Kulturværftet & Toldkammeret

Samtaler om Shakespeare – foredrag med Informations chefredaktør Rune Lykkeberg på Kulturværftet 23. maj

Del
I forbindelse med udgivelsen af bogen Samtaler om Shakespeare kan Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, opleves i et foredrag på Kulturværftet mandag den 23. maj kl. 19.00, hvor han taler om det enkelte menneskes konflikter og verdenshistoriens store dramaer set gennem Shakespeare.

I foredraget fortæller han, hvorfor Shakespeares drama er en fælles fortælling om vores kultur. Og hvorfor man altid bliver klogere, når man ser vores verden reflekteret gennem hans stykker.

Rune vil reflektere over menneskets almagt og afmagt i en tid med klimakrise, finanskrise og autoritære lederes popularitet: ”Man må forstå teatret, hvis man vil forstå magten. Og Shakespeares dramatik er det bedste teater om magten, vi har.”

Foredraget varer en time og det vil være muligt at købe bogen med rabat til arrangementet og få den signeret med hjem.

Billetter til foredraget koster 50 kr. og kan købes på https://.kuto.dk/program/rune-lykkeberg/

___

Bogen Samtaler om Shakespeare består af en række samtaler Rune Lykkeberg havde i løbet af sommeren 2021 om ti af Shakespeares væsentligste stykker. Her taler han med skuespillere, instruktører, en oversætter, en kritiker og forskere fra Danmark og fra udlandet, som hver især har levet med den britiske dramatiker og fortolker, om hvad der for dem er det helt særlige ved William Shakespeare. Bogen kan købes med rabat til arrangementet.

___

Rune Lykkeberg kort CV

Født 6. marts 1974 i Aarhus

Uddannelse: Har læst filosofi, film- og medievidenskab og litteraturvidenskab på Københavns Universitet.

* Chefredaktør på Information siden 1. august 2016

* Tidligere kulturredaktør på Politiken

* Forfatter til bøgerne ”Vesten mod Vesten”, "Kampen om sandhederne” og "Alle har ret"

* Samfundsdebattør, kulturentusiast og stor tilhænger af AGF

Nøgleord

Kontakter

Anne Borg
PR, Kommunikation & Marketing
Koncerter, festivaler & program
abo03@helsingor.dk
41869423

Billeder

Information om Kulturværftet & Toldkammeret

Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet & Toldkammeret
Allegade 2
3000 Helsingør

https://kuto.dk/

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Korallerne Kommer: Kom til temadage om klimaet på Kulturværftet3.4.2024 13:54:45 CEST | Pressemeddelelse

Fra den 12.-21. april zoomer Kulturværftet ekstra ind på klimaet og de forandringer, som er en stadig større del af vores virkelighed i dag. Det sker, når Kulturværftet i samarbejde med Institut for Biologi, Københavns Universitet, og Visual Science inviterer indenfor i udstillingen Breathing Coral, der på nært hold viser klimaforandringernes påvirkning af det undersøiske liv. Dagene byder endvidere på workshop og en række walkouts med forskere fra Marinbiologisk Laboratorium.

Ny podcast: Unge lægger arm med sårbarhed og sabbatår i kulturfællesskabet i Toldkammeret7.2.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Toldkammeret har de seneste år skærpet indsatsen for at engagere de lokale unge kulturbrugere i kulturhuset. Derfor har fællesskabet Dagligstuen set dagens lys – et fællesskab baseret på kulturaktiviteter drevet af unge og for unge. Ønsket er at koble kulturhuset med de unges kulturaktivisme og skabe et vibrerende miljø for ungdomslivet. Seneste kreative initiativ er en podcast kaldet Dagligstuens Podcast.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye