accept, men samtidig marginaliseres de yderligere fra de 

arenaer, hvor den almene ungdom bliver bekræftet i deres følelse af selvværd. 

På det individuelle plan reagerer pigerne ofte først ved at vende deres følelser indad. De udvikler depressionssymptomer, og mange udøver selvskadende 

adfærd i form af spiseforstyrrelser, ved at skære i sig selv eller andre former for selvdestruktive handlemønstre. Mange opbygger et misbrug af primært 

hash for at lukke af for smerten. 

Når pigerne reagerer med aggression og vold, er det ofte et udtryk for, at de ikke kan rumme mere. 

Når de mange svigt fra omgivelserne bliver for omfattende, tager pigerne denne form for kommunikation i brug. Problemet er, at der derefter udelukkende 

fokuseres på volden og ikke på den pige, der udøver volden - eller for den sags skyld på offeret. 

Spørgsmålet om, hvorfor pigen begår volden, overskygges af, hvordan selve handlingen kan håndteres og ikke mindst straffes. 

Der er ingen tvivl om, at pigernes eget selvbillede og dermed deres selvopfattelse går på, at de er vilde med stort V! Og ikke på en positiv måde, hvor der i 

begrebet vild ligger værdier som evnen til at være handlekraftig, spontan og udforskende i forhold til omgivelserne. 

Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen også arbejdes med pigernes selvopfattelse, så den drejes væk fra bare at være entydigt vild i betydningen at være 

udenfor - at være unormal. 

De skal lære at nuancere deres selvbillede - og i sidste ende forhåbentligt se, at de indeholder andet og mere end vildskab! 

Man kan sammenfatte den socialpædagogiske indsats på følgende vis: Det kræver tid, det er vigtigt at være tydelig over for pigerne og ikke mindst fremstå 

som troværdige voksne. Derved etableres det nødvendige tillidsforhold til, at der kan laves en positiv indsats. 

Det er således vigtigt at arbejde med pigernes selvopfattelse, men det arbejde vanskeliggøres af mediernes, ofte unuancerede, portræt af pigerne som 

voldelige . Dette billede bekræfter pigernes egen selvopfattelse - og på den måde er det med til at fastholde en stigmatisering, de i forvejen oplever. 

Konsekvensen kan være, at vejen til et ønskværdigt ungdomsliv bliver længere, end den i forvejen er. 

Den opførsel , de vilde piger udviser, bliver af omverdenen ofte oplevet som paradoksal. Det kan være svært at forstå, at helt unge, og ofte meget feminine 

piger , tager en så voldelig adfærd i brug, og agerer med så stor ligegyldighed over for både sig selv og andre. 

Men vi har alle sammen brug for modbilleder for at kunne forstå os selv som de normale, og vi har brug for det uberegnelige for at se vores egen fornuft. 

Den udadreagerende opførsel bliver et spejl, der bekræfter omverdenens normalitet. Billederne af pigerne som voldelige og kriminelle bekræfter forståelsen 

af, hvad der er socialt acceptabelt og normalt. 

Samtidig bliver pigerne som gruppe slået i hartkorn med almene ungdomskultur, der fremstår som det tydeligste billede på forråelsen af samfundet. 

Ungdomskulturen bliver ansvarliggjort for den forråelse og bliver brugt som bevis på, at det farlige og risikofyldte langt overskygger de unges positive 

kvaliteter. 

Det paradoksale er det, der forbavser og tiltrækker, og derfor vil der formentlig også fremover være fokus på de såkaldte vilde piger i medierne og dermed i 

offentligheden. 

Vi ønsker blot, at dette fokus i højere grad vil være rettet mod de mange gode og opsigtvækkende historier, der ligger gemt bag den dokumenterede 

strafudmåling.

Titel 


Emneord VOLD 

Personer 

Virksomheder 




Skift i pigekulturen avler mere vold mellem piger 

Kristeligt Dagblad | 08.02.2008 | Side 3 | 687 ord | artikel-id: e0d0aee5 

Tre episoder med pigevold i den seneste uge har igen sat fokus på forråelsen af pigekulturen blandt socialt marginaliserede. 

Den stigende vold er en negativ sideeffekt ved pigernes fremmarch i samfundet, mener eksperter 

Af Lars Henriksen 

Brændemærker i ansigtet. Slag, spark og ydmygelser. Eksempler på meget grov vold og mishandling begået af piger helt ned til 13-års alderen har i denne 

uge fyldt medierne og fået mange til at stille spørgsmålet: Hvad i alverden sker der? 

Kigger man på tallene, fortæller de om en femdobling de seneste 10 år i antallet af anmeldelser af vold begået af helt unge piger . 137 blev det til i 2006. 

Og af politirapporterne kan man se, at volden er blevet stadig mere voldsom. Ofrene er også helt unge piger , og årsagen til overfaldene er typisk 

banaliteter som jalousi, rygter eller et ord sagt forkert. Politiet betegner sagerne som ualmindeligt grove, og flere ungdomsforskere taler om en 

grundlæggende forråelse af socialt belastede pigemiljøer. 

Så hvad sker der? Volden blandt unge drenge er også steget, men slet ikke i samme omfang, så der er tale om et udpræget pigefænomen. Et fænomen, 

der i høj grad er udtryk for et skifte i pigekulturen de seneste 10 år, mener lektor Anne Scott Sørensen fra Syddansk Universitet, der blandt andet forsker i 

kulturen blandt unge piger . Her har hun set piger og kvinder træde stadig mere markant frem i samfundet som selvbevidste individer, hvilket blandt andet 

har betydet, at de overalt i uddannelsessystemet har overhalet drengene, og at de har sat sig på kønsdebatten. 

Men det har også betydet en mere aggressiv drejning, der kan få et voldeligt udtryk. 

- Det ellers positive opgør med flinkeskolen og den tavse pige har fået den vrangside, at piger , der ikke har så meget at have denne nye girl power i, søger 

magten på andre måder. Og den største magt er magten over et andet mennesker, siger hun. 

Det er således typisk piger fra socialt belastede miljøer, der begår volden. Og de begår den hyppigere, fordi der skal mindre til end tidligere. Det hænger 

sammen med endnu et skifte i ungdomskulturen, mener Anne Scott Sørensen. 

- Værdier som ære og hævn er på kort tid blevet meget centrale, fordi kulturen i dag er bygget mere op om den enkeltes individualitet. For 10 år siden 

havde unge aldrig brugt et ord som krænkelse, men det er oftest det, pigerne forklarer deres vold med: De følte sig krænket. Og deres våben er at krænke 

tilbage, og det resultere i meget personlige ydmygelser såsom at klippe håret af offeret og tisse på det. Der er ingen dybere idé med det, sådan som der var 

med tidligere tiders oprør. Det foregår impulsivt og i affekt, og derfor bliver det så voldsomt, siger hun. 

Forfatter Per Straarup Søndergaard har skrevet flere bøger om pigebander og ungdomskultur. Han ser også den stigende polarisering af ungdommen som 

en forklaring på volden. Enten er man med på kønsopsvinget, eller også er man sat helt af. Og dem, der er sat helt af, er ofte piger , der fortsat bliver slået 

og holdt nede af fædre og brødre, og som nu - relativt set - har fået det endnu værre. Behovet for at hævde sig er hos dem derfor blevet endnu større. 

- De voldelige piger er karakteriseret ved, at de har det meget skidt med sig selv og mangler omsorg. Derfor gør de sig hårde. Når de så samtidig ser, at 

alle andre piger får en stærkere stemme, reagerer nogle af dem voldsomt, for de vil også være noget. De bruger magten for at få fornemmelsen af, at de 

styrer verden - selvom det kun er kortvarigt, siger han. 

Den mekanisme har dog altid været der. Der har altid været piger med lavt selvværd, der havde behov for at hævde sig. Det nye og mere interessante er 

ifølge Per Straarup Søndergaard, at de bliver stadig yngre. Det er ikke usædvanligt, at der er 12-13-årige piger med i overfaldene, og det bør vi som 

samfund reagere på. 

- Det er velkendt, at barndommen bliver stadig kortere, og at børn allerede i 8-9-års alderen er fuldgyldige medlemmer af forbrugsræset. Måske har vi 

udviklet en kultur, der presser børn ind i voksenverdenen alt for tidligt, og det bør vi sætte ind over for. Det gælder om at stoppe voldens fødekæde så tidligt 

som muligt, siger han. 

henriksen@kristeligt-dagblad.dk 

Billedtekst: 0Ifølge forfatter Per Straarup Søndergaard, der har skrevet flere bøger om pigebander, er det nye, at de voldelige piger bliver stadigt yngre. 

Det er ikke usædvanligt, at der er 12-13-årige piger med i overfaldene. - Modelfoto: Maria Hedegaard/Scanpix. 

Titel 

Stednavne 

Emneord VOLD 

Personer 

Virksomheder 




Ekspert: Vi får flere pigeoverfald 

Tre unge piger overfaldt jævnaldrende på Amager. Ekspert forudser en bølge af nye overfald. 

Urban Vest | 07.02.2008 | Side 6 | 398 ord | artikel-id: e0d07032 

Af Lise Rønfeldt Bagger liba@berlingske.dk 

> Så skete det igen. En 14- årig pige fra Amager blev mandag aften udsat for en timelang mishandling af tre andre unge piger.Ofret måtte lægge krop til 

knytnæveslag og spark, hun blev nikket en skalle og brændt tre gange i ansigtet og hårbunden med cigaretter. 

