Det nordlige Kina forbereder sig på oversvømmelser

  • En oversvømmet fodgængertunnel ses bag afspærringslinjer efter tyfonen Doksuri gik i land og bragte kraftig nedbør i Fuzhou, Fujian-provinsen. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)
  • Et luftbillede viser oversvømmelser i Fuzhou. (Foto: © stringer, Ritzau Scanpix)
  • Paramilitære politibetjente evakuerer beboere, der er strandet af oversvømmelser i byen Xincuo i byen Fuqing. (Foto: © stringer, Ritzau Scanpix)
1 / 3

Det nordlige Kina forbereder sig på mulige oversvømmelser fra stormen Doksuri, der tidligere blev klassificeret som en tyfon, og som allerede har skabt kaos i sydlige områder.

Indbyggere i hovedstaden Beijing er blevet opfordret til at blive indendøre på grund af forventede rekordmængder regn, skriver Reuters.

Doksuri er en af de stærkeste storme, Kina har oplevet i flere år, skriver Reuters, og den har tvunget hundredetusinder til at lade sig evakuere i den sydlige provins Fujian efter oversvømmelser.

Kinas ministerium for vandressourcer har løftet advarselsniveauet for potentielle oversvømmelser til det næsthøjeste for Beijing, Tianjin og Hebei provinsen og har tilføjet, at flere af regionens floder forventes at oversvømme.

Forskere advarer ifølge Reuters om, at storme som disse kan blive mere almindelige og voldsomme grundet menneskeskabt global opvarmning.

Her ses oversvømmelser i det sydlige Kina, Fuijan-provinsen:

Videoen er distribueret af China Global Television Network.

Seneste nyt

  1. Byråd politianmelder sig selv

    Her til morgen besluttede et flertal af politikerne i Haderslev Byråd at politianmelde et brud på tavshedspligten.

    Det sker, efter en redegørelse om en skoleleder blev lækket til pressen. En redegørelse som indeholdt personlige oplysninger.

    Ved byrådsmødet tidligt i dag stemte 26 for og fire imod at politianmelde bruddet på tavshedspligten.

    Ud over de 31 kommunalbestyrelsesmedlemmer har cirka 30 personer i administrationen adgang til oplysningerne.

    Reglerne om tavshedspligt findes i forvaltningslovens paragraf 27. Brud på tavshedspligt straffes i henhold til straffelovens paragraf 152 med bøde eller fængsel op til seks måneder eller, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, fængsel op til to år.

  2. Omkring 100.000 civile i Rafah er blevet bedt om at forlade området, men der er ingen sikre steder at flygte hen, siger FN.

  3. Jyske Bank tjente knap 1,3 milliarder kroner i første kvartal

    En af Danmarks største banker, Jyske Bank, har her til morgen fremlagt kvartalsregnskab for årets første tre måneder.

    Resultatet efter skat er opgjort til knap 1,3 milliarder kroner - mere præcist 1286 millioner. Det er tre millioner mindre end samme periode sidste år, hvor banken satte rekord.

    Ordførende direktør Lars Mørch glæder sig over "fortsat solid drift", skriver Ritzau.

  4. Med lidt held kan sådan en pille være klar om fem-ti-femten år, skyder Nicklas Brendborg.

  5. Studerende på Københavns Universitet: Vi pakker ikke teltene ned i dag

    • Protesterne kommer i kølvandet på de store protester, der har udspillet sig på amerikanske universiteter de seneste uger. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • Det er omkring 40 telte, som lige nu er slået op på campus på Københavns Universitet. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • De studerende kræver et akademisk boykot af israelske universiteter. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • De studerende kræver desuden, at KU afslutter alle indkøbsaftaler med virksomheder, der "profiterer på besættelsen af Palæstina". Det skriver de i en pressemeddelelse. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • Københavns Universitet udtaler til DR, at man ikke vil acceptere, hvis studerende bliver chikaneret, kommer i fare eller at noget ødelægges i forbindelse med teltlejren. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • Protesterne foregår på Københavns Universitets City Campus, der ligger på Øster Farimagsgade. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • Prorektor for uddannelse på Københavns Universitet Kristian Cedervall Lauta slår fast, at KU lægger stor vægt på, at de studerende skal have mulighed for at udtrykke sig. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • Teltpladsen er fyldt med politiske bannere, der beskriver de studerendes krav til universitetet. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    • De studerende skriver i en pressemeddelelse, at de har forsøgt at gå i dialog med universitetet siden 2021. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)
    1 / 9

    Studerende er så småt ved at vågne i deres telte på Københavns Universitet (KU), hvor de har slået lejr i solidaritet med det palæstinensiske selvstyre.

