‘Feriens farligste slanger’ #4: Indien

Indien har ry for dets diverse kultur, velduftende sortiment af krydderier samt rige historie, som deles af landets 1,37 milliarder beboere.

Men én ting, du måske ikke vidste om Indien, er, at det er det land i verden med allerflest slangerelaterede dødsfald.

Det skyldes ikke kun én, men fire berygtede slanger, som udgør ‘the big four’. Tilsammen forårsager de ca. 45.000 dødsfald årligt. Det er næsten en tredjedel af verdens op til 150.000 årlige slangerelaterede dødsfald.

Russells-hugormen kan forårsage akut nyresvigt

Den første af de fire store slanger er Russells-hugormen (Daboia russelii). Dens gift indeholder et potent hæmotoksin, som forårsager dannelse af blodpropper.

Biddene er ekstremt smertefulde, og hele området omkring biddet rammes af kraftig hævelse og misfarvning. Der opstår også celledød (nekrose), som typisk er begrænset til musklerne nær biddet.

Dog er der en risiko for, at giftens farlige toksiske effekter spreder sig – for eksempel til nyrerne, der har ansvaret for at fjerne affaldsprodukter fra blodet.

LÆS OGSÅ: Gift redder menneskeliv

Rens dit blod hurtigt, hvis Russels-hugormen bider

Når affaldsprodukter og overskydende vand skal fjernes fra blodet, skal blodet først passere små filterenheder kaldet nefroner. De udgøres af et lille filter og et rørsystem, hvor den filtrerede væske koncentreres.

Giften fra Russells-hugormens bid forårsager størkning af blodet. Proteinet fibrin, der er involveret i blodets størkning, transporteres ud i rørsystemet, som løber sammen i større kanaler og tømmes i nyrebækkenet.

Hvis et bid fra slangen ikke behandles, kan fibrinerne blokere for nyrerørene. Det forhindrer nyrerne i at fjerne tilstrækkelig med affaldsprodukter fra blodet, hvilket fører til en ophobning.

Hvis koncentrationerne bliver farligt høje, er der behov for gentagne dialyser for at rense blodet. Hvis tilstanden forværres, er der behov for nyretransplantation. Dette er også en vigtig faktor i det høje antal slangerelaterede dødsfald i Indien, da mange ofre ikke har råd til dette.

Små og aggressive Efan-hugorme

Efan-hugorme (Echis carinatus) er ganske små og kan kun blive 25-30 cm. På trods af dette betragtes de som en af de mest frygtede slanger i verden. Deres hugtænder er nemlig meget store i forhold til slangens størrelse – og de kan bide dybt.

Efan-hugormenes gift er både cytotoksisk (celleskadende) og hæmotoksisk (skadelige overfor røde blodceller). Et bid kan blandt andet medføre hævelse, stikkende smerte og celledød.

Den farligste virkning er dog den hæmotoksiske, altså den på blodet. Giften kan igangsætte dannelsen af små blærer på huden samt slimhinderne, hvilket kan medføre blødning fra både tandkødet, næseslimhinderne samt blodopkastning.

Desuden kan der opstå akut nyresvigt ligesom ved bid fra Russells-hugormen. Sådanne nyresvigt er den primære årsag til slangerelaterede dødsfald i Indien.

Én af hovedårsagerne til det høje antal af dødsfald er fattigdom. De lokale har typisk ikke har råd til de gentagne dialyser, der er behov for som del af behandlingen.

LÆS OGSÅ: Hvilken slange er den farligste i verden?

Den hellige, indiske kobra

Den indiske kobra (Naja naja) er en slange, som er højt respekteret i den indiske mytologi, hvorfor mange slangetæmmere har denne karakteristiske slange.

Den indiske kobra stammer fra den overordnede slægt Naja, hvorfor dens bid minder meget om den thailandske monokelkobras, som du kan læse mere om her.

Den indiske kobras gift består primært af postsynaptiske alfa-neurotoksiner, som kan forårsage tiltagende lammelse af musklerne. Det indbefatter også kroppens lungemuskulatur, og derfor ender de fleste af den indiske kobras dødsofre med at dø af kvælning, når de ikke længere kan bevæge lungemuskulaturen.

