Årets Svikmølle er udkommet

SATIRE: Den klassiske mandelgave - Svikmøllen - er udkommet. Politikere, kulturpersoner og andet godtfolk spiddes på vanlig vis af satirikernes spidse penne.
Foto: Lindhardt og Ringhof
Christian Juhl Mølgaard
98 år er ingen alder.

I hvert fald ikke, når humoren stadig er i god behold.

Det satirisk-humoristiske, illustrerede årshæfte, der er udgivet siden 1914, er netop landet i en 2012-udgave, hvor årets begivenheder og personligheder vanen tro hudflettes.

Det forgangne år har været en guldgrube for Svikmøllens tegnere og forfattere, der blandt andet tæller Jan Monrad, Peder Bundgaard, Jacob Ludvigsen og Ole Fich. Året har - fremgår det af pressematerialet - været et af dem, hvor satirefolket reelt har fået så meget forærende, at det har været svært at begrænse sig inden for en enkelt udgivelse.

I den nye udgave af Svikmøllen har tegnerne blandt andet kastet sig over SF's nye forkvinde, de flæsk-hungrende Vejlegård-tilhængere - og ikke mindst kulturminister Uffe Elbæk (R), der mandag blev kåret til årets yndlingsoffer.


Svikmøllen 2012
Lindhardt og Ringhof
48 sider, 79,95 kr.

Er udkommet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00