Søren Pind: Symbolik trumfede saglighed, da vi indførte grænsekontrollen

Grænsekontrollen blev ikke indført af saglige grunde. Politisk taktik og symbolik trumfede klare faglige indvendinger fra politiet.

Det fortæller den tidligere Venstre-politiker Søren Pind, der som justitsminister i V-regeringen i 2016 var involveret i beslutningen om at indføre den såkaldte midlertidige grænsekontrol, som nu har stået på i mere end syv år.

»Det var klart, at det blev indført af politiske årsager,« siger Søren Pind.

»Politiet var imod det og sagde, at de kunne yde en bedre indsats på anden vis. Det var en helt utvetydig besked. Men de gør jo, hvad man siger, og regeringsbeslutningen blev altså, at det skulle man iværksætte.«

Søren Pinds udlægning bekræftes af en anden kilde, der var involveret i forløbet.

»Regeringen vidste, at det ikke var sagligt eller effektivt at indføre grænsekontrol,« forklarer kilden, der ikke ønsker at stå frem.

Søren Pind har tidligere beskrevet forløbet op til beslutningen om at indføre grænsekontrol i sin bog Frie Ord fra 2019, hvilket dog ikke dengang førte til store overskrifter i medierne. Nu uddyber han sin forklaring, efter at Information den seneste tid har bragt en række artikler, der har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af grænsekontrollen.

Over for Information har fire juridiske eksperter samstemmende vurderet, at skiftende danske regeringer har handlet direkte ulovligt, når de gang på gang har forlænget grænsekontrollen med enslydende begrundelser. Og formentlig fortsætter ulovlighederne med den seneste forlængelse af grænsekontrollen, som den daværende S-regering besluttede i efteråret, vurderer juristerne.

På baggrund af den indsigt, som Søren Pind selv fik i sagen i løbet af sin tid som justitsminister, er han overbevist om, at de juridiske eksperter har ret i, at grænsekontrollen er ulovlig.

»Det var klart for mig, at jo længere tid der ville gå, jo mere åbenlyst ulovligt ville det blive,« siger han.

»Meningsløst«

Grænsekontrollen blev indført den 4. januar 2016. Officielt var begrundelsen, at der forelå en »alvorlig trussel mod den offentlige orden og interne sikkerhed, fordi et meget stort antal illegale immigranter kan strande i Københavnsområdet inden for kort tid«, som Venstres daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skrev i et brev til EU-Kommissionen.

Hun henviste blandt andet til, at Sverige havde forbudt transportselskaber at medtage passagerer uden legitimation, og at grænsen derfor reelt var blevet lukket for migranter uden ID. Støjberg tilføjede, at regeringen havde overvejet situationen »meget nøje«, og at andre tiltag vurderedes at være »utilstrækkelige«.

Men ifølge Søren Pind var sandheden altså, at Rigspolitiet mente at kunne håndtere situationen mere effektivt med andre værktøjer end grænsekontrol. Og at regeringens begrundelse for at indføre grænsekontrollen reelt var en anden.

Søren Pind fortæller, at daværende rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg udtrykkeligt gjorde ham opmærksom på politiets faglige vurdering.

»Og det blev regeringen også orienteret om,« siger Søren Pind.

– Kan du huske mere om, hvordan rigspolitichefen sagde det?

»At det var meningsløst. Med de teknologiske muligheder, vi havde, og det arbejde, man kunne gøre, så fandt de det meget mere ressourcerigtigt ikke at indføre grænsekontrol, hvor man jo bare står og glor ved grænsen.«

– Og det blev så givet videre til regeringen? Ved regeringsmøder tog du det op?

»Ja ja. Jamen, jeg tror også, det stod i papirerne.«

Hvis Søren Pinds oplysninger er korrekte, er det juridisk belastende for den daværende regering. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er professor i EU-ret og migrationsret ved Aarhus Universitet.

Ifølge Schengen-reglerne må grænsekontrol kun indføres som en sidste udvej, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed, og kontrollen må ikke gå videre end strengt nødvendigt. Grænsekontrollen skal desuden være proportional og egnet til formålet.

Men de politifaglige vurderinger, som Søren Pind beskriver, »må siges at kompromittere diverse officielle argumenter om grænsekontrollens nødvendighed, effektivitet og proportionalitet«, vurderer Jens Vedsted-Hansen.

»Hvis rigspolitichefen officielt har udtalt sig som gengivet, bliver det efter min umiddelbare vurdering vanskeligt at fastholde, at den oprindelige genindførelse af grænsekontrol var i overensstemmelse med Schengen-reglerne,« siger juraprofessoren.

Tidligere rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg oplyser, at han »af principielle grunde« ikke vil svare på spørgsmål om sin tid som rigspolitichef.

Handlede om symbolik

Op til beslutningen om at indføre grænsekontrol var der uenighed i regeringstoppen, fortæller Søren Pind. På den ene side stod Venstres daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg. På den anden side stod Søren Pind og Venstres daværende udenrigsminister Kristian Jensen. Og det endte altså med, at V-statsminister Lars Løkke Rasmussen tog Hjorts og Støjbergs parti.

