Interview

Rune Lykkeberg: Forudsætningen for holdningsfrihed er, at vi er ambitiøse med at kvalificere holdningerne

Informations chefredaktør beklager, at avisen bragte en klumme med påstande om, at Enhedslistens kvindelige partiledere bliver valgt, fordi de er kønne
Forudsætningen for holdningsfrihed er, at vi på debatredaktionen er meget ambitiøse med at stille krav og kvalificere holdninger. At vi skiller fordom fra holdning, siger chefredaktør Rune Lykkeberg om den måde, hvorpå avisens debatredaktion redigeres.
Kultur

Information bragte mandag en klumme af journalist Lasse Ellegaard, der overvejer at stemme Alternativet i stedet for SF og Enhedslisten, som han plejer. »Jeg synes for eksempel, at Enhedslisten er lige lovlig kynisk i det konsekvente valg af kønne unge kvinder som udadvendt ansigt. Det er så ikke lige SF’s problem, da få politikere udstråler mere husmoragtig snusfornuft end Pia Olsen Dyhr,« skrev han blandt andet i klummen, som siden er blevet kritiseret bredt og intenst.

Chefredaktør Rune Lykkeberg beklager klummen og siger, at Information er grundlagt på et kompromisløst forsvar for holdningsfrihed:

»Det er vigtigt for os, at vi kan have eksempelvis Konservativ Ungdom og Generation Identitær til at skrive for os,« siger han. 

»Men forudsætningen for holdningsfrihed er, at vi på debatredaktionen er meget ambitiøse med at stille krav og kvalificere holdninger. At vi skiller fordom fra holdning. Alle har ret til deres egen holdning, men ikke deres egen påstand. Og her er der ikke tale om en holdning, men en påstand, der ikke holder.«

– Hvorfor endte det så med at stå i avisen?

»I en almindelig redigeringsproces ville vi udfordre det. Her er sket en fejl, fordi debatredaktøren havde været optaget af andre gøremål og overladt det at redigere teksten til kolleger, der ikke var klar over, hvordan man redigerer en debattekst. Det var ikke klart for dem, at forskellige holdninger undervejs skal udfordres.«

– Hvorfor kender folk, der er ansat til at redigere på Dagbladet Information ikke reglerne for, hvordan man redigerer en debattekst?

»Fordi debat er noget lidt særligt. I debattekster lader vi folk udfolde deres holdninger, men udfordrer dem på alle mellemregningerne og alt, der bliver lagt til grund. Det er anderledes end med al anden journalistik. Og det er vigtigt at understrege, at vi alle har brug for at blive redigeret. Lasse har selv lagt sig ned og beklaget teksten, og når han har skrevet noget, som ikke er blevet forstået, som han gerne ville have det, så er det, fordi vi ikke har hjulpet ham godt nok.«

– Kan det ikke være legitimt nok at spekulere over, hvorvidt der kunne ligge en kynisk kalkule bag valget af politiske frontfigurer?

»Jo, det skal bare kvalificeres. Og det bliver det ikke her, hvor vi tværtimod har tre partiformænd, som på alle måder har vist sig som gode partiformænd.«

»Men selvfølgelig kan man diskutere virkemidler og forskellig slags kapital i politik. Man må så også bare sige, at her er en klumme, der handler om, at Lasse Ellegaard overvejer at stemme på Alternativet. Jeg synes ikke, de her mellemregninger om kvinders udseendes betydning er specielt relevante for, at han kan føre sit synspunkt igennem.«

– Hvad siger det om det kvindesyn, der ligger bag, at de her ord overhovedet bliver skrevet?

»Der er alle mulige forskellige fordomme hos alle mulige forskellige skribenter. Vi bliver alle bedre af at blive læst og redigeret – og få korrigeret vores verdenssyn.«

– Hvad tænker du om, at klummen har afstedkommet så mange reaktioner?

»Vi har altid været så heldige at have ekstremt engagerede læsere, der stiller meget høje krav til os. Det gør sig også gældende her. Vi har nogle læsere, som holder os fast på den avis, vi burde være. Og når Lasse undskylder, er det jo, fordi de har ret, og vi er glade for, at læserne hjælper os.«