Overfaldet fandt sted nær Brydes Allé på Amager, og hverken ofret eller de tre piger to 14- årige og en 16- årig er tidligere kendt af politiet. 

» Vi har en fornemmelse af, at overfaldet handler om en form for hævn, og at volden udvikler sig undervejs, « siger Sten Mikkelsen, efterforskningsleder på 

Station Amager. 

Det er tredje gang inden for kort tid, at pigegrupper står bag voldelige overfald. I sidste uge blev en 16- årig i Herning udsat for timelang mishandling, og i 

januar var ofret en 15- årig, der blev brændt af cigaretter og tisset på. 

Fra 27 til 137 episoder 

Tal fra Justitsministeriet viser, at volden blandt unge piger mellem 15 og 17 år er steget de seneste ti år. I 1996 blev der registreret 27 voldsepisoder med 

unge piger . I 2006 var tallet steget til 137. 

Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet, mener, at det stigende antal overfald blandt unge piger er udtryk for, at pigernes forhold til deres rolle har ændret 

sig: 

» Tidligere vendte pigerne deres frustration indad og begyndte at ' cutte' ( skære i sig selv, red. ) eller udvikle anoreksi. De reagerer anderledes i dag, for nu 

er der nye måder at udtrykke sig på. Drenge har generelt altid været mere udadvendte, og denne afreagerende form tager pigerne til sig, « siger han. Kuno 

Sørensen mener, at vi kan forvente en bølge i antallet af voldsepisoder begået af unge piger . Der er stor medieopmærksomhed på fænomenet nu, og lige 

som med ' happy slapping' tager nogle unge det ukritisk til sig. 

» Pigerne, der står bag overfaldene, er oftest frustrerede piger med en problematisk opvækst.De føler ikke dårlig samvittighed og retfærdiggør deres 

handlinger med, at ofret har fortjent det, « siger Kuno Sørensen og uddyber: 

» Det er piger med meget kort lunte. Min tese er, at de bliver inspireret af f. eks spilkulturen, hvor piger har en mere aggressiv rolle. Og det bruger de så 

som deres udtryksmiddel i den virkelige verden. « 

Alle tre piger fra overfaldet på Amager har tilstået mishandlingen. 

Den 16- årige blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag og er nu varetægtsfængslet i seks dage.De to 14- årige er overgivet til de sociale myndigheder.. 

Titel 


Emneord VOLD 

Personer SØRENSEN_KUNO_PSYKOLOG 

Virksomheder 




Vilde piger behøver psykologhjælp 

Psykisk syge blandt de voldelige unge piger 

24timer Centrum | 07.02.2008 | Indland | Side 8 | 302 ord | artikel-id: e0d06b00 

Et sted på Sjælland sidder en pige med brændemærker på kroppen, efter en gruppe piger gennemtævede hende på et offentligt toilet. 

På Amager blev en pige mandag gennemtævet bag en affaldscontainer af tre piger . 

Ifølge lederen af Københavns Politis Kriminalpræventive Afdeling, kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, har voldsudøverne mere brug for psykologhjælp 

end straf. 

»De sygeste blandt både drengene og pigerne skal i behandling, og vi må indse, at mange af dem ’smutter’ igennem systemet. Vi ser alvorligt psykisk syge 

15-18-årige, der kommer på en lukket institution. Så får de behandling, bliver sluset ud i en åben institution og derefter ud i samfundet – alt det sker i løbet 

af et år – og ofte møder vi dem igen.« 

SSP-leder i Århus Kommune Toke Agerschou har set en markant stigning i antallet af episoder med de såkaldt vilde piger . Han mener, at de mest udadagerende 

unge har alvorlige psykiske problemer: 

»Der er to grupper vilde unge: de, der flirter lidt med volden, og som vi ikke ser igen, og så en lille gruppe med voldsomme psykiske problemer. De er 

svære at komme i kontakt med, og vi kan ikke tvangsindlægge dem uden videre.« 

Lars Nicolai Jensen mener, at det vigtigste redskab i kampen for at dæmme de vilde unge ind er at få de fredelige unge til at tage afstand fra den syge 

adfærd. 

En 16-årig pige og to 14-årige tilstod i går ifølge politiet overfaldet på Amager. Den ældste, der er sigtet efter den grove voldsparagraf, skal afsone de seks 

dage i et voksenfængsel, fordi der mangler ledige pladser på en ungdomsinstitution. De to yngste er overgivet til de sociale myndigheder. 

sophie.alvi@24timer.dk 

Fakta 

Vold blandt unge piger mellem 15 og 17 år er steget 

1996: 27 voldsepisoder med piger i hovedrollen 

2006: 137 episoder – mere end en femdobling 

Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed 

Billedtekst: 

av Vold blandt unge piger stiger. Modelfoto: Erik Kragh/Polfoto 

Titel 


Emneord VOLD PSYKISKE_SYGDOMME 

Personer 

Virksomheder 




Pigebander kopierer vold 

Jyllands-Posten Vest | 06.02.2008 | 1. sektion | Side 5 | 531 ord | artikel-id: e0d02be2 

Pigevold: Voldelige piger kender volden alt for godt. De har selv været udsat for den eller set andre i familien få tæv. 

Skoleleder mener, at volden blandt piger vil vokse. 

Af KRISTOFFER PINHOLT 

Pigebander kan blive så inspireret af andre pigegruppers vold, at de kopierer voldelige handlinger. 

Fredag eftermiddag blev en 16-årig pige i Herning udsat for et voldeligt overfald, som i fremgangsmåden mindede om et overfald begået i Frederiksværk i 

januar måned. 

I begge tilfælde brændte en gruppe piger offeret med cigaretter og endte med at tisse på pigen. 

»Pigerne ser den massive medieomtale og tænker, at den form for vold kan være med til at give dem opmærksomhed,« siger Nina Wittendorff, ph.d.stipendiat 

ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 

Hun har skrevet flere rapporter om voldelige piger . 

Nina Wittendorff understreger, at almindelige velfungerende piger ikke griber til vold, fordi medierne skriver om det. 

Bestemt form for vold 

»Det er de i forvejen voldelige piger , som inspireres. Ikke til at begå volden, men til at begå den på en bestemt måde,« siger hun. 

Tal fra Justitsministeriet viser, at der i 1996 var 27 episoder af vold begået af unge piger , mens der i 2006 var 137 episoder. 

Nina Wittendorff mener, at en af forklaringerne på tallene er, at fokus på at anmelde og straffe vold er øget. 

En anden forklaring er, at ungdomskulturen har ændret sig. 

»De unge skal være utroligt meget på, og de unge, som ikke magter det, falder helt igennem,« siger hun. 

Konsulent ved Social og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter Esther Malmborg har også udgivet flere rapporter om emnet. Hun vurderer også, at 

pigegrupper kan blive inspireret af andre i den måde, hvorpå volden kommer til udtryk. 

Samtidig peger hun på, at næsten alle de piger , som begår vold, har været udsat for vold eller har set deres mor få bank. En norsk undersøgelse af 40 

voldelige piger viste, at de alle sammen havde oplevet vold på egen krop eller i familien. 

Angst og frustrationer 

»Børn, som har været udsat for vold, bærer på angst og frustrationer. De kan ikke lufte dem i hjemmet, og det kommer så til udtryk på anden måde. Nogle 

gange ved overfald,« siger Esther Malmborg. 

Mange af de piger , der begår volden føler sig udstødt. De finder derfor sammen i venindeforhold. 

»Ved overfaldene ser man ofte, at pigerne har dannet en gruppe, men også at en af dem går særligt hårdt til værks. Det vil ofte være den pige, som har det 

værst,« siger Esther Malmborg. 

Selv om pigegrupperne langt fra er så hierarkisk organiseret, som man ser i drengegrupper, forsøger pigerne ind imellem at danne bander. 

Det vil sige skabe en række ritualer og en identitet som en bande. Alligevel mener Esther Malmborg og Nina Wittendorff ikke, at man entydigt kan 

karakterisere grupperne som bander. 

Danner ikke bander 

»Bander er et udtryk, som politiet ofte anvender om organiserede kriminelle. På den måde er pigegrupperne ikke at sidestille med bander,« siger Nina 

Wittendorff. 

Inspektør på Ungdomsskolen Vamdrup i Kolding, John Madsen, mener, at volden blandt unge piger skyldes et lavt selvværd, som skabes af en årelang 

promovering af piger som sexsymboler. 

»Det er der piger , som ikke kan klare. Nogle bliver så at sige panel-luskere. Andre reagerer med vold,« siger John Madsen. 

Han advarer om, at vi vil se mere og mere til vold blandt piger . 

»Tonen blandt de unge piger er blevet mere barsk. For nogle bliver det til vold,« siger John Madsen. 

kristoffer.pinholt@jp.dk 

Citat 

»Pigerne ser den massive medieomtale og tænker, at den form for vold kan være med til at give dem opmærksomhed. 

Nina Wittendorff, , ph.d. stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole 

Titel 


Emneord VOLD UNGDOMSKRIMINALITET 

Personer 

Virksomheder 




Skive Folkeblad | 09.10.2009 | 

Breum er blevet sundere 

Af Joan Thora E. Laurberg joan@skivefolkeblad.dk 

Nogle går mere op i, at hunden får sund mad, end i at børnene skal have lige så sund mad. 

