Vi vil gerne have vindmøller i Danmark, men vi synes, det er lidt uretfærdigt, hvis det lige er i vores baghave, de skal stå. Vi vil gerne have solpaneler, men vi synes, det er synd at klæde de bølgende djurslandske marker i sorte firkanter. Men alle elsker elbiler. Der er godt nok noget med, hvor meget de skal koste, og hvorfra vi skal få råstoffer til alle batterierne. Men de fleste af os vil da gerne have en, hvis vi har råd.
Men elbiler er ikke bare et middel til grøn omstilling. Elbiler kommer med en bunke anden teknologi. De er mere end bare eldrevne, de er også »smarte«. De ved, hvor vi er, de er stemmestyrede, de kan forudse farer, og de er på vej til at kunne køre selv. Alt det kræver, at massive mængder data om os sendes op i netværk af computere, der så fint kaldes »skyen«, hver gang vi er ude at køre – om det så er til arbejde, ud for at handle, på ferie eller når familien skal på søndagstur.
Smarte enheder vinder indpas
Det startede med internettet. Vi kan ikke længere læse en nyhed eller google et par bukser, uden at Google og Facebook ved det. Vores adfærd på nettet aflæses og bruges så til at påvirke vores adfærd. For hvert klik forstår de os — og folk som os — lidt bedre. Målet er at give forretninger og interesseorganisationer mulighed for at påvirke vores indkøb og holdninger.
Så skete det med vores telefoner. Vores onlineaktivitet kan nu foregå via apps, men ligesom hjemmesider kan de aflæse og påvirke vores adfærd. For hvert swipe forstår de os lidt bedre. Situationen er grel. Dykker man for eksempel langt nok ned i telefonens indstillinger, kan man finde dens Advertising ID, der gør det muligt at genkende os på tværs af apps, og uanset hvilket netværk vi er på.
Senest er vi begyndt at stifte bekendtskab med det »smarte« hjem, det »intelligente« hjem. Lamper, fjernsyn, køleskabe, tandbørster og plæneklippere — det hele er på vej på nettet og kan styres med digitale assistenter som for eksempel Googles Assistant og Amazons Alexa.
De største elektronikvarehuse i Danmark melder i disse år om rekordstore salg af intelligente enheder. Vi taler om stigninger i omsætningen af dem på flere hundrede procent. Ifølge Danmarks statistik har 36 procent af de 16-74-årige nu smart home-produkter i hjemmet.
Og nu er turen kommet til vores biler. Tesla var først ude, den praksis, de har for dataindsamling, har sat standarden for industrien. Volvo, Audi og General Motors integrerer Googles Assistant i deres biler, andre samarbejder med Apple og Amazon. På den måde er elbilen blevet en slags trojansk hest for techgiganternes fortsatte dataindsamling.
Med det ’smarte’ følger risici
Bilproducenter og techgiganter samarbejder, fordi forbrugerne vil have adgang til de stemmestyrede digitale assistenter, de allerede bruger. Alexa og Assistant findes på over en milliard enheder. Derfor er de ikke bare teknologisk set de mest avancerede. De er også forbundet til hele det digitale økosystem, vi allerede er indhyllet i.
Hvis nu man keder sig på vej over Storebælt, og man får en mail, kunne det da være smart at få den læst op lige dér. Hvis man lige har ringet af og har brug for at lægge en aftale ind i sin kalender — man er måske på vej over grænsen til Tyskland og stopper ikke lige foreløbig — der kunne det da være smart, hvis man kunne bede sin bil gøre det. Den kunne endda tænkes at gøre det af sig selv. Og hvis man nu lige er kommet i tanke om, at man mangler en gave til fødselsdagen på lørdag, så kan man shoppe lige der i bilen. Alt imens man håndfrit vælger sin næste musik eller podcast.
De behageligheder går langt ud over at få vist vej til nærmeste restaurant eller tankstation — funktionalitet baseret på GPS, som vi er vant til i dag. Og alt dette bliver muligt, så snart elektronikken i bilen bliver koblet op på det økosystem, som Assistant og Alexa er grænseflader til. Det lyder jo smart. Men er det nu også det?
Jo lettere det bliver for os at gøre ting, desto mindre tænker vi over, hvad vi gør, for der er til sidst ingen umiddelbar omkostning ved at gøre det. Selv om det er let at få oplæst nyheder, mens man kører, er det så nødvendigvis en god ting hele tiden at lade nyhedsstrømmen skylle ind? Er det nødvendigvis godt hele tiden, uden besvær, at kunne putte ting ind i sin kalender? Og kender vi ikke alle til impulskøb? En idé til noget, vi bare må eje, kan lynhurtigt omsættes til et køb, simpelthen fordi nettet gør det så nemt at bruge penge.
Jo flere sensorer i vores hverdag, desto lettere bliver det for techgiganterne at skræddersy tilbud og information til os. På den måde giver vi dem magt til på stadig mere subtile måder at styre vores adfærd, uden at vi lægger mærke til det.
Det er ikke, som mange måske tror, et spørgsmål om, at der sidder nogle bestemte personer og gør det for os (eller mod os). Det sker simpelthen automatisk. Andres økonomiske og politiske interesser matches med modtagere ud fra de situationer og spørgsmål, der opstår i vores hverdag.
Selv om bilen for mig i teorien bare er et transportmiddel, hvorved jeg let kan komme fra A til B, selv når A og B ligger langt fra hinanden, så er bilen i praksis mere end det. Den er et personligt rum.
Få ting var bedre som barn end at blive puttet i min sovepose omme på bagsædet sent om aftenen. Jeg husker, jeg spurgte min mor, hvorfor månen fulgte os. Gennem tiden har jeg haft alt fra dybe samtaler til skænderier i bilen, og jeg tør synge højt der. En bil fyldt med internetforbundne mikrofoner ødelægger det rum.
Flere elbiler er ikke et drømmescenarie
Jeg er i den grad fortaler for elbiler. Alle endnu mere miljøvenlige teknologier, vi måtte se i fremtiden, er også meget velkomne. Men el bør ikke være ensbetydende med »smart«. Styrede jeg en elbilproduktion, ville jeg lave biler, der var eldrevne, men ikke smarte. Styrede jeg efterspørgslen, ville jeg efterspørge biler, der var eldrevne, ikke smarte.
For det er langtfra givet, at den lukrative teknologi, vi i dag kalder smart, rent faktisk er smart for samfundet og os som individer. Den underlægger os udenlandske techgiganter. Det er vores mulighed for at agere frit med forsæt, der er på spil.
Som mange har fremført, handler miljøindsatsen i forhold til privatbilisme i princippet ikke om at øge antallet af elbiler på vejene. Den handler om at reducere antallet af kilometer kørt i fossilbiler. Det faktum er værd at holde fast i, så længe de elbiler, vi kan få, er »smarte«.
Det bringer os ud over privatbilisme og merforbrug, det tillader os at fokusere på kollektiv transport, (el)cyklisme og mere arbejde hjemmefra — færre kilometer og stærkere lokalsamfund.
Kunne man forestille sig en form for samfundssind, hvor de af os, der kan undvære bilen, undlader den, sådan at folk og erhverv, der har brug for bilen, kan bruge den med god samvittighed?
Vindmøller, solpaneler og anden miljøvenlig forsyningsteknologi er nem at forholde sig til — den kommer til at stå der og der, den ser sådan her ud, og den leverer så og så meget strøm — så der er håb forude om, at vi kan klare dens praktiske udfordringer. Elbiler derimod er ikke bare et miljøteknologisk håndtag, man kan trække i for at indkassere nogle flere CO2-reduktioner. De kommer nemlig hertil som »smarte« biler, der altså har mere teknologi om bord, end den der gør dem eldrevne. Og den teknologi er designet til at afkode, bruge og styre vores adfærd. Lad os prøve at finde på noget bedre.
Anders T. Christensen er postdoc ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.
Man bør heller ikke glemme at, bare det at sende og lagre al den data fra f.eks en Tesla kræver ret meget energi. Som beskrevet her i The Guardian genererer en spam mail 0,3 g CO2e (https://www.theguardian.com/environment/green-living-blog/2010/oct/21/ca...). Det kan man gange med et meget højt tal og så har man en Teslas datamængde. Derefter, som bruges rigtig meget af data til ML (eller AI), som i bund og grund er brute force statistik og er i sig selv eventyrligt energisultent.
