Mary er kommet på forsiden af australske Vogue i denne måned. Mere glamourøst og glitrende bliver det ikke.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>At optræde som fotomodel i det eksklusive og verdensberømte modemagasin har uden tvivl en plads i de fleste pigedrømme næsten på lige fod med drømmen om at få sin egen prins med garagen fuld af nyvaskede biler.

For Mary er det hele blevet til virkelighed i løbet af det sidste år, og hun ser fantastisk ud på billederne i Vogue, hvor hun er klædt i overdådige tøj-mærker som Prada, Luis Vuitton og Jean Paul Gaultier.

Hun passer lige ind i bladets perfekte verden, hvor overvægt, misfarvede tænder og forkert lyssætning er som støvsuget væk fra første til sidste side.

Der er ingen tvivl om, at Vogue ikke kun har valgt hende, fordi hun har det rigtige navn og den rigtige titel, men også fordi hun har det rigtige ansigt.

Med de fantastiske billeder i Vogue ser man tydeligere end nogen sinde den enorme forandring, Mary har gennemgået, siden hun blev kærester med kronprinsen

Fire års arbejde med sig selv
Godt nok er hun født med et så kønt ansigt, at drengene på hendes folkeskole på Tasmanien aldrig glemmer hende, men da hun mødte kronprinsen på en bar i Sidney i år 2000, var hun absolut ikke nogen omvandrende Vogue-model.

Dengang var hun en sød og charmerende pige med runde kinder, som altid meldte sig frivilligt som fotograf, når der skulle tages billeder. På den måde slap hun selv for at være en del af motivet.

Det har siden ændret sig fuldstændigt. I løbet af de sidste fire år har hun arbejdet intenst på at lære at begå sig foran kameralinserne. Og arbejdet har givet resultater.

Hun er ikke længere sky. Smiler naturligt til fotograferne. Drejer hovedet, så der ikke er grimme vinkler eller folder i huden, eller håret kommer i vejen. Efterhånden ligner hun én, der nyder at få taget billeder - hvor hun i starten som Kronprinsens nye kæreste så skræmt ud ved lyden af kameraernes knipsen.

Ville være en god fotomodel
Det var ganske kort efter hendes første møde med Frederik, at hun besluttede sig for at blive en god fotomodel.

Derfor meldte hun sig til kurset Starmakers i Sidney for at forbedre sig i disciplinerne »fotoappeal«, »selvtillid«, »star quality« og »kropssprog«. Kurset, som kostede 6.000 kroner, varede i seks uger, og undervejs tabte Mary sig fem kilo.

Siden er endnu flere kilo raslet af, og der er i det hele taget ingen tvivl om, at Marys ydre har ændret sig en hel del. Blandt andet fordi hun har fået professionelle folk til at hjælpe sig med den slags, efterhånden, som hun blev en mere og mere officiel del af Kronprinsens liv.

I lang tid har stylisten Anja Camilla Neitzel været Marys personlige assistent. En opgave, som mest af alt går ud på at råde og vejlede hende til at gå i det rigtige tøj.

Tøjet er da også så rigtigt, at vores kronprinsesse allerede er udråbt som stil-ikon i en stribe udenlandske blade.

Marys hud er også blevet ualmindelig smuk og porcelænsagtig, efter hun har valgt Søren Hedegaard som fast stylist til at ordne hendes makeup og hår. Det er ikke helt uden grund, at vi aldrig har set Mary med en dårlig hårdag, og Hedegaards underværker er da også så stor en del af Marys officielle ydre, at han er med, når hun rejser rundt med kongeskibet.

Mary er meget klar over, at udseendet spiller en stor rolle i hendes liv som kronprinsesse. Det er også derfor, at kun det bedste er godt nok.

Når hun er i Australien, får hun derfor plukket sine øjenbryn ved landets førende øjenbrynsplukker, Sharon-Lee Hamilton. En kvinde, som åbenbart er så god med en pincet, at Kylie Minogue flyver mange timer for at få en behandling hos hende.

Det kan godt være, at skønhed kommer inde fra - og at Mary har fået en særlig glød på grund af kærligheden til Frederik - men skønheden udefra er heller ikke til at overse. Især ikke når man kigger i det australske Vogue i denne måned.

Samtidig er der ingen tvivl om, at Mary har meget større ambitioner end bare at være den smukke smilende kvinde ved siden af prinsen. Det fortæller hun i bladet.

Vil gøre en forskel
»Mit største håb er, at jeg på en eller anden måde kan være med til at gøre en forskel. Det er et stort privilegium at have fået den mulighed,« siger Mary, som ikke har lagt sig fast på bestemte mærkesager endnu.

Hun tænker over det i øjeblikket, og det tager hun sig god tid til for ikke at komme til at sige ja til for meget. Samtidig er hun ikke i tvivl om, at hun kan klare det job, som hun har giftet sig til.

»Jeg er nødt til at tro på, at jeg ikke ville være i min nuværende situation, hvis jeg ikke kunne magte det. Og jeg er en meget tænksom person. Jeg ville aldrig sige ja til noget, hvis jeg ikke vidste, at det passede ind i det overordnede puslespil,« siger hun.

kt