Sådan lød en af påstandene fra foredragsholder Frede Bräuner, da han under overskriften » En 

sukkernarkomans livshistorie og lidelser « torsdag gæstede Breum. Om formiddagen bestod 

publikum af godt 150 af de ældste elever fra Breum Skole. Om aftenen var publikum skiftet ud med 

elevernes forældre. 

-Det var et kanon godt foredrag. Der var en god stemning om aftenen, og om formiddagen var 

eleverne helt høje bagefter. Frede Bräuner formår at nå dem, og det gør han simpelthen på sådan en 

god måde, synes næstformand i skolebestyrelsen Lilian Thorsen. 

Frede Bräuner er kendt fra tv, bøger og foredrag for både børn og voksne. Han mener blandt andet, 

at man bliver » både dum, fed og doven, hvis man spiser usundt « . -Bagefter har en elev sagt, » 

Mor, du drikker da ikke cola?! « , fortæller Lilian Thorsen. 

Hun er begejstret for Bräuners livlige fortællestil, hvor han bruger sin krop og flittigt inddrager 

publikum ved at stille mange spørgsmål. 

-Han talte om taber-mad, og så viste han, hvad det gør ved dem, der spiser usundt, og som ikke får 

morgenmad, fortæller Lilian Thorsen. 

Foredraget var det første arrangement, som den nye støtteforening for Breum Skole stod for. Lilian 

Thorsen, der er næstformand i skolebestyrelsen, var med ved både foredraget om formiddagen og 

det om aftenen. 

Og hun føler sig overbevist om, at der er flere sunde takter på vej i Breum: -Det har virkelig sat 

nogle tanker i gang med hensyn til at starte en madordning op. Jeg siger ikke, der kommer en ny 

madordning nu snart, men det er helt klart noget, vi vil tænke over, siger Lilian Thorsen. 

-Stemningen om aftenen i forældregruppen var fantastisk. 

Det summede af stemning, da vi havde kaffepause. 

Der blev grinet rigtigt, rigtigt meget. Og jeg hørte nogle lave aftaler om, at fremover skal deres 

drenge ikke have penge med til slik, når drengene skal til fodbold, fortæller Lillian Thorsen 

Holmeskolen har bortvist den usunde 

kantinemad 

Af Martin Franciere 

TØNDER: Holmeskolen i Tønder har siden efteråret undergået en mindre forvandling. 

Kantinens is, kager og bagels er udskiftet med groft brød, frugt og grøntsager.

Efter skoletid tilbydes eleverne motion i form at leg med bold, bordtennis, basketball eller en lille 

løbetur med skoleleder Jan Jensen. 

Samtidig blev skolens ordensreglement ændret, så de største elever ikke længere må forlade skolen i 

skoletiden. 

Så det er slut med turen til bageren for at hente sodavand og kager. 

Det er lidt nederen. Jeg kunne ellers godt finde på at købe sodavand. Og måske hente lidt kage hos 

bageren, siger Jens Jørgensen, 9.a. 

Men når alt kommer til alt, er det måske slet ikke så tosset med al den fokus på sund mad og 

motion. 

Det er vel fint nok, mumler den 16-årige elev. 

Det var egentlig indlærings- og sundhedsguruen Frede Bräuner , der i efteråret satte tanker i 

bevægelse hos skoleleder Jan Jensen. 

Siden har han stillet skarpt på sund livsstil. 

Det handler om at give de unge mennesker gode vaner. Det vil de tage med sig, når de forlader 

skolen engang, siger Jan Jensen, der selv lægger for, når han hver fredag morgen inviterer på 

løbetur med eleverne. 

Turen begynder klokken 7.30, og der plejer at troppe seks-otte elever op. 

Opbakningen kunne godt være bedre, men de unge har åbenbart svært ved at komme op så tidligt, 

siger Jan Jensen. 

En af dem, der godt kan overkomme morgenløbet, er Silas Blume, 8.a. 

Jeg er med hver fredag. Det er dejligt, og så får vi et bad og gratis morgenmad bagefter, fortæller 

han. 

I skolens kantine er isfryseren fyldt af sunde grovboller, og det mest usunde drikkelse er æblemost 

og appelsinjuice. 

Vi har købt en vandmaskine, der køler vandet ned til tre grader. 

Det kan eleverne så hente gratis, fortæller Jan Jensen og indrømmer, at maskinen har været dyr: 

20.000 kroner. 

Men det er alle pengene værd, tilføjer han. 

Også lærerne nyder godt af den sunde mad. Og de har endog fået et gratis gode. Hver dag kan de 

sætte tænderne i et stykke frisk frugt.

Men al den snak og sundhed kan også gå for vidt, mener kantineleder Inga Olesen. 

Især de ældre elever vil ikke have, at det er alt for sundt, fortæller hun. 

En gang om ugen levner Inga Olesen plads til synder. Hun bager kage men kun ét styk per mand og 

hver fredag disker hun op med ugens storsællert til skolens 510 elever, franske hotdogs. 

Jeg sælger 200 hver gang, konstaterer hun og tilføjer kort: 

Men det skal de unge også have lov til. Vi andre går jo også i pølsevognen af og til. 

JydskeVestkysten Kolding | 13.03.2009 | 2. sektion | Side 11 | 316 ord | artikel-id: e1714c05 

Skole har fået penge til at gøre elever sundere 

Af Lena Juul 

VAMDRUP: Vi har fået 100.000 kroner fra projekt Sunde Unger, og vi har flere forslag til, hvad 

pengene kan bruges på, fortæller skoleleder Elna Jørgensen fra Vester Vamdrup Skole. 

Overordnet handler det om at finde ud af, hvordan en god nattesøvn, sund mad og motion spiller ind 

på den måde, som eleverne lærer på. Projektet skal køre i den ottende klasse, der begynder efter 

sommerferien. 

At give børnene sund morgenmad og sund frokost hver dag, var en del af vores ønske. Det kan ikke 

lade sig gøre, for det ville koste 250.000 kroner, uddyber skolelederen. 

Så forældrene skal gerne på banen og sørge for sund morgenmad og sunde madpakker i 

projektperioden. 

En del af de 100.000 skal bruges på at købe ekstra motion til pigerne og drengene. 

De skal have bevægelse ud over idræt. Og den ekstra bevægelse skal lægges ind i skemaet, siger 

Elna Jørgensen. 

Skolen bestemmer selv, om de 100. 000 kroner skal bruges i løbet af et helt eller et halvt skoleår. 

At eleverne får nok nattesøvn kan skolen kun opfordre til. Her må forældrene også på banen. 

Også de unges festkultur spiller ind. En sund festkultur betyder, at de ikke fester for vildt og ikke 

drikker for meget i weekenden, peger skolelederen på. 

Skolen har allerede gang i arbejdet med at gøre hverdagen sundere. 

Det har blandt andet resulteret i, at det fra dette skoleår blev slut med at gå i byen og købe ind i 

skoletiden, siger Elna Jørgensen.

Tidligere kunne de store elever gå til bageren eller supermarkedet og købe kage, chips, slik og andre 

usunde ting. 

Sodavand er heller ikke tilladt på skolen, påpeger hun. 

Er de store elever lydhøre overfor kampagner om sundhed? 

Ja, i januar havde vi foredragsholder Frede Bräuner inde. Han fortalte meget levende om, hvor 

meget fedt og hvor få af de gode ting, der er i fastfood. Det gav en klar effekt. Det gav sundere ting 

i madkasserne, beskriver hun. 

Skolemadens inspirator på friskolen 

SKAMBY: Frede Bräuner hedder folkeskolelæreren fra Århus. 

Han er inspirator til Nordfyns Kommunes nuværende skolemadsordning. 

I aften gæster han Skamby Friskole, hvor han fortæller om sammenhængen mellem kost, adfærd og 

indlæringsevne. 

Han er ifølge formand for skolebestyrelsen, Bernt Jørgensen, fortaler for, at ernæring, opdragelse og 

undervisning hænger tæt sammen. 

-Vi starter med fællesspisning med cirka 100 personer, og foredraget begynder klokken 19. Alle er 

velkomne, oplyser Bernt Jørgensen. 

Han sad i skolebestyrelsen på Søndersøskolen for nogle år siden. Og efter et seminar med Frede 

Bräuner blev de første sten til den kommunale skolemadsordning lagt. 

-Bestyrelsen ændrede radikalt på skolebodens udbud af mad og drikkelse. Nu skulle det 

ernæringsrigtige i højsædet, men til en fornuftig pris, fortæller Bernt Jørgensen. 

Siden henvendte bestyrelsen sig til Aktiveringscentret i Søndersø. Det var parat til at levere sund 

skolemad i første omgang til Søndersøskolen og året efter til de øvrige skoler i daværende Søndersø 

Kommune. 

-I dag er ordningen et tilbud til næsten alle skolebørn i Nordfyns Kommune. Og så påstås det, at 

skolebestyrelser ingen magt har, bemærker Bernt Jørgensen. 

Bag aftenens arrangement om sund kost står Skamby Friskole, Skamby Børnehave, 

borgerforeningen og friskolens støtteforening. 

Nordjyske Stiftstidende Frederikshavn | 04.02.2009 | Frederikshavn | Side 6 | 293 ord | artikelid: 

e1647589

DYBVAD: Teens på junkfood, cola og slik 

Forleden havde Dybvad Skole besøg af forfatteren Frede Bräuner, der over to omgange fortalte om 

sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæring på sin helt egen facon. 

