Siden Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august har landets økonomi hængt i laser, og den humanitære situation er fulgt i hælene.

FN’s Verdensfødevareprogram forventer, at 23 millioner afghanere over vinteren vil være i akut fødevarekrise. Det er over halvdelen af landets befolkning. Samtidig kigger 3,5 millioner børn under fem år ind i akut underernæring i 2022.

På den baggrund har Danmark besluttet at afsætte 168 millioner kroner fra den humanitære bistand i finansloven til at bremse sult og nød i landet og værne om menneskerettighederne.

58 millioner kroner gives til FN’s Verdensfødevareprogram og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, mens 110 millioner kroner ender hos danske NGO’er, der skal hjælpe med at begrænse hungersnøden.

'Selvfølgelig skal de betale den 'skat', det kræver'

Men når lastbiler med nødhjælp triller ind i de afghanske regioner, så står Taliban og dens støtter klar til at tage deres del af kagen, mener David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og har fulgt situationen i Afghanistan i ti år.

- Det er et klassisk dilemma for uanset hvad, så er det Taliban, der sidder på magten. Så alt, hvad der kommer af nødhjælp, skal gå gennem dem.

Vil meget af nødhjælpen ende i talibanske hænder og maver?

- Man kunne i hvert fald godt forestille sig, at man som de fleste andre svage statsmagter, der står overfor en krise, vil sørge for sine egne støtter først. Det tror jeg godt, at man kan regne med.

Samme udlægning kommer fra Sten Rynning, der er leder af Center for War Studies under Syddansk Universitet og blandt andet har forsket i NATO og EU's rolle i Afghanistan.

- Det skal jo igennem ngo’er, og de opererer jo under lokale forhold. Så mit umiddelbare svar vil være, at selvfølgelig skal de betale den ”skat”, det kræver for at komme ind i de afghanske regioner, siger han.

Han vil dog ikke skyde på, hvor høj "skatten" bliver på den nødhjælp, Danmark i går har besluttet at sende til Afghanistan.

Nødhjælpsorganisation: Vi betaler ikke "skat" til Taliban

En af de ngo'er, der skal uddele nødhjælpen, er CARE Danmark. Man har gennem hovedorganisationen CARE International været til stede i landet siden 1961 og skal nu bruge 23 af de 168 millioner til at forbedre fødevaresikkerheden i Afghanistan.

Her afviser man, at den nødhjælp, de uddeler, skulle blive beslaglagt eller "beskattet" af Taliban.

- Vi bliver ikke pt. mødt med krav fra Taliban, hverken centralt fra eller ude i distrikterne, om betaling eller beslaglæggelse af nødhjælpen. Men det er en situation, som kan ændre sig og udfordre os fra den ene dag til den anden, og det, vi kan gøre, er hele tiden at være i tæt dialog med Taliban om betingelserne for vores tilstedeværelse, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der er generalsekretæri CARE Danmark.

Men Sten Rynning og David Vestenskov siger det vel ikke for sjov?

- Det kan sagtens være, at det kommer som et krav, men lige nu betaler vi ikke skat til Taliban.

Men du skal vel også gå en balancegang, skal du ikke? Du kan vel ikke gå ud at sige, at nødhjælpen ender i hænderne på Taliban?

- Jeg skal i hvert fald være fuldstændig apolitisk. Kan Taliban stille spørgsmålstegn ved det, så er vores engagement i fare, siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Mødre sælger deres børn

Han melder samtidig om desperate tilstande i det mellemøstlige land.

- Det er omkring 60 procent af afghanerne, der er i rødt i forhold til deres umiddelbare sikkerhed og sult, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen.

Definitionen på, hvornår en afghaner er på kritisk sultniveau er, at vedkomne er ”marginalt i stand til at dække deres fødevarebehov, men kun ved at udhule deres værdier eller gennem negative overlevelsesstrategier."

Og de negative overlevelsesstrategier ser CARE International i landet, fortæller Rasmus Stuhr Jakobsen.

- Vi ser mødre, der sælger deres børn. De gør det ikke, fordi de bare vil have nogle penge til noget mad. Det er også et desperat forsøg på at kunne give sit barn en bedre fremtid.

Vil nødhjælp i sidste ende styrke Taliban?

