Sidst det skete var i 2006, hvor han kunne byde sønnen Johan-Emil velkommen til verden.

Men 53-årige Søren Pind, der har fortid som Venstre-politiker og minister er ikke færdig med at sætte børn i verden.

Det kom frem i fredagens udsendelse af 'Det, vi taler om', hvor vært Ditte Okman kunne videregive den glædelige nyhed, at Søren Pind er blevet far igen.

Nyheden er dog slet ikke så ny igen, for sønnen, som har fået navnet Anker, er faktisk ti måneder gammel.

Dermed har Søren Pind altså haft god tid til igen at vænne sig til en hverdag med bleer, hyl og alle de andre glæder, som følger med livet med spædbørn.

Moren til lille Anker er Søren Pinds kæreste gennem flere år.

Han har tidligere været gift med Marie-Louise Pind fra 1997 til 2008. 

De fik, udover førnævnte Johan-Emil, også sønnen Theodore.

Søren Pind står i dag i spidsen for Medieansvarsudvalget.

Har du lyst til at høre endnu mere af ugens bedste sladder? Så er det lige her i 'Det, vi taler om', du får det: