Eksperter: Terrortruslen risikerer at stige efter vestlig tilbagetrækning i Afghanistan

De sidste vestlige tropper er i gang med at forlade Afghanistan, og USA’s præsident Joe Biden har gjort det klart, at landets skæbne ikke længere er i hænderne på det amerikanske militær, men afghanerne selv.

Men selv om det kan virke som et lukket kapitel efter en 20 år lang indsats, så mener flere eksperter, at Vesten risikerer at skulle forholde sig til en terrortrussel igen inden for de næste par år. For med Talebans hurtige overtagelse af store dele af landet vil al-Qaeda få et større spillerum.

»Vesten trækker sig ud, men det er en stakket frist. Truslen er ikke væk, og det skal man være forberedt på. Vi kan risikere at komme til at stå med endnu større problemer end tidligere, og kæmpere fra hele verden vil rejse til Afghanistan. Det er vanskeligt at sige, hvornår vi vil se de første terrorplanlægninger mod Europa og Vesten udgå fra Afghanistan, men jeg vil vurdere, at det er et spørgsmål om ét til to år,« siger Jacob Kaarsbo, der er antiterrorekspert og tidligere analytiker og chef i Forsvarets Efterretningstjeneste​.

Terrorforsker Tore Hamming, der er ph.d. i jihadisme ved European University Institute i Firenze, er enig i, at Vesten ikke har opnået det, man gerne ville med krigen i Afghanistan. Han forudser, at landet i løbet af de næste tre til fem år kommer til at opleve en tredje bølge af fremmedkrigere, der vil tilslutte sig al-Qaeda eller Islamisk Stat.

»Vi ved, at med Taleban følger al-Qaeda, og langt hen ad vejen vender vi tilbage til situationen for 20 år siden. Vi vil igen se, at Afghanistan bliver centrum for al-Qaeda-netværket, og de vil få friere tøjler til at operere,« siger han, men pointerer, at udviklingen blandt andet afhænger af, hvilke rammer Taleban sætter op for al-Qaeda. Taleban har ikke en interesse i, at al-Qaeda begår terrorangreb i Vesten, fordi det vil lægge pres på bevægelsen og gøre det vanskeligt for dem at udføre deres mål for det afghanske samfund.

»Jeg tror, at Taleban kan have held med det, men det er klart, at det er to forskellige organisationer, og Taleban kan ikke 100 procent bestemme, hvad al-Qaeda gør og ikke gør,« siger Tore Hamming.

En svag antiterrorbekæmpelse

På et pressemøde i sidste uge gjorde USA’s præsident Joe Biden det klart, at han fortsat tror på, at det afghanske militær er i stand til at holde Taleban på afstand og opbygge et nyt samfund. Det til trods for, at bevægelsen dag for dag overtager flere distrikter, og afghanske tropper skifter side eller flygter. Han sagde, at krigen i Afghanistan, der er den længste i USA’s historie, burde være sluttet for ti år siden, og at »USA ikke tog til Afghanistan for at opbygge en nationalstat«.

USA vil fortsat have en humanitær indsats i landet og en antiterrorkapacitet. En indsats, som både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) ad flere omgange har henvist til, når de har fået spørgsmål til den fremtidige indsats i Afghanistan og bekæmpelse af terror.

Men ifølge Jacob Kaarsbo og Tore Hamming er det langtfra en indsats, der vil være nok til at håndtere den fremtidige terrortrussel. For at sætte det i perspektiv kan man nævne drabet på al-Qaeda-lederen Farouq al-Qahtani tilbage i 2016.

Med utallige tropper og en stor efterretningstjeneste tog det mange år for USA at få fundet ham. Så spørgsmålet er, hvad man er i stand til at bekæmpe med en mindre antiterrorenhed, der opererer fra distancen. Ifølge Jacob Kaarsbo er det mere et politisk håb, end det er noget, der kommer til at blive særlig effektivt.

»Analysen om, at vi kan holde terrortruslen nede fra distancen, er desværre fejlagtig, og det er dybt bekymrende. Når man lukker de militære indsatser, bliver efterretningsressourcerne nedprioriteret, og man har ikke længere de samme efterretningskilder og operative indsats. Derfor kommer vi ikke til at være i sync med trusselsbilledet de næste par år,« siger han og uddyber, at indsatsen kan blive endnu mindre effektiv, fordi den politiske tilstedeværelse i form af ambassader i landet også er truet.

Jacob Kaarsbo anerkender, at både Biden-administrationen og den danske regering står i en vanskelig situation, hvor der de seneste 20 år er begået mange fejlgreb, og en fortsat militærindsats ikke er holdbar. Men ifølge ham er man nødt til at fokusere på en forstærket antiterrorindsats og træning af afghanerne, hvis man skal stå stærkere i fremtiden.

For at få svar på, hvad den danske regering mener om udviklingen i Afghanistan, har Information forsøgt at få et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S). Det har ikke været muligt, da de er på ferie.

Forsvarsministeriet har dog sendt et skriftligt citat:

»Efterretningstjenesterne er blevet stærkere, ligesom den teknologiske udvikling har sikret helt nye redskaber, der giver mulighed for at agere, selv om vi ikke er fysisk til stede med styrker på landjorden. Kampen mod terror er ikke slut. Den stoppede ikke, da flyene med vores soldater lettede fra Afghanistan. Den fortsætter andre steder i verden. Vi følger udviklingen i Afghanistan tæt sammen med vores allierede.«

Selvskabte problemer

Blandt udenrigsordførerne i støttepartierne til regeringen er der ingen tvivl om, at situationen i Afghanistan er kritisk. De betegner den som »tragisk« og »forfærdelig«.