Jeg tror faktisk ikke at en Tesla er specielt god for miljøet, hvis man tager alle de afledte effekter med over hele levetiden.
helt afgjort enig så er problemet omkring overvågnings kapitalismen et gigantisk problem.
og det vi ser med elbilerne, er nok nærmere. at Tech giganterne kommer ind alle steder de kan. end det faktisk handler om elbilerne. specifikt.
vi bør dog være varsomme med at fordømme elbilerne, da de er en del af klimaløsningen, selv om det er med kørsel generelt som det er med vores kødspisning, noget vi kommer til at gøre i stadigt mindre omfang i fremtiden, men herfra og til at sige at vi skal stoppe med at spise kød og køre i elbiler, er ja forkert. da fordelen ved begge, er indlysende ja fordelen ved og spise kød kan måske lyde hult, og lidt forkert i denne debat om elbiler. men vi kan ikke opbygge humus i vores jordlag uden vi har en vis animalsk produktion, og vi kan ikke ha et højt civiliseret moderne samfund uden behovet for transport og person transport i form af elbiler selv om at mange helst så privatbilismen sendt til helvede.
vi høre den igen og igen, angrebet på elbilen, mens det er et simpelt faktum at batteriene bliver stadigt bedre, at vi om få år ikke behøver samme mægte, sjældne jordarter som vi har nu, i batterne, kobolt er næsten helt udfaset. og vi har rigeligt med litium i naturen til at det er et problem, især når vi begynder og af salte havvand til drikkevand, vil vi se prisen på litium styrtdykke,
jeg mener vi skal debatere overvågnings kapitalismen og ikke elbilerne da det er to seperate debatter.
Hver eneste individ der har en smartphone vil allerede leverer de fleste af de oplysninger, som skribenten mener el-bilerne giver adgang til. Position - endda når du stiger ud af bilen? Tjek. Viden om dine indkøb, sundhedsdata, kommunikation, etc. Tjek? Jeg kan altså ikke se, hvordan el-bilen gør det meget værre. Og de fleste moderne biler opsamler data, som indsamles og potentielt kan bruges...
Der er lige plads til pege på en sproglig misforståelse - eller en udbredt, trist framing, for de mere hardcore kommunikationskendere.
El-biler er ikke miljøvenlige.
El-paneler og vindmøller er heller ikke miljøvenlige.
Metoderne er mindre miljøskadelige end alternativerne, som bruger fossile brændstoffer.
At tingene er reelt miljøvenlige vil betyde, at teknikkerne gør noget godt for natur og miljø fremfor bare at undlade at svine helt så meget som de tidligere teknikker.
Der er rigtig stor forskel på at skade mindre og så at gavne miljøet.
Det er lidt ligesom at undlade at bruge Round-Up i sin have men bare bruge andre pesticider istedet og så kalde det "planteværn".
Det er greenwashing, for nu at bruge et nydeligt dansk begreb. ;-)
Der er store problemer med elbiler, det er nok ikke den endelige løsning. Begrænsning af fossil udledning kan bringes i en cirkulær tilstand ved at betragte luftbåren CO2 som en resurse, man tilsætter brint efter den metode som man har benyttet i snart 100 år..Power to X ser meget lovende ud i test, men der skal investeres i et stort anlæg for at bevise at det kan bruges som alternativ.
Lise Lotte « Du gør dig selv skyld i tilsvarende sproglig misforståelse :)
Vindmøller og elbiler er miljø_venlige_ omend ikke isoleret set miljø_gavnlige_ (begge dele kræver selvfølgeligt en fælles forståelse af det overførte begreb “miljø”, som jeg tror, vi har etableret).
Forholdsmæssigt (overfor status quo) er både vindmøller og elbiler miljø_gavnlige_ da alternativet pt. er det mere skadelige fossile brændsel.
Fremtidigt, når energi er udelukkende høstet ud af sol og i nogen grad vind, vil bilisme og energiproduktion være miljø_neutrale_ :)
Michael « Jeg tror, at eldrift er den endelige løsning på transport. Og i øvrigt al anden energiomsætning. Hvad får dig til at tro anderledes?
Det er ikke kun elbiler, der er trojanske heste. Problemstillingen gælder for hele konceptet ”internet of things”. Disse ”smarte produkter” er ikke blot dataslugere, som sender informationer til techgiganterne (et emne, som er en varm kartoffel i medierne). Hvert eneste produkt er også en potentiel sikkerhedsrisiko (et emne, som tilsyneladende ikke er en varm kartoffel i medierne… i hvert fald i Danmark).
Hvis der er IT, der kan forbindes til et netværk (især med adgang til internettet), så er der potentiale for hacking. Det skorter ikke ligefrem på historier om hackede Tesla-biler. Heller ikke ”smarte” køleskabe, TV'er, Roomba-støvsugere og så videre. Ja, selv et ”smart toilet” (noget, som åbenbart findes) er blevet hacket: https://www.forbes.com/sites/kashmirhill/2013/08/15/heres-what-it-looks-.... Og så var der dengang en hacker fik adgang til at tale til et barn i et børneværelse gennem et ”smart” Ring-kamera til hjemmesikkerhed (virksomheden er ejet af Amazon): https://www.youtube.com/watch?v=ZsJSDX0DfSA.
