Sådan bygger du din egen radiatorskjuler

Er du træt af udsigten til rør, termostat og radiator? Lad vores snedker guide dig til at bygge din egen, skræddersyede radiatorskjuler, der løfter looket i dit hjem markant.

Sådan bygger du din egen radiatorskjuler

Hjemmelavet radiatorskjuler

Radiatorer er sjældent det pæneste at kigge på, men de skal jo til, hvis der skal varme i hjemmet.

Heldigvis er der en løsning, der kan forvandle selv den grimmeste radiator til et smukt element i indretningen: radiatorskjulere.

Og ikke nok med, at radiatorskjuleren gør underværker for rummets udtryk, så giver den tilmed en ekstra hylde til smukke stillebens.

"Men tager radiatorskjulere ikke noget af varmen?," tænker du måske?

Og jo, radiatorskjulere vil altid tage en smule af varmen. Det skal du derfor have in mente, inden du beklæder alle dine radiatorer med smukke skjulere.

Dog kan du mindske varmetabet til det minimale, hvis du husker at bygge skjuleren således, at der er luft mellem den og radiatoren, så luften kan cirkulere rundt. Samtidig er det en god idé at have luft i både toppen og bunden af radiatorskjuleren.

Sådan bygger du din egen radiatorskjuler

Den røde Thonet-stol er fra @lescoulisses, plaiden fra Elvang, puden fra Bongusta og gulvtæppet et rejsefund fra Marrakech, mens gardinerne er fra Ikea.

© Styling: Julie Løwenstein, Foto: Anitta Behrendt

Byg din egen radiatorskjuler

Det kan desværre hurtigt blive en lidt dyr fornøjelse, hvis du skal have en snedker til at bygge radiatorskjulerne for dig.

Derfor er det heldigt, at det faktisk sagtens kan lade sig gøre at bygge radiatorskjuleren selv.

Mange DIYs og byg selv møbler udspringer ofte af Ikea-hacks, hvor du kan optimere og bygge videre på et Ikea-møbel. Men fordi mange radiatorer har forskellige mål, så findes der ikke et Ikea-hack til radiatorskjulere. Du er derfor nødt til at bygge din radiatorskjuler fra bunden af.

Men frygt ej, vores guide til DIY-radiatorskjulere kræver ikke mange flere håndværker-færdigheder end et Ikea-hack.

Lad vores snedker guide dig til, hvordan du nemmest bygger en radiatorskjuler selv - og vupti, så er dit hjem straks en tand smukkere!

Guide: Sådan bygger du din selv en radiatorskjuler

Det skal du bruge

Værktøj

  • Stiksav
  • Boremaskine
  • Hammer
  • Pensel

Materialer

  • 8 trædyvler
  • 16 mm mdf
  • Træmaling
  • Grunder
  • 2 beslag
  • Fyrretræslister, 16 x 16 mm
  • Forkantsliste, 9 x 33 mm
  • Små skruer til at montere lameller
  • 6 skruer til montering af lamelgitter
  • 12 skruer til samling af ramme
  • Små skruer til montering af beslag i ramme
  • Skruer til montering af beslag i væg
  • Trælim
  • 4 magnetlåse

LÆS OGSÅ Hyldeknægte: 4 forskellige typer, du skal kende

Sådan gør du

1. Start med at mål op

  1. Når du laver en radiatorskjuler, er det vigtigt, at varmen kan cirkulere. Mål derfor hvor høj, bred og dyb din radiatorskjuler skal være for at dække din radiator, og læg 5 centimeter til i højden og dybden til cirkulation. I bredden skal du lægge 10 cm til, så der er luft til begge sider. Husk plads til termostaten i radiatorskjuleren, når du måler op.
  2. Læg derefter 1,6 cm til alle dine mål. Det er bredden af mdf’en. Er din mdf bredere, skal du lægge det til.
Byg selv radiatorskjuler

Byg selv radiatorskjuler

2. Saml derefter fronten

Til fronten skal du bruge (Se figur A):

  • 2 stykker: 10 cm x højden minus 1,6 cm (A1)
  • 2 stykker: 10 cm x bredden minus 23,2 cm (A2)
  • Lameller (hvor mange afhænger af din radiatorskjuler) (A3)
  • 2 bagstykker (A4)
Hjemmelavet radiatorskjuler
Guide til byg selv radiatorskjuler
  1. Læg stykkerne til din front op på et bord eller et andet plant sted.
  2. For at varmen kan passere i top og bund skal de tværgående stykker (A1) sidde cirka 5-6 cm inde på de lodrette stykker (A2) (Se figur B).
  3. Stykkerne skal sættes fast med dyvler. Mål, hvor du skal bore huller til dine dyvler (Se figur C).
  4. Bor huller til dyvler. Brug et træbor med spids, og undgå at lægge for meget vægt på boremaskinen, men lad boret selv arbejde, så du undgår, at hullet bliver skævt.
Guide til hjemmelavet radiatorskjuler

Byg selv radiatorskjuler

DIY radiatorskjuler
  1. Når alle dyvelhuller er boret, kommer du lim i hullerne. Smør samtidig lim på enderne af de tværgående stykker (A1). Brug en klud eller finger til at smøre limen ud (Se figur D).
  2. Kom lim på 8 dyvler, og stik dem i hullerne i enderne af A1.
  3. Smør lim på de lodrette stykker (A2) der, hvor de tværgående stykker (A2) skal sidde, og kom også lim i hullerne (Se figur D).
  4. Pres de tværgående stykker (A1) ind i den ene af de lodrette (A2).
  5. Gentag processen med den anden (Se figur E).
  6. Læg pres på samlingerne, når alle fire stykker er samlet, fx med en skruetvinge, og lad limen tørre.
Sådan bygger du selv en radiatorskjuler

