I 1980’erne rejste altmuligkunstneren Leif Sylvester og musikeren Peter Ingemann og en masse andre rundt med Kim Larsen i Cirkus Himmelblå. De lavede store hits som “Om lidt bliver her stille”, stak søm i næsen, præsenterede omvendt striptease og andet gøgl.

Leif Sylvester og Peter Ingemann fortæller i dokumentaren “Kim Larsen - vennernes farvel” om deres tid og venskab med Kim Larsen.

Der gik en motorvej ud af kæften på ham

Hvis Peter Ingemann skal beskrive Kim Larsens lyd, lyder det sådan her.

- Magisk! Simpelthen! Også rent teknisk skulle jeg hilse og sige. Det er ligesom, der går en motorvej ud af kæften på ham ikke. Det er helt fantastisk.

For Peter Ingemann var det først, da han selv kom til at arbejde med Kim Larsen, at han helt opdagede, hvor dygtig han var.

- Det var faktisk først, da vi lavede noget, der hedder Gorilla Galla - hvor Gasolin spillede sidste gang - det var først der tiøren faldt. Der kunne jeg godt se poesien i det.

- Da jeg senere kom til at arbejde musikalsk sammen med Kim, så kan jeg med det samme mærke den der power og det store vingefang, den mand havde.

Leif Sylvester nævner hans melodier og hans evner til at ramme os med sine tekster.

- Jamen han kunne jo sammensætte sådan nogle ord og få det til at fungere som om, at det var da noget vi selv havde fundet på næsten. (...) Altså når han kan synge “manana, jeg håber vi får i morgen med, så er det jo en poetisk måde at sige, jeg håber ikke, jeg dør inden i morgen. Og han kunne jo komme af sted med at sige meget på den måde.

- Han var en gudsbenådet spillemand, og det stod jo ikke stille på ham, så længe han var vågen altså. Og melodisk kunne han jo ryste dem ud af ærmets og havde et lager et sted i baghovedet, siger Leif Sylvester.

Om lidt bliver her stille

Leif Sylvester var med til at skrive “Om lidt bliver her stille”, som oprindeligt ikke var tænkt som andet end afslutningssangen i deres show med Cirkus Himmelblå.

- Det var vi jo ikke klar over, at det ville blive et stort tilløb….eller brugbar musik. Så for os var det jo bare på det tidspunkt et slutnummer, som vi allesammen sang, siger Leif Sylvelster og fortæller, at Kim Larsen havde en helt bestemt forestiling om, hvordan showet skulle tage sig ud på scenen.

- Han ville blandt andet have en linedanserinde. Og hende fandt vi frem nede i Tyskland. Og fordi han var besat af den der linje “hun gik i stå på sin line - den skulle med, og så lige pludselig kom den linje der med “fik du set, det du ville” og “fik du hørt” og så var den jo hjemme.

Von Kuglenberg og den skeløjede halvsvensker

Selv om Kim Larsen af vennerne blev kaldt Kim, kaldte han sjældent dem ved deres fornavne.

- Han havde jo en sjov vane med, at alle folk fik øgenavne, siger Peter Ingenmann, der udover at spille med i Bellami også var Kim Larsens revisor og derfor gik under navnet Von Kuglenberg, fordi han styrede pengene eller kuglerne, som Kim Larsen sagde.

- Jeg hed bare Petersen, siger Leif Sylvester Petersen.

- Og Erik hed Clausen. Det var ikke Erik og Leif, det var Clausen og Petersen.

Wili Jönsson, der spillede bas i Gasolin, kaldte han den skeløjede halvsvensker, fordi han er skeløjet og halv svensk, men han fik også selv nogle øgenavne.

I dokumentaren Gasolin fra 2007 fortæller guitaristen Franz Beckerlee, at Kim Larsen af nogle blev kaldt Kimpansen, fordi han med Beckerlees ord kunne være lidt brovtende og nogle gange manglede situationsfornemmelse. Jönsson mener, at det mere skyldes, at han lignede en abe. Jönssons eget yndlingsøgenavn for Kim Larsen var mundmund.

- Det synes jeg var fremragende, for han har jo en stor mund, ikke.

Farvel

For Leif Sylvester gik det hele i stå, da han hørte, at Kim Larsen var død.

- Jeg troede jo ikke, han kunne dø på den måde. Det havde jeg ikke forestillet mig, så...der kommer jo ikke flere sange. Så har han gudskelov lavet så mange, og det er jo det, der måske er så stort, fordi man har på fornemmelsen, at næsten alle mennesker i Danmark har et eller andet forhold til det, ikke.

Peter Ingemann synes, at sangen “Stille i Verden”, som Kim Larsen skrev i 2006, giver god mening lige nu.

Der bliver stille i verden, når vi er væk

Der bliver stille i verden, når vi er væk

Altid skal vi gå og lægge planer

Aldrig kan vi blive hvor vi er

Sjælens stjerneskud - altid rejse ud

Aldrig kan vi blive hvor vi er

Ingen ved hvorfor vi skal afsted

Ingen ved hvorfor vi rejser med

De eneste vi har, det er en fremtidsdrøm

Og altid skal vi have det hele med

Der bliver stille i verden, når vi er væk

Ingen ved hvorfra de drømme kommer

Ingen ved hvorfor vi drømmer dem

Det eneste vi ved, det er at tiden går

Og hvor er vi til næste år

Ingen ved hvorfra vi er kommet

Ingen aner hvor vi skal hen

Det eneste vi ved, det er at tiden går

Og evigheden forestår

Det eneste vi ved, det er at tiden går

Og evigheden forestår

Der bliver stille i verden, når vi er væk

Der bliver stille i verden, når vi er væk