    De studerende kræver, at KU "anerkender og fordømmer det igangværende folkedrab". Det skriver gruppen Studerende Mod Besættelsen i en pressemeddelelse.

    Magnus Munch er en af dem, der har haft en kold nat på campus. Nattens kulde har dog ikke skræmt ham væk.

    - Vi pakker ikke teltene ned i dag, for vi har stadig ikke fået noget som helst svar fra KU, siger han til TVA Live her til morgen.

    Prorektor for uddannelse på Københavns Universitet Kristian Cedervall Lauta slår fast, at det ikke er KU's opgave at tage stilling til internationale konflikter.

    - Så nej, vi kommer ikke til at udtale os politisk om det her, siger han.

  6. Arbejdsuge på fire dage har også sine ulemper

    Selvom det lyder dejligt, er en arbejdsuge på fire dage frem for fem ikke en ubetinget succes.

    Det viser et forsøg fra Kerteminde Kommune, som forskere fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet har fulgt.

    Arbejdsugen bliver ikke kortere, men komprimeret, fordi 37 timer skal presses ind på fire dage, og det kan presse især børnefamilier, siger Janne Gleerup, lektor i arbejdsliv og leder af projektet.

    Hun peger på morgener, hvor hele familien skal hjemmefra, og eftermiddage, hvor der skal hentes og laves mad, som tidspunkter, der kan komme yderligere under pres på grund af længere arbejdsdage.

  7. FC Rosengård og FC København går sammen i et sportsligt partnerskab, hvor ambitionen er at løfte nordisk kvindefodbold.

  8. Hamas siger ja til våbenhvile, men Israel er afventende. Hvad er op og ned i den seneste udvikling?

  9. Den fynske klub er faretruende tæt på en tur ned i Danmarks næstbedste fodboldrække.

  10. Medicin pakket af robotter kan frigøre sygeplejersker til andre opgaver. Alligevel får færre borgere dosispakket medicin i dag end i 2012.

  11. Amerikansk soldat er blevet anholdt i Rusland

    Ifølge USA's militær er en amerikansk soldat blevet anholdt i den russiske by Vladivostok, der ligger nord for Nordkorea og grænser op til Kina.

    Han er anklaget for tyveri, har presseenheden for den involverede domstol oplyst ifølge Reuters.

    En talsperson for det amerikanske udenrigsministerium har bekræftet, at "en amerikansk statsborger er blevet tilbageholdt i Rusland".

    - Vi gentager vores kraftige advarsler om den fare, der kan være for amerikanske statsborgere i Rusland. Amerikanske statsborgere bosat eller rejsende i Rusland bør rejse derfra omgående, som det er foreslået i vores rejseguide for Rusland, lyder det fra talspersonen.

  12. Indiens premierminister Modi har afgivet sin stemme til valget

    Narendra Modi stemte i byen Ahmedabad i det vestlige Indien. Han var flankeret af sikkerhedsvagter. (Foto: © SAJJAD HUSSAIN, Ritzau Scanpix)

    Indiens siddende leder, premierminister Narendra Modi, har afgivet sin stemme til det indiske valg.

    Efter turen i stemmeboksen rakte Modi en finger i vejret, hvor han viste det blæk, der vidner om, at han afgivet sin stemme. Det skriver Ritzau.

    Ved valget skal 969 millioner mennesker stemme. Det sker i seks faser over seks uger, og den 4. juni begynder stemmeoptællingen.

    Det er ventet, at Modi sikrer sig en tredje valgperiode.

  13. Tør luft fra Sverige opløser skyerne.

  14. Politikere vil hæve grænsen for sundhedsskadeligt stof i omdiskuteret støjvold

    I Silkeborg er en støjvold på vej, som kommer til at indeholde tonsvis af jord, som tidligere har befundet sig hos virksomheden Nordic Waste.

    Det er tidligere besluttet, at jorden maksimalt må indeholde 100 milligram barium per kilo. Men i går vedtog byrådspolitikerne i Klima- og Miljøudvalget et forslag om at hæve grænseværdien til 300 milligram.