»For dem handlede det om symbolik, ikke om hvad der faktisk virkede,« siger Søren Pind.

»Jeg var selv optaget af, hvad der virkede. Men jeg måtte lide den tort, at jeg blev beskyldt for alt muligt, mens Støjberg bare kørte derudad.«

Søren Pind rettede ind efter regeringens beslutning. Grænsekontrollen blev indført – selv om han vurderede, at den paradoksalt nok ville føre til, at der blev registreret flere asylansøgere i Danmark, når strammerfløjen i partiet fik sin vilje, og asylansøgere blev stoppet ved den dansk-tyske grænse på vej til den eftertragtede destination Sverige: »Folk fik jo at vide, at enten smutter I tilbage til Tyskland, eller også søger I asyl. Og så søgte de jo asyl.«

I første omgang gjaldt grænsekontrollen for en periode på ti dage.

»Men det, jeg hele tiden var bekymret for, var, at man ville fortsætte grænsekontrollen, og det har jo vist sig fuldstændig rigtigt,« siger Søren Pind.

Hans forklaring harmonerer med, hvad flere medier skrev på baggrund af unavngivne kilder i dagene efter beslutningen.

Eksempelvis kunne Weekendavisen den 8. januar 2016 beskrive detaljer fra det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg.

»Regeringen tror ikke selv på effekten af grænsekontrol. Initiativerne ved den dansk-tyske grænse er en indenrigspolitisk markering,« opsummerede avisen under sin overskrift.

Og i teksten kunne man læse, at det ikke var »det faktiske antal asylansøgere, der bekymrede Hjort Frederiksen og Løkke«. Det var »derimod udsigten til at komme under indenrigspolitisk pres«.

»Dansk Folkeparti har længe stået klar til at etablere en effektiv grænsekontrol fra Flensborg Fjord til Vadehavet, og frygten var, at Socialdemokraterne ville benytte den svenske stramning til at overhale Venstre indenom med krav om dansk grænsekontrol,« skrev Weekendavisen.

»Derfor måtte der udvises en grad af handlekraft, lød argumentet.«

Også i Politiken kunne man læse, at Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg var bekymrede for »at blive tildynget af kritik fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at lade stå passivt til, mens svenskerne sænkede grænsebommen til Danmark«.

»Der var behov for at signalere handling, lød begrundelsen fra den side af bordet. Men det var ud fra en politisk-taktisk argumentation,« skrev avisen.

Politiken kunne også fortælle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen »lod forstå, at han mente, at der var behov for at signalere handling«.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der nu er formand for Danmarksdemokraterne, bekræfter over for Information, at hun og Claus Hjort Frederiksen var fortalere for grænsekontrollen internt i regeringen, og at Søren Pind var imod.

»Jeg ved godt, at Søren Pind aldrig har båret den stramme udlændingepolitik i hjertet, men for mig var indførelsen af grænsekontrol på ingen måde taktisk eller symbolsk, som Søren Pind påstår. Det handlede for mig om at passe på Danmark i en meget kaotisk situation, som vi stod i under flygtningekrisen,« skriver Inger Støjberg i et mailsvar til Information.

Hun svarer ikke på, om det er korrekt, at hun blev orienteret om, at politiet ikke mente, at grænsekontrol var et effektivt værktøj.

Hverken Lars Løkke Rasmussen, der i dag er udenrigsminister og formand for Moderaterne, eller daværende udenrigsminister Kristian Jensen vil udtale sig om sagen. Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen er ikke vendt tilbage på Informations henvendelser.

Måtte ikke blive permanent

Ud over Danmark indførte fem andre Schengen-lande – Tyskland, Frankrig, Østrig, Sverige og Norge – også grænsekontrol i forbindelse med flygtningekrisen. Og nogle måneder senere, i maj 2016, lykkedes det landene at få en særlig dispensation fra de andre EU-lande i Ministerrådet til at opretholde grænsekontrollen.

Den dispensation udløb i november 2017. På det tidspunkt var der ikke længere nogen større flygtningestrømme gennem Danmark. Alligevel valgte regeringen at forlænge grænsekontrollen. Nu med henvisning til terrortruslen fra militante islamister. Hver gang den erklærede ’midlertidige’ grænsekontrol udløb, blev den forlænget for en ny seksmånedersperiode med henvisning til den »vedvarende« terrortrussel. En praksis, som EU-domstolen senere skulle underkende i en sag mod Østrig.

I mellemtiden var Lars Løkke Rasmussens V-regering blevet til en VLAK-regering, og Søren Pind havde forladt Justitsministeriet for i stedet at blive uddannelses- og forskningsminister. Derfor var han ikke længere involveret i beslutningsprocessen om grænsekontrollen.

Men udefra betragtede han, hvordan grænsekontrollen blev forlænget gang på gang, og hans overbevisning var, at det var ulovligt.

