I 48 år var Lars Barfoed medlem, men Konservative har på to afgørende områder fejlet, mener han

Lars Barfoed meldte sig tirsdag ind i Moderaterne.

Lars Barfoed pegede på Søren Pape Poulsen som sin efterfølger på posten som Konservatives formand. Nu kritiserer Barfoed flere af de beslutninger, partiet har taget med Søren Pape ved roret. (Foto: © søren bidstrup, Scanpix Denmark)

I 48 år har Lars Barfoed været medlem af Konservative. I den tid har han blandt andet været folketingsmedlem, minister og formand.

Men tirsdag offentliggjorde han, at han har meldt sig ind i Moderaterne.

På flere områder kan han nemlig ikke længere se sig selv i det parti, han i årtier brugte sine vågne timer på.

- Jeg har ikke lyst til at tale dårligt om mit gamle parti, men..., siger han i DR's politiske podcast Slotsholmen.

Her uddyber han, hvorfor han endte med at vende sit gamle parti ryggen.

Lars Barfoed giver to eksempler. Det ene handler om koranafbrændinger, og det andet handler om mangel på værdifællesskab med blå blok.

Burde tage ansvar

I sommerferien meldte regeringen ud, at den vil forsøge at forhindre koranafbrændinger med et juridisk værktøj.

En udmelding, der har været heftigt kritiseret af flere oppositionspartier for at begrænse ytringsfriheden - blandt andet af den Konservatives leder, Søren Pape Poulsen.

Men den kritik hører ikke hjemme i et 'ansvarligt' parti som Konservative, mener Lars Barfoed.

- Det er langt ude at tale om, at vi begrænser ytringsfriheden i Danmark.

- Man laver en tilpasning om, at man ikke må lave ballade ved at brænde bøger af, som i virkeligheden er udtryk for, at man står forhåner nogle mennesker, fordi man brænder en bog af, der for dem er hellig.

- Jeg har meget svært ved at se, at det er et alvorligt indgreb i ytringsfriheden. Der er jo masser af eksempler på, vi har reguleret ytringsfriheden på forskellige områder i forvejen, siger han.

Han er skuffet over Konservatives position.

- Jeg er opdraget politisk til, at man som potentielt regeringsparti - som dem, man kalder de ansvarlige partier - har en forståelse med hinanden om, at når der er nogle ydre farer eller ricisi udenrigspolitisk eller sikkerhedspolitisk, så taler man sammen i nogle lukkede rum om, hvordan man kan håndtere det. Man skaber ikke splittelse udadtil, det svækker Danmark.

- Det er skuffende at se, at der er partier - ingen nævnt, ingen glemt... Jeg vil ikke stå her og kalde nogen uansvarlige. Men mit synspunkt er, at det er skuffende.

Venstre var modige

Da Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne gik sammen i SVM-regeringen, var de "modige", mener Lars Barfoed.

Og han ærgrer sig over, at Konservative ikke havde samme mod, og det havde betydning for hans beslutning om at forlade partiet.

- Man valgte at stå udenfor, selvom man sagtens kunne have været med og få indflydelse på udviklingen, og hvor Venstre så havde modet til at gå ind i den regering, selvom de sådan set havde afvist tanken inden.

- Det var nok et afgørende punkt i min gradvise proces med at trække det plaster af.

Men kan man ikke sige, det nærmest ville være lidt hyklerisk eller nærmest løftebrud, hvis Konservative gik i regering med Mette Frederiksen (S), som partiet jo har kritiseret sønder og sammen i valgkampen?

- Jeg synes, det er modigt. Fejlen var, at man kravlede så højt op i det træ inden valget. Det var ikke, at man alligevel havde modet til at gå med.

- Jeg var også imod, at man havde hele den tone med at dæmonisere Mette Frederiksen inden valget. Det var jeg slet ikke tilhænger af, men det er mere et spørgsmål om stil.

Lars Barfoed nævner, at han som partiformand allerede tilbage i 2011 havde et godt samarbejde med daværende Radikale leder Margrethe Vestager.

- Jeg har altid ønsket, Konservative skulle føre politik mod midten og ikke mod højre.

Blå blok mangler værdifællesskab

Lars Barfoed har svært ved at se, at Konservative har fælles værdier med de andre partier i blå blok.

Han kritiserer dels den - ifølge ham - bastante måde, som de blå partier har kritiseret SVM-regeringen på, og at Konservative har defineret sig som hørende til partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

- Det viser, at man man har placeret sig et sted, som er mere højrenationalt end den liberale konservatisme, som er midtsøgende og pragmatisk, som jeg tilhører, siger han.

Men er det ikke naturligt, at Konservative søger andre borgerlige partier til højre for midten i forsøget på at skabe et borgerligt alternativ til den regering, der er nu?

- Jo, det er det. Det er også naturligt, at de har en statsministerkandidat. Jeg udfordrer, om der er et borgerligt værdifællesskab. Det er som om, at kalder man sig borgerlig eller blå, så har man et fællesskab.

- Der er meget forskellige værdier og synspunkter. Man kan da sagtens samarbejde om konkrete ting, men et værdifælleskab kræver noget, der er dybere. Klima, EU, miljø, udlændingepolitik, så er jeg stadig borgerlig og liberalkonservativ, men jeg vil lettere kunne lave politik på værdipolitiske områder med Socialdemokratiet end Nye Borgerlige.

Ikke vemodigt farvel

Det er omkring to uger siden, han meldte sig ud af Konservative. Men på trods af de mange år i partiet, så er der ingen tårer, der presser på, når Lars Barfoed fortæller om sit farvel.

- Der ligger egentlig ikke følelser på den måde. Jeg synes, det er en ærlig sag, at man har en politisk opfattelse, hvor man så ikke føler sig hjemme i et parti.

Hør hele interviewet med Lars Barfoed i DR's politiske podcast Slotsholmen.