    Den "lettere forurenede" jord i støjvolden har tidligere skabt debat, fordi den blandt andet skal indgå i et rekreativt område, hvor børn kan lege.

    Udvalgsformand Rune Kristensen (S) forsikrer dog, at der ifølge kommunens forvaltning ikke er grund til utryghed, selvom grænsen hæves.

    Forslaget sendes nu i høring, før den endelige beslutning træffes.

  15. Danmark sender nødhjælpspakke på 250 millioner kroner til Ukraine

    De hårdest ramte ukrainere har brug for at kunne dække basale behov, og det får de nu penge til af Danmark.

    Ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet sender Danmark en hjælpepakke på 250 millioner kroner til Ukraine - penge, der kommer fra Ukrainefonden.

    Pengene skal bruges til at sikre akut og livreddende førstehjælp samt mad, medicin, vand og husly.

    Ifølge Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, er der behov for at donere et stort beløb, fordi der ifølge FN er 15 millioner mennesker i Ukraine, der har behov for nødhjælp.

    Pengene bliver fordelt mellem fonde og nødhjælpsorganisationer i landet.

  16. Borgmester vil have en plan for bosætning, før kommunen giver tilladelse til udvidelse af erhvervsområde.

  17. Med krigene i Ukraine og i Gaza er truslen for cyberangreb større, end den har været de sidste år, vurderer to eksperter.

  18. Bemandet rummission udskudt få timer før opsendelse

    Nasa-astronauterne Butch Wilmore og Suni Williams var klar til opsendelsen i nat dansk tid, men så blev missionen udskudt. (Foto: © CRISTOBAL HERRERA-ULASHKEVICH, Ritzau Scanpix)

    Hvis alt var gået efter planen, var de to astronauter Butch Wilmore og Suni Williams nu på vej mod Den Internationale Rumstation (ISS).

    Men det gjorde det ikke. To timer før opsendelsen, der skulle have fundet sted i Florida klokken 04.34 i nat dansk tid, blev missionen udskudt på grund af tekniske problemer.

    Ifølge Reuters er meldingen, at opsendelsen er udskudt i mindst 24 timer.

    Det er den amerikanske flyproducent Boeing, der står bag rumfartøjet Starliner, der skal afsted mod ISS. Missionen er allerede forsinket et år, og under den første af to testflyvninger opstod der også tekniske problemer, skriver Reuters.

  19. I nat blev årets helt store modefest afholdt i 'The Big Apple' - og årets tema var 'The Garden of Time.'

  20. Sag om hemmeligheder i den amerikanske højesteret vinder USA's fornemmeste journalistpris

    I Danmark går Cavlingprisen for at være den fineste journalistpris, mens det i USA er muligheden for at vinde Pulitzerprisen, der holder mange journalister vågne.

    I år gik den fornemmeste af Pulitzerprisen, 'Public Service-prisen' til den uafhængige nyhedsorganisation ProPublica, der laver undersøgende og kritisk journalistik.

    ProPublica vinder for deres undersøgende projekt om, hvordan dommere i den amerikanske højesteret har modtaget dyre gaver og rejser fra rige donorer. Det skriver ProPublia på sin hjemmeside.

    Nyhedsbureauet Reuters vandt for bedste 'Breaking News-fotografi' for deres dækning af konflikten i Mellemøsten. Du kan læse mere om billederne i vores liveblog.

    Pulitzerprisen er opkaldt efter publicisten, og politikeren Joseph Pulitzer og er blevet uddelt hvert år siden 1917.

  21. USA nedskyder Houthi-drone over Det Røde Hav

    Endnu engang har det amerikanske søværn skudt en drone ned i nærheden af Yemen, som Houthi-bevægelsen har delvis kontrol over.

    Denne gang fik amerikanerne ramt på en drone over Det Røde Hav. Det skriver den amerikanske militære centralkommando på X mandag nat dansk tid.

    Det amerikanske militær står lige nu i spidsen for en operation, hvor flere lande forsøger at få styr på situationen i Det Røde Hav ogg Adenbugten, hvor bølgerne bogstavlig talt er gået højt de seneste måneder, efter at Houthi-bevægelsen besluttede at begynde at angribe kommercielle skibe i farvandene.

