Oversigt

Seneste nyt

Tidligere formand Lars Barfoed melder sig ud af De Konservative

Tidligere formand for De Konservative Lars Barfoed har meldt sig ud af partiet.

Det samme har hans kone, kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg siden 2018, Helle Sjelle, oplyser hun til lokalmediet FrederiksbergLiv.

Lars Barfoed bekræfter udmeldelsen over for Ritzau, men har ikke yderligere kommentarer.

Hun begrunder udmeldelsen med den lokale konservative ledelse i Frederiksberg Kommune. Hun begrunder parrets udmeldelse med den lokale konservative ledelse i Frederiksberg Kommune.

Ledelsen er "uden et konservativt politisk kompas", lyder det blandt andet.

- Ledelsen forstår ikke at værne om den midtsøgende og konstruktive konservatisme, der ellers har kendetegnet konservative på Frederiksberg i over 100 år, siger Helle Sjelle til FrederiksbergLiv.

Videre kritiserer hun også den nye konservative borgmesterkandidat Michael Brautsch for at "fjerne politisk indflydelse" fra medlemmer, der støttede en modkandidat, da borgmesterkandidaten skulle vælges.

Og den kritik kan Michael Brautsch ikke genkende.

- Jeg er ærgerlig over, at Helle (Sjelle, red.) har valgt at melde sig ud. Jeg var ikke bekendt med, at hun gik med disse tanker. Hun har i hvert fald ikke delt dem med mig, men jeg må også bare sige, at jeg er overrasket over timingen, da vi hverken af haft vores sommergruppemøde eller budgetforhandlinger, siger Michael Brautsch til TV 2 Kosmopol.

- Herefter ville det i højere grad være naturlig at melde sig ud, hvis det står klart, at man ikke er enig i, at vi skal have et fokus på socialkonservatismen og miljøet, som jeg er blevet valgt på.

Lars Barfoed var formand for De Konservative fra 2011 til 2014, hvor nuværende formand Søren Pape Poulsen tog over.

Tidligere har Barfoed også besat en række ministerposter heriblandt som justitsminister.

Lars Barfoed blev ikke genvalgt ved folketingsvalget i 2015 og forlod efterfølgende dansk politik.