Lige nu kan man godt få produkter i samme kategori uden ”smarte” funktioner. Problemet bliver, hvis de ender med at gennemsyre markedet, så funktionerne bliver en grundandtagelse, og virksomhederne derfor holder op med at producere ”ikke-smarte” varer. Man aner en lang række sikkerhedsmæssige og demokratiske problemer i horisonten med dette nye teknologi-bonanza. Og da regeringer og offentlige sektorer stadig er alt for tumpede og langsomme til at reagere på den informationsteknologiske virkelighed, vi lever i, kan man desværre ikke regne med en samfundsmæssig rettidig omhu. Det bliver sandsynligvis lige så ”too-little-too-late”, som miljøkampen har været.
Carsten « Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med mediernes berøring af emner; en “varm kartoffel” er et emne, ingen ønsker at berøre (den varme kartoffel gør ondt)...
Jeg har aldrig hørt om en hacket Tesla (eller en Roomba, men sidstnævnte er næppe tricky, hvis den er Internetforbunden), hvor det ikke var ejeren selv, der hackede den - vil du poste kilder?
Selv køber jeg ikke enheder, som ikke er forbundne; jeg vil have, at mit lys tænder ved den rette farvetemperatur, og at musikken fra bilen fortsætter i mit hjem, når jeg træder ind ad døren :)
@Rune Mariboe: Der kan man bare se :-) jeg har altid haft opfattelsen af, at det betød det stik modsatte. Altså noget positivt, man gerne vil have fat i / man gerne er opmærksom på. Skulle nok have slået ”varm kartoffel” op først.
Først og fremmest må jeg skrive, at mit hovedsagelige argument retter sig mod den principielle datalogiske virkelighed. Software kan hackes. Den mulighed findes altid – og ”smarte” produkter er ikke undtaget.
Der findes masser af læsning om Tesla derude, men størstedelen er nyhedsreportager om resultater fra konkurrencer eller forskningsgrupper (søg bare løs på fx ”hacked Tesla”, så kommer overskrifterne fra ét år efter et andet). Ejerskabsformen er ligegyldig. Man kan jo ikke per automatik formode, at de her mennesker har udsat deres egne privatbiler for eksperimenterne (tænk for eksempel på konkurrencer, hvor der udloves en Tesla til den, der præsenterer det bedste/hurtiugste hack af bilen – den ejer de jo ikke før bagefter). Der var også en eksperimenterende Tesla-ejer i 2017, som fik adgang til hele flåden. Så er det jo ikke hans egen bil, men alles (og nok især de selvkørende): https://electrek.co/2020/08/27/tesla-hack-control-over-entire-fleet/ – https://www.theburnin.com/technology/white-hat-hacker-gained-access-tesl.... Du har sikkert ment, at du ikke har hørt om noget ”in the wild” (udenfor et kontrolleret miljø), men det var det her jo faktisk. Alt afhang af én persons holdning. Det var rent held, at vedkommende hellere ville fortælle Tesla om sikkerhedsbristen end udnytte den.
Med hensyn til Roomba, så er det jo et af de mest hackede produkter derude. Dermed siger jeg ikke, at folk har brugt en robotstøvsuger til noget kriminelt, men blot at sikkerheden er blevet omgået igen og igen. Det har faktisk skabt et helt miljø af hobbyister, som har modificeret funktionaliteten på den ene eller den anden måde. Fred med det, men den slags demonstrerer jo, at virksomheden ikke har så godt styr på det, som de kunder, der ikke kender til kodning med videre, antager. Den slags miljøer findes i øvrigt for næsten alle ”smarte” produkter i dag, om det så er fjernsyn, smartphones, tablets, køleskabe eller hvad ved jeg.
En cyberkriminalitets-historisk redegørelse for hvad der ”allerede er sket” er ikke relevant for mit argument. Det interessante er ikke, om nogen har gjort det – men om det kan lade sig gøre, og om der findes en risiko for det. Vi kender det fra antivirus-virksomhederne. Du installerer antivirus-software (eller også kommer det med systemet), men spillets regler er i bund og grund, at hackerne er dem, der finder åbningen først, og så må virksomheden halte efter med at få en lappeløsning (et patch) på banen. De virksomheder, der forsøger at bane vejen for ”internet of things”, er ikke undtaget – og det er Tesla heller ikke. Derfor vil forsvarere af for eksempel Tesla som regel ikke kunne gøre mere end henvise til, at virksomheden ”lukkede sikkerhedsbristen hurtigt med et patch”, men det er jo ikke et reelt forsvar. Der kan gøres megen skade indtil da.
