Kendte7. marts 2024

Puk Elgård er forsvundet fra overfladen

Mediepersonligheden Puk Elgård har valgt at slette alle sine sociale medier
Puk Elgård er 56 år gammel.
Puk Elgård er 56 år gammel.
 Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Puk Elgård flasher piercing: Følgerne går amok

Prøver du at hoppe ind på en af Puk Elgårds sociale medier, vil du blive mødt af noget lidt andet, end du måske forventede.

For den danske journalist, forfatter og radio- og TV-vært Puk Elgård har valgt at slette alle sine sociale medier.

Herunder det sociale medie instagram hvor hun havde mere end 140.000 følgere

Det fortalte hun i TV 2-programmet “Deja-vu med Frøkjær”.

- Jeg blev simpelthen mæt, fortæller hun og sammenligner det med, når man spiser for meget and til juleaften.

- Jeg fik nok af at være til stede derinde. Jeg fik nok af at skulle aflevere ting, tage imod ting og tage stilling til det hele. Det var støj, lyder det fra den 56-årige gæst.

Et helt andet liv
På trods af det komplette fravær fra sociale medier har Puk til tider fanget sig selv i at ville tage et billede til sine ikke eksisterende sociale medier.

I starten gik jeg ligesom og tænkte:

- Nu skal jeg tage et billede, og så skal jeg … nå nej, så skal jeg jo faktisk ingenting, fortæller hun.

Programmets anden gæst Tobias Dybvad undrer sig tilsyneladende over, hvordan Puk Elgård nu får samme stimuli i hjernen, og han spørger hende derfor, om hun nu tager kokain i stedet.

Det afviser hun hurtigt og siger, at det dog tog noget tid at vænne sig til fraværet på de sociale medier.

Hun fortæller, at det faktisk er meget rart ikke konstant at skulle være til stede på de sociale medier og lægge billeder op for flere hundrede tusinde mennesker.

- Der er dejlig ro. Det er faktisk bare dejligt, udtaler gæsten.

Den 56-årige mediepersonlighed er opvokset i Elbæk nær Horsens. Her havde hun mildest talt ikke nogen nem barndom.

Begge hendes forældre havde et misbrug af både alkohol og piller og led af angst. Puk Elgård selv udviklede ligeledes angst.

Forældrenes misbrug og psykiske lidelser opstod efter de mistede deres datter, Puks søster, da hun blot var syv år.

Elgård debuterede på TV i 1995 i børneprogrammet “Børne1eren” og blev i 1999 ansat på TV 2 som vært på quizshowet “Hvem er hvem?”.

Sponsoreret indhold