Forhekset for en aften

Nej, jeg tilhører ikke segmentet af 10-16-årige piger, der drømmer om at gå på hekseskole. Jeg har heller ikke læst bogen bag Wicked. Og jeg forstår slet ikke, hvordan kan man præsentere en musical baseret på Troldmanden fra Oz, som om historien var den nyeste, hotte fantasy i 2011.

Men så var det, at jeg sad i Det Ny Teater og fik øje på Annette Heicks sikre håndled med brillantarmbåndene. For så forstod jeg det hele. Wicked er simpelthen årets bedste bud på X Factor- teater. Teaterdirektør Niels-Bo Valbro har set fuldstændig rigtigt, da han valgte at hyre Annette Heick som heltinden. For hun har præcis den vinderprofil, som tweenstilskuerne og teenagepigerne selv sukker efter.

Nuvel, Annette Heick har været tv-vært og ejendomsmægler. Hun er naturligt smuk og naturligt slank. Uden dansermuskler i benene og uden sangerstyrke i stemmen, sådan er det. Men med en smilende scene-ro, der imponerer. Ikke mindst hver gang melodien afkræver hende toner, som hun i virkeligheden ikke har, men som hun alligevel sender ud gennem mikroporteren i panden. Også selv om tonerne knækker, som var de stiletter, der sad fast i scenegulvet.

For Annette Heick er en vildt professionel ikke-stjerne. Hun er showbizpigen, der har det hele i øjnene og som har afluret alle tricks under turneerne med mor og far. Hun er blondinen, som kan spille klicheerne ud til sine tilskuere som et morsomt spejlbillede af dem selv. Hun er Evita uden lyd.

Over for Heick har Valbro og den ferme instruktør Lisa Kent klogeligt castet brunetten Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Maria Lucia vandt faktisk Popstars-Showtime på TV 2 tilbage i 2003. Men siden da har hun indtaget musicalscenen med komplekse kvindesind i Skøn- heden og Udyret, West Side Story, Les Miserables ...

I Wicked spiller hun den onde heks Elphaba. Men Maria Lucia er så smuk, at selv grøn sminke klæder hende og hun synger så ubesværet, at man sidder helt smålykkelig til lyden af den vildskab, hun ikke har sluppet løs før nu.

Maria Lucias stemme forhekser tilskuerne. Og da hun og den sympatiske helte- svensker John Martin Bengtsson synger deres afgørende kærlighedsduet, så løfter hele musicalen sig og bliver til en lyd af 2011. Straks reagerer publikum med råb og piften, som var de til en rockkoncert. For Maria Lucias stemme bølger ud i rummet som autentisk kvindeudtryk for henrevet lykke lige nu.

Så pyt med, at denne overlæssede fantasyhistorie lugter mere af penge end af fantasi. Tekstens absurditeter er så muntert oversat af dherrer Jesper Malmose og Adam Price, at man ikke er i tvivl om, at der er tryllet betydeligt sjovere med ordene her end i originalen. Verbalt fremstår cost-benefit-hekseskolen og dens popularitetskriterier nærmest som Niels Brock på en fredag eller CBS til en sponsorfest. Skønt.

Selvfølgelig er Wicked blevet belæsset med guldhjul og tryllestave i Paul Farnsworths overdådige scenografi. Videoskærme leger med, når Per Engström effektivt styrer musikerne fra en balkon over scenen. Og kostumerne byder på guldblå herskerindekjoler til Marianne Mortensens herligt onde og stemmeoverlegne hekselærerinde og på komiske tryllefrakker som hos Steen Springborgs uopslideligt optimistiske charlatan. Desuden får dyrefantasien frie horndrejninger på Kristian Bolands uimodståelige vædderforheksning, og der er godt med ondskab syet ind i uniformerne.

Og selvfølgelig er Annette Heicks kostumer lige til Billed-Bladets konkurrence om årets kjole skal man stemme på den blå-grønne med diamanterne eller den hvide med boa? Det frækkeste snit er ellers i Maria Lucias brune kjole med guldknapper ned over barmen og smækre stofbaner i zigzag ned over lårene ...

Hele 96 forestillinger af Wicked er sat til salg. Til de 10-16-årige piger med blondinedrømme og grønne lyster. Og til os, der endnu ikke har fattet, at vi trænger til at blive forhekset for en aften.