Madpyramiden skal være mere klimavenlig

Den 34 årige gammelkendte madpyramide er nu op for et klimavenligt eftersyn. Og resultatet af ændringen kan ses i COOPs butikker om et halvt års tid.

Madpyramiden skal nu være mere klimavenlig

Siden 1976 har danskerne kunne spise efter Madpyramidens velmenende kostråd. Men ifølge FDB, som står bag Madpyramiden, er det blevet tid at give den et kritisk eftersyn.

Den populære madpyramide

På ernæringssiden er der nemlig sket meget siden 1976, og efterspørgslen blandt skolebørn vidner også om pyramidens stadige popularitet.

- Vi får mange henvendelser fra skolebørn, som vil have plakaten hængende i klasseværelset, og det går bare ikke, at den nyeste viden inden for ernæring så ikke er en del af Madpyramiden, siger ansvarlig for sundhedsområdet hos FDB, Joan Preisler til erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarers publikation FoodCulture.dk.

Den klimavenlige madpyramide

Hun mener også det er vigtigt, at der bliver rettet på Madpyramiden, så den også tager hensyn til klimaet.

- Klima var ikke så væsentligt i 1976, som det er i dag. I stedet havde man en mere økonomisk tilgang til pyramiden. Men det skal understreges, at det ernæringsmæssige fortsat vil være det vigtigste. Det er hensigten, at man, når man følger pyramidens anbefalinger, automatisk også vil tage betydelige klimahensyn, siger Joan Preisler til Foodculture.dk.

Den nye madpyramide

Det er endnu for tidligt at sige noget konkret om den nye Madpyramide. Men FDB har sat et større udredningsarbejde i gang, som laves af Viffos, nationalt videnscenter for fødevarer og sundhed, med hjælp fra bl.a. DTU og KU LIFE.

Det endelige resultat præsenteres i Coops butikker i april 2011.