For en del år siden sang Søren Pind duet med Dario Campeotto på Venstres landsmøde.
Bagefter blev Campeotto spurgt, hvad han mente om Pinds musikalske evner.
Svaret var, at han gjorde det godt.
»But don't give up your day job (drop ikke dit faste arbejde, red.),« lød dommen fra den erfarne crooner.
Men Søren Pind vil jo ikke lytte, så nu gør han netop det. Opgiver sit day job. Dog ikke for at ernære sig som festsanger. Han aner overhovedet ikke, hvad han skal lave, bedyrer manden, der ellers har tænkt på politik morgen, middag og aften, siden han var en borgerlig ungersvend på 15 somre.
»Engang var jeg frihedsminister. Nu er jeg endelig rigtig fri,« siger Søren Pind rødmosset og glad for sin nye staus - som et barn, der åbner gaver juleaften.
»Nu skal jeg sætte mig ned og slappe af i rigtig lang tid. Jeg aner ikke, hvad jeg skal lave. Nu vil jeg fundere over det. I hvert fald seks måneder,« siger han.
Det kan godt være lidt svært at tage en mand alvorligt, som er iført en uniform, der får en til at tænke på gamle operetter. Pind er trukket i en uniform med fjerhat, kårde, krans og forgyldte knapper. Det er den uniform, der faktisk blev båret af danske ministre før 1909, og det har kostet ham 40.000 kroner at få den skræddersyet.
Allerede i 2012 stillede han daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) et skriftligt spørgsmål om ministres ret til at bære uniform. Spørgsmålet blev ifølge jp.dk senere udnævnt til det syvendedummeste folketingsspørgsmål det år.
»Jeg har prøvet alt. Det har bare kørt derudaf i 30 år,« siger Søren Pind.
»Sidste år ville jeg så lave sådan noget ligesom den franske præsident Macron. En tænketank fyldt med professorer og andre kloge hoveder, der skulle finde ud af, hvordan man gjorde borgerligheden interessant. Det var et smukt og ædelt projekt. De sagde allesammen ja, og pludselig sad jeg så og tænkte, at jeg ikke orkede det. Jeg kunne ikke se meningen med det. Og så kunne jeg godt se, der var noget galt,« siger Søren Pind.
Senere bad han Lars Løkke om lov til at søge jobbet som direktør i Det Kongelige Teater. Men han fik det ikke.
»Jeg søgte jobbet, fordi jeg syntes, det lød rigtig interessant. Men friheden trak også, det må jeg indrømme,« tilføjer han.
Han stod og smågrinede, da han overdrog sit ministerium til iværksætteren Tommy Ahlers. Ahlers blev spurgt, om han havde en vision, og Søren Pind hviskede til en af sine tidligere medarbejdere:
»Det skal han ikke svare på, det er dumt.«
Senere vurderede han dog:
»Han gør det godt.«
Pind har været populær, også i sit tidligere job som justitsminister. Politicheferne mødte op og formanden for fængselsbetjentene ville også sige farvel til Pind.
Da Pind sagde, at han endelig var fri, hviskede en af politicheferne:
»Jeg tror, vi nøjes med ledsaget udgang.«
Som bekendt er Søren Pind vild med Ronald Reagan, men også med Winston Churchill, og ham citerede han i sin tale. Han har nemlig blandt meget andet sagt:
»Historien vil være venlig mod mig. Jeg har tænkt mig at skrive den selv.«
