Kommende hvalpekuld

Helga er min nyeste og meget skønne tæve.

Hun fødte 4 skønne hvalpe d. 29/1.

Hvalpekøb

Jeg skriver ikke folk op på vente- og køberliste, men man kan holde øje her på min hjemmeside. Jeg har erfaret, hvor stor skuffelsen kan være, hvis ikke den ønskede hvalp kommer.

Jeg forventer at man har sat sig ind i, hvad en Westi er for en race og hvordan pelsplejen er, inden man henvender sig til mig. Det er en ruhåret hund, der skal trimmes, som betyder at man plukker hårene af 3-4 gange årligt og ugentligt gennemreder den, for at undgå filt i underulden. Der kan selvfølgelig være årsager til, at pelsplejen ændres til maskinklip, men det er en trimmehund.

Jeg vælger altid køberen, efter en samtale og ved første besøg, er det muligt at reservere en hvalp.

Jeg opfordrer hvalpekøbere til at besøge deres hvalp flere gange, hvis det er muligt. Jeg oplever, at det betyder meget både for hvalp og ejer, at de lærer hinanden af kende, inden afhentning. Under besøgene, giver jeg råd og vejledning og svarer på spørgsmål. Jeg viser også gerne, hvordan man ordner og trimmer en ruhåret pels, på en´ af mine hunde og hvilke redskaber man bruger. 

 

Hvalpepakken

Ting der følger med hvalpen:

DKK stamtavle

Købsaftale 

Pasningsvejledning

Tranportkasse til hvalpen, som den har lært at kende, inden den flytter hjemmefra.

Foder fra Royal Canin

Legetøj

Vejledning på pelspleje

Tæppe der dufter af mor

Hvalpen er ormebehandlet

Hvalpen bliver undersøgt af vores dyrlæge, den bliver chipmærket og vaccineret som 7 uger, der er sundhedsbog med hvalpen.

 

 

Hundeforsikring - Agria

Hundesygeforsikring

Vi opfordrer alle hvalpekøbere, til at tegne en hundesygeforsikring, sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring.

Anbefaler at tegne en sygeforsikring, 14 dage inden afhentning af din hvalp, så er den sikret fra  første dag i sit nye hjem.

Den kan evt. tegnes hos Dyrekassen, her er hvalpen dækket ind allerede fra 8 ugers alderen. De dækker op til 80 % af dyrlægeregningerne.

Den kan også tegnes hos Agria Dyreforsikring. Tegnes den inden hvalpen er 4 måneder gammel, får man den lovpligtige hundeforsikring med i købet. Her kan din sygeforsikring tegnes lige efter de behov du ønsker.

Bliver hvalpen syg eller kommer ud for en skade, skal det ikke være et spørgsmål om penge. Mange følelser kommer i spil, og man har bestemt ikke brug for, at bekymre sig om pengene, men uden en forsikring, kan det meget hurtigt blive meget dyrt.

www.agria.dk