  22. Færre og færre bliver au pair i Danmark: Et fald på over 70 procent

    De seneste ti år er antallet af personer, der arbejder som au pair i Danmark, faldet drastisk.

    I 2023 fik 533 personer tilladelse til at arbejde som au pair i Danmark. I 2013 var det tal på 1.989.

    Der er dermed tale om et fald på over 73 procent.

    Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som Kristeligt Dagblad i dag bringer.

    Blandt forklaringerne er blandt andet, at det er blevet dyrere at være værtsfamilie, fordi der nu blandt andet skal betales for et danskkursus.

    Fra virksomhedsejer Karina Volff, som i snart et årti har formidlet kontakten mellem au pairer og danske familier, lyder det i Kristeligt Dagblad, at det i dag koster mellem 40.000 og 45.000 kroner i flybillet, forsikring og dansk kursus, inden au pairen overhovedet er begyndt at hjælpe til i et hjem.

    En au pair i Danmark må arbejde op til 25 timer om ugen. Det er uden løn men med kost, logi og lommepenge. Lommepengebeløbet fastsættes af staten og er på 4.700 kroner om måneden.

    Langt de fleste, der arbejder som au pair i Danmark, kommer fra Filippinerne.

  23. Amerikanske luftfartsmyndigheder starter ny Boeing-undersøgelse

    Det går ikke ligefrem flyvende for den amerikanske flygiganit Boeing, der har oplevet problemer med deres 737 Max-fly, hvor sikkerheden ikke har været helt på plads.

    Nu åbner de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, også en ny undersøgelse af selskabets 787 Dreamliner-fly. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Den nye undersøgelse kommer, fordi Boeing selv har oplyst, at nogle medarbejder har lavet en fejl ved at sige, at nogle interne test var gennemført.

    FAA siger, at de vil undersøge, hvad der er op og ned i den sag, ligesom de har pålagt, at Boeing igen skal gennemgå alle de 787 Dreamliner-fly, der allerede er i luften, og de fly, de er ved at producere på deres fabrik i South Caroline.

    Boeing-aktien faldt 1,5 procent oven på nyheden om den nye FAA-undersøgelse.

    Du kan høre meget mere om Boeings nedtur i vores podcast 'Genstart.'

  24. Forhandlinger om våbenhvile i Gaza fortsætter tirsdag

    Forhandlingerne om en våbenhvile i Gaza og løsladelse af gidsler, der siden oktober sidste år har været i Hamas' varetægt, genoptages i løbet af tirsdagen.

    Det oplyser Qatars udenrigsministerium.

    Det bliver i Cairo i Egypten, at der skal forhandles tirsdag. (Foto: © MOFA-Qatar)

    Det sker med henblik på at lande en endelig aftale, efter at Hamas mandag accepterede et forslag om våbenhvile fra Egypten og Qatar.

    Der mangler et 'ja' fra Israel til den aftale, der lige nu er på bordet, før den kan træde i kraft. Kun én gang i krigen mellem Israel og Hamas har de to stridende parter landet en aftale om en midlertidig våbenhvile og frigivelse af gidsler.

    Mandag oplyste det israelske militær, at det var begyndt at udføre målrettede angreb mod Hamas i det østlige Rafah - og blandt andre FN udtrykker bekymring for, at det kan få betydning for, om en aftale med Hamas overhovedet er mulig.

    Du kan læse meget mere om konflikten i vores liveblog her.

  25. Journalist i Rafah: Konstante angreb lige nu

    Det israelske militær, IDF, oplyste tidligere på aften, at det er i gang med at udføre angreb målrettet mod Hamas i det østlige Rafah i Gazastriben.

    Og ifølge Al Jazeeras journalist i netop Rafah, Tareq Abu Azzoum, er der tale om konstante angreb her til aften.

    - Vi taler om nonstop bombning af ejendomme.

    - Det er ekstremt skræmmende og står i kontrast til den generelle stemning af positivitet i forohold til forhandlingerne om våbenhvile i Gaza, skriver han.

    Tidligere i dag oplyste Hamas', at de har accepteret et våbenhvileforslag fra Qatar og Egypten. Det resulterede i jubel i gaderne i Rafah.

    Du er velkommen til at læse med i vores liveblog her.