Hjemmelavet radiatorskjuler

3. Saml nu lamelstykket

  1. Mål hullet i din front både højde og bredde.
  2. Nu skal du lave lamellerne (A3). Sav fyrretræslisterne i samme højde som hullet i fronten. Hvor mange, du skal bruge, afhænger af størrelsen på din radiatorskjuler. Vi har brugt 34.
  3. Læg fronten med bagsiden opad, og placér lamellerne i hullet. Begynd med den midterste lamel, og arbejd dig udad, så resultatet bliver symmetrisk. Brug små stykker liste som afstandsklodser, så mellemrummene mellem lamellerne bliver ens (Se figur F). Er din radiatorskjuler meget høj, så sæt eventuelt en afstandsklods både i top og bund.

TIP Drømmer du om et andet udtryk, kan du lave din radiatorskjuler med metalgitter i stedet for lameller.

Sådan bygger du selv en radiatorskjuler
  1. Lav to bagstykker (A4) af en flad forkantsliste. Bagstykkerne skal være 3 cm bredere end hullet på din front.
  2. Læg bagstykkerne (A4) oven på enderne af lamellerne. Skru dem fast i fronten (Se figur G).
  3. Montér lamellerne (A3) på bagstykkerne (A4). Bor for med et lille træbor, så lamellerne ikke flækker, og sæt så en skrue i. Sørg for, at skruerne ikke er for lange, så de går igennem (Se figur G).
  4. Fjern afstandsklodserne.
Hjemmelavet radiatorskjuler

4. Saml derefter rammen

Til rammen skal du bruge (Se figur H):

  • 2 stykker: Højden minus 1,6 cm x dybden (H1)
  • 1 stykke: Bredden x dybden (H2)
  • 1 stykke: Bredden minus 3,2 cm x 5 cm (H3)
  • 2 stykker: Højden x 2 cm (H4)
Byg selv radiatorskjuler

Hjemmelavet radiatorskjuler

  1. Har du fodpaneler, så skær ud til dem i sidestykkerne (H1) med en stiksav, før du samler rammen.
  2. Læg sidestykkerne (H1) og toppladen (H2) på et bord, og saml dem med trælim. Lad det tørre (Se figur ).
  3. Bor for med et træbor i hvert hjørne af toppladen (H2), og gør plads til skruehovedet med et undersækningsbor eller et større bor.
  4. Sæt skruerne i, og spartl hullerne med mdf-filler.
Sådan bygger du selv en radiatorskjuler

Sådan bygger du selv en radiatorskjuler

Guide til hjemmelavet radiatorskjuler
  1. For at fronten skal kunne tages af, når radiatorskjuleren er sat op, skal du montere magnetlåse og stoplister.
  2. Montér først den ene del af magnetlåsene på bagsiden af fronten (Se figur J). Montér derefter den anden del på stoplisterne (H4). Klik stoplisterne på fronten.
  3. Læg fronten ind i rammen med bagsiden opad. Tegn en streg langs stoplisterne (H4) på indersiden af rammen (Se figur K).
  4. Tag fronten ud, klik stoplisterne af, og montér dem på stregen med små ­skruer, så er du sikker på, at fronten flugter med rammen. Husk at bore for.

TIP Er din radiatorskjuler mere end 1 meter lang? Sæt en stabiliserende pind i midten, så toppladen ikke kommer til at bue med tiden.

DIY radiatorskjuler
DIY radiatorskjuler

5. Saml til sidst radiatorskjuleren

  1. For at gøre radiatorskjuleren stabil, skal der et stykke stabiliserende mdf (H3) i toppen. Den kan monteres både før og efter, du sætter rammen fast på væggen, afhængigt af din radiator og vindueskarm. Det letteste er at gøre det før, men tjek, om det kan lade sig gøre.
  2. Smør lim på enderne af (H3) og der, hvor den skal monteres på siderne (H1). Sæt (H3) på, og lad limen tørre (Se figur L).
  3. Når limen er tør, borer du for, laver undersænkning og samler med skruer og lim som ved toppladen. Spartl hullerne med mdf-filler.
  4. Montér skjuleren på væggen med et par beslag (Se figur M).
  5. Grund, og mal radiatorskjuleren med træmaling.
Byg selv radiatorskjuler

Den stribede kop er fra @bea_ceramicstudio, sølv-æskerne og den gule lysestage fra Shop Dora, mens den mørke lysestage og vasen er fra Hay.

© Styling: Julie Løwenstein, Foto: Anitta Behrendt

IDÉ Mal evt. radiatoren i en mørk farve, så bliver den mindre synlig bag radiatorskjuleren.

Har du mod på også at bygge dit eget spisebord, en skjuler til din elmåler eller måske noget helt tredje? Så tjek vores liste med brugervenlige guides til byg selv møbler ud her.

Andreas Rebenstorff

Mød snedkeren

Andreas Rebenstorff er snedker og driver firmaet MøbelR, hvor han bygger møbler på bestilling – fra indbyggede løsninger og køkkener til småmøbler. Se @moebelr.