Kinas dæmninger gør nabolande nervøse

Kina har et fast greb om Asiens vandhane. De fleste af Syd- og Sydøstasiens vigtigste floder har deres udspring på det tibetanske plateau, og Kinas store iver for at bygge kæmpedæmninger på de livsvigtige floder har fået alarmklokkerne til at ringe i flere nabolande, der frygter for deres vandforsyning.

»Kina har i stor stil bygget dæmninger på transnationale floder og planlægger endnu flere,« siger Grace Mang fra miljøorganisationen International Rivers. »Det har allerede en negativ miljøeffekt uden for landets grænser, hvor flodernes naturlige strømning bliver forstyrret, og situationen står til at blive forværret.«

Kinas kontrol med Asiens vigtigste floder er også med til at spille ind i en voksende mistænksomhed i nabolandene overfor den voksende stormagts fremtidige ambitioner. Enkelte ser Kinas flodkontrol som et potentielt geopolitisk våben. Brahma Chellaney, en analytiker fra New Delhis Center for Policy Research, mener, at regeringen i Beijing med Kinas mange dæmninger på internationale floder »tilegner sig evnen til at kunne slukke for hanen, hvis den ønsker«, og alene truslen om det kan »tvinge nabolande til lydighed«.

I Indien er der specielt nervøsitet over, at kinesiske dæmninger kan mindske vandmængderne i Brahmaputra-floden på den indiske side af grænsen. Og de samme klager høres i flere sydøstasiatiske lande, der mener, at kinesiske dæmninger allerede forstyrrer vandgennemstrømningen i Mekongfloden, regionens vigtigste flod.

Kinas regering afviser kategorisk, at landets dæmninger på nogen måde har en negativ indflydelse på nabolandene, men landets hastigt voksende behov for energi og vand kombineret med dets kontrol med floderne og Beijings stadigt større geopolitiske magt har gjort Kina til et mål for voksende kritik og mistænkeliggørelse fra nabolande. Landenes manglende tillid til Kina forstærkes også af Beijings manglende gennemsigtighed omkring sine dæmningsplaner og afvisning af at indgå i vanddelingsaftaler med nabolande. Kina har siden 1997 nægtet at underskrive en FN-traktat om vanddeling, som ville være med til at regulere de 13 store transnationale floder, der løber gennem kinesisk territorium.

Alvorlig trussel

De fleste af de omstridte floder har deres udspring på det tibetanske plateau, hvor Kina ifølge International Tibet Network allerede har opført eller er ved at opføre 20 dæmninger, mens 40 andre er planlagt. Organisationen er »bekymret over, hvilken indflydelse disse dæmninger vil have på adgangen til en sikker, stabil vandforsyning i landene længere nede ad floderne«.

Konsekvenserne af de kinesiske dæmninger kan allerede mærkes ved Mekongfloden, der fra Kina løber igennem fem sydøstasiatiske lande. Syv store dæmninger er bygget på den kinesiske side af grænsen, hvor floden kendes under navnet Lancang, og yderligere to dusin er ved at blive opført eller er planlagt. Flere miljøgrupper har anklaget dæmningerne for at skabe oversvømmelser, når der bliver åbnet for sluserne, og tørke, når de lukkes. Dæmningerne har ændret vandgennemstrømningen og har reduceret antallet af fisk i floden. FN’s Miljøprogram (UNEP) har advaret om, at Kinas dæmninger udgør »en alvorlig trussel« mod Mekongfloden, og miljøgrupper siger, at situationen for de 60 mio. mennesker, der er afhængige af floden og dens bifloder for føde og vand, vil blive stadig mere usikker med det stigende antal dæmninger.

»Dæmningerne har ødelagt Mekongs naturlige cyklus og udryddet de naturlige oversvømmelser, som ellers leverer de nødvendige næringsstoffer til jorden, som gør det muligt for bønder at dyrke afgrøder langs floden,« siger Grace Mang.

Flere regeringer i Sydøstasien har udtrykt deres bekymring overfor Kina, men er blot blevet affejet af Beijing. Og samtidig er bekymringen blot øget, efter Kina sidste år genoplivede ellers skrinlagte planer om at bygge fem dæmninger på Salween, kendt i Kina som Nu-floden, hvilket ifølge miljøgrupper kan påvirke op mod syv millioner bønder og fiskere i Myanmar og Thailand, som er afhængige af floden.

