Lise Rønne: Min barndoms somre var fulde af traditioner og magi

TV-vært Lise Rønne husker sine sommerferier hos moster og onkel i Slagelse som solrige dage fulde af tryghed og traditioner.

Især sine sommerferier hos sin moster og onkel i Slagelse husker Lise Rønne som magiske. Fordi der var faste traditioner - som fx mosters tebirkes og hjemmelavede Nutella - som man så frem til år efter år. (© (c) DR)

38-årige Lise Rønne har været populær DR-vært i en årrække. Hun debuterede som ganske ung i ungdomsprogrammet Boogie og har siden været vært på en lang række store produktioner - blandt andet X-Factor og det internationale Melodi Grandprix.

Lev Nu har bedt Lise Rønne reflektere over sin barndoms somre, der var delt mellem Grenå hos sin fars familie, og så var der sommerugerne i Slagelse, hvor hun besøgte sin moster, onkel, fætre og kusiner.

- Mine forældre blev skilt, da jeg var fire år gammel, og vi havde ikke så mange penge, så mine sommerferier blev altid holdt i Danmark, og især somrene i Slagelse husker jeg som helt igennem fantastiske og ret magiske.

- Det var lange lyse dage – og selvfølgelig altid med godt vejr – hvor vi spillede spil, cyklede om kap ned til stranden, og hvor der var mange traditioner, ting min søster og jeg og fætre og kusiner gjorde sammen hver sommer.

En god påmindelse om de nære ting

Som voksen er Lise blevet opmærksom på, at opskriften på en lykkelig og vellykket sommerferie ikke nødvendigvis behøver at være en charterferie til Mallorca:

- På mange måder kan man sige, at det er en god påmindelse for mig at huske de her somre, og at de var udtryk for, at man ikke nødvendigvis skal alle mulige ting, for at en sommerferie bliver en succes, og noget man derfor husker mere – men at man kan gøre de her helt nære ting, som er en tradition, og som man som barn kan gå og glæde sig til år efter år. Det har jeg tænkt meget over, efter at jeg selv er blevet mor, fortæller Lise Rønne.

Dagene begyndte altid på samme måde: Med mosterens hjemmebagte tebirkes og hjemmelavet nutella – som absolut ikke hørte til hverdagens morgenmad hjemme hos mor i Viborg.

– Og så cyklede vi hver dag ud til deres lille strandhus, der lå 12 kilometer væk, så badede vi og havde vandkampe, eller vi spillede kort i ti timer om dagen og fandt på alle mulige systemer og var ved at dø af grin. Vi konkurrerede hele tiden. Blandt andet om hvem der kunne flest hovedsteder i hele verden, så jeg er suveræn til hovedstæder.

Lise i glad vandkamp i mosters have. (© DR Privatfoto)

Busturen med mor til Prag

Først da Lise blev ældre begyndte hun at tænke over, at flere af klassekammeraterne efter sommerferien kunne fortælle om deres oplevelser fra ferie i udlandet.

- Da jeg blev 12-13 år, blev jeg opmærksom på, at jeg gerne ville kunne komme tilbage fra sommerferien og fortælle de andre om andet end Slagelse. Det havde intet med ferien at gøre, men det blev vigtigt at kunne sige, at jeg da også havde været i udlandet.

En dag fik Lise en æske med nogle små bekymringsdukker, som man kunne lægge under sin hovedpude.

- Jeg lagde en af dukkerne under puden med et ønske om, at jeg også ville opleve at komme til udlandet på ferie. Næste morgen fortalte min mor mig, at hun, min storesøster og jeg skulle på en bustur til Prag. Og det var stort. Så kunne jeg jo skrive postkort til veninderne, pengene hed noget helt andet, og så fik jeg en oplevelse, som jo også er betydningsfuld for et barn.

Vigtigt at give sin børn traditioner

Og som moster og onkels hus i Slagelse betød sommerens åndehul for Lise Rønne, da hun var barn, så har hun som voksen også fået et åndehul, der har nogle af de samme egenskaber – et sted man skaber traditioner omkring.

- Jeg har fået det på samme måde med min svigermors sommerhus i Rørvig, hvor jeg er kommet gennem syv år nu. Jeg er sikker på, at det er mine børns åndehul og noget, de engang vil kunne se tilbage på og huske som deres magiske somre.

- Det gør noget helt fysisk ved mig at komme derop. Det er sådan en lille bjælkehytte inde midt i en skov, og når vi kommer derop, så har jeg en følelse af, at...puha, nu er jeg landet.

I Rørvig er der også faste traditioner for familien og især for hendes børn.

- Sommerhuset er lukket ned om vinteren, så for os begynder foråret med, at vi tager derop til påske for at lukke huset op, og så kommer påskeharen på besøg og ungerne leder efter påskeæg i skoven.

- Og dét at trille ind igennem skoven til påske, det er helt fysisk for mig – det er en glæde, for nu lukker vi op for forår og sommer, og en lang lys tid venter forude.

Fanger krabber og maler sten

Lise Rønne kalder sig et klart sommermenneske. Og sommerferierne i Rørvig byder også på sysler, som bare hører til hver eneste sommerferie.

- Børn kan jo godt lide gentagelser og gøre faste ting. Blandt andet er vi altid i havnen i Rørvig og fanger krabber i en spand, spiser is i havnens ishus, kigger på færgen, der kommer fra Hundested. Vi cykler altid de samme fem-kilometers ture i skoven – på gamle rustne sommerhuscykler – det har min søn kunnet cykle, siden han var fire år.

- Og så er vi hver sommer ned og besøge et sted i skoven, vi kalder for Peter Plys´ hule, det er sådan et sted, hvor børn i området hvert år maler sten og lægger dem på pladsen Så hvert år maler vi nye sten og lægger dem ind til det sted i skoven på stien på vej ned til stranden. Og vi glæder os hvert år til at se, hvilke sten der mon ligger i år – og så samler i nye sten ved stranden og går hjem og maler dem.

Ferier man ikke vil hjem fra

Også selvom regnen siler ned, er der ting at tage sig til.

- Vi er altid ude, så børnene sover simpelthen så godt, når vi er i sommerhuset. Og jeg kan mærke på mig selv, at jeg trækker vejret på en anden måde, når jeg er deroppe – og børnene er mere rolige og har mindre behov for hele tiden at blive aktiveret. Hvis vi er derhjemme og har fri, keder de sig hurtigere og vil tit gerne have, at vi finder på noget, de kan lave – men deroppe kan de godt selv dimse rundt og har en helt anden ro.

- Vi har ikke fjernsyn deroppe, jeg tjekker ikke mails, og mit hoved er ikke fyldt med alle de bolde, jeg skal gribe i hverdagen. Det er et enormt vigtigt åndehul, som man nogle gange slet ikke har lyst til at tage hjem fra. Jeg kommer så meget ned i gear, når jeg er deroppe, at det er lidt den samme følelse, jeg husker fra mine sommerferier i Slagelse.