Det er åbenbart ikke en kunstnerisk kliché, at man kan kigge på et godt maleri igen og igen og stadig opdage nye detaljer.

Og det skal tages helt bogstaveligt, i hvert fald når det drejer sig om Edvard Munchs ikoniske maleri 'Skriget'.

I toppen af venstre hjørne på et af verdens mest berømte malerier er der med næsten usynlige blyantsbogstaver skrevet "kan kun være malet af en galning".

Og man har indtil nu været i tvivl om, hvem der har skrevet ordene.

Var det en kritisk betragter af kunstværket malet af Edvard Munch, der var kendt for at have psykiske problemer igennem hele sit liv? Eller var det maleren selv?

Men nu viser test foretaget på Nasjonalmuseet i Norge, at det var det sidste.

- Håndskriften og de ting, der skete i 1895, da Munch viste sit billede i Norge for første gang, peger alle i same retning, siger Mai Britt Guleng, der er kurator på Nasjonalmuseet ifølge BBC.

- Ordene er uden tvivl Munchs egne, konkluderer hun.

Der findes flere forskellige versioner af motivet, alle lavet af Edvard Munch, men versionen på Nasjonalmuseet skiller sig altså ud med den håndskrevne besked.

Er han sindssyg?

Konklusionen kommer fra konservatorer, der har gjort 'Skriget' klar til at blive udstillet på det nye Nasjonalmuseet i 2022.

De har nemlig brugt teknologi, der kan sammenligne skriften på maleriet med håndskriften i Edvard Munchs dagbøger og breve.

Da maleriet så dagens lys i 1893, vakte det stærke reaktioner, og i offentligheden blev der spekuleret i, at Edvard Munch kunne være psykisk syg.

Det skulle angiveligt have stødt malerens følelser, hvorfor han skrev påstanden om sammenhængen mellem de berømte penselstrøg på 'Skriget' og sin egen mentale tilstand.

Kunstekspert Bente Scavenius, der blandt andet har medvirket i DR-programmet 'Scavenius og Kær på tur i kunsthistorien' mener, at Edvard Munch med sine blyantsskrevne ord har tilføjet en ekstra dimension til maleriet.

- Han har følt, at han var utilregnelig i det øjeblik, han skabte værket, og det går han så ind og reflekterer over, når han giver det denne her tilføjelse. Jeg betragter det ikke som vandalisme, jeg betragter det snarere som en signatur, siger hun.

- Kender man Munch og hans måde at beskrive sit eget følelsesregister på, så er det slet ikke ulig ham at tilføje, at billedet må være udført af en gal mand. Jeg kan faktisk slet ikke forstå, at man har været i tvivl om, hvorvidt det var ham, der tilføjede det til billedet. Det er typisk Munch at være utilregnelig på den måde.

Et skrøbeligt og sanseligt menneske

Senere var Edvard Munch mere åben om sit helbred og fortalte, at han "så længe han kan huske" døjede med angst, hvilket maleren også forsøgte at udtrykke i sin kunst.

Nordmanden har i det hele taget været et skrøbeligt menneske, understreger Bente Scavenius.

- Han mistede både sin mor og sin søster meget tidligt i livet, så han har båret rundt på alle de her frygtelige oplevelser, som er skildret i ét og samme billede, siger kunsteksperten.

For hende er der ingen tvivl om, at det er et tegn på genialitet, når en maler kan bruge sin egen mentale tilstand til både at skildre en livsangst og et angstfuldt øjeblik, som 'Skriget' viser.

- Det skildrer dét, der sker i et menneske i det øjeblik, man får en forfærdelig ting at vidne. For eksempel at et nært familiemedlem er omkommet.

- Billedet er samtidig universelt og går på tværs af tiden. Det gør det, fordi er mange, der den dag i dag kan identificere sig med følelse, billedet formidler. Det er den følelsesmæssige respons, billedet vækker i beskueren, der gør, at det er blevet så ikonisk.

Edvard Munch blev indlagt med en depression i 1908 og døde i 1944 i en alder af 80 år.