  26. Forsvarslektor: Tilslutning til våbenhvile handlede også om taktik

    Det var også et spørgsmål om taktik, da Hamas tidligere på aftenen accepterede betingelserne for en våbenhvileaftale i Gaza.

    Det vurderer lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

    - Det handler hele tiden om at give modstanderen skylden for, at krigen fortsætter. Så derfor er det en svær situation for Israel, fordi de kommer til at fremstå som dem, der ikke vil freden, hvis de blankt afviser det her.

    Her til aften har en talsmand for Benjamin Netanyahu sagt, at våbenhvileforslaget er "langt fra Israels nødvendige krav," men at en delegation alligevel vil blive sendt afsted til forhandlinger.

    Samtidig oplyser det israelske militær, at man udfører 'målrettede angreb' mod Hamas i det østlige Rafah.

  27. Bernie Sanders genopstiller til Senatet

    Den 82-årige amerikanske politiker Bernie Sanders er klar til seks år mere som senator for delstaten Vermont. Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Sanders, der både i 2016 og 2020 forsøgt at blive det demokratiske partis præsidentkandidat, er valgt som uafhængig senator for Vermont.

    I forbindelse med meldingen om at han genopstiller, sagde han ifølge AP i en video, at det kommende præsidentvalg i USA "er det mest afgørende præsidentvalg i vores livstid."

    Sanders er det næstældste medlem af det nuværende amerikanske Senat. Republikaneren Chuck Grassley, som er 90 år, er den ældste.

  28. Danmarksdemokraternes spidskandidat til EU-valget kalder det en 'meget udemokratisk udmelding'.

  29. Kommunernes Landforening kommer med 13 forslag til, hvordan ministeren for byer og landdistrikter kan sikre sig, at der i fremtiden findes købmænd i de mindre byer.

  30. De nye scanningsbilleder har også langt om længe kunnet fastslå dødsårsagen, men den vil forskerne bag ikke ud med - endnu.

  31. Gallataffel for Frederik og Mary på kongeslottet i Stockholm

    I anledning af det danske kongepars statsbesøg i Sverige, har det svenske kongepar inviteret til gallataffel på kongeslottet i Stockholm.

    Både kong Frederik og svenske kong Carl Gustav skal holde tale i forbindelse med festmiddagen.

    I sin tale, sagde Frederik, at det var hans mormor, dronning Ingrid, der gav ham lyst til at forstå det svenske.

    - Hendes stemme var uanset sprog lyden af omsorg. Sverige har så længe jeg kan huske, haft en fast plads i min bevidsthed og i mit hjerte, sagde han blandt andet.

    Blandt gæsterne er masser af svenske politikere, kulturpersonligheder og indflydelsesrige mennesker og en række danskere med forbindelse til Sverige.

    Eftersom det er et gallataffel, er alle klædt i uniform, kjole og hvidt eller aftenrobe.

    Se et lille udsnit af gæsterne her:

    • Den svenske konge byder kong Frederik velkommen til gallataffel på Stockholms Slot. (Foto: © 10050 Pontus Lundahl, Ritzau Scanpix)
    • De to dronninger, Mary og Silvia, er klar til at gå til bords. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    • Den svenske kronprinsesse Victoria og hendes mand, prins Daniel, ankommer. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    • Blandt gæsterne er den danske astronaut Andreas Mogensen, som forud for middagen fik talt med den svenske astronaut Marcus Wandt. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    • Blandt gæsterne er fodboldtræner for det svenske fodboldlandshold Jon Dahl Tomasson og hans kone, Line Dahl Kongeskov Tomasson. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    • Blandt gæsterne er Robert Mærsk Uggla og hans svenske hustru, Paola Konopik. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    • Her ankommer Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, med sin kone, Birgitta Ed. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
    1 / 7
  32. Flere organisationer kritiserer Israels beslutning om at slukke for signalet til nyhedskanalen.

  33. Uddannelsesminister støtter Københavns Universitet: Skal ikke være politisk aktør

    Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) bakker op om, at Københavns Universitet (KU) ikke ønsker at forholde sig aktivt til den verserende konflikt i Gaza.

    En gruppe pro-palæstinensiske demonstranter har i dag slået sig ned på plænen foran universitetet, og de kommer med en række krav til KU, blandt andet at universitetet skal fordømme "det igangværende folkedrab og opfordre til våbenhvile".

