Anders Fogh Rasmussen sad med en kop kaffe i hånden og bladrede lidt fraværende i en avis. Han sagde ikke et ord. Ved mødebordet sad Claus Hjort Frederiksen også. Hjort kiggede med en træt mine på Søren Pind, der stod forpustet i døråbningen til sit eget borgmesterkontor på Københavns rådhus. Stemningen var anspændt.

”Har du læst formandens mail,” spurgte Claus Hjort.

Det havde Søren Pind ikke.

”Så foreslår jeg, du læser den, før vi går i gang med mødet.”

28-årige Søren Pind var bygge- og teknikborgmester. Han var kommet for sent til et møde om Venstres fremtid i hovedstaden. Sekretæren havde lige nået at advare ham med håndtegn og fagter.

Mødedeltagerne var kommet. Ét er at komme for sent til et møde med partisekretær Claus Hjort, noget andet at komme for sent til et møde med Venstres næstformand Anders Fogh. Det gjorde man bare ikke.

Søren Pind gik hen til sit skrivebord og åbnede computeren. Mens der langsomt kom liv i computeren, ærgrede han sig indvendigt. Han forestillede sig, hvad Fogh og Hjort måtte tænke om ham. At han var en fløs, der lod sine gæster vente, nu hvor de var kommet for at hjælpe ham med det hele. Som om det ikke var nok, så var der hele balladen, efter at Pind havde optrådt alt andet end elegant i pressen nogle dage tidligere, i februar 1998.

Nogle udtalelser fra Pind havde gjort partiformanden Uffe Ellemann-Jensen rasende. Søren Pind havde leveret udtalelserne i forbindelse med valget af folketingskandidater for Venstre på Bornholm. Pind havde vundet folketingskandidaturet samtidig med, at han var blevet bygge- og teknikborgmester i København.

Den ene udtalelse var om Aakirkebys borgmester Birthe Juel Jensen, der mente, det var et problem, at Pind stillede op til Folketinget for Venstre på Bornholm, når han nu boede i København. Hun mente ikke, at han hørte til på Bornholm. Udtalelsen gjorde Søren Pind rasende, han var jo vokset op på Bornholm. Da TV 2 Bornholm spurgte til kritikken af ham, svarede han:

”Som min onkel sagde til min kusine, da hun kom hjem og havde smadret hans bil: ’Hvad kan man vente fra en ko andet end et brøl.”