Kronprinspar får fornem hæder af amerikansk magasin

Kronprinsesse Mary er kommet på Vanity Fairs Hall of Fame-liste.

Kronprinsparret får hæder af magasinet Vanity Fair. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Kronprinsparret får hæder af magasinet Vanity Fair. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary får fornem hæder af det amerikanske magasin Vanity Fair, der fremhæver en række kongelige og kendte for deres gode stil, skriver Billed-Bladet.

Kronprins Frederik er udpeget til en af de bedst klædte mænd. Kronprinsesse Mary får endnu større hæder. Hun er kommet på Vanity Fairs Hall of Fame-liste over evigt stilfulde.

Magasinet er blevet opmærksomme på kronprinsesse Marys gallakjole, der er designet af Jesper Høvring. Kjolen bar kronprinsessen ved nytårstaflet 2016 samt ved Bambi Awards i Berlin i 2014.

Det danske kronprinspar har i 2016 fået en del opmærksomhed. De har nemlig også været på forsiden af australske Vogue.

Storbritanniens Dronning Elizabeth er blevet kåret til en af de bedst klædte kvinder de seneste 10 år.

Se billederne øverst i artiklen…

 

Powered by Labrador CMS