Foredragene på skolen var delt op, så Frede Bräuner om eftermiddagen gav eleverne i 7.-9. klasse et 

godt og grundigt indspark om deres kostvaner og konsekvenserne deraf. Med historier fra det 

virkelige liv, masser af billeder samt medbragte eksempler på børn og unges daglige indtag af 

junkfood, cola og slik, fik skolens ældste elever syn for sagen med hensyn til kroppens - og ikke 

mindst hjernens - reaktion på fedt, tilsætningsstoffer og sukker. 

Netop at få præsenteret de store mængder sukker og fedt, som forbavsende mange fødevarer er fyldt 

med, gjorde et stort indtryk på eleverne, der var forsamlet i skolens aula. 

Det samme gjaldt om aftenen, da det var forældrene, der fik fortalt historierne om Cola-Dennis, 

"sukkernarkomanerne i 9. klasse", colas virkning som kloakrens - og ikke mindst fik set 

præsentationen af en teenagers maveindhold efter en dag med cola, slik, burgere og sukker! 

Omkring 120 forældre fra både Hørby og Dybvad skoler overværede arrangementet med Frede 

Bräuner , der ved samme lejlighed opfordrede skolebestyrelserne på de to skoler til at indføre en 

ansvarlig kostpolitik - blandt andet med obligatorisk skolemad både morgen og middag for alle. 

Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer i 1983 og arbejdede i folkeskolen indtil han blev ansat 

i Heltidsundervisningen på Midtbyens Ungdomsskole i Århus, hvor han i 1997-98 netop indførte en 

sådan obligatorisk madordning for eleverne. 

Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, 

foredrag med videre - og i 2002 skrev Frede Bräuner bogen "Kost - adfærd - indlæringsevne", som i 

2007 udkom i fjerde udgave. 

Frede Bräuner mener, at ernæring, opdragelse, undervisning og omsorg hænger sammen. 

Fokus på sundheden 

Af Kirsten Seeger 

Sund kost og motion hører med, når eleverne på Mosaikskolen skal have proppet lærdom ind i 

hovedet. 

For med de gode kalorier og rigelig bevægelse følger der en frisk hjerne, klar til at modtage masser 

af information.

Friske børn er, hvad man gerne vil have på Mosaikskolen, hvor man har forbudt eleverne at gå på 

tanken efter tomme kalorier i skoletiden. I stedet kan de forsyne sig med havregryn med rosiner 

men uden sukker, når sulten melder sig, og så står den ellers på løb hver mandag og fredag. 

Mosaikskolen har sat fokus på kost og motion, og temaet blev fulgt op onsdag aften i sidste uge, 

hvor skolen indbød børn og forældre til et fælles arrangement, hvor Frede Bräuner fortalte om kost 

og motions betydning for indlæringsevnen. 

I skolens invitation til forældrene blev der gjort tydeligt opmærksom på, at der var mødepligt for 7., 

8. 

og 9. klasserne, mens alle forældre og alle andre elever var velkomne. 

Eleverne startede på balkonen, men kunne hurtigt rykke ned på stolene, for mange forældre foretrak 

håndboldkampen i tv. Derfor kunne man også se, at eleverne fyldte pladserne op med start på 

bageste række og en anelse mangel på koncentration hos de største drenge. 

Men Frede Bräuner havde prøvet det hele før, og det varede ikke længe, før hele salen var med, og 

Deres udsendte måtte græde af grin. For selv om emnet er alvorligt nok, blev det behandlet med stor 

humor og fin indsigt i unge menneskers tankegang og i, hvordan man får sit budskab frem. 

- Man bliver dum af at spise forkert mad og klog af at spise rigtig mad! Og Frede Bräuner kunne 

dokumentere det, for han havde været med til talrige forsøg med sund morgenmad og sund frokost 

til urolige, ukoncentrerede elever og erfaret hvor hurtigt forbedringerne skete. 

- Hvorfor har kvinder og piger menstruationssmerter? Det er, fordi I spiser forkert - det ved jeg alt 

om! Stor morskab i salen. Frede Bräuner gik videre med eksempler på forkert mad. 

- Taberyogurt! Ved I, hvad taberyogurt er? Det er de her små bægre, forklarer han og holder en sixpack 

op. 

- De koster 50 kroner literen og er fyldt med sukker. 

Ifølge Frede Bräuner og hans erfaringer skal morgenmad bestå af tykmælk uden sukker, med 

rosiner og frugt og smoothies. 

Frokost skal bestå af grøntsager i mængder. 

- Noget af det klogeste, skolen her har gjort, er at forbyde eleverne at gå på tanken. 

Det blev en meget lærerig og samtidig underholdende aften med en meget dristigt indlagt pause. 

Dristigt, fordi der var håndbold i tv, og tilhørerne kunne blive fristet til at tage hjem i stedet. Men 

Frede Bräuner vidste, hvad han gjorde. Der var ingen, der tog hjem. Derimod var der en frygtelig 

bunke, der skulle have målt deres puls i pausen for at se, hvor galt eller godt, det stod til. 

På den usunde side var der kun fire voksne tilhørere, der skulle ud og ryge i pausen, og kun to 

elever, der skulle om bag skolebygningen for at smugryge.

Jo, også i Østermarie er der bedre kostvaner og sundere levevis på vej. 

FREDE BRÄUNER 

blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985. Han har gennem alle 

årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne. 

Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, 

foredrag, og i 2002 udgav Frede Bräuner bogen » Kost - adfærd - indlæringsevne « . Han er 

endvidere medforfatter til bogen » Hvad fylder vi i børnene « og fungerer nu som konsulent og 

foredragsholder. 

Sukker er en stor skurk 

Af Lena Juul 

VAMDRUP: Forbavselsen var stor, da Frede Bräuner i går viste, at en sukkergris kan komme op på 

at spise 400 gram af det hvide pulver om dagen. 

Han nøjedes ikke med at tale om tallet, men fik en håndfuld børn fra salen til at lave skåle med 

hænderne. I skålene hældte han de 400 gram op, så ingen var i tvivl om, hvor meget det kan blive 

til, hvis man spiser guldkorn, slik, sodavand, kakaomælk, cola, chips og burgere i store mængder. 

Allerede foredragets første billede viser, hvad det drejer sig om. Her sidder en tyk, ung fyr i en 

lænestol og viser sin blege vom. I hænderne har han en kage og en fjernbetjening. 

At se fjernsyn og spille computer er det eneste, man ikke er for træt til, når man spiser rigtig usundt, 

forklarede foredragsholderen Frede Bräuner . 

Kan I gætte, hvad hans yndlingsmorgenmad er, spørger han publikum, der er børn fra Vester 

Vamdrups 1.-5. klasse. 

Og det kan de godt. 

En skov af hænder ryger op. 

Guldkorn er det rette svar, for halvdelen af Guldkorn er nemlig sukker, fortæller han. 

Han nævner flere andre morgenmadsprodukter, der er alt, alt for søde. For at understrege sit 

budskab viser han en skål med slikket Matador Mix. Det serveres med mælk på. 

Frede Bräuner sætter tingene på spidsen og kalder slik for gift på gund af alle de usunde stoffer, der 

er i. 

Det gør børn hyperaktive, siger han og hopper rundt og siger abelyde.

Han er god til at fange børnenes opmærksomhed. 

Yoghurt med for højt sukker-indhold, kalder han for taber-yoghurt. Toastbrød er luft og pap. 

Han fortæller også om gode ting. 

Vindermorgenmad er A38, frugt, havregryn, nødder, mandler rosiner og smoothie. Og på et sundt 

frokostbord står grøntsager og kød, beskriver han. 

Udsagnet understreger han ved at fortælle, at man får næsten dobbelt så god en kondi, hvis man 

bare i en uge skifter usund mand ud med den sunde. 

Citat 

At se fjernsyn og spille computer er det eneste, man ikke er for træt til, når man spiser rigtig usundt. 

Foredragsholder 

Frede Bräuner 

Usund frokost forbudt 

Af Rebekka Torp Boileau 

EGEBJERG - Pizzaer, slikposer og sodavand. Det var nogle af de ting, de ældste elever på 

Egebjergskolen i frikvarterne gik over i byen for at købe. Det er slut nu, for det er blevet forbudt. 

- Vi så elever, der delte marcipanroulader og colaer i frokostpausen, siger skoleinspektør på 

Egebjergskolen, Bjarne Schuricht. 

Få af eleverne i 7. til 9. klasse havde en madpakke med i skole. Langt de fleste gik over i 

Dagli'Brugsen for at købe usunde sager. 

- Efter pausen fik vi børn ind, der havde fået sukkerchok. De var helt oppe at ringe. Men et stykke 

tid efter vendte det. De sad og hang over bordet, så de fik ikke noget ud af undervisningen, forklarer 

Bjarne Schuricht. 

Forbuddet blev indført første skoledag i dette skoleår og betyder, at 7. til 9. klasse ikke længere må 

forlade skolens område i skoletiden. 

Omsorgssvigt

Frede Braüner er lærer og har i mange år beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost og 

indlæringsevne. Han har skrevet bøger og holder foredrag på skoler om emnet. Han mener, at sund 

kost er alt afgørende for om, eleverne får noget ud af undervisningen. 

- Det er omsorgssvigt, hvis man ikke indfører et forbud, siger Frede Braüner . 

Han mener, at børnene ikke selv kan styre frokosten. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne går 

ind og laver et forbud. 

Ifølge Frede Braüner har otte ud af 10 skoler en ordning, hvor de ældste elever frit kan gå over i 

byen i frikvarterne og købe mad. 

Sure miner 

Det var en enig medarbejdergruppe, som stillede forslag til ledelsen om et forbud mod at forlade 

skolens område. Da eleverne i 7. til 9. klasse første skoledag blev informeret om, at det var slut med 

byturene, var der flere sure miner. I dag er der uenighed blandt eleverne om forbuddet er en god 

eller en dårlig idé. 

De første uger skulle et par elever mindes om de nye regler. Hvis eleverne bliver taget i at forlade 

skolens område i frikvarterne, går der besked hjem til forældrene om overtrædelsen. 

Bjarne Schuricht har lavet en aftale med Dagli'Brugsen om at ringe, hvis nogle af eleverne alligevel 

skulle forvilde sig derover i frikvartererne. 

Gammel ordning 

Muligheden for at gå ud fra skolens område er en ordning, der stammer fra dengang, mange mødre 

gik hjemme. Dengang fik eleverne mulighed for at gå hjem til mor og få et godt måltid mad, 

fortæller Bjarne Schuricht. 

Men da mødrene kom ud på arbejdsmarkedet, hang ordningen alligevel ved. 

Nu skal maden spises på skolen. 

Da forbuddet blev indført, blev Egebjergskolens madbod udvidet. Nu kan der købes varme retter, 

pastasalater, sandwich og meget mere. 

rt@horsens-folkeblad.dk

Rygning gør dig dum 

Forskere har nu fundet en sammenhæng mellem rygning og dårlig indlæringsevne. 

11. juni 2008, 15:26 Af JAKOB TILMA jti@bt.dk 

Hvis du gang på gang har problemer med at huske, hvor du har lagt pakken med cigaretter, så har 

du nok allerede selv svaret på hvorfor det forholder sig sådan. 

Den franske forsker Séverine Sabia og et forskerhold ved Institut National de la Santé et de la 

Recherche Médicale, har fundet ud af, at rygning forsager dårlig hukommelse og forringet 

indlæringsevne hos midaldrende mennesker. 

Fra 1997 til 1999 testede den franske forskergruppe hukommelse, evne til at tænke logisk, ordforråd 

og talegaver hos 5.388 offentligt ansatte i London. Fem år senere blev 4.659 personer igen testet, og 

undersøgelsen viste klart, at rygere har markant større problemer med hukommelsen og indlæringen 

end de øvrige undersøgte deltagere. 

I undersøgelsen lå rygerne i den dummeste femtedel sammenlignet med ikke-rygerne. Men, 

undersøgelserne har også vist, at det aldrig er for sent at lægge cigaretterne på hylden. Således 

scorede eks-rygere, der ikke havde rørt røgpinden i mange år, 30 procent højere i undersøgelsen end 

de der fortsat pulsede løs. 

Undersøgelsen peger også på, at en ’bivirkning’ ved at kvitte røgen er, at man generelt lever 

længere og sundere end rygerne. 

Det har været vanskeligt for undersøgelsens leder, professor Séverine Sabia, at påvise, at rygerne 

tænker og lærer dårligere end ikke-rygerne over tid, men det skyldes langt hen af vejen 

følgesygdomme efter at have suget på tjærepinden. 

Mange af rygerne i undersøgelsen var nemlig døde af ryger-relaterede sygdomme, da deltagerne 

skulle testes i anden ombæring. 

Forskergruppen har analyseret 10.308 offentligt ansattes rygevaner blandt 35 til 55-årige i London i 

perioden 1985 til 1988, og igen fra 1997 og 1999. 

4.659 testpersoner blev testet endnu engang omkring år 2004. 

Læs hele analysen af undersøgelsen på Medical News Today her 

Kilde: Medical News Today

Flensborg Avis | 08.03.2008 | Side 1 | 188 ord | artikel-id: e0d9dda4 

Grænsehandel stiger trods danske prisfald 

KØBENHAVN/FLENSBORG. De senere års danske afgiftsnedsættelser på øl, sodavand , spiritus og cigaretter har kostet den danske statskasse over tre 

milliarder kroner. 

Nedsættelserne har dog hverken stoppet den tyske grænsehandel, hvilket ellers var målet, eller øget danskernes indlandsforbrug. Grænsehandelen med øl 

og sodavand er ganske vist stagnerende, men på et rekordhøj niveau. 

En udvidelse af varesortimentet syd for grænsen med blandt andet tøj, radio- og tv-udstyr og hårde hvidevarer har bidraget til, at omsætningen i 

grænsehandelen er i fortsat vækst. 

Omvendt ser det ud i Danmark: Trods nedsatte priser falder øl- og cigaretsalget i den danske detajlhandel stadigvæk. En ting har nedsættelserne dog 

bidraget til: Danskernes sodavandsforbrug er steget voldsomt i en tid, da sundhedsministeriet investerer millionbeløb i at forebygge sukkersyge og fedme. 

Tilsvarende kontant lød kritikken fra Statens Institut for Folkesundhed, der i februar udgav Danmarks første Folkesundhedsrapport: "Det væsentligste 

element i langsigtet forebyggelse er, at der er konsistens mellem forskellige politiske initiativer, så de alle fører den samme vej. 

Det har været kendetegnende for politikken i Danmark, at den i høj grad ikke har tilgodeset dette krav", hedder det i rapporten. Mere side 6-7 

Milliarder af kroner bliver hældt 

Af fører til samme mål 

Økonomi. De senere års afgiftsnedsættelser på øl, vin, spiritus, tobak og sodavand har kostet den danske stat milliarder af kroner. Alligevel er forbruget i 

Danmark fortsat faldende, mens grænsehandelen fortsætter næsten upåvirket. KØBENHAVN/FLENSBORG. Regnestykket var lige så enkelt som 

indlysende: 

Hvis den danske regering nedsatte afgifterne på typiske grænsehandelsvarer, ville flere danskere handle i lokale supermarkeder frem for i tyske 

grænsebutikker. I første omgang vil staten miste indtægter fra afgiften. Et øget salg i Danmark vil dog på sigt skylle pengene tilbage i statskassen. 

Det er teorien bag en lang række afgiftsnedsættelser, som den danske regering har gennemført sammen med Dansk Folkeparti siden 2002. 

Trods massive protester fra opposition og sundhedseksperter blev afgifterne for spiritus, cigaretter, øl, vin og sodavand samt emballage- og pantafgifter 

etapevis sat ned. 

Staten har mistet 

tre milliarder kroner Det primære mål med afgiftsnedsættelserne var at få bugt med grænsehandelen. Og hvis man læser skatteministeriets seneste 

grænsehandelsrapport, synes målet da også at være nået: 

Spiritussalget i grænsehandelen er vigende, mens det er lettere stigende i Danmark. Det samme gælder salget af cigaretter, der i dag er billigere i Danmark 

end i Tyskland. 

Også grænsehandelen med øl og sodavand er stagneret. 

Faktum er dog: Afgiftsnedsættelserne har kostet den danske stat et kæmpe provenutab på 3,1 milliarder kroner i perioden 2003 til 2007. Udgifter, som ikke 

tilnærmelsesvis kunne opfanges af et højere indlandsforbrug. 

Samtidig er grænsehandelen i Tyskland - den samlede omsætning taget i betragtning - i fortsat vækst. 

Ikke plads til flere øl 

Af skatteministeriets seneste statusrapport over grænsehandelen fremgår, at det stagnerende ølsalg i grænsesupermarkederne ikke har ført til et stigende 

ølsalg i Danmark. Tværtimod er ølsalget i Danmark vigende - trods lavere afgifter. Det skyldes ifølge grænsehandelsrapporten dels en generel tendens 

blandt danskerne til at drikke mindre øl, dels at de danske ølpriser er steget de senere år. Med andre ord: Afgiftsnedsættelserne har ikke som forventet ført 

til lavere forbrugerpriser. 

Det afvises dog af Bryggeriforeningen i Danmark. 

- Det er faktuelt forkert. Ølpriserne har været konstant faldende siden 2000, understreger foreningens kommunikationschef, Kaspar Bach Habersaat. 

Hvem der end måtte have ret, så har de danske supermarkeder ikke solgt en eneste øl mere siden afgiftsnedsættelsen. Det er således nærliggende, at det 

stagnerende ølsalg i grænsehandelen slet ikke skyldes de danske afgiftsnedsættelser, men en almindelig markedsøkonomisk mekanisme: Ølmarkedet er 

mættet. Der er ikke plads til flere øl på de danske trailere. 

Også sodavandssalget er til en vis grad bremset, hvilket skatteministeriet noterer sig som en sejr. 

Danskerne drikker 

mere sodavand Faktum er dog, at salget stagnerer på et rekordhøjt niveau. 

Grænsekioskerne sælger i dag dobbelt så mange sodavand som for fem år siden. Ifølge grænsehandelsrapporten koster den billigste sodavand i Tyskland 

blot halvdelen af et tilsvarende dansk produkt. 

Modsat ølsalget er sodavandssalget i Danmark steget siden afgiftsnedsættelserne. Da grænsehandelen med sodavand fortsætter upåvirket, må 

konklusionen være, at danskernes samlede sodavandsforbrug er steget. Med alle de sundhedsomkostninger, det medfører i en tid, da sundhedsministeriet 

har erklæret sukkersyge og fedme for folkeepidemier. 

Regeringen burde måske have hørt på sine egne eksperter. Allerede i 2000 konkluderedes det i skatteministeriets grænsehandelsrapport, at en 

nedsættelse af sodavands- og ølafgifterne kun vil have en meget beskeden eller ingen gevinst for den danske samfundsøkonomi. Helbredsmæssige 

skader forårsaget af et øget sukkerforbrug og alkoholskader var end ikke medregnet, advarede eksperterne. 

Folkesundheden 

sættes på spil Afgiftsnedsættelserne høstede kritik både fra politikere og sundhedseksperter. Kritikernes konklusion: Regeringen sætter folkesundheden på 

spil for at inddæmme grænsehandelen i udlandet samtidig med, at man investerer millioner i forebyggelse og behandling af skader forårsaget af sukker, 

nikotin og alkohol. 

En lignende, omend mere moderat formuleret konklusion nåede eksperterne bag Danmarks første folkesundhedsrapport frem til. Rapporten blev udgivet af 

Statens institut for Folkesundhed i begyndelsen af februar. 

Citat: "Det væsentligste element i langsigtet forebyggelse er, at der er konsistens mellem forskellige politiske initiativer, så de alle fører den samme vej. Det 

har været kendetegnende for politikken i Danmark, at den i høj grad ikke har tilgodeset dette krav. Afgifter, grænsehandel med mere er den ene gang efter 

den anden gået én vej, mens andre tiltag, som aldersgrænser og så videre er gået en anden". 

Grænsehandel er

ingen minusforretning I bund og grund er grænsehandel omkostningsneutral for Danmark. Mens danskerne i gennemsnit grænsehandler i udlandet for ca. ti 

milliarder kroner om året, køber udenlandske grænsehandlende omtrent for det samme beløb i Danmark. 

Konsekvensberegninger i grænsehandelsrapporten 2000 dokumenterer, at der ville opstå 10.000 nye arbejdspladser i Danmark, hvis grænsehandelen i 

udlandet ophørte. 

Omvendt ville det koste 10.000 arbejdspladser, hvis udenlandske grænsehandlende droppede Danmark. 

Den tyske grænsehandel er altså - begge betalingsveje taget i betragtning - ikke en minusforretning for Danmark. Når den danske stat forsøger at få bugt 

med den tyske grænsehandel er der således nærmere tale om profitmaksimering end om et regulært problem. 

Per Dittrich 

[Fakta] 

- Indtægter fra punktafgifter for øl, vin og spiritus 

- 2003: 4,1 mia. kroner 

- 2007: 2,7 mia. kroner 

- Provenutab: 1,4 milliarder kroner 

- Indtægter fra tobaksafgiften 

- 2003: 7,7 mia. kroner 

- 2007: 6,3 mia. kroner 

- Provenutab: 1,4 milliarder kroner 

- Indtægter fra afgifter for mineralvand og læskedrikke - 2003: 679 millioner kroner fra mineralvand mv. 

- 2007: 365 millioner 

- Provenutab: 314 millioner kroner 

- Samlet provenutab: 3,1 milliarder kroner 

(Kilde: Skatteministeriet) 

Det har været kendetegnende for politikken i Danmark, at den i høj grad ikke har tilgodeset dette krav. 

Statens Institut for Folkesundhed 

om det ønskværdige i, at den førte afgiftspolitik og initiativer til en bedre 

folkesundhed 

Titel 


Emneord PUNKTAFGIFTER GRÆNSEHANDEL SUPERMARKEDER 

Personer 

Virksomheder SKATTEMINISTERIET 




Sund skolemad trues af kollaps 

Af LISBETH SCHARLING 

Offentliggjort 05.06.08 kl. 08:11 

Fødevarestyrelsens ernæringskrav til skolemad kræver kvalitet. Det koster. Men højere priser er også lig med, at kunderne 

forsvinder. 

»De tager livet af os.« 

Jan Michelsen er direktør for 123 Skolemad, hvis vision er, at »sund og ernæringsrigtig mad skal gøres tilgængelig på alle skoler«. Men 

den vision er under stadigt kraftigere pres, fortæller Jan Michelsen til Dagbladet Børsen. Han begrunder det bl.a. ud fra 

Fødevarestyrelsens ernæringskrav til skolemad. Krav, som skolerne kan stille til eksterne skolemadsleverandører. 

»Jeg er selvfølgelig glad for, at der stilles krav til madens sundheds- og ernæringsværdi, men så må det også koste noget. Der skal 

være respekt både fra køber og sælges side om, at man kan få sorte tal på begge sider,« siger han til Børsen FødevareSundhed og 

fortæller, at 123 Skolemad i øjeblikket oplever en gennemsnitlig prisstigning på 20 pct. på alle sine produkters indkøbspris. 

Kunderne forsvinder 

»Men vi får ikke lov til at hæve prisen, for så mister vi kunderne,« siger Jan Michelsen og peger på det skævvridende i, at regeringen 

bruger knap 9 mio. kr. på et skolemadsforsøg, der baserer sig på, at hver elev på de udvalgte forsøgsskoler får et dagligt, sundt måltid 

til 16 kr. plus moms. alt inklusive, det vil f.eks. også sige transport og lønninger. 

»Det ved enhver køkkenfaglig person ikke kan lade sig gøre,« siger Jan Michelsen og antyder, at en bæredygtig pris i hvert fald er 

mindst 10 kr. dyrere, hvis det skal leve op til ernæringskravene. 

»Hånden på hjertet, vi tjener ingen ting på den sunde skolemad, men det gør vi så på nogle af de andre ting, vi har. Det mest solgte er 

pølsehorn - godt nok er det en fedtfattig pølse og fiberrigt brød. Salget af pølsehornene er hele forudsætningen for, at vi overlever. Det 

er sindssygt paradoksalt, men det er vores vilkår,« siger Jan Michelsen og fortæller, at et pølsehorn altid sælges sammen med et stykke 

frugt eller en grøntsag. 

Pølsehorn er nødvendige 

»Jeg ville ønske, at vi ikke var nødt til at sælge pølsehorn, holder vi op med det, er vi nødt til at lukke. Og så er børnene overladt til 

kiosk, tankstation og bagerbutikken,« siger han og har svært ved at se, hvordan kommunerne skal kunne formulere mere realistiske 

udbud, når de udliciterer skolemaden. 

»Kommunerne er presset økonomisk, de har faktisk viljen til at indføre sund skolemad, men vi vil se, at markedet kollapser, hvis ikke 

der snart indføres en støtteordning til skolemadsordningerne, sker der ikke noget fra regeringens side, lukker vi inden for få år, og det er 

jeg sikker på, at mange af vores konkurrenter også gør,« siger Jan Michelsen. 

En af konkurrenterne er Frydenholm, hvor direktør Mogens Jørgensen giver Jan Michelsen ret. 

Skolemad på kommunernes bord 

»Politikerne er nødt til at sætte sig ned og se på, hvad en skolemadsordning koster, og hvor sunde produkter de vil have på skolerne,« 

siger Mogens Jørgensen og fortæller, at der i løbet af fire år er investeret 10 mio. kr. i Frydenholm, der endnu ikke har fået sit første 

overskud. 

»Vi vil ikke køre længere end højst nødvendigt. Vi leverer stadig mad ud fra de officielle sundheds- og ernæringsrigtige retningslinjer, 

men vi er meget tæt på, at det ikke længere er ansvarligt,« siger Mogens Jørgensen til Børsen FødevareSundhed. 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fastholder, at det er kommunernes bord, og at regeringen ikke kommer med en økonomisk 

håndsrækning. 

Kilde: Dagbladet Børsen

Forskere: Vitaminpiller virker 


Den er lille, nem at spise og koster ikke 

alverden. Vitaminpillen. Men hjælper den nu 

også? Det spørgsmål har en gruppe 

amerikanske forskere besluttet sig for at 

opklare, og i tidsskriftet Annals of Internal 

Medicine står svaret nu at læse: Ja - i hvert 

fald for nogle mennesker. 

Ekstra 

Aktuelle links: 

Hele artiklen i i tidsskriftet Annals of 

Internal Medicine kan læses her 

Det er mennesker med type 2-diabetes, tidligere benævnt 

gammelmandssukkersyge og en af de hurtigst voksende patientgrupper i verden, 

forskerne fra North Carolina har fokuseret på. 

Snydepille gav klart billede 

Efter at have givet de 130 deltagere enten en snydepille eller en vitaminmineralpille 

hver dag i et år, tegnede der sig et meget klart billede af, hvem der 

fik fornøjelse af pillen - type 2-diabetikere i alderen 45-64 år. 

Gevinsten var betragtelig. Blandt de diabetikere, der fik en virkningsløs 

snydepille, kunne 93 pct. rapportere en eller flere infektioner i årets løb. 

Men i vitaminspisergruppen var tallet blot 17 pct. Selv den forsigtigste 

videnskabsmand vil kalde den forskel for markant. 

»Når denne undersøgelse i så markant grad kan forebygge infektioner hos 

personer med diabetes 2, skyldes det nok, at disse mennesker løber en særligt 

høj risiko for at have en såkaldt subklinisk mangel på både vitaminer og 

mineraler, også fordi kroppen på grund af sukkersygen har et øget behov. Selv 

om de måske ikke har egentlige mangelsymptomer, er deres immunforsvar 

blevet svækket over for infektioner«, siger læge Jerk W. Langer, medlem af 

regeringens arbejdsgruppe for kosttilskud. 

Gode spisevaner 

Ifølge Jerk W. Langer antager man, at op mod halvdelen af alle voksne danskere 

tager en daglig vitaminpille, især om vinteren. 

»Men vi ved faktisk ikke ret meget om, hvorvidt det overhovedet hjælper i øvrigt 

raske mennesker, der blot spiser rimeligt fornuftigt. Næsten ingen danskere er i 

egentlig vitaminmangel. Men meget tyder på, at vi trods fornuftige spisevaner 

ligger i underkanten med eksempelvis B-vitaminet folinsyre og D-vitamin, og at 

det kan være med til at fremkalde blodpropper og knogleskørhed. Og selv en let 

vitaminmangel kan svække immunforsvaret og dermed føre til infektioner, f.eks. 

hyppige forkølelser«, påpeger han. 

Forskerne, hvis finansielle støtte til projektet i parentes bemærket er kommet fra 

en uafhængig velgørende fond, mener deres undersøgelse kan få store 

konsekvenser. De peger på, at luftvejsinfektioner og influenzaagtig sygdom er 

uhyre almindelige og tegner sig for en stor andel af de tabte arbejdsdage i den 

industrialiserede verden. 

»Hvis vore resultater kan bekræftes af en større undersøgelse, kan en vidtspredt 

indførelse af denne form for forebyggelse få en massiv økonomisk effekt og

kunne lette byrden af lidelser i vort samfund«, skriver de. 

Annonce: 

Forskere: D-vitaminer beskytter mod sklerose 

Ny forskning forbinder særligt vitamin med forebyggelse af sklerose og 

leddegigt. 


D-vitaminer, som kroppen danner, når den 

udsættes for sollys, gemmer måske på en flig 

af hemmeligheden bag de gådefulde 

sygdomme sklerose og leddegigt. To nye 

store undersøgelser peger på, at D-vitaminer 

muligvis kan virke forebyggende på begge 

sygdomme. 

Den største af undersøgelserne har analyseret 

risikoen for sklerose blandt 187.000 

sygeplejersker, som er fulgt gennem 20 år. 

40 procent lavere risiko 

De, der via den daglige vitaminpille fik det 

største tilskud af D-vitamin, havde 40 procent 

lavere risiko for at udvikle sklerose end dem, 

der ikke spiste en daglig vitaminpille. Dvitamin 

via kosten gav ikke samme 

beskyttelse som via en vitaminpille. 

»Det er en meget interessant teori, selv om 

der stadig ikke er påvist en direkte 

årsagssammenhæng mellem indtag af Dvitamin 

og beskyttelse mod sklerose. Dette er 

bestemt værd at forske videre i«, siger en af 

Danmarks kyndigste specialister på området 

professor, overlæge, dr.med. Per Soelberg 

Sørensen, Rigshospitalet. 

Bag undersøgelsen, der netop er bragt i det 

førende tidsskrift Neurology, står forskere fra 

Harvard University i Boston. De peger på, at 

D-vitaminteorien hænger fint sammen med 

det faktum, at antallet af sklerosepatienter er 

størst, jo længere væk fra ækvator - og fra 

solen og D-vitaminerne - man kommer. 

Også genetik 

»Det er en korrekt observation. F.eks. er der 

langt mere sklerose i Tasmanien, Australiens 

sydligste punkt, end i Northern Territory. Men 

teorien holder alligevel ikke helt. Eksempelvis 

er sklerose meget almindelig blandt 

nordmænd i Nordnorge, men ikke blandt 

samerne, som lever det samme sted. Det 

Meget tyder på at D-vitamin forebygger mod 

s klerose. - Foto: Niels Hougaard 

D-vitamin 

• D-vitamin fungerer fysiologisk set som 

et hormon og anses derfor ikke for et 

'rigtigt' vitamin. 

• Mennesket danner selv vitaminet i 

huden, når den rammes af solens 

ultraviolette lys. Mængden af D-vitaminer i 

organismen hænger derfor sammen med 

den enkeltes udsættelse for sollys. 

• D-vitaminer anses for livsnødvendigt for 

kalcium i blodet, knogler, tænder og 

muskler. 

• Gode kostkilder til D-vitaminer er 

mejeriprodukter og fisk. 

• Flere års mangel på D-vitamin 

forårsager sygdommen osteomalaci, som, 

når den opstår hos børn, kaldes for 

engelsk syge. Ubehandlet kan personen 

udvikle buede knogler, knoglebrud og 

faldende legemshøjde, fordi hvirvelsøjlen 

synker sammen. 

• D-vitaminer og kalcium kan forebygge 

osteoporose (knogleskørhed) og 

knoglebrud hos ældre mennesker. 

• Mangel på D-vitamin kan muligvis 

forhøje risikoen for kræft i bl.a. tyktarm, 

bryst og blærehalskirtel. 

Kilde: Politikens bog om vitaminer og 

mineraler (Jerk W. Langer) 

peger på, at der også må være nogle rent genetiske årsager til sklerose«, mener

Per Soelberg Sørensen. 

Fælles for sklerose og leddegigt er, at immunsystemet går til angreb på 

patientens eget væv. Ingen kender forklaringen på disse autoimmune sygdomme, 

og ingen ved, hvorfor netop D-vitamin skulle spille en rolle. Tidsskriftet Arthritis & 

Rheumatism bringer en amerikansk undersøgelse, der har fulgt godt 29.000 

kvinder i alderen 55-69 år. 

Vitamin fremfor kost 

Også her er der mindst sygdom - leddegigt - blandt dem, der indtager mest Dvitamin, 

og også her synes den bedste beskyttelse at ligge i vitaminpillen frem for 

kosten. 

Per Soelberg Sørensen erkender, at det kan blive svært at dokumentere effekten 

af forebyggelse, fordi man ikke ved, hvem der har størst risiko for at få 

sygdommen - og derfor kunne have gavn af vitaminerne. Arvelighed spiller 

imidlertid en rolle. 

»Hvis jeg var en person, hvis forældre har haft sklerose, ville jeg begynde selv at 

tage D-vitamin hver dag. Man skal trods alt tænke på, at det er billigt, og at det 

ikke skader«, siger Per Soelberg Sørensen. 

Annonce: 



En engelsk undersøgelse viser, at man kan sænke kriminaliteten betydeligt, let 

og billigt ved blot at give de kriminelle lidt flere næringsstoffer i kosten. 



indenrigsministerium. 

Lavere kriminalitet 

231 mænd på 18-21 år blev fulgt i ni måneder for at kortlægge kriminaliteten 

blandt dem og over for personalet på institutionen. 

Efter de ni måneder fik halvdelen af de unge piller og olie med vitaminer, 

mineraler og fedtsyrer, mens den anden halvdel fik piller og olie uden 

næringsindhold. 

Denne periode varede også i ni måneder. Ved forsøgets slutning var 

kriminaliteten dalet med 26 procent blandt de unge, som spiste vitaminer. Den 

grove, voldelige kriminalitet alene faldt med 37 procent. 

Mængden af kriminalitet i gruppen af unge, som fik piller uden næringsstoffer, 

var den samme som før. 

Professor: Store perspektiver 




om, hvem der skulle deltage, og de, som har undersøgt forsøgspersonerne, har














Ungdomslærer ikke overrasket 

Resultatet af den engelske undersøgelse overrasker ikke lærer Frede Bräuner, der 

til daglig arbejder med besværlige unge på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. 

Her er kosten selve kernen i at få de unge på ret køl. 




omgang med mennesker og kriminalitet«, siger Frede Bräuner, som har arbejdet 

på skolen i 17 år. 



generelt. 

Annonce: 

http://www.dr.dk/pubs/nyheder/template/printarticle.jhtml?sectionID=7&articleID=18 

1664&publicationID=1 

lørdag 17. jul 2004 

Sund levevis forebygger Alzheimers 

Amerikansk studie peger på et bestemt vitamin som forebyggende, men den konklusion sår 

dansk ekspert tvivl om. 

Af Inge Methling

Sund livsstil og en god kost med rigeligt vitaminindhold kan forebygge den frygtede demenssygdom 

Alzheimers syge. Men dokumentationen for, at bestemte vitaminer i sig selv forebygger, er ikke 

overbevisende. 

Det siger en dansk demensekspert, afdelingslæge på Rigshospitalets Hukommelsesklinik Steen 

Hasselbalch, som kommentar til en ny befolkningsundersøgelse fra USA, der tyder på, at vitaminet B3 

forebygger både udvikling af Alzheimers og svækkelse af hukommelsen og andre færdigheder som følge 

af alderdom. 

Grundlaget: 

Det amerikanske studie har fulgt næsten 4.000 ældre mennesker over en periode på seks år. Efter tre år 

blev en tilfældigt udvalgt gruppe på 815 af forsøgspersonerne tjekket for Alzheimers, og resultatet var, at 

de personer, som spiste mad med et lavt indhold af vitamin B3, havde 80 pct. større risiko for at have 

udviklet sygdommen end den gruppe at forsøgspersoner, som havde en daglig kost med et højt indhold af 

vitaminet. 

Efter seks år blev hele gruppen tjekket for alderdomssvækkelse, og gruppen med B3-vitaminrig kost 

havde i gennemsnit kun mistet halvt så mange færdigheder som den gruppe, der spiste få B3-vitaminer. 

Gode kilder til vitamin B3 er bl.a. magert kød, fisk, grøntsager, nødder, mejeriprodukter, berigede 

kornprodukter samt kaffe og te. 

Fejlkilder 

»Studiet lider imidlertid af samme svaghed som en række andre befolkningsundersøgelser«, siger Steen 

Hasselbalch. 

