Dannelse i gymnasieuddannelserne

Podcast
 
Hør podcastsamtale om dannelse mellem gymnasielærer Jan Maintz og chefredaktør Rune Lykkeberg.

​​​​​​​​​​Hvad er dannelse i dag, og hvordan styrker vi dannelsesarbejdet i gymnasieuddannelserne? Det giver gymnasielærer Jan Maintz og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg bud på i en podcastsamtale om dannelse.

Podcasten indgår i Gymnasieskolernes Lærerforenings ambition om at styrke fokus på dannelse i gymnasieuddannelserne.​

(Du kan også finde podcasten på podimo, soundcloud og itunes)


Brudstykker fra samtalen:

"Dannelsesbegrebet er blevet uklart. Mange putter forskelligt indhold i det, fx innovation, karrierelæring og dannelse til global medborger. Det er blevet en kampplads for forskellige politiske interessers definitioner".
Jan Maintz

"Dannelse er for mig at se, at du besinder dig på det, der er dit fællesskabs fundament. Det er erkendelsen af, at min frihed har kollektive kilder, har sociale kilder, og dem skal jeg tilegne mig for både at kunne være et frit jeg og deltage i et frit vi."​
Rune Lykkeberg

"Jeg synes, der skal være tre egenskaber i dannelsesdefinitionen: At man er et selvstændigt menneske og et nuanceret tænkende menneske – for man kan godt være selvstændig og en idiot, så vi må have mere med end bare det selvstændige – og så socialt ansvarlig: at man er forpligtet på et fællesskab og handler og gør noget for det fælles."
Jan Maintz 

​"Folk skal lære at kede sig, lære at udholde ulysten ved noget. Stå fast på autoriteten til at gøre jeres elever myndige. Det er fuldstændig fundamentalt. Og det har ikke en skid at gøre med sort skole. Intet."
Rune Lykkeberg

A7300001.JPG
Emner:  
Interessent:  

​Deltag i webinarer om dannelse:

Grøn dannelse
Tirsdag den 26. januar 2021, kl. 16.00-17.30
Oplæg v. Mads Strarup, vicerektor på Københavns Åbne Gymnasium, og Merete Riisager, tidl. undervisningsminister, pr. 1/1 direktør for Dansk Svømmeunion 

Hvad er almendannelse i dag?
Torsdag den 4. februar 2021, kl. 16.00-17.30
Oplæg v. Lars Geer Hammershøj, lektor på DPU 

Dannelse til demokrati
Onsdag den 10. februar 2021, kl. 16.00-17.30
Oplæg v. Søs Bayer, tidligere rektor på Det Fri Gymnasium, nu lektor​ og forfatter til "Dannelse til demokrati" 

Dannelse i klasserummet​
Torsdag den 4. marts 2021, kl. 16.00-17.30
Oplæg v. Tony Andersen, gymnasielærer og vinder af særprisen ved Politikens Undervisningspris 2020 for evnen til at danne eleverne.