80-årige Mogens Glistrup er stadig glad for livet og følger med i det politiske liv på Christiansborg
- Han er en gammel mand. I skal ikke nedgøre ham. Hvis I havde spurgt mig, havde I ikke fået lov til at komme at snakke med ham.Lene Glistrup kridter banen op fra det øjeblik, vi træder ind i hendes og Mogens Glistrups hus på Hummeltoftevej i Virum - æresboligen, som stifteren af Fremskridtspartiet i sin tid fik overdraget af taknemmelige partifæller.
I en lænestol inde i stuen sidder han selv iført den uundværlige blå slåbrok. De sidste år har tæret på Mogens Glistrups helbred. Først fik han for tre et halvt år siden et hjerteanfald, som svækkede ham alvorligt. For halvandet år blev han sendt i fængel tre uger i Vordingborg for at afsone en dom for racisme.
- Han fik ingen motion i den tid. Det tog hårdt på ham, siger Lene Glistrup.
I januar sidste år blev han indlagt på sygehuset med en blodprop i benet, selv om Glistrup selv stædigt påstår noget andet.
- Jeg har ikke set nogen blodprop. Men jeg var indlagt med en 'påstået' blodprop, siger han.
Lene Glistrup: - Jo, du havde en blodprop i benet. Jeg har selv set scanningen. Efter mere end 56 år ægteskab er hun mere end nogensinde blevet sin mands vogter.
Jeg har det fint
Selv erkender Mogens Glistrup, at tingene ikke går så stærkt mere, men ellers er han stadig godt tilfreds med livet.
- Jeg har det fint. Jeg er ikke bange for at dø, men jeg vil selvfølgelig helst leve. Der er meget, jeg gerne vil opleve, siger Mogens Glistrup på sit klingende bornholmske - som han ifølge Lene Glistrup aldrig har sluppet, fordi han er helt 'tonedøv'.
- Jeg elsker Bornholm, vi kommer der hvert år, men jeg skal ikke begraves dér, når jeg dør, siger Mogens Glistrup.
Lene Glistrup: - Nej, du skal begraves i Sorgenfri.
Vågede på hospitalet
For Lene Glistrup har de sidste år også været bevægende. Hun måtte blandt andet køre sin mand til en fængselscelle i Vordingborg, hvor hun allernådigst fik lov at besøge ham.
Og hun måtte våge på hospitalet, da han fik blodproppen i benet.
I august sidste år døde parrets datter Eva, 50 år gammel, en sorg parret ikke ønsker at tale om.
Har du været bange for at miste ham?
- Nej, for så dårlig har han ikke været. Og så synes han jo selv, han har det fint. Det er vigtigt.
Og når man spørger Glistrup om helbredet, lyder beskeden da også, at det går fint.
- Om jeg kan gå? Jeg kan løbe.
Lene Glistrup: - Det vil jeg godt se.
For når sandheden skal frem, er der skruet ned for aktivitetsniveauet. Den bog, som Mogens Glistrup har været i gang med i lang tid, er sat på standby, og da fotografen spørger, om vi må tage et billede på hans kontor, stopper Lene Glistrup ham.
- Der har du jo ikke været i tre måneder, siger hun. Og når man spørger Glistrup selv, hvordan det går med bogen, lyder svaret bare: 'Langsomt'.
Men erindringerne fra et langt liv er stadig friske - og som det er tilfældet hos mange ældre mennesker, er det minderne fra tidligt i livet, der står stærkest hos Mogens Glistrup.
- Min største sejr? Det var da jeg spillede fodbold i Rønne, og vi vandt over Nexø. De havde vundet fire år i træk og kunne vinde pokalen til ejendom, hvis de vandt.
Men vi vandt 2-0, siger Mogens Glistrup - akkompagneret af overbærende bemærkninger fra fru Lene, der nok mener, at ting som ægteskab, børn og seks børnebørn kan overgå en fodboldkamp fra en fjern fortid.
Kærlige blikke
- Ja, ja, ja, ja, ja....... Du er uforbederlig, siger hun med et af mange kærlige blikke over på sin mand.
Efter mere end 56 års ægteskab er gløden mellem de to stadig uforandret.
Og Lene Glistrup er helt tydeligt stadig stolt at sin mand.
Kan læse uden briller
- Han følger stadig med i, hvad der sker i Folketinget på tv, og så kan han stadig læse helt uden briller, siger hun, mens hendes mand bakser med en tyk bog - 'Stormogulen' af Ole Lange om C. F. Tietgen, som Glistrup dog - ifølge Lene Glistrup - mest bladrer i.
Iført slåbrokken følger Mogens Glistrup os til døren med langsomme trin - Lene Glistrups velkomst-hilsen hænger stadig i luften:
- Han er en gammel mand. I skal ikke nedgøre ham.