Desuden indgår der også kardiotoksiner i den indiske kobras gift. Kardiotoksiner kan fremkalde uregelmæssige sammentrækninger af de skeletale muskler ved at binde sig til overfladen af muskelcellerne.

Herudover er kardiotoksinerne også yderst skadelige for hjertemuskelcellerne, da de får hjertemusklen til at slå mere uregelmæssigt og svagere og svagere. Som konsekvens pumpes blodet ikke særligt effektivt rundt, så offeret kan ende med at dø af hjertestop.

Den indiske kobras gift indeholder også hyaluronidaser – enzymer, som øger gennemtrængeligheden af vævet, hvilket får de andre toksiner til at spredes hurtigere i offeret. Det er med til at skabe inflammation i bidområdet.

Kannibalslangen slår til, mens du sover

Den sidste slange blandt Indiens ‘big four’ er den indiske krait (Bungarus caeruleus).

Indiske krait-slanger er smukke, farvestrålende dyr. Deres farver varierer fra blå eller sort til brun eller grå med hvide striber. De 1-2 meter lange slanger lever blandt andet af andre slanger, hvorfor den har tilnavnet ‘kannibalslangen’.

Trods deres smukke udseende skal man helst beundre dem på afstand. Slanger af krait-familien kaldes nemlig også for ‘fem-skridts-slanger’.

Navnet stammer fra en myte, som fortæller, at hvis man bliver bidt af en krait, kan man højst tage fem skridt, hvorefter man dør. Krait-slanger betragtes nemlig som nogle af de mest dødelige slangearter i verden, da dødeligheden ved forgiftning (vådbid) er op til 80 procent ved mangel på behandling.

LÆS OGSÅ: Slanger, der får dit blod til at stivne

Ingen modgift, hvis giften har fået tid nok

Dødeligheden af et bid fra en krait afhænger dog af mange faktorer – blandt andet hvorvidt det var et tørbid eller ej, hvor meget gift slangen sprøjtede ind, slangens fysiske tilstand, og hvor man blev bidt.

Den væsentligste del af slangens gift består præsynaptiske fosfolipaser. Det farlige ved disse neurotoksiner er, at de ødelægger nerveenderne og dermed stopper den neuromuskulære overførsel, så musklerne ikke kan bevæges.

Giftens virkning er irreversibel: det vil sige, at når først giftens virkning har fået tilstrækkeligt tid til at virke, vil selv modgift ikke være til nogen nytte, da nerveenderne bliver permanent beskadiget.

Dermed er neurotoksinerne endnu farligere end den indiske kobras neurotoksiner. Kobraens gift sætter nemlig ‘kun’ signaloverførslen mellem nerver og muskler ud af funktion, så længe de er tilstede i synapsen.

Slår til mens du sover

Under regntiden forlader mange ‘kannibalslanger’ deres skjulesteder for at søge tilflugt i tørre huse. Indiske krait-slanger er nataktive, hvorfor de typisk bider folk, der ligger og sover.

Dette er særligt farligt, da der ofte er få eller ingen smerter fra biddet. Hvis man ikke opdager biddet hurtigt, får giften derfor god tid til at angribe kroppen. Ved mangel på behandling i tide, vil døden i værste fald indtræffe 4-8 timer efter biddet.

De få symptomer, som eventuelt opstår, er stramning af ansigtsmusklerne de første to timer. Herefter opstår der manglende evne til at se og tale samt åndedrætsbesvær.

Næste gang går turen til USA

Hvilke af disse slanger er så den allermest farlige – hvis førstepladsen overhovedet tilhører en af ‘the big four’?

Det kan du læse mere om i en anden Forskerzonen-artikel, hvor nogle af de mest dødbringende slanger i verden gennemgås.

Følg med i næste artikel, som tager os til de farligste slanger i USA. Kan du ikke vente, kan du finde de tre forrige artikler i ‘Feriens farligste slanger’ her.

LÆS OGSÅ: Hvad er verdens mest dødbringende slange?

LÆS OGSÅ: Modeindustriens bandlysning af eksotisk skind skader slanger og krybdyr i det lange løb