»Det var hele tiden klart, at hvis man gjorde det, kunne man kun gøre det tidsbegrænset. Det var ikke meningen, at man kunne blive ved at forlænge grænsekontrollen,« siger Søren Pind.

– Blev det gjort klart af embedsværket, at det ville blive et problem, hvis man blev ved med at forlænge den?

»Det behøvede man jo ikke diskutere, for det var jo netop midlertidigt. Det måtte ikke blive permanent. Og så må man jo også sige, hvis man skal være fair, at dengang troede vi, at det var det mest dramatiske, vi ville opleve i begyndelsen af det 21. århundrede.«

Findes ikke midlertidige løsninger

Den måde, Søren Pind beskriver Rigspolitiets vurdering fra 2016 om, at grænsekontrollen ikke var et effektivt redskab, kan umiddelbart minde om, hvad der er kommet frem om Rigspolitiets aktuelle vurdering.

Som Information har kunnet afdække på baggrund af aktindsigt, skrev politiet i et notat i september 2022, at regeringen i stedet for at opretholde grænsekontrollen kunne iværksætte alternative tiltag som efterretningsarbejde, baglandspatruljering og kriminalitetskontroller. Hvilket ifølge politiets vurdering ville »styrke de operative resultater i forhold til særligt bekæmpelsen af omrejsende kriminelle grupperinger samt øvrig grænseoverskridende kriminalitet«.

Men billedet er ikke helt entydigt. I hvert fald så sent som i foråret 2022 har Rigspolitiet i et notat til Justitsministeriet betegnet grænsekontrollen som et »effektivt redskab i indsatsen mod eksempelvis omrejsende kriminelle«. Og ved samme lejlighed anbefalede Rigspolitiet, »at muligheden for at opretholde den midlertidige grænseindsats mod Sverige og Tyskland bør bevares«.

Begrebet grænseindsats omfatter ganske vist ikke kun grænsekontrollen, men også en »kriminalitetsbekæmpende indsats i det grænsenære område, samt en analyseindsats, der understøtter begge dele«, fremgår det af Informations aktindsigt. Men Rigspolitiet anbefalede altså den samlede pakke, som grænsekontrollen er en del af.

Tilsyneladende er politiet altså gået fra i 2016 at være lodret imod en grænsekontrol, til senere i forløbet at levere en form for faglig opbakning – i hvert fald i et vist omfang.

»Det hedder jo en mekanisme,« siger Søren Pind.

– Kan du uddybe det?

»Jeg ved ikke, om jeg kan uddybe det, men det sker jo ofte, at når tingene når frem til et stade, hvor det forelægges, så er det tilpasset den beslutning, man forventer, der bliver truffet.«

– Så politiet er godt klar over, at når regeringen vil det her, så skal de også levere en bestemt vurdering?

»Du kan godt sige det mere uforskammet: at jo højere papirerne når, jo mere tilpasser man papirerne, så der ikke bliver noget, der generer senere hen.«

At den ’midlertidige’ grænsekontrol nu har varet i mere end syv år, viser ifølge Søren Pind, hvor varsomme politikere skal være med at tage ekstraordinære tiltag i brug i forbindelse med en krise.

»Dét, forløbet bekræfter, det er, at der findes ikke midlertidige løsninger i politik. De bliver altid permanentgjort. Og derfor skal man være meget, meget, meget varsom med at indføre dem,« siger han.

»Det, man skal tænke på, er, at den, der påtager sig at afskaffe det, påtager sig samtidig ansvaret for, hvad der sker efterfølgende. Så incitamentet til at afskaffe det, som andre har indført, er meget, meget lille. Og hvis man ovenikøbet selv mener det, er det jo endnu mindre.«

Information har spurgt Justitsministeriet, om det er korrekt, at Rigspolitiet i 2016 orienterede om, at man ikke så grænsekontrol som et effektivt værktøj. Og om det er korrekt, at denne vurdering blev givet videre til regeringen.

Information har samtidig spurgt Justitsministeriet, om ministeriet anerkender, at skiftende danske regeringer set i lyset af EU-domstolens dom sidste år i en sag mod Østrig må siges at have handlet ulovligt ved gentagne gange at forlænge grænsekontrollen med enslydende begrundelser, sådan som juridiske eksperter mener.

Og om Justitsministeriet gennem tiden på nogen måde har advaret eller på anden måde gjort de relevante ministre opmærksom på, at de risikerede at handle ulovligt ved at forlænge grænsekontrollen.

Justitsministeriet svarer ikke på spørgsmålene, men skriver i stedet i et mailsvar, at ved den seneste forlængelse af grænsekontrollen i efteråret 2022 var »vurderingen, at betingelserne for at genindføre grænsekontrol i en ny midlertidig periode er til stede«.

»Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark ikke er det eneste land, der har genindført midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser,« skriver Justitsministeriet med henvisning til Norge, Sverige, Tyskland, Østrig og Frankrig.

»For så vidt angår de tidligere genindførelser af midlertidig grænsekontrol – og begrundelserne herfor – henvises der til de respektive notifikationer til Kommissionen herom.«