28. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Lise Rønne mødte sin store kærlighed på utraditionel vis

Lise Rønne
Lise Rønne
Foto: Hanne Juul
Lise Rønne mødte kæresten Mikkel Lucas Overby for 15 år siden, og der gik ikke længe, før hun blev gravid med parrets første barn.

Efter en længere tv-pause vender Lise Rønne fredag aften tilbage som vært i bedste sendetid. Hun står nemlig i spidsen for det helt nye TV 2-program ”Forræder”, hvor 18 kendte danskere skal forsøge at finde ud af, hvem der er forrædere.

Det er over 20 år siden, at Lise Rønne begyndte at lave tv, og gennem karrieren har hun været vært på blandt andet ”Boogie”, ”Aftenshowet”, ”Melodi Grand Prix” og ”X Factor”.

Lise Rønne30.10.2003Fot: © Hanne Juul
Lise Rønne i begyndelsen af sin karriere i 2003.
Foto: Hanne Juul

Lise Rønne er i dag 44 år, og siden danskerne lærte hende at kende, har hun både fundet manden i sit liv, og hun er også blevet mor til tre.

Privat danner Lise Rønne par med Mikkel Lucas Overby, som hun mødte tilbage i 2008 på noget utraditionel vis – det involverede nemlig sangerinden Alberte Winding.

- Det har min kæreste, Mikkel, som jeg har været sammen med i 11 år. Vi mødtes på mit livs eneste blinddate, hvor vi faktisk begge to var heartbroken. Mikkel kender Alberte Winding, og det var hende, der havde sagt til ham, at han skulle ringe til mig, fordi hun havde hørt fra en fælles ven, at jeg gik og var lidt ked af det. Han havde aldrig set X-Factor, som jeg var vært på dengang, men vidste da lige hvem jeg var. Han ringede til mig og inviterede mig ud, og det blev til øl på en café. Efter en måned flyttede jeg ind hos ham, og et halvt år efter var jeg gravid, og nu er der tre børn, sagde hun for nogle år siden i et interview med Hendes Verden.

Parrets ældste søn, Nelson, er 13 år, mens Eva er 10, og Thomas er seks år.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-28/_hjp1973.jpg
Lise Rønne med kæresten Mikkel og parrets to ældste børn.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: