Byg-selv-lagkage

Byg-selv-lagkage er en perfekt måde at tage børn med i køkkenet på, da du kan forberede mere eller mindre i forhold til, hvor gamle dine børn er. Ditte Julie har denne gang haft sin datter Karla med i køkkenet, og har forberedt lagkagebunde og vaniljecreme, så Karla kan bruge sin energi på at pynte de fine små lagkager. Du kan også servere  dem opdelt, og lad dine gæster bygge deres egen byg-selv-lagkage.

En lagkage kan laves i mange udgaver. Denne opskrift er med luftige lagkagebunde og en smagfuld vaniljecreme, pyntet med friske bær, som du selvfølgelig selv kan variere, som du ønsker. Lagkagebundene er bagt på Valsemøllen Kage Hvedemel der er perfekt til kager bagt med bagepulver. Læs mere om Kage Hvedemel her.

Se opskrift
byg-selv-lagkage

Køkkentid
35 min.

Ventetid
1 t.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Byg-selv-lagkage: 3 ud af 5 baseret på 11 anmeldelser

Opskrift

5-6 små lagkager

Lagkagebund
3 store æg
175 g lyst rørsukker
70 g Valsemøllen Kage Hvedemel
1 tsk. bagepulver
70 g kartoffelmel

Vaniljecreme
1 vaniljestang
2 spsk. lyst rørsukker
20 g maizena majsstivelse
2 dl sødmælk
2 æggeblommer
2 dl piskefløde

Pynt
Friske bær
Chokoladepynt
Rød skovsyre

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Byg-selv-lagkage bunde

  1. Pisk æg og rørsukker til en meget luftig og tyk æggesnaps.
  2. Bland hvedemel, bagepulver og kartoffelmel sammen og sigt det ned i æggesnapsen.
  3. Fordel dejen i en stor form eller en bradepande beklædt med bagepapir.
  4. Bag bunden midt i ovnen ved 200°C (varmluft 180°C) i 10-12 minutter til den giver efter ved let tryk.
  5. Lad bunden køle af og derefter udstik 12-15 små lagkagebunde (7-8 cm i diameter).

Vaniljecreme

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led, skrab nænsomt kornene ud og mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Gem den tomme vaniljestang.
  2. Rør maizenaen ud i 2 spsk. mælk og tilsæt æggeblommer, vaniljesukker og resten af rørsukkeret til blandingen. Rør det godt sammen til det er jævnt.
  3. Kom resten af mælken og den tomme vaniljestang i en lille gryde og varm det op til lige under kogepunktet.
  4. Tilsæt æggeblandingen i en jævn stråle, mens du pisker konstant i gryden.
  5. Varm nu cremen op til den slår bobler og tykner godt, imens du hele tiden pisker.
  6. Tag gryden af varmen, fisk den tomme vaniljestang og sæt cremen i køleskab til den er helt kold.
  7. Tag dernæst cremen ud fra køleskabet, pisk den lind med en elpisker.
  8. Pisk fløden til en let flødeskum og vend den lidt ad gangen sammen med den kolde vaniljecreme.
  9. Fyld cremen i en sprøjtepose, og den er klar til brug.

Pynt 

  1. Placer en lagkagebund på en tallerken og kom lidt vaniljecreme herpå.
  2. Gentag til du har to lag.
  3. Kom alle de bær og pynt på, du ønsker.
  4. Lad dine gæster lave deres egen byg-selv-lagkage.