Selvom dele af nødhjælpen ifølge Sten Rynning og David Vestenskov vil ende hos Taliban, så vil den manøvre ikke nødvendigvis være det smarteste træk fra talibanerne, lyder vurderingen.

- Hvis Taliban er kloge, så lader de nødhjælpen komme ud i alle dele af samfundet, og hvis de er ukloge, så får de udelukkende kanaliseret det ud til deres kerneområder.

- Kommer nødhjælpen ud til alle dele af samfundet, kan det nemlig mindske det momentum, der er for en borgerkrig, siger Sten Rynning.

Hans bedste bud er, at talibanerne vil lægge sig et sted mellem den kloge og den ukloge vej.

- Hvis ngo’erne får besked af internationale donorer på at gå ind i alle regioner - som jeg kunne forestille mig, de vil - så tror jeg, at skatteopkrævningen vil blive hårdere i visse regioner end andre.

- For eksempel vil ”skatten” på nødhjælpen i syd- og østafghanistan være lavere, fordi det er talibanske kerneområder. Men hvis det skal ind i det shia-muslimske centralafghanistan eller det turkmenske eller tadsjikiske nord, så vil Taliban lægge en højere ”skat” på nødhjælpen.

Så man vil udadtil kunne sige, at der er blevet uddelt nødhjælp til alle regioner, men den er så bagom blevet kanaliseret til de steder, hvor Taliban gerne ville have den?

- Ja, så kan magthaverne spise sig mætte på tadsjikernes bekostning, siger Sten Rynning.

Minister: Det kommer med en risiko

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen ved godt, at der er rigtigt mange faktorer, der kan spille ind på nødhjælpen, når den skal uddeles i lande som Afghanistan.

- Det er klart, at der er risici forbundet med at levere nødhjælp. Det er et vilkår, som vi kender rigtig godt ikke kun fra Afghanistan, men også fra Sydsudan, Etiopien, Syrien, Yemen og mange andre lande, hvor vi støtter humanitære indsatser.

- Nødhjælpen skal være upartisk og neutral og rettes der, hvor der er størst behov. Derfor har vi sammen med vores ligesindede lande fra starten lagt pres på Taliban for at respektere de humanitære principper, så nødhjælpen kommer frem uden indblanding, siger han i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Han er samtidig ikke i tvivl om, at de 168 millioner uddeles af de mest kompetente organisationer.

- Fordi det er en vanskelig kontekst, lægger vi meget vægt på at arbejde igennem professionelle humanitære partnere. De har lang erfaring med humanitære kriser og konfliktområder, og mange af dem har arbejdet i Taliban-kontrollerede områder i årtier.

- De ved, hvordan man bedst sikrer, at nødhjælpen når frem til de mest udsatte. Og hvordan man bedst undgår, at den havner i forkerte hænder eller udnyttes af lokale magthavere, siger Flemming Møller Mortensen.

Han vil dog ikke forholde sig til, om den humanitære bistand kommer til at ligge på samme niveau som i år i 2022.

Det evige nødhjælpsdilemma

Spørger man David Vestenskov så er der dog en faktor, der taler for, at nødhjælpen ikke ender i de forkerte hænder.

- Taliban er absolut heller ikke interesserede i, at halvdelen af befolkning sulter. De har regeringsansvaret, så hvis folk ikke får mad, så vender de vreden mod dem, der har statsmagten.

Og desværre er der ikke meget andet at gøre end at sluge, at Taliban muligvis sætter sig på dele af nødhjælpen.

- Uanset hvad er det her en styrkelse af Taliban, men det er jo ikke sådan, at man bare kan sige, "vi stopper nødhjælpen", og så er der ikke nogen konsekvenser.

- Hvis ikke man leverer nødhjælp, så vil man bære mere brande på bålet til en potentiel borgerkrig, og det vil skabe flygtningestrømme. Samtidig vil det give sikkerhedsmæssige konsekvenser for Europa, for hvis man skaber de her lommer for noget anarki i Afghanistan, så vil bevægelser som islamisk Stat eller lignende kunne rykke ind og fylde vakummet ud, forklarer David Vestenskov.

I 2021 vil Danmark have givet 500 millioner kroner til humanitære indsatser i Afghanistan og landets nærområder.