Gratis

På rejse med Grundtvig

Tegning af Grundtvig og to børn

Beskrivelse

Få har som N.F.S. Grundtvig præget det danske samfunds forståelse af demokrati, skole og kirke. Grundtvig var af den opfattelse, at fællesskaber etableres og styrkes i skolen, i kirken og i samfundet. Han mente, at det folkelige knytter sig til vigtige samfundsinstanser som folkekirken, folkestyret og folkeskolen. Alle tre instanser har forstavelsen ‘folke’, hvilket understreger en vigtig pointe i Grundtvigs menneske- og samfundsanskuelser: Det folkelige er det, som binder os sammen trods vores forskelligheder.

I projektet møder eleverne Grundtvig gennem en tegneserie, hvor to børn finder en ældre mand foran Aarhus Domkirke. Undervejs går det op for børnene, at manden er den præst og salmedigter, som kaldes Grundtvig. Sammen med børnene besøger Grundtvig tre steder, hvor han i sit liv har sat aftryk, og hvor han også i dag har sat sine spor. Ved hjælp af medfølgende dialogkort samles der op på tegneseriens indhold. Et gennemgående element i projektet er at understøtte elevernes historiske bevidsthed. Det gøres via en kuffert, som indeholder genstande fra en grundtvigsk grundtvigsk arv; en salmebog, en stemmeseddel og en fortælling fra nordisk mytologi. I samme kuffert skal eleverne give Grundtvig noget tilbage, som karakteriserer deres liv og fællesskab med hinanden i nutidens samfund. 

Forberedelse

Lærerkusus den 25. august i Langenæskirken. 

Formål

Formålet er, at eleverne får et elementært kendskab til Grundtvig og hans betydning for det samfund, som eleverne lever i. 

Sted

På skolen.

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet udleveres på lærerkurset.

Tilmelding

Tilmelding sker på hjemmesiden: www.skole-kirke-aarhus.dk