Dertil mener både Eva Flyvholm, der er udenrigsordfører for Enhedslisten, og Karsten Hønge, der er udenrigsordfører for SF, at Danmark og de andre internationale aktører selv har bidraget til at destabilisere situationen i landet, hvilket på sigt kan føre til en øget terrortrussel mod Vesten.

»Vi har ført en fuldstændig udsigtsløs krig i Afghanistan, og straffen for det risikerer vi nu selv at møde,« siger Karsten Hønge.

Han frygter, at Afghanistan endnu en gang kommer til at udvikle sig til et »fristed« for terrorister, og at vi derfor skal forberede os på det »worst case scenario«, som går på, at Taleban kommer til at holde hånden over fremtidige terrorregimer.

Eva Flyvholm er enig i, at det er »helt åbenlyst«, at Danmark og de andre internationale aktører selv har været med til at skabe de problemer, situationen i Afghanistan nu kaster af sig. Hun nævner, at støtten og tilslutningen til Taleban eksempelvis er steget støt i de områder, hvor lokalbefolkningen er blevet trætte efter mange års invasion, som for dem kun har betydet mere borgerkrig og mange dræbte civile.

»Vi har selv været med til at skabe nogle af de sikkerhedsproblemer, vi står med,« siger hun og tilføjer, at det er »ekstremt vigtigt, at den sandhed kommer frem i lyset«.

Udenrigsordfører for De Radikale Martin Lidegaard mener, at vi bliver nødt til at afvente og se, hvilken fraktion af Taleban der vinder frem, før vi kan gisne om, hvordan sikkerhedssituationen i Afghanistan kommer til at udvikle sig.

Hvis den ældre del af Taleban vinder frem, tror han ikke, det vil stå højest på deres dagsorden at rage uklar med Vesten, da de først og fremmest vil forsøge at cementere deres magt inden for landets grænser. Er det derimod den mere militant islamistiske del af Taleban, der vinder frem, så kan situationen komme til at se anderledes ud, mener han.

»Hvis det er de forkerte, der vinder, så har vi at gøre med kræfter, der ønsker at fortsætte deres terrorregime, også uden for Afghanistans grænser,« siger Martin Lidegaard.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, siger, at han fra dag ét i krigen har hævdet, at terrortruslen kommer, og at vi skal svare med »bombardementer over de steder i Afghanistan, hvor al-Qaeda holder til«, hvis truslen begynder at stige mod Vesten. Og det tror han, at den vil. Søren Espersen mener nemlig, at det er Talebans ansvar at sørge for, at al-Qaeda ikke kommer tilbage, og den opgave tvivler han på, at de kan løfte.

De andre udenrigsordførere håber, at man ved at understøtte fredsforhandlingerne i Afghanistan og bevare indsatsen i civilsamfundet kan forsøge at hjælpe landet på vej.

»Det ser ikke godt ud, men det er det eneste og bedste håb, der er. Man kan ikke fjerne terrortruslen helt, fordi landet er så stort og ustabilt,« siger Eva Flyvholm.

Karsten Hønge slår fast, at han ikke har nogen illusioner om, at de danske og internationale bidrag bliver en succes.

»Vi har brændt de broer, som nærmest kan brændes i forhold til afghanerne. Men vi kan håbe på, at nogle af de frø, vi har hjulpet med at plante i forhold til pigers og kvinders ret til uddannelse, kan forbedre nogle forhold i den civile befolkning,« siger han.

Fejlene må ikke gentage sig

Selv om vi endnu ikke kan vide præcis, hvordan situationen i Afghanistan kommer til at udvikle sig, er det vigtigt, at vi tager ved lære af de erfaringer, som krigen har givet os, mener udenrigsordførerne.

For Martin Lidegaard, Eva Flyvholm og Karsten Hønge står det blandt andet klart, at det er en umulig opgave at udvikle et demokrati med militære midler, og det skal Folketingets politikere huske på, når Danmark i fremtiden står over for lignende missioner.

»Man kan ikke skabe sikkerhed og stabilitet bare ved at føre krig, slet ikke når man har så elendig en analyse af det land, man går ind i,« siger Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Flere af ordførerne nævner den aktuelle konflikt i Mali og resten af Sahelregionen som et område, hvor Danmark skal tænke sig om. Flere danske tropper bliver fra næste år sendt afsted, og meldingen fra Dansk Folkepartis Søren Espersen er klar:

»Vi skal ikke ud og drive mission i islamistiske lande, som vi har gjort det før. Vi har fra DF’s side sagt, at næste gang, der skal sendes tropper afsted til Mali, hvor den store islamistiske trussel er, så vil vi ikke være med mere, fordi det fører til samme situation, som vi har set i Afghanistan.«

Det er Eva Flyvholm for så vidt enig i. I hvert fald mener hun, at det er »naivt« at tro, at man kan fikse problemerne ved at intervenere i et land i et par år, når det drejer sig om lande, hvor situationen er så politisk kompliceret. Det aspekt skal indgå i overvejelserne på Christiansborg fremadrettet og allerede nu i forbindelse med Mali, siger hun.