Er man forhekset? Næh. Fortryllet? Næh. Men man er imponeret. ”Wicked” er endnu en storslået musical på Det Ny Teater, der har forvænt os med at levere varen.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det gør de også her med en flot-flot-flot forestilling. Men handling slingrer og selve historien er svær at forstå, hvis man ikke kender den gode, gamle Judy Garland-film ”Troldmanden fra Oz”. Min 15-årige ledsager gjorde ikke og havde svært ved at fatte de mange finurligheder, der refererer bagud til klassikeren.”Wicked” er nemlig bygget op som et erindringstrip bagud til tiden, før Elphaba blev stemplet Den onde Heks. Det er ret omstændigt – men også sjovt, da Annette Heick træder i karakter som Glinda, Den gode Heks (som alligevel ikke er så god!).
Hun er herlig som skabagtig glamour-heks i prinsesse-kjoler, en forkælet bimbo, som hun spiller med et selvironisk glimt i øjet . Det kniber i de sange, der er skrevet for en skolet sopran, men kører rigtig godt, når melodierne er på pop-niveau. Og duetterne med den anden heks, Elphaba sidder lige i (koste)skabet .
Forestillingens hjerte er Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Med hende bliver det sandt, at grønt er godt for øjnene! For hun spiller dejligt som den spinatgrønne heks. …men grønt er også godt for ørene, når hun syngert. Som den fejlfarvede outsider-heltinde i ”Wicked” har hun vemodig sødme, råstyrke og beslutsomhed. Rollen bekræfter hendes position som stor musical-stjerne!
“Wicked” handler om, hvordan den unge Elphaba kæmper med ensomhed, fordomme og forræderi. Og om hvordan hun, den seje overlever – skønt foragtet – alligevel i stand til at forandre de mennesker, hun møder. Det er meget banalt og meget rørstrømsk – som det meste andet i “Wicked”, hvis svaghed er, at musiken savner virkelige ørehængere og store, betagende danseoptrin.
Samtlige roller er velspillede, især gør svenske John Martin Bengtssson sig flot som helten
Fiyero, der forvandles fra flødebolle til voksen og følsom i karakter.
Scenografien er en nyskabende blanding af nyt (video projektioner) og gamle krummelurer Vi føler os i en form for indre, gotisk urværk (en tidsmaskine måske) i mørkt metallic-look. Kulisser farer op og ned og ud og ind, og kostumerne er opvervældende. Det hele er altså meget imponerende - men langt fra så eventyrligt som i “Beauty and The Beast” og slet ikke så overvældende som “The Phantom of the Opera”.
I det hele taget: i betragtning af, at det her foregår i et trylle-land og hvor meget Harry Potter-serien har forvent os med magi, så er der overraskende lidt Hokus Pokus og Pif-Paf-Puf i forestilingen. Den er egner sig ikke til mindre børn og er – med sine tre timer – mindst en halv time for lang.
“Wicked”. Af Stehpen Schwartz og Winnie Holzman. Iscenesættelse og koreografi: Lisa Kent. Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth. Musikalsk ledelse: Per Engström. Det Ny Teater. Til 8. maj.
