Mascha Vang er blevet enlig mor til sin lille datter, efter hun i påsken flyttede fra sin kæreste, racerkøreren Nicolas Kiesa.

Det bekræfter den tidligere Paradise-babe og radiovært til bt.dk.

- Ja, det er rigtigt. Men jeg har ikke andre kommentarer, lyder det fra Mascha Vang.

Zulu Awards


På sin blog forklarer hun, at hun har været alene med datteren et stykke tid:

- Sagen er den, at jeg blevet enlig mor, og har været det længe. Da Hollie Nolia (Mascha Vangs datter, red.) var 3 mrd. gammel, valgte jeg at det var bedst at vi flyttede. Så det gjorde vi i påsken, og bor nu alene, skriver Mascha Vang blandt andet.



Frygter billeder med 'anden mand'

Det var et opkald fra en journalist på Se&Hør tirsdag morgen, der fik Mascha Vang til tasterne og selv 'offentliggøre' bruddet:

- Som I måske har opdaget, har jeg været lidt fraværende den senere tid. Det er der en rigtig god grund til, og nu er jeg nok nødt til at fortælle det, inden I selv kan læse det i Se&Hør på torsdag - sammen med nogle sikkert meget misvisende billeder, skriver hun på sin blog og hentyder angiveligt til en episode, hvor Se&Hør har taget billeder af Mascha Vang sammen med en anden mand.



- Selvom det sikkert kunne være lige meget, ønsker jeg ikke at kædes romantisk sammen med min ven - som i øvrigt er meget glad for en anden sød pige, forklarer Mascha Vang om episoden.

Mascha Vang og racerkøreren Nicolas Kiesa blev i begyndelsen af oktober sidste år forældre til en lille pige, Hollie Nolia.