Skred på Møns Klint er det største i 17 år

I weekenden skete to skred på Møns Klint, hvoraf det ene er så stort, det strækker sig 200 meter ud i havet, fortæller skovrider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stor del af Møns Klint er forsvundet over weekenden.

Det skyldes to skred på klinten ved henholdsvis Forchhammers Pynt og Sommerspirpynten, hvor store dele af den ikoniske klint er havnet i havet, hvoraf særligt skredet ved Sommerspirspynten er stort.

quote Det er bemærkelsesværdigt, at det er så stort et skred

Jane Skov Lind, skovrider, Naturstyrelsen Storstrøm

Det fortæller Jane Skov Lind, der er skovrider ved Naturstyrelsen Storstrøm, som normalvis varetager skred på klinten.

- Vi opdagede det her skred i går, men vi regner med, at det er sket for et par dage siden, formentlig i fredags.

Et bemærkelsesværdigt skred

Skredet, som fandt sted i løbet af weekenden, er det største skred siden 2007, hvor "det største skred i 50 år" fandt sted om natten mellem 26. og 27. januar i 2007. Her faldt omkring 460.000 tons kridt, sand og ler ned og dannede en ny halvø, som strakte sig 300 meter ud i Østersøen.

Ligesom skreddet i 2007, er den store mængde kridt, sand og ler endt i havet, hvor der også er skabt en lille halvø, som Jane Skov Lind vurderer strækker sig 200 meter ud fra klinten.

Møns Klint
Foto: Mads Tolstrup

 - Det er bemærkelsesværdigt, at det er så stort et skred. Men det er ikke en stor overraskelse, at der sker skred på Møns Klint - det sker jævnligt. Det kan vi også se, når vi kigger tilbage i historien.

Det seneste skred på Møns Klint skete den 23. marts 2023, hvor en del af klinten omkring Hylledals Slugt var styrtet i havet.

Stranden er spærret af

At skreddet sker i januar måned passer godt til årstiden, da det normalvis er i vinteren og foråret, at skred på Møns Klint hænder, fortæller Jane Skov Lind.

- Det er også de måneder, hvor der er mest nedbør. Så det er kombinationen af meget nedbør og den frost, som vi har haft på det seneste, som formentlig har været udslagsgivende for skreddet.

Naturstyrelsen forventer, at skreddet skete fredag.
Naturstyrelsen forventer, at skreddet skete fredag. Foto: Mads Tolstrup

På grund af de to skred, som er sket ved klinten, er hele stranden spærret af, fortæller hun.

- Vi ser dog ikke så mange turister ude ved klinten for tiden, da de fem trapper, som fører ned til stranden blev ødelagt i stormfloden. 

- Men vi har alligevel valgt at spærre af, da der er en risiko for et efterskred. Det har vi i hvert fald set før.

Turister bør holde sig væk

Det er ikke kun dele af klinterne, som er styrtet i havet. Flere af stierne, som turister normalvis kan benytte, er også forsvundet, fortæller skovrideren.

Læs også
Stort skred ved Møns Klint: - Jorden buldrede og larmede
Læs også
Stort skred ved Møns Klint: - Jorden buldrede og larmede

Derfor opfordrer hun også turister til at holde sig væk fra området, selvom det er et flot syn. Både fordi meget af vandet er farvet helt hvidt på grund af kridtet, og da mange fossiler kommer til syne.

- Selvom vi ved, at en del fossiler vil blive revet løs, så bør man altså vente lidt med at køre derud, siger hun.

Møns Klint er samlet otte kilometer lang, hvor det højeste punkt er 128 meter over havets overflade.


Nyhedsoverblik