    Det afviser Københavns Universitet, og den holdning støtter Christina Egelund.

    - Det er ikke universitetets opgave at være politisk aktør, men at uddanne og bedrive forskning under trygge rammer og under hensyntagen på både ytringsfrihed og akademisk frihed, skriver hun på det sociale medie X.

  34. Prisen på offentlige ladestandere ligger nu knap en femtedel under prisen for et år siden. Men hvornår skal man købe en elbil?

  35. Hamas accepterer våbenhvileforslag fra Egypten og Qatar

    Hamas-ledelsen har accepteret betingelserne for en våbenhvileaftale i Gaza fra Egypten og Qatar.

    Det fremgår af en meddelelse mandag fra den militante palæstinensiske gruppe. Det skriver flere medier heriblandt BBC, Reuters og Al Jazeera.

    Hamas siger, at den har informeret qatarske og egyptiske mæglere om sin beslutning.

    De nærmere detaljer er endnu ikke blevet annonceret, herunder hvor længe den vil vare, og hvad det betyder for gidsler, der holdes i Gaza.

    Israel har endnu ikke kommenteret.

  36. Løkke: Det er ikke min opgave at give karakterer til min egen konge

    Kongeparret er på deres første statsbesøg og med i følget i Sverige er blandt andre udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som har erfaring fra en del tidligere statsbesøg.

    Til spørgsmålet om, hvordan han synes kong Frederik og dronning Mary klarer opgaven, siger han:

    - Jamen, det er jo ikke min opgave at stå og give karakterer til min egen konge. Det skulle jo snart være omvendt, hvis det var.

    Alligevel tør udenrigsministeren godt komme med en vurdering.

    - De gør det jo formidabelt flot. De er oprigtigt nysgerrige og interesserede.

    Lars Løkke Rasmussen bemærker også, at man kan mærke kongens familiære relation til det svenske kongehus. Den svenske kronprisesse har tidligere beskrevet kong Frederik som næsten en storebror.

    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder kongeparrets indsats på deres første statsbesøg formidabelt flot. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
  37. Partier fra begge sider af Folketinget vil have undersøgelse af mulige ulovligheder flyttet ud af Miljøministeriet og over til uafhængige eksperter.

  38. Lars Løkke: Danmark sender en 'kraftig kraftig' appel til Israel

    Den danske position, når det gælder en israelsk landoffensiv i Rafah, har ikke ændret sig. Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med DR.

    Han siger, at han havde håbet på, at våbenhvileforhandlingerne i Kairo ville føre til noget, men ser nu, at det går den modsatte vej.

    - Derfor er der grund til endnu en gang at gentage den danske position om, at man skal besinde sig. Og en kraftig kraftig appel til israelerne om ikke at indlede en landoffensiv i Rafah, siger udenrigsministeren.

    Løkke siger, at han frygter, at den i forvejen katastrofale humanitære situation i Gaza vil forværres.

  39. Det danske atletikhold skuffede ved World Athletic Relays i Bahamas.

  40. Barns bombetrussel førte til stor udrykning i Tilst

    Både politi og bomberyddere var i flere timer tilstede ved en adresse i en boligblok i Tilst ved Aarhus efter en bombetrussel. Det oplyser vagtchef Rene Ludvig fra Østjyllands Politi til Ritzau.

    Truslen gik på, at der skulle være sprængstof på en navngiven adresse. Det var der ikke, kunne man konstatere, og så koncentrerede man sig om at finde ud af, hvorfra truslen kom.

    Efter noget tid blev opkaldet lokaliseret til en adresse i Nordsjælland, hvor en mor bor med sit mindreårige barn. Og det viser sig, at bombetruslen kom fra barnet, der ifølge vagtchefen er "meget under den kriminelle lavalder".

    Rene Ludvig understreger, at politiet tager den slags trusler meget seriøst.

    - Det skaber ekstrem utryghed, siger han.

  41. Den nye aftale kan ses som et paradigmeskifte, mener Institut for Menneskerettigheder.

  42. Københavnsk borgmester: 'Vi vil ikke have amerikanske tilstande'

    Den igangværende pro-palæstinensiske demonstration på plænen foran Københavns Universitet bidrager til polarisering.

    Det skriver Jakob Næsager, der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, i en e-mail til DR Nyheder.