Kina finder dog kritikken fra nabolandene uretfærdig og uden grundlag. Udenrigsministeriet i Beijing siger, at Kina »tager overordentligt stort hensyn« til nabolandene. Flere af landene i Sydøstasien har da også deres egne planer om at bygge dæmninger, som ifølge Verdensnaturfonden WWF kan få lige så store – hvis ikke større – negative konsekvenser for regionens floder.

Professor Milton Osborne fra australske Lowy Institute skriver, at den samlede effekt af dæmningerne i Kina og i sydøstasiatiske lande vil være, at »Mekong ophører med at være en gavmild kilde til fisk og en garant for frugtbar landbrugsjord, og floden vil syd for Kinas grænse ikke være andet end en serie af ufrugtbare søer.«

Kilde til konflikt

Kina er blevet kritiseret for at være i færd med at underminere sin status blandt nabolandene ved ikke at være samarbejdsvillig, mere åben om sine dæmningsplaner og mere forstående overfor naboernes bekymringer. Det er med til at styrke en voksende opfattelse i Asien af Kina som et land, der spreder sine arme stadig mere uden at vise hensyn til andre.

Ifølge Shi Yinhong, professor i internationale relationer ved Folkets Universitet i Beijing, har Kina et imageproblem, der også er med til at øge mistænksomheden overfor landets dæmningsplaner.

»Alt hvad Kina foretager sig, bliver ofte set gennem en negativ prisme og som et forsøg på at kue andre,« siger han. Shi Yinhong mener, det negative syn på Kina ofte ikke er funderet i fakta.

Men bekymringen i nabolandene er dog reelt til stede. Vietnams præsident Truong Tan Sang har advaret om, at strid om dæmninger og vandressourcer »udgør en kilde til konflikt« blandt lande i Asien. Det er tydeligt i Sydøstasien, men i endnu højere grad i forholdet mellem Kina og Indien. De to lande har allerede et yderst anstrengt forhold pga. territoriale stridigheder, og den allerede udbredte mistro i New Delhi overfor Beijing har været med til at forstørre indisk frygt for, at Kinas dæmningsplaner kan skabe en fremtidig vandkamp. Kina har allerede bygget – og planlægger flere – dæmninger på Yarlung Tsangpo-floden, der flyder fra Tibet og ind i Indien, hvor den kendes som Brahmaputra. Dæmningerne har allerede i længere tid været et stridspunkt mellem de to lande, da der er nervøsitet i New Delhi over, at Kinas kontrol med floden giver nabolandet en strategisk fordel. Nogle indiske politikere, medier og aktivister har sagt, at striden om vand kan blive en ligeså stor anledning til konflikt som de langvarige territoriale stridigheder. Og indiske medier spørger allerede, om Indien er »i færd med at tabe vandkrigen med Kina«.

Udsigt til vandmangel

Bekymringen i Indien over Kinas kontrol med Brahmaputra forstørres af, at begge lande lider under vandmangel. Omkring en tredjedel af verdens befolkning bor i Kina og Indien, men de to lande har kun en tiendedel af verdens vandreserver. Og begge lande har grund til at frygte øget vandmangel. Ifølge Verdensbanken koster Kinas mangel på brugbart vand årligt omkring 2,3 procent af landets BNP. Det er et problem, som formentlig vil blive større med fortsat økonomisk vækst og effekterne af klimaforandringerne. Samtidig forudsiges det, at Indien inden 2050 vil lide under alvorlig vandmangel. Udsigten til øget konflikt over adgang til vitale vandressourcer har ført til det, som flere betegner som overdrevne påstande fra specielt indiske medier men også enkelte politikere om, at Kina har hemmelige planer om helt at blokere for Brahmaputra og sikre, at vandet bliver inden for Kinas grænser. En plan, som flere eksperter afviser som usandsynlig og teknisk nær umulig. Påstandene har alligevel fået så meget opmærksomhed i Indien, at tidligere premierminister Manmohan Singh følte sig nødsaget til at udtale, at Kinas ledere havde forsikret ham om, at sådanne planer ikke eksisterer.

Det er dog ikke nok til at overbevise Brahma Chellaney, analytikeren fra New Delhis Center for Policy Research, om, at de kinesiske dæmninger ikke er en trussel mod Indiens sikkerhed. Han mener, at Kinas kontrol med floderne er »et nyt våben i Beijings arsenal«.

»Kina har gjort kontrollen med og manipulationen af floderne til et omdrejningspunkt for sin magt og økonomiske udvikling.«