Mogens Glistrup er blevet for gammel og svag til at afsone en fængselsdom. Han er fyldt 78 år og har fået dårligt hjerte.

Det lå til grund for, at Østre Landsret torsdag ændrede en ubetinget fængselsdom på 28 dage for racistiske udtalelser til en betinget dom.

Dommerne understregede, at den formildende dom ikke er ensbetydende med, at Glistrups racistiske udtalelser er i orden.

Efter domsafsigelsen var Mogens Glistrup generelt tilfreds med både rettens behandling og den formildende omstændighed. Men samtidig bedyrede han, at han fortsat vil kæmpe for, hvad der i hans terminologi hedder et "muhamedanerfrit Danmark".

/ritzau/