Med udbredt sult og fattigdom er der stadig millioner af mennesker, der har akut brug for nødhjælp i Afghanistan.

Men det fundamentalistiske Taliban-styre i landet har netop gjort det sværere at være ngo i landet.

Lørdag kom styret nemlig med endnu en begrænsning af kvinders rettigheder: De må ikke længere komme på arbejde for ngo'er.

Det ærgrer Klaus Løkkegaard, der er sekretariatsleder for den største danske ngo i Afghanistan, nødhjælps- og udviklingsorganisationen Dacaar.

- Vælger den afghanske regering at fastholde denne her beslutning, så får det katastrofale konsekvenser for det afghanske folk, men jo i særdeleshed for kvinder i Afghanistan, siger Klaus Løkkegaard.

Lukker ned i to dage

Dacaar har omkring 500 afghanske kvinder ansat.

- Halvdelen af de målgrupper, vi hjælper, er jo kvinder. Og vi kan kun hjælpe de her kvinder, hvis vi har kvinder ansat, der kan have den direkte dialog og indgå i hjælpearbejdet med dem, fortsætter Klaus Løkkegaard.

Oven på udmeldingen fra Taliban har Dacaar valgt at holde lukket på deres kontorer i landet både søndag og mandag.

- Dels gør vi det i solidaritet med vores kvindelige ansatte. Vi gør det også for at sætte os sammen nu i ledelsen og vurdere, hvilke konsekvenser det her får for vores arbejde, siger Klaus Løkkegaard.

Dermed lægger Dacaar sig på linje med flere af de store, internationale ngo'er i Afghanistan.

Blandt andre Red Barnet, Care International og det norske Flyktningehjelpen har søndag suspenderet deres arbejde i landet.

- Vi kan ikke effektivt nå ud til børn, kvinder og mænd i alvorlig nød i Afghanistan uden vores kvindelige personale. Uden kvinder til at føre an i vores indsats, ville vi ikke have nået millioner af afghanere i nød siden august 2021, skriver de tre ngo'er i en fælles udtalelse.

Bred kritik fra udlandet

Taliban begrunder forbuddet mod kvinder på arbejde med, at de angiveligt ikke har fulgt styrets regler for islamisk påklædning - blandt andet brug af tørklæde til at dække håret.

Det er Neil Turner fra norske Flyktningehjelpen, der har 468 kvinder ansat i landet, ikke enig i.

- Vi har fulgt alle kulturelle normer, og vi kan simpelthen ikke arbejde uden vores dedikerede kvindelige personale, siger han til nyhedsbureauet AP.

Talibans udmelding har også høstet kritik fra blandt andre FN-chef Antonio Gutérres og USA's udenrigsminister, Antony Blinken.

Stramningen følger oven på styrets beslutning tirsdag om at bandlyse kvinder fra landets universiteter.

Og også på mange andre måder er kvinders rettigheder blevet indskrænket, siden Taliban kom til magten igen.

- Siden Taliban kom til magten for halvandet års tid siden, har vi jo oplevet, at de strammer mere og mere grebet om, dels ngo'erne, men jo også særligt de afghanske folk, og særligt hvad kvinder må og ikke må, fortæller Klaus Løkkegaard fra Dacaar.

Håber på lokale undtagelser

Talibans brev til ngo'erne kom med en trussel om, at de kan blive lukket helt, hvis de ikke sender kvinderne hjem.

Derfor har Dacaar i første omgang fulgt ordren:

- Det er jo et frygteligt dilemma, fordi vi ved også, at behovet for akut hjælp er større end nogensinde lige i øjeblikket. Og det vil sige, at når vi lukker vores aktiviteter ned, så er der rigtig mange mennesker i den anden ende, der ikke får den hjælp, de akut har voldsomt brug for, siger Klaus Løkkegaard.

Som en relativt lille organisation tror han ikke, at Dacaar kan ændre Talibans beslutning.

Men han håber, at protester fra internationale sværvægtere som FN, EU og USA vil få en effekt.

For Dacaar er der desuden en lille sprække af håb, siger han.

- Der, hvor vi har haft mulighed for at forhandle, det har været ude på de lokale niveauer, altså derude hvor vi implementerer og gennemfører vores projekter, hvor vi laver hjælpearbejde direkte ud til de fattige afghanere.

- Der kan man forhandle med den lokale Taliban-leder om at få lov til at fortsætte indsatsen. Og det har vi haft stor succes med, siger Klaus Løkkegaard.