    - Som politiker og borgmester i København kan jeg kun tage skarpt afstand fra arrangementet, skriver han.

    - Vi vil ikke have amerikanske tilstande på vores universiteter, advarer han i en pressemeddelelse, han har udsendt sammen med sine borgmesterkollegaer.

    Også Venstres politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, kritiserer demonstranterne.

    - Det er fuldstændig forrykt, at en lille gruppe ekstreme venstrefløjsaktivistiske studerende på grund af en dybt ulykkelig konflikt i Mellemøsten nu gidsler Københavns Universitet, skriver han i en mail til DR Nyheder.

    - De er i deres gode ret til at demonstrere, men de kan slå deres telte op på en campingplads og ikke på universitetet, lyder det.

  43. Lemvigs tillid til Miljøministeriet har fået et alvorligt hak

    - Det er dybt kritisabelt, og det kan vi slet ikke acceptere.

    Sådan lyder udmeldingen fra Lone Pilgaard Sørensen (S), der 1. viceborgmester i Lemvig Kommune.

    Den kommer i kølvandet på DR's afsløring af, at Miljøministeriet har lavet skræddersyede retningslinjer, som har gjort det muligt for kemikaliefabrikken Cheminova i Harboøre at udlede flere miljøfarlige stoffer til Vesterhavet.

    - Vi har et fiskerierhverv, der er afhængigt af, at vi har et rent hav, og så har vi et turismeerhverv, som overhovedet ikke profiterer af det her, siger Lone Pilgaard Sørensen.

    Hun appelerer nu til, at Miljøminister Magnus Heunicke (S) får ryddet op i sagen.

    Borgmester i Lemvig Kommune Erik Flyvholm (V) ønsker ikke at kommentere sagen.

  44. EU bør forbedre de dårlige levevilkår, som får migranterne til at søge mod Europa, mener flere spidskandidater til Europa-Parlamentet.

  45. Første tunnelelement til Femern-forbindelsen er nu blevet støbt

    De to kamre udgør ét tunnelelement. Der skal støbes 89 i alt. (© Femern A/S)

    Der er gang i den enorme tunnelfabrik ved Rødbyhavn på Lolland.

    Det første tunnelelement til Femern-forbindelsen er nemlig støbt og er inden længe klar til at blive sænket ned under vandet.

    I alt er beton-elementet 217 meter langt og vejer 73.500 ton - det svarer til 14.000 voksne hanelefanter.

    Det har taget 10 måneder at lave det første element, men Femern A/S, der er bygherre på forbindelsen, regner med, at de på sigt kan få produktionstiden ned på ni uger per element - der skal nemlig laves 89 elementer i alt.

    Når forbindelsen står færdig, vil du kunne komme til Tyskland på syv minutter i tog og 10 minutter i bil.

    Byggeriet af Femern-Bælt-tunnelen er Danmarks største anlægsprojekt og den største byggeplads i Nordeuropa.

  46. Vil forenkle skatteregler for Øresund-pendlere

    Skatteminister Jeppe Bruus (S) har i dag i Sverige underskrevet en hensigtserklæring om en ny Øresundaftale. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet.

    De to lande vil forenkle skattereglerne for danske og svenske pendlere.

    De nuværende skatteregler er fra 2003 og har ikke været opdateret siden. Det er planen, at de nye skatteregler skal være klar fra 2025.

    Skatteministeriet skriver, at cirka 17.000 personer hvert år pendler fra Sverige til Danmark, mens cirka 1.400 personer årligt pendler fra Danmark til Sverige.

  47. Ny undersøgelse viser blot, hvor vigtigt den nye folkeskoleaftale er, mener børne- og undervisningsminister.

  48. Deta Hedman ville ikke spille mod hollandske Noa-Lynn van Leuven ved Denmark Open i weekenden.

  49. Ingen EC-tog mellem Padborg og Hamborg på grund af en tysk brand

    En brand ved den tyske by Rendsburg betyder, at der ikke kører tog mellem Padborg og Hamborg. Det skriver DSB.

    DSB arbejder på at skaffe togbusser og skriver, at man også kan forsøge at tage et intercitytog til Flensborg og derfra videre med et tysk regionaltog mod Hamborg.

    På hjemmesiden skriver DSB, at en foreløbig prognose nu er, at der først kan køre togene til Hamborg i morgen.

Mere fra dr.dk