Metaforisk kunne man vel sammenligne med Covid-19, som nåede at sprede sig vidt og bredt, før der blev gjort (kunne gøres?) noget, og i virkeligheden kan vi kun prise os heldige for, at virussen var, som den var. Den kunne jo have været meget mere dødelig, og det kan den næste virus, der måtte komme, også.
Så man skal være klar på, at der er en risiko. Nu har vi talt om hacking, men der er selvfølgelig også bare de almindelige trælsheder, som når Tesla-ejere får gjort deres biler midlertidigt ubrugelige pga. et server-nedbrud / en utilgængelig app: https://thenextweb.com/cars/2019/09/03/tesla-owners-reportedly-got-locke...
Selv køber jeg så få forbundne enheder som muligt :-) hverken farvetilpasset lys eller konstant musik er pengene eller risikoen værd for mig. Heller ikke en hårbørste, der ”måler, hvor sundt dit hår er”, en ble-vådheds-måler, en ”smart æggekarton” til køleskabet med tilhørende app, en gaffel til 60 dollars, som fortæller dig, når du spiser for hurtigt https://moneywise.com/a/buy-these-smart-products-and-youll-feel-really-s..., en WiFi-forbundet vandkande, et WiFi-forbundet vinflaske-cover med touchskærm eller hvad de nu finder på derude (revolutionen er sandelig i gang!) https://www.businessinsider.com/weirdest-smart-gadgets-internet-of-thing...
Det interessante ved ”internet of things” er jo, at de går skridtet videre fra web 2.0's sociale medier. Man plejede at sige, at hvis man ikke betaler for varen, så er man sandsynligvis varen selv. Man får en komfort uden at skulle betale. Men med IoT får man en anden (ofte mere fysisk associeret) komfort, mens man samtidig betaler for at ”være varen selv”. Samtidig hæfter man selv for de sikkerhedsrisici, der knytter sig til software, for det er jo éns eget produkt. Det gør man ikke på samme måde ved sociale medier, hvor det jo er Facebook, der ejer de servere, tjenesten udfolder sig på.
Personligt synes jeg, at komforten er alt for dybt købt med ”internet of things”, så derfor understreger jeg risiciene. Jeg opfatter det som en nødvendig stemme på et marked, der mest af alt ser ud til at have tabt besindelsen i naiv teknooptimisme.
Haha, ja hvem vil ha en kold kartoffel - medmindre måske det er med mayo og ristede løg ... og naiv teknooptimisme, det kan dyrekøbte erfaringer/dummebøder forhåbentlig korrigere for og helst i tide? Rettidig omhu her har statsforvaltningen jo en vis tradition for ihvertfald at give udseende af. Når det kommer til usa´s trafik på den danske digitale transportvej, må vi dog tilsyneladende finde os i at være overvåget uden at vide hvor meget.
Grundloven garanterer brevhemmeligheden (i vore dage; kommunikation i bredeste forstand), og borgerne må ikke aflyttes, registreres endsige "forfølges". De fleste andre nationer har lignende forfatningsbeskyttelse af sine borgere. På trods af disse borgerbeskyttelser høster private oplysninger om borgernes gøren og laden for at udnytte dem til ren og skær kommerciel udbytning af os almindelige borgere. Hvorfor tillades sådanne brud på forfatningerne?
Meget vigtigt bidrag til debatten om elektricitet som et gode per se! Vi forbrugere skal kræve free software i vores biler. Det bliver op ad bakke. Svært nok i forvejen at få free software i traditionelle enheder, der typisk har præinstalleret operativsystem, fx Microsoft, som brugeren ikke kan foretage ændringer i.
Hele essensen er netop "Det handler om at reducere antallet af kilometer kørt i fossilbiler." Kan håbe på mere fokus på offentlig transport samt bedre forhold for cyklister, som i mange lande omkring os.
Karin@ - Kollektiv transport er desværre udfordret i disse tider, men tænk hvis det var almindeligt forstået, at det er kollektivets rovdrift på biotopen, som forårsager ulykkerne
Og hvordan tage et opgør med denne skizofrene forvaltning?
Lyt til den australske biologs bud
https://youtu.be/tK5Be9bZHaA