Kendte14. april 2023

Lisbeth Østergaard har købt hus i Aalborg

Lisbeth Østergaard flytter familien fra Amager til Aalborg
Lisbeth Østergaard og manden Ralf Christensen rykker teltpælene op.
Lisbeth Østergaard og manden Ralf Christensen rykker teltpælene op.
 Foto: Hanne Juul

Den tidligere "Go' Morgen Danmark"-vært Lisbeth Østergaard deler en glædelig nyhed på sin Instagram-profil.

Her fortæller hun nemlig, at hun har købt hus sammen med sin mand Ralf Christensen.

Parret flytter sammen med deres to børn fra Amager til Aalborg, fordi både Lisbeth Østergaards mor og Ralf Christensens familie bor i Jylland, fortæller hun til Billed-Bladet.

Huset på Amager er dog ikke solgt endnu, men det afholder ikke Lisbeth Østergaard fra at dele nyheden.

Huset i Aalborg har de købt for 6.195.000 kroner, og det er noget mindre end, hvad de skal have for deres hus på Amager.

Her har parret sat huset, der ligger tæt på Amager Strandpark, til salg for 13.250.000 kroner. Og bliver det solgt til prisen, står parret til en stor fortjeneste, da de tilbage i 2016 købte det for fem millioner kroner.

Sponsoreret indhold