I Kinas hovedstad, Beijing, og den nordlige del af det store land har ekstremt vejr i lang tid plaget befolkningen.

Først med to måneders høje temperaturer, der tegner til at blive den varmeste sommer nogensinde. Og så i denne uge med voldsom nedbør.

Sommerens hedebølge blev afløst af rekordmeget regn, og på tre dage faldt der ligesom meget, som vi får i Danmark på et helt år. 744 millimeter regn.

21 personer er døde, og flere savnes stadig. Det vurderes, at en million mennesker er drevet på flugt af de enorme vandmasser.

- Gader bliver til floder, og kanalerne, som skal håndtere regnen, er blevet oversvømmet. Man ser biler, der sejler rundt som både. Det er kun husene, der bliver stående, når vandet kommer, siger DR’s Kina-korrespondent Philip Róin.

I løbet af ugens første tre dage fik man 744 millimeter regn i Beijing.

Han bor til daglig i Shanghai længere mod syd, men har besøgt hovedstaden, og befolkningen har lagt mærke til, at vejret er mere ekstremt end normalt.

- Vi er på vej mod den varmeste sommer nogensinde i det nordlige Kina, og det er centreret omkring Beijing, hvor man virkelig har svedt igennem de sidste to måneder med daglige gennemsnitstemperaturer langt op over 35 grader.

- I løbet af de sidste to uger, efter tyfonsæsonen er gået i gang, har vi set oversvømmelser i en grad, som vi ikke synes at have set tidligere. Det har været ekstremt i og omkring Beijing, og det bider folk mærke i. Ikke kun civilister på gaden, men også eksperter, siger Philip Róin.

COP15 et vendepunkt

En af de eksperter er Wang Binbin, der er generaldirektør i sammenslutningen Global Alliance of Universities on Climate. Hun forsker i befolkningens holdning til klimakrisen.

- Folk troede, at klimaforandringer handlede om isbjørne eller isbjerge i Antarktis og ikke deres daglige liv, men nu begynder flere kinesere at reflektere over sammenhængen mellem klimaforandringer og ekstremt vejr, siger Wang Binbin.

Efter COP15-klimatopmødet i København i 2009, hvor ikke meget blev besluttet eller vedtaget, skete der et skift i Kina, siger Wang Binbin. I dag er ni ud af ti kinesere bevidste om klimakrisen.

- Efter det begyndte Kina virkelig at tage problemet alvorligt, og man forskede en masse i det, og vi fik viden fra udlandet om, hvad klimaforandringer er, og hvordan de kan påvirke Kina negativt, siger hun.

COP15 var også et vendepunkt klimapolitisk, forklarer Philip Róin.

- Ved COP15 fik Kina skylden for, at der ikke kom noget godt slutpapir, og det ramte kineserne på mange måde, fordi man ser sig som en stormagt, der skal tage en ansvarlig holdning til de globale problemer.

- Den kinesiske regerings klimapolitik har ændret sig de seneste 15 år. Fra at sige, det var noget amerikanerne havde fundet på for at holde kineserne nede, til i dag at anerkende, det er et problem, siger Philip Róin.

Kineserne reagerer på vejret

Før regnen druknede Beijing og det nordlige Kina, var termometrene ved at sprænge af varme. Og ude vestpå i Xinjiang-provinsen blev der målt rekordhøje 52,2 grader.

Tidligere på sommeren var varmen nærmest uudholdelig i Kina. Som videoen herunder viser, målte man endog meget høje temperaturer i Xinjiang-provinsen.

- De største forandringer, vi har haft på det seneste, er klimaet. Sommeren i år har været den mest uhyggelige, jeg har oplevet, siger Yu Bin, der er tatovør i Beijing.

Det er især de to ender af spektret, der gør indtryk på kineserne, forklarer Philip Róin. Han bor 1.200 kilometer syd for Beijing i Shanghai, hvor klimaet er subtropisk.

- Det, folk reagerer på, er faktisk vejret. Shanghai plejede at have fire årstider, nu har vi to. Det er enten møgkoldt eller møgvarmt, og så er der ikke noget ind imellem. Følelsen af, at vejret er blevet mere ekstremt i Shanghai, går virkelig igen blandt folk.

- Man kan se i spørgeskemaer, at kineserne svarer ja til, at de tror på klimaforandringer. Og det gør de på grund af vejret, siger Philip Róin.

Øverst i artiklen kan du se Philip Róins indslag i TV Avisen om det ekstreme vejr i Kina.