Johanne Schmidt-Nielsen: Det er en stor lettelse at få børn hjem fra lejre. Det skulle være sket for længst
Det er en stor lettelse, at 14 danske børn i Syrien nu tilbydes at komme hjem til Danmark sammen med deres mødre. Sådan lyder det fra generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen, som har siddet med i regeringens referencegruppe til den task force, der har undersøgt mulighederne for at hente børnene hjem.
»Vi er i Red Barnet så lettede over, at der nu endelig er hul igennem. Det er en meget positiv udvikling, som vi har kæmpet for i lang tid. Nu kommer 14 danske børn hjem, og vi opfordrer til, at det går så hurtigt som muligt,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Tirsdag aften fremlagde regeringen resultaterne af arbejdet fra den politisk nedsatte task force. Den konkluderer, at ingen af børnene lider af akut livstruende sygdomme, men udviser symptomer på angst og er underernærede.
Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at børnenes tilstand er alvorlig, efter de i flere år har befundet sig i lejrene, hvor der er meldt om mangel på medicin, mad og behandlingsmuligheder.
»Det er livsfarligt at være i de her lejre. Børnedødeligheden er stor. Både på grund af sygdom, som ikke bliver behandlet, og risiko for vold, teltbrande og børn der bliver slået ihjel. Det var også tilfældet for to år siden. Så på den måde ser vi ikke en ændret situation. Det her skulle være sket for længe siden,« siger hun.
Samtidig stiller hun sig kritisk over for, at tre kvinder og deres fem børn med tilknytning til Danmark ikke tilbydes at komme hjem samlet. Her vil man kun tilbyde at hente børnene efter samtykke fra deres mødre. Kvinderne har tidligere haft statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark, men er blevet frataget det, og regeringen vil derfor ikke hjælpe disse kvinder. Det er en fejl, mener Johanne Schmidt-Nielsen.
»Vi opfordrer til, at også disse børn sendes hjem sammen med mødrene. Det vil vi blive ved med at arbejde for. Vi stopper ikke, for de fem børn med mødre, der ikke har dansk statsborgerskab, har lige så meget brug for sikkerhed som de øvrige 14, og en adskillelse vil for dem være lige så skadelig,« siger hun.
Kovending
Indtil tirsdag aften har regeringen stået fast på, at de kvinder, som for år tilbage rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, ikke er velkomne i Danmark og ikke bør tilbydes hjemsendelse.
For eksempel sagde statsminister Mette Frederiksen den 3. marts:
»Børnene er i en skrækkelig situation, og jeg er sikker på, at forholdene i lejrene ikke egner sig til, at børn skal være der. Men i vores optik betyder det ikke, at de mennesker, der har vendt Danmark ryggen, skal tilbage.«
Baggrunden for, at regeringen nu har foretaget en kovending på spørgsmålet om hjemtagelse af familierne, er ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod en ny, konkret sikkerhedsvurdering fra PET.
Regeringen har bedt efterretningstjenesten komme med en vurdering af, om det udgør en større trussel mod landets sikkerhed, hvis de 14 børn bliver i lejrene med deres tre mødre, end hvis de bliver hentet hjem. Her vurderer PET, at den bedste sikkerhedsmæssige løsning for Danmark er at hente mødrene med dansk statsborgerskab og deres børn hjem nu.
Til grund for vurderingen ligger en præmis om, at det ikke er realistisk at evakuere børnene alene, da mødrene ikke vil give samtykke til adskillelse. Det er samtidig PET’s vurdering, at de tre kvinder, som er danske statsborgere, før eller siden vil komme til Danmark med deres børn. Og i det tilfælde kan Danmark ikke nægte dem indrejse.
»Det er vores vurdering, at den kortsigtede sikkerhedsmæssige fordel, der vil være ved at lade dem blive, ikke står mål med den langsigtede og mere alvorlige trussel, som de tre kvinder og deres børn kan komme til at udgøre, hvis de over en årrække ukontrolleret vender tilbage til Danmark mere radikaliserede og måske våbentrænede,« lød det fra PET-chef Finn Borch Andersen på pressemødet tirsdag aften.
Task forcen konkluderer også, at den sikkerhedsmæssige situation i de to lejre al-Hol og al-Roj er forværret siden årsskiftet med en stigning i vold og drab.
»ISIL er markant tilstede i al-Hol-lejren – særligt i det internationale anneks, hvor de bl.a. driver skolelignende institutioner,« står der i rapporten.
Sammenholdt med forværringen af den humanitære situation i lejrene og børnenes »vanskelige helbredssituation«, taler det ifølge task forcen for, »at der tilbydes evakuering af de danske børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien«.
Kræver stor indsats
Der har dog længe været advarsler fra eksperter og organisationer om både de sikkerhedsmæssige forhold i lejrene og den humanitære situation for børnene. Et af de børn, som har stået helt centralt i debatten, er en fireårig pige med PTSD.
Som Berlingske har afdækket, har eksperter over flere omgange slået fast, at hun bør komme hjem til Danmark for at modtage behandling og ikke må blive adskilt fra sin mor, hvis hun skal undgå alvorlige, varige mén. Pigens mor er ifølge Berlingske en etnisk dansk kvinde fra Nordvestsjælland, som i 2014 rejste til Syrien og tilsluttede sig Islamisk Stat.
Det er efter alt at dømme en af de familier, som nu tilbydes at blive hentet hjem,
Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at det er afgørende for børnenes trivsel, at de kommer hjem hurtigst muligt.
»Der er ingen tvivl om, at børnenes situation er blevet forværret af det lange ophold i lejren, og at mulighederne for at arbejde med både fysiske og psykiske mén havde været bedre for to år siden,« siger hun.
Socialminister Astrid Krag (S) udtalte på pressemødet, at børnene vil blive modtaget med en koordineret sundhedsfaglig og social indsats. Der vil blandt andet blive udarbejdet særlige børnemodtagelsesplaner for hvert enkelt barn.
»Modtagelsen skal være så velforberedt som muligt. Vi skal yde en tæt og håndholdt indsats, så vi ikke om fem år står med børn, der er udsatte og sårbare over for radikalisering. Vi har at gøre med børn, som er mærket af mødrenes farlige valg, men vi vil træde til som velfærdssamfund,« sagde ministeren.
Johanne Schmidt-Nielsen fremhæver, at Red Barnet vil stå klar med råd og vejledning til at hjælpe børnene, når de lander i Danmark.
»Vi oplever at have god dialog med Socialministeriet. Kommunerne kan ikke håndtere den her opgave alene, men har brug for god støtte fra eksperter, der ved, hvordan man arbejder med børn, som har været udsat for så voldsomme oplevelser. Vi kan blandt andet træde til med hjælp fra psykologer, som har arbejdet med tidligere børnesoldater,« siger hun.