»Jeg kan ikke huske et tidspunkt, hvor jeg ikke har været AGF-fan. Det har altid været der, ligesom træerne i skoven og vandet ved stranden. Jeg er født ind i det.«
Ordene kommer fra chefredaktør på Dagbladet Information Rune Lykkeberg. Han er glødende AGF-fan, selvom han har boet i København de sidste mange år af sit liv.
B.T. Aarhus har talt med ham om kærligheden til 'De Hviie'.
Gennem hele Lykkebergs liv har AGF fyldt enormt meget i hverdagen.
»Alle sociale konstellationer, jeg har haft, da jeg var barn og ung, var gennem en fælles interesse for AGF. Det er, i modsætning til københavnerhold, Byens Hold. Det er holdet, man holder med. Stemningen i byen er præget af, hvordan det går. Det er en del af byens åndedræt.«
»I gymnasiet lavede jeg en fanklub, hvor man også kunne komme og spille på kampene hver fredag. Vi arrangerede også ture inden kamp, hvor vi grillede i skoven inden stadion. Gennem livet går man op i mange forskellige ting, og så forsvinder det lidt igen, men AGF har fulgt mig på alle livstrin.«
Rune Lykkeberg har som sagt været bosat i København de sidste mange år, og det har også indflydelse på, hvor meget han kommer på stadion.
»Jeg er desværre sjældent på Ceres Park. Vi tog over og så det år, vi blev nummer tre. Vi tabte 1-0 til Brøndby, men det var en kæmpe fest over, at vi var blevet nummer tre. Som udgangspunkt ser vi alle kampe på Sjælland, det er en grundregel. Min søn og jeg ser alle kampene, og min datter er med en gang om året.«
Han er så stor AGF-fan, at hans hustru gav en helt særlig julegave til ham et år.
»Da de rev det gamle klubhus ned, kunne man købe murstenene. Jeg er ikke på sociale medier, så jeg havde ikke set det. Men så havde min kone sgu købt en til mig i julegave. Der, hvor jeg sidder og skriver, der ligger murstenen altid. For mig er den forbindelsen til klubben og alle dem, der gør og har gjort en forskel.«
»De folk, der blandt andet hjalp Tøfting, da han mistede sine forældre. AGF er stolthed. Jeg har en ubetinget loyalitet til klubben, og jeg vil altid hjælpe klubben, så meget jeg nu kan.«
Som AGF-fan har man oplevet mange nedture, og der er specielt et minde, som Lykkeberg ser som værende det værste.
»Det værste minde var det år, vi rykker ned, selvom vi førte ligaen efter syv kampe. Vi havde et klassehold med Jakob Poulsen, Benny Feilhaber og Martin Jørgensen. Da vi går på vinterpause, ligger vi fire eller fem. Den første kamp efter pausen er i Parken, og det er SÅ koldt. Vi har glædet os hele vinteren, og så taber vi 4-0 på den frygtelige måde, som AGF nogle gange taber i Parken.«
»Da vi kørte hjem derfra, spurgte min datter mig, om man selv bestemmer, hvem man holder med. Jeg sagde til hende, at det var skæbnen, hvem man holder med. Hun svarede, at vi alligevel vil holde med AGF, og så sagde jeg 'det kan du fandeme tro'.«
Der er dog også mange gode ting at tage fat i som AGF-fan. Når han ser tilbage, så er der to kampe, som for Lykkeberg skiller sig positivt ud, og som han den dag i dag kan trække på smilebåndet over.
»Den ene kamp er pokalfinalen mod Brøndby i 1996. Jeg kan huske, at Stig Tøfting og Allan Nielsen kæmpede om, hvem af dem, der skulle med til EM. Vi smadrede dem i Parken, og Allan Nielsen blev skiftet ud, fordi Tøfting bare sad på ham hele kampen. Alle AGF-fan led det år, da de ikke blev mestre, men det her var hævnen i Parken.«
»Den anden kamp er pokalfinalen i 2016. AGF havde været i krise i lang tid, og nu var der endelig lidt succes. Vi tabte med 2-1 til FCK, men det vilde var, at der var flere AGF-fans end FCK-fans til den kamp i Parken. 60 busser og 18.000 AGF-fans. Enorm forløsning. Det svarer til en, der havde siddet og kigget på dansegulvet i 30 år, og endelig bliver kysset af den smukkeste pige i klassen. Man gik derfra med den der dobbelte fornemmelse af, at vi ikke vandt, men man var alligevel sindssygt stolt over opbakningen. Det er også årsagen til, at jeg synes, 'Stolte som få' er den ubetinget stærkeste sang.«
Ligesom de fleste andre har Rune Lykkeberg også en favorit AGF-spiller, og det er en af de helt store legender.
»Det kan kun være John Stampe. Han var sådan lidt tyk, men vanvittig stærk teknisk. Han var bare taktisk klogere og en bedre tekniker end de andre. Jeg kan huske, at da han døde, sagde Tøfting, at man aldrig har spillet med John Stampe, man har spiller under ham. Han havde noget enormt frækt over sig.«
»Jeg erindrer en historie, hvor en medspiller blev jordet af en modspiller. Bagefter skrev John Stampe ham ned i hans fysiske sorte bog, og næste gang kørte han ham helt ud i banden. Når AGF er bedst, så spiller de som et bundhold, der vil være et tophold. Det var John Stampe.«
Lige inden røret bliver lagt på, udviser Lykkeberg den gode gamle optimisme, som mange AGF-fans også udtrykker.
»Jeg tror selvfølgelig, vi bliver mestre.«