»Vi kan ikke være sikre på, at de mennesker, som spiste en kost med mange B3-vitaminer, ikke også har 

levet sundere på mange andre områder«. 

»Men studiet støtter, at en sund levevis, herunder en ordentlig vitaminrig kost, har en forebyggende 

virkning på demens. Det har vi længe vidst, når den gælder den type demens, der har forbindelse med 

hjerneblodpropper og hjerneblødninger. Men der findes efterhånden en række gode studier, der viser, at 

det også gælder forebyggelse af Alzheimers«, siger Steen Hasselbalch. 

Hans anbefalinger til folk, der vil gøre noget aktivt for at forebygge demens, er derfor at leve sundt, få styr 

på blodtryk og kolesteroltal og kontrol med eventuel sukkersyge. 

Tvivl om vitaminer 

Demensforskere har i flere studier prøvet at kredse sig ind på bl.a. forskellige vitaminer, som enten kan 

forebygge udviklingen af demens eller forhale udviklingen af sygdommen, når man først har fået den. For 

nogle år siden var der således et andet amerikansk studie, der tydede på, at store doser af E-vitamin 

kunne forsinke tabet af færdigheder hos demenspatienter. 

Disse resultater er imidlertid ikke blevet bekræftet ved senere undersøgelser, siger Steen Hasselbalch. 

Andre studier har interesseret sig for naturproduktet Ginkgo Biloba, som menes at have en gunstig 

virkning på hukommelsen. Heller ikke disse studier har - i hvert fald hidtil - kunnet dokumentere en 

virkning over for demens. 

Derimod findes der i dag flere former for medicinske præparater, som kan gavne demenspatienter. 

Der menes at være omkring 100.000 danskere, der lider af demens, heraf halvdelen i moderat til svær 

grad. Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom. 

Printet fra www.politiken.dk Lørdag 17. jul 2004 

Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel 

brug. 

Artiklen kan findes på adressen: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=327644 

Mad og sol giver os for lidt D-vitamin 

Af Birgit Straarup

Forskere fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning anbefaler i en ny 

rapport, at fødevarer som f.eks. brød beriges med vitamin D. Store dele af 

befolkningen lider af vitamin D mangel. 

D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalk, og får man ikke nok D-vitamin, kan 

det medføre knogleskørhed, dårlige tænder, svage muskler og knoglebrud. 

Desuden er D-vitaminmangel under mistanke for at være medvirkende årsag til 

udvikling bl.a. af flere typer kræft, diabetes og sklerose. 

Men store dele af befolkningen får ikke dækket deres behov for vitamin D gennem 

kosten, hvor vitaminet findes i bl.a. æg, fisk, kød og mælk. En anden - og den 

vigtigste - kilde til vitamin D er sollys, men bl.a. mange ældre er ikke nok ude i solen, 

til at de kan danne tilstrækkeligt D-vitamin. Og bruger man - af hensyn til risikoen for 

hudkræft - også solcreme, kan huden ikke optage vitaminet, hvis man bruger en 

creme med faktor otte eller derover. Også mennesker med mørk hud har svært ved 

at danne tilstrækkelig D-vitamin, fordi deres hud genetisk er tilpasset et solrigt klima. 

Derfor anbefaler forskere fra Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning i en ny 

rapport »D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres«, at befolkningen 

som helhed får et tilskud af D-vitamin. 

»I hvert fald bør de mest udsatte grupper have ekstra D-vitamin,« siger 

seniorforsker Lone Banke Rasmussen. 

Bl.a. har et forsøg i Randers blandt over 9.000 hjemmeboende ældre over 65 år vist, 

at risikoen for at falde blev sat ned med ti procent i den gruppe, der fik et tilskud af 

D-vitamin og kalk. Samtidig forebyggede vitamintilskuddet 20-30 procent af de 

knoglebrud, som skyldes knogleskørhed. 

Men heller ikke unge får nok vitamin D, og det anslås i rapporten, at hver tiende har 

decideret D-vitaminmangel, mens hver tredje er i underskud i vinterhalvåret. 

»Så en mulig løsning er at berige f.eks. mel med vitamin D. Især fordi man har 

fundet ud af, at der er en sandsynlig sammenhæng mellem D-vitaminmangel og 

f.eks. kræft,« siger Lone Banke Rasmussen. 

Hun mener ikke, at kostændringer eller opfordringer til at spise vitaminpiller er 

tilstrækkeligt til at nå hele befolkningen. 

»Jeg tror ikke på, at det rigtig vil få nogen effekt,« siger Lone Banke Rasmussen.

Hun mener ikke, at manglen på D-vitamin er blevet forværret over de seneste år. 

»Men går man f.eks. 50 år tilbage, var de fleste meget mere udenfor, og der var 

heller ikke noget, der hed solcreme,« siger Lone Banke Rasmussen. 

Det er allerede i dag tilladt at berige margarine med D-vitamin, men ikke alle 

producenter tilsætter vitaminet. 

Siden 2000 har det været obligatorisk at berige salt med jod, fordi store dele af 

befolkningen led af jodmangel. 

Fakta 

D-vitamin 

Forskerne anbefaler, at ældre og mørklødede personer får et dagligt tilskud på ti 

mikrogram D-vitamin. 

Beboere på plejehjem anbefales et tilskud på 20 mikrogram. Hele befolkningen vil have 

gavn af at få mere D-vitamin f.eks. gennem berigelse af fødevarer. 

Myndighederne anbefaler allerede i dag, at spædbørn får D-vitamindråber. 

lørdag 14. aug 2004 

Vi får for lidt D-vitamin

Flere befolkningsgrupper er i stort underskud med D-vitamin, bl.a. fordi de får for lidt sol. 

Ældre og indvandrere er mest udsat. 


Stadig flere danskere får for lidt D-vitamin, og det kan være risikabelt for helbredet på længere sigt. Den 

slags er der råd for, og det mest effektive er tilmed gratis: sørg for at få mere sol. Men eksperterne er 

tilbageholdende med at opfordre folk til at få løst problemet ved oftere at bruge naturens eget solarium. 

Her lurer nemlig en anden risiko, som er værre end mangelen på D-vitamin - hudkræft. 

En ny rapport fra Danmarks Veterinær- og Fødevareforskning viser, at lav D-vitaminstatus forekommer 

hyppigt i den danske befolkning, og at problemet især er til stede blandt hjemmeboende ældre, 

plejehjemsbeboere, mørklødede indvandrere og personer, der undgår sollys. 

Arbejdsgruppen bag rapporten anbefaler nu, at alle disse grupper dagligt får ekstra tilskud af D-vitamin, 

enten ved ændrede kostvaner, kosttilskud eller berigelse af kosten. Men i rapporten erkender forskerne 

samtidig, at solbestråling er den vigtigste kilde til D-vitamin. 

Har I overvejet, om det måske var en god idé at anbefale folk at tage lidt mere sol for at give kroppen 

mere D-vitamin? 

»Vi har faktisk i arbejdsgruppen diskuteret, om vi skulle nævne, at måske et kvarter eller noget i den 

retning i solen ville give mere D-vitamin. Men vi blev enige om, at vi ikke ville gå ud med et bombastisk 

budskab om at bruge solen mere. Dels ligger vor opgave på det fødevaremæssige område, dels kunne en 

sådan udmelding godt skabe signalforvirring«, siger lic.agro. Heddie Mejborn, Danmarks Fødevare- og 

Veterinærforskning. 

Følgesygdomme 

D-vitaminmangel er nøje forbundet med øget risiko for knoglesvækkelse, knoglebrud og engelsk syge. 

Men ifølge rapporten har man også sat D-vitaminmangel i forbindelse med en række andre sygdomme 

som kræft, specielt bryst-, tyktarms- og blærehalskræft og forhøjet blodtryk. Rapporten konkluderer, at 

»det er muligt, at en bedre D-vitaminstatus kan medvirke til at reducere forekomsten af disse sygdomme, 

men det er ikke bevist«. 

Bevist er det til gengæld, at for meget sol kan give kræft. Og det er tilstrækkelig begrundelse for ikke at 

lade solen alene løse vore problemer med mangel på D-vitaminer, siger professor, overlæge, dr.med. 

Hans Chr. Wulf, Bispebjerg Hospital. 

»Det kan godt være, at mangel på D-vitamin er et reelt problem i visse mindre grupper. Men for 

befolkningen generelt må man sige, at risikoen ved at opholde sig længe i solen og derved risikere at få 

hudkræft er langt større end den teoretiske sammenhæng mellem for lidt sol, D-vitaminmangel og en 

stribe sygdomme. Vi får tværtimod for meget sol, og bør reducere vor soldosis væsentligt i 

sommerhalvåret«, siger Hans Chr. Wulf. 

Lægen og videnskabsjournalisten Jerk W. Langer, der har skrevet fagbøger om vitaminer og kosttilskud, 

fremhæver behovet for en fornuftig balance. 

»Man skal tage hensyn til realiteterne, og de er, at langt de fleste danskere jo gerne vil være lidt solbrune. 

Og hvis man sørger for at beskytte sig ordentligt og frem for alt undgår at blive forbrændt, kan man 

sagtens få glæde af solen og derved få de naturlige D-vitaminer«, siger Jerk W. Langer. 

Printet fra www.politiken.dk Mandag 16. aug 2004 

Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel 

brug. 

Artiklen kan findes på adressen: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=331060

Artikler fra Frede Bräuner - Hadsund Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?